Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Tour of Turkey/Mario Stiehl

Optakt: 4. etape af Giro d’Italia

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

09.05.2017 kl. 13:05 af Emil Axelgaard.

Quick-Step viste igen, at de er verdens i særklasse bedste hold til at køre i sidevind og fik dermed maksimalt udbytte af en dag, hvor man både sikrede sig den etapesejr, som Fernando Gaviria hidtil ikke har været i nærheden af, samt vundet et par sekunder til Bob Jungels. I det store spil betyder de små tidsforskelle imidlertid intet sammenlignet med det, der efter en hviledag venter. Tirsdag gælder det første store klassementsslag på vulkanen Etna, hvor vi måske ikke finder ud af, hvem der vinder Giroen, men meget vel kan erfare, hvem der ikke gør.

 

Ruten

Lige siden ruten blev offentliggjort i efteråret, har et af de store temaer været, at man i år ikke kan tillade sig at møde op til starten uden at være tæt på 100%. Forklaringen er, at arrangørerne i år har valgt at lægge en bjergafslutning ind allerede på 4. etape, når løbet genoptages efter en tidlig hviledag, der har gjort det muligt for cirkusset at rejse fra Sardinien til landets anden store ø, Sicilien. Det er ganske vist ikke usædvanligt, at Giroen allerede i den første uge byder på afslutninger også på relativt lange stigninger, men typisk har der været tale om nemme finaler, hvor forskellene har været minimale. Det er bestemt ikke tilfældet i 2017, når man allerede på fjerdedagen besøger den frygtede vulkan Etna, der vender tilbage efter seks års fravær. Finalen er ikke bare ikonisk og berømt, den er også så svær, at den vil skabe de første seriøse forskelle mellem favoritterne, og er man kommet ind i løbet på bare 90%, kan man allerede efter ganske få dage miste så meget tid, at podiet i Milano pludselig er meget fjernt.

 

I alt skal rytterne bevæge sig 181 km fra Cefalù på Siciliens nordkyst til toppen Etna et lille stykke inde i landet. Første del af etapen er meget nem, idet feltet fra start følger den helt flade kystvej mod øst, indtil man efter 57,2 km drejer mod sydøst for at køre ind i landet. Det foregår ved at køre op af den lange kategori 2-stigning Portella Femmina Morta (32,8 km, 4,5%, 8%), der har top efter 90 km, og er helt jævn uden nogensinde at blive stejl

 

Herefter venter en lang, let nedkørsel til dagens først spurt, der kommer i Bronte på toppen af en lille bakke efter 124,2 km. Herefter fortsætter man ad en let faldende vej mod syd til Biancavilla, hvor den anden spurt kommer efter 143,5 km. Herfra kører man mod øst rundt om Etna-parken, hvor det langsomt begynder at stige. En syv kilometer lang bakke leder frem til Nicolosi, hvor dagens sidste stigning indledes, når man drejer mod nord. Der er tale om et 17,9 km langt bjerg af kategori 1, som stiger med 6,6% i gennemsnit og når et maksimum på 12%. De første seks kilometer er lidt ujævne og stiger med 7,1% i snit. Herefter venter en lille nedkørsel, inden et langt, meget jævnt stykke med et gennemsnit på 7,5% indledes. Stigningen byder ikke på meget stejle stykker og følger en bugtende vej med bløde hårnålesving. Den flader ud de sidste 1000 m, der stiger med 2,7% i gennemsnit og byder på en meget lille nedkørsel. Det sidste hårnålesving kommer før den røde flamme, og derefter leder en blød kurve ind på den 200 m lange opløbsstrækning, der stiger med 3% og r 7 m bred.

