Optakt: 4. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Efter 3 dages overlevelse skal klassementsrytterne onsdag endelig ud i deres første slag. Før ASOs magtovertagelse var der altid en meget lang enkeltstart på onsdagsetapen, og den spillede altid en helt afgørende rolle i kampen om den samlede sejr. Siden ejerskiftet er der imidlertid blevet skåret voldsomt ned på antallet af kilometer i ensom kamp mod uret, og faktisk har der ikke været en længere enkeltstart i løbet siden 2013. Det ændres der på i 2017, hvor man på 4. etape skal ud i et 23,5 km langt soloridt, og selvom der slet ikke er tale om en tilbagevenden til tidligere tiders meget lange distancer, giver det enkeltstartsrytterne deres bedste mulighed for at vinde tid i mange år. Etapen er nøje designet, så den giver mindelser om den afgørende Tour de France-enkeltstart i Marseille på næstsidste dag af den franske grand tour, og den har således fungeret som et af trækplastrene i forsøget på at sikre sig det stærkest mulige felt.

I alt skal der tilbagelægges 23,5 km mellem La Tour-du-Pin og Bourgoin-Jalieu. Først slår man en lille sløjfe i den nordvestlige udkant af startbyen, hvor der venter et par sving, inden man sætter kursen mod nordvest, en retning, der holdes det meste af dagen. De første 5 km stiger svagt, hvorefter en lang, lige let faldende vej leder frem til byen Laval, hvor mellemtiden tages efter 12,5 km.

Herefter fortsætter den let faldende strækning frem til udkanten af byen Saint Savin, hvor man skifter retning for at bevæge sig mod sydvest på den resterende del af etapen. Det sker, når man kører op ad en 2 km lang stigning, der stiger med 5,1% i gennemsnit og inkluderer adskillige hårnålesving. Fra toppen resterer 6 km, hvoraf de første tre er relativt flade og helt uden tekniske udfordringer. Herefter venter en ca. 1500 m lang nedkørsel ad en vej med et par bløde sving De sidste 1500 m er næsten helt flade og inkluderer hele fire meget skarpe sving.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Bourgoin-Jalieu har ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Efter et par dage med tvivlsomt vejr kan rytterne se frem til en flot onsdag. Her venter flot solskin, og selvom der kommer flere skyer mod slutningen af etapen, holder det tørt. Der vil være en relativt konstant let vind fra nord. Det giver sidemodvind på den første del af etapen, dernæst sidevind og til slut sidemedvind fra bunden af stigningen.

Analyse af 3. etape

For nogle år siden var der en tendens, at udbrud ganske ofte holdt hjem i Criterium du Dauphiné. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor tendensen til at flere sprintere stiller til start i det franske løb har givet anledning til mere kontrolleret kørsel. Derfor er det højst usædvanligt, at de hurtige afsluttere nu er blevet snydt på to ud af tre etaper.

Det kom ikke som den helt store overraskelse, at 1. etape endte med en udbrudssejr. Dels var ruten alt for hård for de fleste af sprinterne, dels var der en uklar ansvarsfordeling på et tidspunkt, hvor klassementet ikke var sat, og de hurtige folk var usikre på deres muligheder. Til gengæld kan dagens udbrudssejr betragtes som en mindre sensation i et løb, hvor der er relativt mange jævnbyrdige topsprintere, som alle har en reel chance for at vinde.

Historien er imidlertid nu fyldt med eksempler på, at medvind kan snyde selv de mest dedikerede sprinterhold, og det var igen, hvad der skete i dag. Da der samtidig i finalen ventede en nedkørsel, hvor feltet reelt ikke kunne vinde tid, og man havde undervurderet det forhold, at flere hold havde to mand i frontgruppen og dermed var klar til at ofre sig for hinanden, blev det hurtigt klart, at situationen kunne komme ud af kontrol. Selvom FDJ, Cofidis, Katusha og senere også Dimension Data jagtede med alt, hvad de havde, var det nok til at snyde sprinterne for deres næstsidste chance i løbet. I sidste ende var Arnaud Demare igen den hurtigste blandt de spurtstærke, men man kan næppe lægge meget i udfaldet af en relativt ligegyldig spurt om en syvendeplads, og vi må derfor vente til 5. etape med at få en reel udmåling af styrkeforholdet i en flad spurt mellem de mange topsprintere i feltet.

