Optakt: 3. etape af Vuelta al Pais Vasco

Ruten

Efter to dage for sprinterne er det omsider tid til at få en fornemmelse af, hvem der har fået skruet klatrebenene rigtigt på. Onsdagens etape byder på betydeligt flere højdemeter end de foregående dage, og med hele seks stigninger på bare 160,5 km er der tale om en typisk etape i Baskerlandet, hvor det er vanskeligt at finde meget fladt terræn. De sværeste stigninger kommer imidlertid langt fra mål, og det er næppe en dag for klassementsrytterne. Tværtimod kunne det meget vel ende i en reduceret massespurt, og dermed er der mulighed for, at de mest holdbare af de hurtige folk kan gå efter sejren for tredje dag i træk.

Den 160,5 km starter i Vitoria-Gasteiz, der er en af regionens største byer og som regel vært for en sprinteretape, da den er placeret på et kendt, helt fladt plateau i Baskerlandet. Denne gang starter man imidlertid i den kendte by og kører i stedet mod nordøst til en anden storby, San Sebastian, der ligger ved Middelhavskysten, og trods sin status i cykelverdenen og værtskab for Clasica San Sebastian sjældent besøges af det lokale etapeløb. Straks fra start bevæger man sig hen ad det flade plateau mod nordøst, indtil man når den lange nedkørsel, der leder ned i det kuperede terræn umiddelbart syd for kysten. Her fortsætter man i relativt fladt terræn mod nord og nordøst, indtil dagens første stigning, kategori 3-stigningen Udananko Gaina (7 km, 3,68%) - en stigning, der aldrig bliver stejl - rammes.

Toppen nås efter 50,2 km kilometer, og herfra kommer de resterende fem stigninger hurtigt efter hinanden, uden at der efterlades megen plads til restitution. Først gælder det efter en lidt længere nedkørsel til kategori 2-stigningen Mandubiako Gaina (6 km, 5,86%), der også er jævn, men stejlere end den første bakke. Nedkørslen leder straks til dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Santa Agedako Gaina (8,6 km, 6,73%), der har top efter 94,7 km. Den flader ud midtvejs, men ellers ligger stigningsprocenten konstant på 6-8%, og der er derfor tale om den klart hårdeste stigning indtil nu.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Efter en længere nedkørsel når man efter henholdsvis 113,5 og 124,5 km toppene af kategori 3-stigningerne Alkizako Gaina (4 km, 6,52%) og Andazarrateko Gaina (5,9 km, 6,27%), der kommer hurtigt efter hinanden. Også her er der tale om meget regulære stigninger, der stort set konstant stiger med 6-7%.

Fra toppen af sidstnævnte resterer bare 36 km, og de fører først frem til den berømte by, Aia, hvor dagens første spurt kommer efter 131,7 km. Denne gang skal man imidlertid ikke op ad den brutale Aia-stigning, der er kendt fra tidligere udgaver. I stedet tager man en lang nedkørsel til kystbyen Orio, hvor dagens anden spurt kommer med 19 km til mål. Herefter slår man et lille smut ind i landet for at ramme dagens sidste stigning, kategori 3-stigningen Mendozorrotzko Gaina (7,7 km, 4,99%). De officielle data snyder, idet de første fire kilometer er ganske stejle med stigningsprocenter på 6-8%, inden den flader ud mod toppen, hvor to næsten flade kilometer leder frem til 700 m med 5,7%. Toppen nås med bare 10,5 km til mål, og herefter rammer man nedkørslen, der fører ned til byen Igeldo, der er rammen om den sidste spurt. De sidste 7,25 km er helt flade og fører til målet på den berømte boulevard i San Sebastian, hvor der venter en meget teknisk finale med to skarpe sving med henholdsvis 600 og 300 m til mål.

San Sebastian er naturligvis kendt som værtsby for Clasica San Sebastian, der afvikles hvert år i juli eller august, men derudover lægger byen overraskende sjældent asfalt til store cykelløb. Således er der ikke ét eneste andet større cykelløb, der har lagt vejen forbi i dette årtusinde.