 

Etna blev senest besøgt i 2011, hvor Alberto Contador slog Jose Rujano i en spændende duel. Her klatrede man ganske vist op fra en anden side. Den sejr har han siden fået frataget grundet sin clenbuteroldom, og derfor er Rujano i dag officielt noteret som vinder. I 1989 vandt Acacio da Silva, mens Franco Bitossi var bedst i 1967.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Det gode vejr følger feltet til Sicilien. Tirsdag byder på en skyfri himmel og en temperatur i bunden af Etna på 20 grader. Der vil være en svag til let vind fra nordøst, hvilket giver sidevind på kyststrækeningen og dernæst sidevind, når man drejer ind i landet. Herefter drejer mand ind i sidemodvind, mens man på selve bjerget vil have en sidemodvind, der gradvist drejer over i en sidevind. På den sidste kilometer vil man have medvind.

 

Analyse af 3. etape

Giro d’Italia er kendt som den af de tre grand tours, der sjældnest er ramt af sidevind, og derfor medbringer de færreste hold de store maskiner til det italienske løb. Forud for dette års løb var det imidlertid klart, at man for en gangs skyld skulle besøge en af de regioner, hvor det faktisk kan blæse, og derfor har klassementsrytterne talt med respekt om de tre første dage på Sardinien. De har i sandhed været præget af hård vind, men det har i høj grad været modvind, der kun har ansporet til ekstremt negativ og defensiv kørsel.

 

Søndag ændrede det sig imidlertid. Ganske vist, der kun tale om et ganske kort stykke på få kilometer med sidevind, men på en dag med næsten stormagtige forhold var det nok til at splitte feltet. Og selvfølgelig var det Quick-Step, klassikernes konger, der trods et hold uden mange specialister igen kunne gøre forskellen. Man må beundre, at holdet igen og igen kan vinde disse kampe, selv i løb, hvor de på papiret er mindre godt rustet til vanskelige vejrforhold.

 

Resultatet blev den etapesejr, som Fernando Gaviria så desperat har jagtet. Colombianeren har været lidt småsyg inden løbet, og det har sat ham tilbage. Derfor har han ikke været i stand til at konkurrere med de bedste i spurterne, så i dag greb holdet til en alternativ taktik. Modstanden i spurten var naturligvis begrænset, men Gaviria lignede i finalen sit gamle jeg med sit vanlige kick. Efterhånden som han kommer sig yderligere over sit maveonde, er der derfor gode udsigter til, at han igen kan finde sit højeste niveau.

 

Dagens mand i skysovs var imidlertid Bob Jungels. Luxembourgeren havde allerede i Fleche Wallonne vist, at han er i fantastisk form, men det, han leverede denne søndag på Sardinien, var i verdensklasse. Uden hans motor var gruppen aldrig kommet fri eller kørt hjem, og det var næsten skræmmende at se, hvordan han med legende lethed trådte frem forbi rivalerne på det allerhårdeste tidspunkt, hvor feltet splittede.

 

Jungels blev også belønnet med en lille tidsgevinst på 10 sekunder til rivalerne. Det betyder næppe meget i det store spil, men han kan under alle omstændigheder glæde sig over, at formen er fremragende. De store klassementsryttere sad alle med i feltet, og det var kun de ryttere, der allerede havde smidt lidt tid, som blev sat tilbage.

 

Der er dog én undtagelse. Rohan Dennis styrtede i de sidste 10 km og smed mere end fem minutter. Australieren var aldrig reelt en podiekandidat, og i sit første forsøg som grand tour-rytter var det primært en mulig top 10, han sigtede efter. De planer har fået et ordentligt tilbageslag, men hvis han har undgået væsentlige skader, er det ikke en katastrofe. Dette løb handler primært om processen og erfaringen med at køre hårdt hver dag i tre uger, og resultatet har altid været underordnet. For BMC var det afgørende, at kaptajnen, Tejay van Garderen, ikke tabte tid. Også Astana havde en skidt dag, idet deres to mulige klassementsryttere, Dario Cataldo og Tanel Kangert, begge tabte lidt, og dermed må det nu handle fuldstændigt om etapesejre for det uheldige hold.

 

Favoritterne frygter ikke Jungels i det lange løb, og de kan derfor alle se tilbage på dagen med en vis fortrøstning. En mand, der har grund til at ærgre sig, er dog Geraint Thomas. Som klassikerrytter er han specialist i sidevindskørsel, og det sker sjældent, at han misser et split. Det gjorde han i dag, og selvom han forsøgte at lukke hullet til de forreste alene, lykkedes det ikke. Den tabte gevinst er naturligvis ikke stor, men han må alligevel betragte det om en spildt chance.