For Koen Bouwman kom sejren som en stor overraskelse. Den unge hollænder er kendt for sine evner som klatrer og er samtidig en habil enkeltstartsrytter, hvilket gør ham til en fremtidig klassementsrytter. Han har hidtil mest arbejdet for holdet og spillede bl.a. en vigtig rolle for George Bennett ved det succesfulde Tour of California. At hans første professionelle sejr derfor skulle komme på den fladeste etape i Dauphiné havde han derfor næppe forestillet sig, men han viste i finalen, at han ikke blot er klatrestærk, men også har en ganske fin spurt. Samtidig drog han fordel af tilstedeværelsen af en anden af LottoNL-Jumbos talentfulde klassementsryttere Alexey Vermeulen, hvis føringsarbejde på den sidste kilometer helt afgørende for, at det taktiske spil ikke kostede etapesejren.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Sejren er kærkommen for LottoNL-Jumbo, hvis kaptajner bestemt ikke har haft den bedste sæson. Lars Boom floppede i klassikerne, og Dylan Groenewegen har slet ikke været den sejrsmaskine, han var i 2016 - delvist fordi han i år har kørt meget større løb. Mest katastrofalt var det dog, at alt gik galt i Giro d’Italia, hvor man som minimum gik efter en podieplads med Steven Kruijswijk, og hvis det ikke havde været for Jos Van Emdens sejr på sidste etape, var løbet endt som en kolossal nedtur for de ambitiøse hollændere. Derfor er det lidt et paradoks, at holdet tager en stor sejr i et løb, hvor de er mødt op helt uden stjerner og de store ambitioner, men det passer fint på et år, hvor det er løjtnanter som George Bennett og Primoz Roglic, der i høj grad har leveret resultaterne. Nu må holdet se, hvad Stef Clement kan præstere i klassementet, men efter dagens sejr er alt pres i hvert fald væk.

Specielt Delko-mandskabet må ærgre sig. Det lille franske mandskab har haft et svært år og har været præget af megen intern uro. I dag befandt de sig imidlertid i en position, hvor de kunne vinde en etape i vel det største løb, man har på kalenderen. På papiret var Evaldas Siskevisius endda udbruddets hurtigste rytter, men af uransagelige årsager syntes der ikke at være megen koordination mellem ham og Quentin Pacher. De fik derfor slet ikke udnyttet deres overtal, og da Bouwman samtidig viste en overraskende spurtstyrke, missede man en meget stor chance for at tage den suverænt største sejr i holdets levetid.

Mens sprinterne havde en frustrerende dag og nu kun har en mulighed tilbage i løbet, endte det perfekt for klassementsrytterne, der alle kom sikkert over stregen. Dermed er alle de forventede hovedaktører fortsat i samme tid forud for det første af de fire store slag, der skal afgøre årets Dauphiné. Eneste markante nyhed var, at Leopold König forlod løbet, men det har længe været tydeligt, at dette løb kom for tidligt for tjekken, der ikke har trænet meget efter at være kommet sig over en slem knæskade.

Favoritterne

Efter to dage, hvor det bare har handlet om at komme sikkert til mål, skal klassementsrytterne endelig ud i det første slag, der vil indikere, hvem der har ramt formen til årets Dauphiné. Med tre usædvanligt svære bjergetaper senere i løbet, vil den 23,5 km lange enkeltstart ikke spille samme meget afgørende rolle, som enkeltstarterne tidligere gjorde. Da løbets to største favoritter, Chris Froome og Richie Porte, imidlertid begge er blandt de bedste i kampen mod uret, er der en vis sandsynlighed, at de to stjerner allerede onsdag eftermiddag reelt har reduceret kampen om den samlede sejr til en duel. Det skyldes ikke mindst, at flere af favoritterne, specielt Dan Martin, Simon Yates, Esteban Chaves, Fabio Aru og Romain Bardet, bestemt ikke er kendt for deres evner i kampen mod uret, og på en 23,5 km lang rute kan de tabe betydeligt med tid til to af de største specialister.