Vejret

For et par dage siden så det ud til, at feltet ville slippe for klassisk baskervej, men det bliver næppe tilfældet alligevel. Nu loves der alligevel 25% chance for regn i San Sebastian onsdag, og det synes tvivlsomt, om man kan komme tørskoede i mål. Samtidig bliver den maksimale temperatur på en relativt kold dag kun 13 grader. Det bliver imidlertid ikke specielt blæsende, da der kun vil være en let vind fra nord. Det giver modvind og sidemodvind det meste af dagen. Efter den sidste indlagte spurt i Orio vil man have sidemodvind på kyststykket frem til San Sebastian og dermed også på den sidste stigning.

Analyse af 2. etape

I går blev vi mindet om, at man ikke altid kan stole på spanske roadbooks. I dag fik vi så endnu en påmindelse efter en etape, der slet ikke var så vanskelig, som man kunne have troet. På 1. etape viste profilen, at finalen var helt flad, men her gjorde en uventet bakke det meget hårdere for sprinterne, end man kunne have ventet. På 2. etape havde man valgt at gøre det tydeligt på profilen, at der var stigninger i finalen, men denne gang havde de en karakter, der gjorde det muligt for næsten alle mand at hænge på.

Det betød imidlertid ikke, at sprinterne fik det, som de ville have det. Tværtimod betød den lange nedkørsel til mål, at der faktisk aldrig rigtigt blev tale om en spurt. I stedet var det de folk, der sad fremme ved passagen af den røde flamme, der også endte med at køre om sejren. Den høje fart gjorde det ganske enkelt umuligt at komme bagfra, og derfor endte det også med, at det i høj grad var lead-out-folkene, der kæmpede om sejren. Således var det planen, at Sean De Bie skulle køre for Tosh van der Sande, at Paul Martens skulle køre for Juan Jose Lobato, og at Rudy Molard skulle køre for Anthony Roux, men de endte alle foran deres respektive kaptajner. Det betyder, at de mange sprintere, der havde set frem til helt uventet gode muligheder på de første to etaper næsten alle må drage tomhændede hjem, og dermed lever Baskerlandet Rundt op til ry som et af de mest uforudsigelige løb på kalenderen.

Uforudsigelig kan man imidlertid ikke kalde Michael Albasini. Ganske vist har han kun én grand tour-etapesejr på cv’et, men når det handler om ugelange etapeløb, er den schweiziske veteran i en klasse for sig. Triumfer i Paris-Nice, Volta a Catalunya, Vuelta al Pais Vasco, Tour de Romandie og Tour de Suisse udgør en helt imponerende liste for en rytter, der hverken er sprinter, enkeltstartsspecialist eller bjergrytter, og det er en helt imponerende stabilitet, schweizeren kan præstere. Det er ikke uden grund, at han er en meget skattet mand på Orica-Scott, der i veteranen har en af de største garantier for succes, man overhovedet kan tænke sig.

Samtidig lover det godt forud for Ardennerklassikerne, der i karrierens efterår er blevet et virkeligt mål for Albasini. Efter i mange år primært at have satset på Fleche Wallonne, hvor han flere gange er kørt på podiet, nåede han sidste år et helt nyt niveau med en andenplads i Liege. Tidligere har han aldrig været specielt godt kørende i Baskerlandet, men på de første etaper har han været langt mere synligt end vanligt. Lægger man dertil, at han kørte et fantastisk løb i søndagens Vuelta a la Rioja, tyder alt på, at Albasini måske er på vej mod at være endnu stærkere end tidligere i de kuperede endagesløb, der venter om bare få uger.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

En anden veteran, der viste klassen, er Maximilano Richeze. Argentineren bruger løbet til at genfinde formen efter sit slemme styrt i Strade Bianche, og forud for dagens etape regnede man da også på Quick-Step med, at finalen nok ville være en anelse for hård. Derfor arbejdede Richeze tidligt på etapen i vinden, men da afslutningen viste sig nemmere end ventet, havde Richeze stadig kræfterne til at spurte sig til en yderst imponerende andenplads.