 

Den største taber var naturligvis André Greipel. Tyskerens snak om dårlig form blev gjort til skamme, da han uden de store problemer sprintede sig frem og sikrede sig en plads i første gruppe. Uheldigvis røg han næsten i asfalten, og det kostede ham den lyserøde trøje. Præstationen viser imidlertid, hvor stærk Greipel er blevet. Således kommer det bare få uger efter, at han sluttede i top 10 i Paris-Roubaix. Alle, der har betragtet tyskeren som ren sprinter, må efterhånden revurdere deres opfattelse.

 

Også Caleb Ewan har grund til at være frustreret. Igen i dag var han feltets hurtigste, men igen måtte han se sig snydt af omstændighederne. Sjældent har en grand tour-start været præget af så mange missede chancer, og nu må australieren vente mindst et år på at kunne få den lyserøde førertrøje. Til gengæld kan han glæde sig over, at han tilsyneladende er feltets hurtigste mand, og der kunne derfor meget vel vente en etapesejr i Messina på onsdag.

 

Endelig fortjener også Giacomo Nizzolo en kommentar. Italieneren er helt tydeligt milevidt fra sin topform, hvilket specielt blev tydeligt på 2. etape. Den lange skadespause har sat sine sport, men alligevel var han en af de få, der kom med første gruppe hjem. Nizzolo har altid været ekstremt snu og er en af de sprintere, der positionerer sig allerbedst. Det viste han igen i dag, og det var de egenskaber, ikke råstyrken, der sikrede ham en plads i frontgruppen. Benene er der fortsat ikke til at afslutte det på succesrig vis, men der er håb om, at der kan være noget godt i vente, efterhånden som formen bliver bedre.

 

Favoritterne

Tirsdag d. 9. maj har stået mærket med fed i kalenderen hos enhver rytter med ambitioner om at køre med om sejren i Giroen. Siden rutepræsentationen i oktober har det været klart, at dagen vil være den, der afslører, om de reelt har noget at have deres drømme i, eller om de kommende tre uger blive en lidelseshistorie. Helt fra start har etapen til Etna tiltrukket sig meget opmærksomhed, fordi den repræsenterer den første store indikation på, hvem der kan køre med om sejren i årets løb.

 

Etapen har imidlertid først og fremmest fået opmærksomhed på grund af sin placering i løbet, og fordi Etna som en af Europas mest aktive vulkaner indgyder en respekt hos enhver, ikke kun cykelfans. Det vil imidlertid være en fejl at have for store forventninger til et spektakulært drama på de stejle skråninger. Det skyldes ikke, at der ikke er tale om en svær opkørsel, tværtimod. Dataene i sig selv afslører, at der er tale om en så hård stigning, at der kan gøres betydelig skade, og stigningen er betydeligt sværere fra denne side end fra den, der blev benyttet ved Contadors (eller Rujanos) sejr i 2011.

 

Det skyldes i stedet en kombination af etapens placering tidligt i løbet samt de golde omgivelser på vulkanen. Først og fremmest køres en første bjergetape i en grand tour ofte meget defensivt, og det vil næppe forhold sige anderledes i et løb, hvor alle har enorm respekt for den sidste uge. Dernæst er Etna et meget åbent bjerg, hvor der kun på den nedre del af stigningen er læ. Ganske vist vil der ikke være nogen kraftig vind, men blæst, der vil være, vil hovedsageligt være imod rytterne. Det betyder, at der meget vel kan blive tale om en yderst taktisk affære, hvor det bliver svært at gøre en forskel.

 

Det taktiske spil kan meget vel starte tidligt på etapen, og en snu rytter vil lure, at der måske er en chance for, at et udbrud kan holde hjem. Derfor burde det blive en ganske aggressiv start med mange angreb, ikke mindst fordi den lyserøde førertrøje kan være på spil. Det kan ikke udelukkes, at udbruddet kører med det samme, men hvis holdene har luret det taktiske spil, kan der være en ide i at forsøge at komme afsted, og i så fald kan vi få en ganske underholdende start.