Etapen inkluderer ganske vist en 2 km lang stigning, der skulle give klatrerne mulighed for at indhente lidt af det tabte, men overordnet er der tale om en etape for specialister. Således består den midterste del af en lang, lige, let faldende vej, hvor de store maskiner for alvor kan gøre en forskel, og også de sidste kilometer er perfekte til de store motorer. Derfor er der næppe tvivl om, at tempomonstrene vil slås om sejren på en etape, der samtidig vil sætte klatrerne voldsomt tilbage i jagten på den samlede sejr, og sætte scenen for aggressiv kørsel i bjergene på de sidste tre etaper.

Årets Dauphiné er præget af en overraskende stor mangel på deciderede specialister. Faktisk er det kun Tony Martin og Chris Froome, der i dette felt regelmæssigt kører med om sejrene i kampen mod uret. På en rute, der netop i høj grad favoriserer eksperterne, betyder det, at der ikke er mange potentielle vindere af etapen. Til gengæld er der i høj grad muligheder for overraskelse i udkanten af top 10.

Løbet har imidlertid deltagelse af den regerende verdensmester, og det er nærliggende at pege på Tony Martin som favorit. Det vil vi gøre, men dog med nogen tvivl. Tyskeren havde i 2015 og 2016 nogle rædselsår, hvor han slet ikke var på sit tidligere niveau, og sidste år så det endda ud til, at man næsten måtte afskrive ham som en af feltets ypperste temporyttere. Mod slutningen af sæsonen gik han imidlertid tilbage til sin gamle position på cyklen, og det havde en næsten revolutionerende effekt. Således var han helt suveræn ved VM, som han vandt med knusende overlegenhed.

Derfor var det nærliggende at tro, at Martin også i år ville være flyvende. Det har imidlertid ikke været tilfældet. I Algarve blev han med lille margin slået af Jonathan Castroviejo, hvilket ikke i sig selv er alarmerende. Mere bekymrende er det, at han i det nyligt overståede Belgium Tour kun akkurat kunne sikre sig en andenplads bag Matthias Brändle og i samme tid som Wout Van Aert. Ganske vist var der tale om en relativt kort distance, men rutens beskaffenhed var ellers perfekt for Martin. Samtidig blev han i dette løb sat på 1. etape, og det tyder ikke på, at formen er imponerende.

Martins store mål er imidlertid at vinde 1. etape af Touren på hjemmebane i Düsseldorf, og derfor må han formodes at have arbejdet målrettet på sine evner på en relativt kort, flad enkeltstart. De lange powerstykker på denne etape er perfekte for ham, og som udgangspunkt er der ingen i dette felt, der kan matche ham i det terræn. I dag fik han lov til ikke at bidrage til feltets jagt, og Katusha sparede ham således til deres måske bedste chance for at vinde en etape. Normalt vil han være stærkest på en rute, der handler så meget om power, og da han må formodes at have arbejdet meget på sin enkeltstart, tror vi, at Martin tager årets første sejr.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Hans værste rival er Chris Froome. Efter i 2012, 2013 og 2014 at have været en af verdens bedste enkeltstartsryttere på snart sagt enhver rute, tabte han pludselig evnen i 2015. Det skyldtes sandsynligvis, at manglen på tidskørsler i Touren fik ham til at fokusere mere på sin klatring, men i 2016 var han tilbage på sit tidligere niveau. Han kørte fremragende enkeltstarter i både Touren og Vueltaen, og specielt hans suveræne sejr på den relativt flade rute i sidstnævnte løb er en klar indikation på, at han også er stærk i det terræn, der venter onsdag.

I år kørte Froome ikke sin bedste enkeltstart i Romandiet, men det er altid først nu, at han rammer topformen. Han har selv meldt ud, at formen er på samme niveau som sidste år, og derfor må han være meget skarp. Stigningen taler til hans fordel, og da Martin i år ikke har været på 100%, er der en reel chance for, at Froome får ram på verdensmesteren.