Resultatet i sig selv er ikke overraskende. Sammen med Sam Bennett og Michael Matthews var Richeze forud for løbet feltets hurtigste mand, og selvom han i de seneste år primært har etableret sig som en af verdens allerbedste lead-out men, viste han sidste år, specielt i Schweiz Rundt, at han er en mester i at gribe de få chancer, der byder sig. Det gjorde han også tidligere på året med to sejre i Vuelta a San Juan, og i dag var han så tæt på at gøre det igen. Det er næsten en skam, at han er så fantastisk til at køre lead-out - han var i høj grad manden bag Modolos succes for to år siden - for han kan så utroligt meget også på egen hånd. Han har talentet til et langt flottere generalieblad end det, han har, men han synes at være tilfreds med rollen som hjælper. Således går der ikke længe, inden Richeze er tilbage i sin rolle som loyal støtte til Fernando Gaviria i Giro d’Italia.

Favoritterne

For favoritterne har de to første etaper alene handlet om overlevelse, men det er ikke lykkedes perfekt for dem alle. Alberto Contador har således været involveret i et - heldigvis harmløst styrt - og Julian Alaphilippe er ude af klassementet efter en uheldig punktering i finalen på 1. etape. For de øvrige er løbet imidlertid foreløbig forløbet, som det skulle, og vi har ikke fået mange indikationer på, hvem der har noget at skyde med i årets Vuelta al Pais Vasco.

Det får vi imidlertid på onsdagens 3. etape, der er betydeligt vanskeligere end de to foregående, og alene det samlede antal højdemeter vil forårsage en vis spredning. Den sidste stigning er betydeligt sværere end de umiddelbare data angiver, og hvis klassementsrytterne har lyst til at teste hinanden på de første fire kilometer, vil der ske stor udskilning. Fire kilometer med stigningsprocenter på mellem 6 og 9 kan gøre betydeligt skade, og vi vil blive overraskede, hvis ikke nogle af klassementsrytterne rører på sig. Årets løb byder ikke på mange muligheder for at gøre en forskel, og derfor vil der være mange, der vil søge enhver mulighed, der byder sig. Dette er en af dem, og specielt evigt aggressive Alberto Contador kan næppe lade være med at teste rivalerne.

Det er imidlertid usandsynligt, at stigningen er hård nok til at adskille favoritterne, specielt fordi det stejle stykke kommer langt fra mål, og derfor er der stor sandsynlighed for, at det ender i en reduceret massespurt. Stigningen er ikke vanskeligere, end at folk Michael Matthews og Ben Swift på papiret har gode chancer for at overleve, men briten er helt åbenlyst stadig sygdomsramt og helt ude af kampen om etapesejre. Matthews må imidlertid øjne muligheden for både et forsvar af trøjen og en ny etapesejr, selvom han skal grave dybt, hvis han skal hænge på favoritterne, når der angribes i finalen.

Inden vi kommer så langt, skal etapen imidlertid kontrolleres, og det bliver ikke nemt på en dag, hvor der ikke er mange flade kilometer. Der er næppe tvivl om, at mange ryttere ser en mulighed for en udbrudssejr, og derfor vil der sikkert være masser af angreb i den indledende fase. Modsat på de to foregående etaper må vi forvente, at udbruddet ikke bliver etableret med det samme, og vi kan vente en betydeligt mere animeret start, inden en gruppe endelig kommer afsted. Den vil med stor sandsynlighed være både større og stærkere end det, vi hidtil har set.