 

Når udbruddet er kørt, bliver det spændende at se, hvad der vil ske. Fernando Gaviria kan naturligvis ikke forsvare førertrøjen, så Quick-Step vil kun køre i front for syns skyld, ikke for at hente udbruddet. Man kan argumentere for, at Gavirias holdkammerat Bob Jungels virtuelt kan betragtes som løbets førende rytter, men da han ingenlunde er favorit på så svær en stigning, vil Quick-Step næppe tage ansvar.

 

Hvem skal så gøre det? Movistar vil elske at holde Nairo Quintana ude af rampelyset så længe som muligt og vil næppe påtage sig nogen forpligtelser. Sky vil sandsynligvis sætte en ære i ikke at arbejde, idet de er meget bevidste om ikke at påtage sig den rolle, de så ofte har, og automatisk igen blive udpeget som favoritter. I det hele taget er favoritfeltet så stort og åbent, at ingen kan betragtes som oplagt favorit - udover Quintana naturligvis - og derfor vil mange være tøvende over for at bede deres hold arbejde.

 

Hvis vi skal pege på et hold, der kunne tænkes at stå for jagten, er det Bahrain-Merida. Vincenzo Nibali har ikke lagt skjul på, at han drømmer om at vinde på sin hjemø Sicilien og onsdag køre ind i sin hjemby Messina med den lyserøde trøje. På den anden side er han nødt til at holde fokus på det lange sigte, og i det lyes vil det være klogest at køre defensivt. Samtidig tyder alt på, at Nibali først vil toppe i den tredje uge, og denne modvindsstigning er ikke ideel for ham.

 

En anden mulighed er, at FDJ tager ansvar. Thibaut Pinot er aldrig bange for at bede sit hold arbejde, og det virker som om, han ofte bruger det til at sætte sig selv op til finalen. Han er en rytter, der er meget afhængig af et selvtillidsboost, og han ville sandsynligvis elske at køre sig i lyserødt. Vi vil heller ikke afise, at Orica-Scott kunne finde på at køre for Adam Yates, der ikke er bange for at tage ansvar, eller at Ag2r vil forsøge at sætte Domenico Pozzovivo op. Den lille italiener ser dette års Giro, hvor der hverken har været en holdløb eller en prolog, som sit livs chance for at komme i lyserødt, og da han endda kommer fra Syditalien, er det en drøm for ham at kunne tage den samlede føring.

 

Med så mange favorithold tror vi på, at der vil være mindst ét, der kører udbruddet ind, og vi tror samtidig, at FDJ og måske Sky vil forsøge at gøre løbet hårdt på den første stigning. Derfor satser vi på, at favoritterne skal afgøre slaget, men det kan ikke udelukkes, at det bliver en dag for et udbrud.

 

På den sidste stigning forventer vi som sagt et meget taktisk spil. Normalt vil man forvente, at Nairo Quintana sætter alle på plads, men det er ingenlunde givet, at det vil ske. Colombianeren skal holde fokus på det store billede, der handler om Giro-Tour-doublen, og han har ikke lagt skjul på, at det handler om at komme så let som muligt frem til tredje uge. Derfor tror vi, at han vil køre afventende, ikke mindst set i lyset af modvinden. Muligvis vil han sætte sit hold frem for at kontrollere - sikkert sammen med FDJ og Sky - men vi tvivler på, at han vil angribe.

 

Vi er derimod ikke i tvivl om, at Sky vil forsøge sig. Mikel Landa skal bruge al den tid, han kan, inden enkeltstarten, og holdet hat ikke lagt skjul på, at de vil køre en tosidet strategi, hvor Geraint Thomas følger med, og Landa angriber til hudløshed. Også Diego Rosa har holdt sig opmærksomt til i klassementet, og det ser ud til, at holdet vil forsøge at benytte italieneren som et tredje kort. Derfor forventer vi specielt angreb fra de to. Landa er imidlertid så stort et navn, at han næppe får nogen frihed, og i modvinden tvivler vi på, at han kan gøre en forskel.