For Richie Porte er der tale om en vigtig dag. Ganske vist er han kendt som specialist, men der er ingen tvivl om, at han ikke er på Froomes niveau i kampen mod uret. Skal han vinde dette løb, skal det som udgangspunkt ske i bjergene, hvor han i år har været i en klasse for sig, og derfor vil hans tilgang til denne etape nok være en anelse defensiv - i hvert fald hvad angår duellen med vennen og den tidligere kaptajn. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Porte faktisk ender med at vinde etapen. Således har han i år været på et helt nyt niveau, og selvom han i de senere år ikke helt har kørt enkeltstarter på det niveau, han gjorde først i sin karriere, viste han i Romandiet, at han stadig er blandt de allerbedste i kampen mod uret. Desværre for ham er denne rute en anelse fladere, og han har ikke samme power som Froome og Martin på det lange midterstykke. Til gengæld er han måske verdens bedste til at køre på stigninger i løbet af en enkeltstart, og han drager derfor fordel af bakken sidst på etapen. Hidtil har 2017 vist, at Porte magter næsten alt, og derfor har han en reel chance for at vinde etapen.

Sky satser 100% på at vinde løbet med Chris Froome, men mon ikke Michal Kwiatkowski får lov at køre fuld gas, om ikke andet for at sikre, at holdet har to kort at udnytte i det taktiske spil. Polakken er i år endelig kommet sig over sine problemer med overtræning og har igen lignet den rytter, der kørte så fantastisk i 2014. Desværre har han ikke helt kunnet overføre det til enkeltstarterne. Han kørte stærkt i Algarve, men både i Tirreno og Baskerlandet skuffede han stort. Normalt er han ellers meget stærk i kampen mod uret, og denne rute burde passe ham fint, selvom han havde foretrukket flere tekniske udfordringer. Hans form er usikker, men da han satser på Tour-deltagelse, må han formodes at være tæt på 100%. Det gør ham til en af de mulige vindere, hvis han vitterligt er tilbage på sit tidligere niveau, også i kampen mod uret.

Der er ikke mange specialister blandt klassementsrytterne, men Andrew Talansky skiller sig ud som en af de få. Amerikaneren er efter nogle svære år endelig tilbage på sporet og har i det sidste år nærmet sig sit tidligere niveau. Det er specielt sket i bjergene, mens han måske ikke helt har været den temporytter, han var i begyndelsen af sin karriere. Alligevel kørte han gode enkeltstarter i sidste års Tour of California og Vuelta og det endda på flade ruter, der aldrig har været han force. Han skuffede måske lidt på enkeltstarten i Californien i år, men han var stadig ikke langt fra de bedste. Han viste i hvert i det løb, at formen er god, og i dette felt bør han være en af de bedste i kampen mod uret.

Det største wildcard på enkeltstarter er altid Thomas De Gendt . På sine gode dage har han været på podiet på Tour-enkeltstarter, og på andre dage er han sluttet uden for top 50. Han er kendt som en af feltets mest ustabile ryttere, og det afspejler sig i den grad i hans enkeltstarter. Denne gang har han imidlertid med den gule trøje en særlig motivation, og med den form, han viste på 1. etape, må han formodes at køre enormt stærkt. Han er ganske vist bedst på de længere ruter, men 4. etape er trods alt lang nok til, at hans dieselmotor burde kunne nå at komme i gang.

Edvald Boasson Hagen var tidligere kendt som decideret specialist, men i de senere år har han ikke været på sit tidligere niveau. Efter præstationen i de norske etapeløb er der imidlertid noget, der tyder på, at hans form er fremragende, og i et felt, hvor der ikke er mange specialister, burde han derfor være en af de stærkeste. Kombinationen af en ikke specielt stejl bakke samt nogle lange flade stykker er ikke dum for Boasson Hagen, der som minimum med sin gode form burde være i stand til at køre i top 10.

En anden joker er Alejandro Valverde . Spanieren har haft en tendens til at køre fremragende enkeltstarter i sit hjemland, mens det har knebet noget mere i udlandet. Normalt ville han ikke have mange chancer på en relativt flad rute som denne, men i en sæson, hvor alt hvad han rører ved synes at blive til guld, og hvor han kørte fremragende enkeltstarter i både Ruta del Sol og Baskerlandet, tør man næsten ikke afskrive veteranen. Hans form er et stort spørgsmålstegn, idet han som regel er et stykke fra sit bedste i Dauphiné, men netop i år vil det ikke overraske, hvis han for første gang siden 2009 er klar til at køre med om sejren i det franske løb.