Det bliver interessant at se, om Sunweb har tænkt sig at forsvare trøjen. Matthews er imidlertid typen, der aldrig giver op, og da han ved, at han har en reel chance, vil det tyske hold sikkert forsøge. Spørgsmålet er, om de er stærke nok på så svær en etape. Movistar og Trek vil imidlertid ikke risikere at smide klassementet, og specielt førstnævnte kan ventes at komme til undsætning undervejs. Også Quick-Step må lure på muligheden for en etapesejr, og derfor bør der være rigeligt med interesse i at køre udbruddet ind. Der kan komme sene angreb på nogle af de sidste stigninger, men de vil næppe føre til noget, da næstsidste stigning kommer langt fra mål. Derfor formoder vi, at det er et samlet felt, der rammer bunden af sidste stigning.

Her regner vi som sagt med, at klassementsrytterne vil angribe, men de kan næppe gøre en afgørende forskel, der kan holde til stregen. Det flade stykke i finalen er imidlertid perfekt til angreb, da der ikke vil være mange hold, der er stærke nok til at kontrollere det. Derfor ser vi reelt to mulige scenarier: en reduceret massespurt eller et succesfuldt angreb efter toppen af sidste stigning.

I det lys sætter vi vores penge på Julian Alaphilippe. Franskmanden har været ramt af uheld på 1. etape, men viste med sit sene angreb, at han er i absolut storform. Den sidste stigning passer ham perfekt, og han vil utvivlsomt være aktiv i angrebene. Således vil han være med i front, uanset om en meget lille gruppe eller en lidt større gruppe kommer med over. Hvis Matthews bliver sat, vil han sammen med Alejandro Valverde og Orica-Scott-duoen Michael Albasini og Simon Gerrans være den hurtigste. Han vil imidlertid være friskere end de to ryttere fra det australske mandskab, og han har et meget stærkt hold til at støtte sig. Dertil kommer, at Alaphilippe er som en fisk i vandet i en teknisk finale som den, der venter i San Sebastian, og han har tidligere vist, at han er så hurtig, at han kan blande sig i massespurter i løb som disse. Han har samtidig lidt frihed, der gør det muligt at angribe i finalen, og derfor har han flere kort på hånden. Vi tror derfor på sejr til det franske supertalent.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Alejandro Valverde har ikke kørt spurterne på de første to etaper, men han har været ekstremt årvågen og placeret sig helt fremme. I morgen vil det værre et betydeligt mindre felt, der kan ende med at spurte om sejren, og det betyder, at spanieren denne gang vil gøre et reelt forsøg. Valverde er fantastisk hurtig efter et hårdt løb og har tidligere vundet deciderede massespurter i løb som disse. Den tekniske finale er heller ikke dårlig for ham, men han kan vælge at holde igen, hvis vejene er våde. Er han villig til at tage de nødvendige risici, har han bestemt farten til at slå Alaphilippe.

Kan Michael Matthews komme med over stigningen? På papiret er det på grænsen, og alt afhænger af, hvordan der bliver kørt på den stejle del. Problemet er stigningens længde, og desværre for australieren tror vi, at klassementsrytterne kører så aggressivt, at han falder fra. Matthews har imidlertid før overlevet stigninger, der er sværere end dette, og lykkes det igen, vil han helt oplagt være feltets hurtigste mand. Spørgsmålet er, om han har holdet til at holde det samlet efter stigningen, men lykkes det, vil han være manden, der skal slås i en spurt.

I dag gik Orica-Scott ind med en åben plan med to mulige kaptajner, og undervejs blev Simon Gerrans og Michael Albasini enige om at satse på sidstnævnte. Beslutningen gav pote, og det vil inspirere dem til at gå efter mere succes. Begge bør være stærke nok til at overleve en stigning som denne, men det afhænger af deres form. Således har de sjældent været på deres bedste niveau i dette løb, og det er tvivlsomt, om de kan hænge på, hvis klassementsrytterne kører fuld gas. Samtidig er det åbent, hvem der satses på, og selvom logikken siger, at Gerrans nu skal have sin chance, kan der sagtens blive ændret på det undervejs. Begge er imidlertid hurtige nok til at slå Alaphilippe og Valverde, og derfor kan Orica-Scott meget vel tage en anden etapesejr.