 

Derfor ser vi tre scenarier. Enten skal en lille gruppe af favoritter spurte om sejren i den relativt flade finale, eller også lykkes det en rytter, der ikke betragtes som en stor trussel, at snige sig væk i det taktisk spil. Endelig er der den mulighed, at den stærkeste rytter kan gøre en forskel, men i vores øjne er det kun Quintana, der har klassen til at gøre det i disse vanskelige vindforhold.

 

Det får os til at pege på Adam Yates som vores favorit. Blandt de store favoritter er han ubetinget den hurtigste i en spurt, og det giver ham gode kort på hånden, hvis det ender med, at en gruppe af klatrere skal afgøre det mellem sig. Dertil kommer, at han er fløjet en smule under radaren og i kraft af sin dårlige enkeltstart ikke er den mest frygtede, at de store navne. Det kan måske give ham lidt frihed, og både han og broren har vist, at de er blandt de allerbedste til at læse situationen og time et angreb. Da Yates samtidig i år har kørt fremragende på stigningerne, ikke mindst i Tirreno, hvor kun Quintana og Thomas var bedre, og i Liege viste storform, tror vi på, at han i et af de to første scenarier kan sikre sig sejren og førertrøjen.

 

En spurt i en lille gruppe taler også til fordel for Thibaut Pinot, men franskmanden er faktisk ganske hurtig på stregen. Hans spurtstyrke blev imidlertid kendt for en bredere offentlighed i Tour of the Alps, hvor han spurtede sig til en top 3-placering på 1., 2. og 4. etape og endelig tog den forjættede spurtsejr på sidste dag. En lang, opslidende stigning som denne er perfekt for Pinot, der i Tour of the Alps viste, at han har timet formen perfekt. Han vil sikkert forsøge at angribe undervejs, men vil næppe få meget frihed. Til gengæld kører han så godt opad, at han burde kunne følge med og til sidst bruge sin gode spurt.

 

Alle, der så Tour of the Alps, må have været dybt imponerede over Geraint Thomas. Briten var i særklasse feltets stærkeste mand, og hans suverænitet på kongeetapen var slående. Det kommer i kølvandet på et år, hvor hans klatreegenskaber har nået helt nye højder, og ved at blive nummer 2 bag Quintana på kongeetapen i Tirreno har han vist, at han også kan begå sig på de sværeste og længste stigninger. Derfor har vi ikke den store tvivl om, at han vil kunne følge med de bedste på denne etape, og da han samtidig er hurtig på stregen, er en etapesejr til briten en meget realistisk mulighed.

 

Som det fremgår af vores overordnede optakt betragter vi Ilnur Zakarin som en af de helt store favoritter. Han er imidlertid fløjet under radaren og vil næppe blive mandsopdækket, hvis han angriber. Hans tidstab på 20 sekunder vil blot øge friheden. Russeren er en af de mest aggressive ryttere, og som han har vist flere gang, specielt i Romandiet, kan han sågar følge Quintana, når han er på 100% af sin form. Han er klart en af de bedste klatrere, og da han også er hurtig på stregen, kan han vinde både i en spurt og i et angreb. Han vil være opsat på at hente noget af det tabte tilbage, og derfor kan vi meget vel se Zakarin i offensiven.

 

Tom Dumoulin kan næppe følge de allerbedste på de store stigninger i den sidste uge. På denne modvindsstigning har han imidlertid en god chance for at hænge på, specielt fordi han i år tydeligvis har bevist, at hans hårde arbejde har gjort ham til en langt bedre klatrer. Han vil sandsynligvis køre defensivt, indtil han ved, hvor han står i forhold til rivalerne, men kan han hænge på, er han livsfarlig i en spurt.