Normalt er Alberto Contador en bedre enkeltstartsrytter end Valverde, men i år har Movistar-kaptajnen haft overhånden i både Ruta del Sol og Baskerlandet. Dertil kommer, at Contador aldrig er specielt god i Dauphiné og særligt ikke i år, hvor han har tænkt sig at holde igen i samme omfang, som han gjorde i 2009 og 2010, hvor han var verdens i særklasse bedste rytter. Dertil kommer, at han siden sit comeback har haft det lidt svært på flade enkeltstarter, og derfor tror vi ikke, at Contador vil være helt fremme, selvom han på papiret bør være en sikker mand i top 10.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Som udgangspunkt er Brent Bookwalter, der var meget tæt på at vinde enkeltstarten i Californien, en af de bedste på en etape som denne. Det store spørgsmål er, om han får lov til at køre sin chance. BMC er her kun for at vinde løbet med Porte, og derfor kan Bookwalter få besked på at holde igen. På den anden side venter der ikke en vigtig etape torsdag, og derfor er der måske rum til, at Bookwalter kan få lov til at følge op på sit gode resultat fra maj.

Vi glæder os meget til at se Jesus Herrada på denne etape. Spanieren er udset til at skulle spille en vigtig rolle for Quintana i Touren, og hidtil har han set meget velkørende ud - nøjagtigt som han var det sidste år, hvor han vandt en etape og kørte en fabelagtig bjergprolog. Han har været lidt ustabil på enkeltstarterne, men på sine gode dage kan han være flyvende, som han var det i Paris-Nice sidste år. Ruten er for fald til at passe ham perfekt, men hvis han er på samme niveau som sidste år, bør han være i stand til at gøre det godt.

På papiret er Luis Leon Sanchez en af feltet største specialister, ikke mindst i lyset af den gode enkeltstart han kørte i Giroen. Det var imidlertid tydeligt, at han var meget træt mod slutningen af det italienske løb, og han kørte bl.a. en skidt enkeltstart i Milano. Alt afhænger af, hvordan han er kommet sig, og hvis han vitterligt er frisk igen, kan han køre med om de helt sjove placeringer. Det tvivler vi imidlertid på er tilfældet.

Damien Howson har trods sin status som tidligere U23-verdensmester haft det svært i sin tid som professionel. Samtidig med at han har forbedret sin klatring, er han imidlertid også igen begyndt at køre gode enkeltstarter. Desværre har han ikke helt haft den store stabilitet, og han skuffede bl.a. i Romandiet, hvor han ellers var i topform. Da han primært er her for at hjælpe Chaves og Yates, mangler han måske den sidste motivation til for alvor at give den gas på en rute, der er en anelse for flad til at passe ham optimalt.

Endelig vil vi pege på Tony Gallopin og Jasha Sütterlin. Gallopin har i år kørt langt bedre enkelstarter end vanligt og har ikke lagt skjul på, at han håber at fortsætte tendensen her. Han har også gjort det fint på flade ruter, men denne burde umiddelbart være en anelse for nem. Det er den til gengæld ikke for Sütterlin, der trods sin status som specialist ellers havde det svært i sin første tid som professionel. Sidste år fandt han imidlertid tilbage til tidligere tiders styrke, og hvis han kan køre som i Eneco Tour, vil han ende meget langt fremme.

Også Alexey Lutsenko, Stef Clement, Koen Bouwman, Nils Politt, Chad Haga, Vegard Stake Laengen og Dylan Van Baarle kan tænkes at køre gode enkeltstarter, men de bør ikke være i spil til podiepladserne.

Feltet.dks vinderbud: Tony Martin

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Richie Porte

Outsidere: Michal Kwiatkowski, Andrew Talansky, Thomas De Gendt, Edvald Boasson Hagen, Alejandro Valverde

Jokers: Alberto Contador, Brent Bookwalter, Jesus Herrada, Luis Leon Sanchez, Damien Howson, Tony Gallopin, Jasha Sütterlin