Også Michal Kwiatkowski må være inspireret af denne etape. Polakken har før vist, at han kan begå sig i spurter i dette løb, og selvom han på papiret måske ikke er helt så hurtig som Valverde og Alaphilippe, viste han i Milano-Sanremo, at han med sin snuhed kan snyde de fleste, specielt efter et hårdt løb og i en teknisk, regnvåd finale som denne. Samtidig er han et oplagt bud på et sent angreb, og dermed har den formstærke Sky-rytter flere muligheder for at gå efter sejren.

Efter en skidt periode synes Jay McCarthy igen at have fundet niveauet. Australieren var stærk på sidste etape i Catalonien, og han lignede en mand med overskud på 1. etape. Det er usikkert, om formen nu er så god, at han kan overleve en så svær stigning, men hvis han kan, er han en af de store favoritter i en spurt. Han viste således i Tour Down Under, at han er langt hurtigere, end mange tror, og at han an slå selv meget hurtige folk i en spurt.

På 1. etape viste Jhonatan Restrepo, at han er tilbage i form efter en vanskelig periode midtvejs på sæsonen. Colombianeren var flyvende i Tour Down Under, men efter ankomsten til Europa har han været helt væk. Mandag sad han imidlertid med helt fremme, men spørgsmålet er, om hans form er god nok til, at han kan blande sig på denne etape. Hvis han klatrer, som han gjorde først på året, kan han sagtens klare sig, og i Cadel Evans Great Ocean Road Race viste han, hvor hurtig han er efter en vanskelig finale. Alt afhænger af, om formen allerede er god nok igen. Han blev sat på dagens etape, men betegner det selv blot som en dårlig dag. Det reelle svar på hans tilstand får vi onsdag.

Bahrain-Merida er her primært for at køre klassement med Ion Izagirre, men det kan ikke udelukkes, at Giovanni Visconti får sin chance på denne etape. Italienerens første store mål er Ardennerklassikerne, så man må formode, at han er tæt på topformen. Derfor burde han sagtens kunne overleve stigningen, og lykkes det, vil han have gode muligheder i en spurt eller med et sent angreb.

Også Diego Ulissi må have udset sig denne etape som en oplagt mulighed. Italieneren bygger også op mod Ardennerne og må derfor være tæt på sit højeste niveau. Stigningen passer ham perfekt, og det samme gør den relativt korte distance. Han er måske ikke helt så hurtig i en flad spurt som de største favoritter, men i en teknisk finale kan han overraske.

Det samme kan Rigoberto Uran , der i år satser på klassikerne. Det har betydet, at vi har set ham spurte langt mere end tidligere, og han er faktisk ganske hurtig på stregen. Ganske vist er der hurtigere folk, og han vil derfor have fordel af et hårdt løb, men han har næse for at angribe i finalen eller at udnytte de sene sving til at gøre en forskel.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Endelig vil vi pege på Luis Leon Sanchez, Stephen Cummings, Simon Yates og Tim Wellens . Som sagt kan de sidste par kilometer blive svære at kontrollere, og det er nærmest en invitation til angreb. Disse fire er alle blandt de bedste til at opsøge muligheder, og de kan derfor blive livsfarlige, hvis de får et par meter i finalen.

Også Pello Bilbao, Sergei Chernetckii, Alexis Vuillermoz, Damiano Caruso, Patrick Konrad, Simon Clarke, Anthony Roux, Maurits Lammertink, Paul Martens, Simon Geschke og Matej Mohoric kan tænkes at blande sig i en spurt, men de er ikke sandsynlige vindere.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Alejandro Valverde, Michael Matthews

Outsidere: Simon Gerrans, Michael Albasini, Michal Kwiatkowski, Jay McCarthy

Jokers: Jhonatan Restrepo, Giovanni Visconti, Diego Ulissi, Rigoberto Uran, Luis Leon Sanchez, Stephen Cummings, Tim Wellens