 

Vi må naturligvis nævne Nairo Quintana som en vinderkandidat, men som sagt tvivler vi på, at han kører efter sejren. Hans interesse er at komme i førertrøjen så sent som muligt, og i denne modvind er det næppe værd at bruge mange kræfter på en offensiv, der næppe vil give meget mere end et par sekunder. Præstationen i Asturien indikerer samtidig, at han endnu er et stykke fra den bedste form. Alligevel kan vi naturligvis ikke udelukke en sejr til løbets bedste klatrer, der af natur har svært ved at køre defensivt, og Quintana er derfor naturligvis en kandidat til sejren.

 

Bauke Mollema har ry for at være en slider, men han er faktisk også særdeles hurtig på stregen. Det er ikke noget tilfælde, at han har adskillige top 10-placering i Ardennerklassikerne, og det gør ham til en oplagt kandidat til en spurtsejr. Hans form er et åbent spørgsmål, da han ikke har kørt løb siden marts, men han har nøje fulgt den opskrift, der betød, at han startede som lyn og torden i Touren sidste år.

 

Normalt vil vi betragte denne stigning som værende for svær for både Bob Jungels og Rui Costa. Begge vil normalt være i defensiven på så stort et bjerg, men i lyset af modvinden har de en chance. Det betyder, at de måske kan hænge på de bedste, og da de begge er hurtige på stregen, har de særdeles gode muligheder for at overraske. Specielt Jungels viste på dagens etape, at formen er helt fantastisk, men også Costa har i år nået sit måske hidtil bedste niveau.

 

Som sagt har Diego Rosa holdt sig til i klassementet, og det tyder på, at Sky har tænkt sig at holde ham som en taktisk mulighed. Italieneren har i Il Lombardia vist, at hans niveau er ekstremt højt, og han vil ikke være mandsopdækket af favoritterne. Det kan give ham mulighed for at snige sig væk i finalen.

 

Det samme vil Davide Formolo og Domenico Pozzovivo helt sikkert forsøge. Begge har det svært på enkeltstarterne og vil derfor have betydeligt mere frihed. Samtidig er de blandt de bedste klatrere, og de viste i Tour of the Alps og Liege begge, at der i fremragende form. Hvis det udvikler sig til et taktisk spil, vil de være klar til at slå til.

 

Endelig vil vi pege på Michael Woods. Canadieren har i år endelig bekræftet sit store potentiale i Europa. Han kørte helt fantastisk på kongeetapen i Baskerlandet og kom i top 10 i Liege. Længere stigninger passer ham knap så godt, men han er ikke nogen dårlig klatrer. Han mistede tid i sidevinden i dag og kan derfor angribe i finalen. Mest farlig er han imidlertid, hvis han kan bruge sin gode spurt.

 

Steven Kruijswijk, Mikel Landa, Tejay van Garderen og Vincenzo Nibali fortjener naturligvis en kommentar. Vi er helt overbeviste om, at de vil være med helt fremme, men da ingen af dem er hurtige, og da de ikke vil få nogen frihed, har vi meget svært ved at forestille os, at de kan vinde etapen.

 

Som sagt kan det ikke udelukkes, at et udbrud holder hjem, og det er ikke umuligt, at der vil være ryttere med, der kan tage den lyserøde trøje. Det bliver lidt af et lotteri at komme afsted i den flade indledning, men vi vil anbefale at holde øje med formstærke folk som Omar Fraile, Dario Cataldo, Luis Leon Sanchez, Matteo Montaguti, Hugh Carthy, Davide Villella, Pierre Rolland, Sergey Firsanov, Nathan Haas, Jan Polanc og Simone Petilli, der alle klatrer godt nok til at gøre det færdigt i finalen.

 

Feltet.dks vinderbud: Adam Yates

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Geraint Thomas

Outsidere: Ilnur Zakarin, Nairo Quintana, Tom Dumoulin, Bauke Mollema

Jokers: Bob Jungels, Rui Costa, Diego Rosa, Davide Formolo, Domenico Pozzovivo, Michael Woods

Udbrudskandidater: Omar Fraile, Dario Cataldo, Luis Leon Sanchez, Matteo Montaguti, Hugh Carthy, Davide Villella, Pierre Rolland, Sergey Firsanov, Nathan Haas, Jan Polanc, Simone Petilli

 

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk