Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt: 4. etape af Paris-Nice

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

08.03.2017 kl. 14:22 af Emil Axelgaard.

Efter to ekstremt dramatiske dage fik feltet endelig en chance for at komme sig på en relativt kontrolleret sprinteretape, og derfor fik klassementsrytterne en rolig dag inden det første af de helt store slag i kampen om den samlede. Den 14,5 km lange enkeltstart, der venter onsdag, er muligvis løbets allervigtigste etape og vil give en klar indikation på, hvem der kan tage den samlede sejr. Der er imidlertid ikke tale om en klassisk enkeltstart, og den meget stejle Mont-Brouilly, der venter i finalen, vil sikre, at klassementsrytterne skal køre om sejren i Frankrig.

Ruten

Efter 3 dage, hvor klassementsrytterne kunne tabe løbet, men ikke vinde det, er det endelig tid til for alvor at se, hvem der kan køre med om sejren i årets Paris-Nice. Da sidste års etape til Mont-Brouilly blev aflyst, meddelte løbsdirektør Christian Prudhomme prompte, at løbet ville vende tilbage til den korte, stejle stigning i 2017, og siden de har det stået klart, at den lille mur vil spille en vigtig rolle i årets udgave af Paris-Nice. Det var imidlertid de færreste, der havde forestillet sig, at det vil ske som led i den længste enkeltstart i løbet, siden Tony Martin i 2011 sikrede sig den samlede sejr ved at smadre konkurrenterne i en relativt lang kamp mod uret. I år er enkeltstarten betydeligt kortere, men den vil utvivlsomt blive afgørende i at finde den samlede vinder. Med en flad indledning efterfulgt af en hård stigning er der tale om den type blandede enkeltstarter, der i de senere år er blevet mere og mere udbredte, og som gør disponering af kræfter og materialevalg til en yderst vanskelig affære.

 

Med sine 14,5 km er der ikke tale om nogen lang enkeltstart, når rytterne fortsætter den sydøstlige rejse ved at bevæge sig fra Beaujeu til toppen af den stejle Mont-Brouilly bare få kilometer uden for byen. De første 11,5 km går det mod sydøst gennem stort set helt fladt terræn, og bortset fra et par sving efter et par kilometer er der tale om en helt enkel rute uden de store tekniske udfordringer.

 

Efterhånden som man nærmer sig Mont-Brouilly, drejer man mere og mere mod syd, og vejen begynder efter 10 km langsomt at stige. Efter 11,4 km når man frem til byen Saint-Lager, hvor mellemtiden tages, og herefter ændrer etapen for alvor karakter. Det sker, når man drejer mod sydvest for at ramme den 3 km lange kategori 2-stigning, der stiger med 7,7% i gennemsnit. Den bliver imidlertid blot stejlere og stejlere. Første kilometer stiger med 6,1% og anden kilometer med 7,9%, inden man når den sidste kilometer, der stiger med hele 9,3%. Der er fem hårnålesving på de første to kilometer, mens der på den sidste stejle kilometer er adskillige 180-grader sving, inden man når den 100 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

 

Mount-Brouilly har ikke været vært for en etapeafslutning i et stort cykelløb i mere end et årti. Sidste år skulle den have været brugt som mål for 3. etape, men dårligt vejr tvang arrangørerne til at afbryde etapen, inden man nåede stigningen. I 2014 spillede den en afgørende rolle i finalen på 4. etape, hvor Tom-Jelte Slagter og Geraint Thomas kørte væk på stigningen, inden hollænderen vandt spurten mellem de to i Belleville.

 

 

 

 

Vejret

Efter det store drama på de to første etaper lever Paris-Nice i år i høj grad op til sit kælenavn, Løbet mod Solen. Onsdag bliver en flot dag til at køre cykelløb. Der vil være solskin og skyfrit samt en temperatur på lidt kølige 10 grader.

 

Der vil kun være en let vind fra nord, der vil være relativt konstant under etape. Dermed har rytterne sidemedvind det meste af dagen samt medvind på stykket frem mod stigningen. På selve bakken vil der primært være sidemedvind.

 

Analyse af 3. etape

Det har været to dage med kaos. Specielt 2. etape er af mange blevet karakteriseret som en af de hårdest, mange ryttere nogensinde har oplevet, og derfor var det tydeligt, at der blev draget et kollektivt lettelsens suk, da det blev klart, at 3. etape ikke bød på nogen reel risiko for sidevind. For første gang i år fik rytterne således en let dag på kontoret, og det var meget sigende for hårdheden af de to første dage, at der end ikke var nogen af de mere hårdføre sprintere, der bad deres hold gøre det svært på den sidste stigning. Da Quick-Step fik lov at sætte farten og eskortere Marcel Kittel sikkert til toppen, blev det tydeligt, at vi ville få en helt traditionel sprinteretape.

 

Selve spurten var imidlertid alt andet end normal, og det var helt tydeligt, at de to første dage havde sat sine sport. De rene sprintere Marcel Kittel og André Greipel sad begge med langt fremme, og specielt Kittel kunne ikke have ønsket sig et bedre lead-out. Selvom vejen som bekendt var meget smal, og der var et stort antal sprintertog til start, lykkedes det lidt overraskende det ikke alt for stærke Quick-Step-tog at vinde kampen, og Fabio Sabatini kunne næppe have afleveret Kittel bedre.

 

Så snart han trådte an, gled tyskeren imidlertid baglæns, og det hører absolut til sjældenhederne i en powerspurt som denne. I stedet var det de mere holdbare typer som Alexander Kristoff og John Degenkolb - der i parentes bemærket er blevet meget bedre til at positionere sig - der kunne gøre forskellen. Det siger meget om, hvor mærket feltet er i årets løb, og det vil helt sikkert spille en stor rolle, når klassemenskampen intensiveres i de kommende dage.

 

Den helt store vinder var imidlertid naturligvis Sam Bennett, der endelig fik den store WorldTour-sejr, som han i årevis har banket på til. Allerede som helt ung slog han nogle af de store, og mod slutningen af 2016 slog han flere gange en formstærk Mark Cavendish. Det har således hele tiden været klart, at Bennett har farten til at slå de allerstørste, og når det ikke er blevet til mere, skyldes det et meget skrøbeligt helbred og først og fremmest en meget dårlig evne til at positionere sig.

 

Netop positioneringsevnen så også ud til at koste ham sejren tirsdag, og Bennett vil sikkert være den første til at indrømme, at han ikke var uheldig i finalen. Mens Arnaud Demare blev lukket inde, netop som FDJ var på vej mod fronten, åbnede der sig pludselig en vej for ireren, der fik det perfekte hjul hos Alexander Kristoff. Da først han havde den position, var det klart, at han ville have en stor chance for at vinde, og når det kommer til topfart, er der ikke mange, der kan matche ireren.

 

Sejren kommer ikke helt uventet. Som vi skrev i går, har vi i de sidste to dage været meget imponeret over Bennett, der bl.a. sad med i første gruppe i mandagens sidevind. Det fortæller noget om storformen hos ireren, og det var således kun krampe i finalen, der forhindrede ham i at blande sig i kampen om sejren på 2. etape. I dag havde han ikke de problemer, og da den sidste stigning samtidig hjalp med at mørne de mange sprintere, der allerede var trætte, kunne han drage fordel af den suveræne kondition til at sikre sig sin store sejr på WorldTouren.

 

For resten af sprinterne endte det hele i frustration, og de har nu blot én chance tilbage i årets løb, inden det hele handler om træning frem mod Milano-Sanremo. Den får de på torsdag, og med så mange sejrshungrende folk i feltet, kan eventuelle udbrydere godt glemme alt om at holde feltet bag sig på den sidste flade etape. Der er lagt op til revanche i den sidste store generalprøve forud for årets første monument.

 

Favoritterne

Inden det gælder det sidste store sprinterslag, skal klassementsrytterne i aktion i det, der på forhånd var udset til at være den første store test. Den 14,5 km lange enkeltstart til toppen af Mont-Brouilly har siden rutens offentliggørelse sammen med kongeetapen på lørdag været udset til løbets nøgleetape, og det er netop denne dag, der har fået mange til at være skeptiske i forhold til vindermulighederne for lettere folk som Julian Alaphilippe, Daniel Martin, Warren Barguil og Sergio Henao, og tidsforskellene på onsdagens etape vil være helt afgørende i kampen om den samlede sejr.

 

Egentlig var det ventet, at 4. etape ville repræsentere det første egentlige slag mellem favoritterne, men med den voldsomme udvikling i starten af løbet, er der skabt betydelige forskelle, og vi har allerede fået en uventet pejling på, hvem der er kørende. Som vi skrev i går, ser specielt Alaphilippe, Henao og Ilnur Zakarin stærke ud, og de to førstnævnte har med den vundne tid den fordel, at de nu kan se frem til at komme ud på den anden side af enkeltstarten i nogenlunde samme tid som Contador, Izagirre og Zakarin, der er bedre i kampen mod uret. Dermed kan vi vente et yderst tæt klassement, når vi rammer bjergene.

 

4. etapes enkeltstart er imidlertid en yderst speciel affære, og der er ikke meget at hente ved at studere resultater af tidligere enkeltstarter. Normalt vil forskellene på så kort en enkeltstart være relativt små, men grundet den helt specielle natur vil afstandene være meget større end vanligt. Der er tale om en todelt enkeltstart, hvor de lange, lige stræk i den første del er skræddersyet til specialister som Tony Martin, der for at vinde skal maksimere sin forspring på denne del. Det bliver imidlertid meget vanskeligt for verdensmesteren at vinde en etape, der vil blive domineret af klassementsryttere. Mont-Brouilly er så hård en stigning, at de bedste klatrere for alvor kan gøre en forskel, og det synes utænkeligt, at de tunge drenge kan begrænse tidstabet på stigningen tilstrækkeligt til at vinde.

 

Mount-Brouilly kan på profilen se tilforladelig ud, men der er tale om en stejl stigning! Hvis man som læser vil se, hvad der er i vente, kan det anbefales på YouTube at se klip fra 4. etape af 2014-udgaven af løbet, hvor stigningen var den afgørende udfordring i finalen. Mod toppen bliver den ekstremt stejl, og derfor er det næppe en dag, hvor det giver mening at køre på enkeltstartscykel. Vi vil med stor sandsynlighed se et stort antal cykelskift i bunden af stigningen, da det flade stykke samtidig er så langt, at aerodynamikken reelt når at spille en afgørende rolle i denne fase.

 

Umiddelbart passer profilen til de klassementsryttere, der både kan køre enkeltstart på flad vej og samtidig er blandt løbets bedste klatrere. Her stikker specielt Richie Porte og Ion Izagirre ud som de helt store favoritter, og vi venter en duel mellem netop de to ryttere. Vi vover pelsen og sætter pengene på australieren, selvom det kan vise sig at være en risikabel affære. Australieren er ude af klassementet, og hans moral har fået et ordentligt slag. Derfor er det store spørgsmål, om han mentalt kan sætte sig op til at give 100%, når han ikke længere kan indfri det store mål, han havde ved starten af løbet.

 

Formen er der imidlertid intet galt med. Når han mistede tid i går, skyldes det hovedsageligt, at han ikke er specielt stærk i sidevinden, og at han er notorisk kendt for at have det svært i kulden. Med sit angreb på bakken mod slutningen af 1. etape, hvor han satte folk som Contador og Izagirre bekræftede han imidlertid, at den form, han viste i Tour Down Under, ikke er forsvundet. I det lys har vi meget svært ved at se, at nogen kan matche Porte på Mont-Brouilly. Hvis man dertil lægger, at han er blandt de stærkeste på en flad enkeltstart også - bare husk på hans flotte kørsel i 2013-udgave af Tour de France - er han skræddersyet til denne etape. For Porte bliver det således en mental og ikke en fysisk test. Han er før blevet beskyldt for at have svært ved at håndtere modvind, men under Touren sidste år viste han en imponerende fightervilje. Vi tror på, at han igen vil stille den til skue og vinde denne enkeltstart.

 

Den store rival er Ion Izagirre, der i flere år har været en af verdens allerbedste på kuperede enkeltstarter. Sidste år tog baskeren imidlertid yderligere et skridt op, og han viste blandt andet i Schweiz Rundt og under Tour de France, at han er meget svær at bide skeer med. I førstnævnte løb viste han samtidig, at han nu også er blandt de allerbedste på flade enkeltstarter, og det giver ham umiddelbart en stor fordel på den første del. Da han samtidig er en af løbets bedste klatrere og er glad for meget stejle stigninger, passer ruten ham som fod i hose. Han styrtede ud af Ruta del Sol, men viste ved at sidde med i front på 1. etape - i hvert fald indtil han kørte i grøften - at han er kommet sig. Porte vil sikkert være hurtigere på stigningen, men en formstærk Izagirre er så stærk på det flade, at han sagtens kan vinde.

 

Ilnur Zakarin startede sin karriere som enkeltstartsspecialist, men efterhånden som han begyndte at tabe vægt, mistede han lidt power. Han har imidlertid i Romandiet Rundt vist, at han er en af verdens allerbedste på kuperede enkeltstarter, og mange vil huske, at det kun var en tabt kæde, der forhindrede ham i at slå Tony Martin på sidste etape i 2015-udgaven af det schweiziske løb. Umiddelbart er der lidt for meget powerkørsel på denne rute til, at det passer ham perfekt, men vi har været meget imponerede over hans kørsel på de første etaper, hvor han har været imponerende i sidevinden og let fulgte Portes angreb på 1. etape. Han vil muligvis tabe lidt tid i starten, men vi vil ikke blive overraskede, hvis han viser sig som bedste mand på stigningen.

 

Dette er en nøgleetape for Alberto Contador, hvis han vil sikre sig den samlede sejr. Spanieren skal vinde tid på sine rivaler, hvis han vil øverst på podiet i Nice, og umiddelbart er betingelserne gode. Siden sit comeback har han haft det svært på flade enkeltstarter, men han har til gengæld været en af verdens allerbedste på de kuperede. Han var suveræn i Baskerlandet sidste år, og han kørte en fabelagtig enkeltstart i det forfærdelige vejr i 2015-udgave af Giroen. Han havde foretrukket færre flade strækninger på denne rute, men han er stadig stærk nok til at være blandt de bedste på denne del. På bakken bør han være en af de bedste, og derfor har han forudsætningerne for at vinde. Desværre var han syg inden løbet og har ikke set så godt ud på de første etaper, så vi er ikke helt overbeviste om hans form.

 

Også Tony Gallopin skal vinde tid på denne etape, hvis han skal i top 5 i klassementet, og umiddelbart er der gode muligheder. Han vandt enkeltstarten i Etoile de Besseges, der stort set er identisk med denne, selvom den afsluttende stigning er lettere. I Algarve viste han samtidig, at han har forbedret sig kolossalt på flade enkeltstarter, og derfor bør kunne udnytte den første del til at vinde tid på de fleste af konkurrenterne. Den sidste stigning er ikke længere, end at den burde ligge godt til ham, og han har vist superform i sidevinden de første par dage. Vi tvivler på, at han klatrer godt nok til at vinde, men han bør være med helt fremme.

 

Vi er meget spændte på at se, hvad Julian Alaphilippe kan præstere. Franskmanden er bestemt ikke enkeltstartsspecialist, men stille og roligt bliver han bedre og bedre. Han forsvarende sig således fint på powerenkeltstarten i Californien sidste år, og det skal han forsøge at gøre igen på den indledende del. Samtidig er han en af verdens allerbedste på en kort, eksplosiv stigning som denne, og han har vist superform hidtil i løbet. Normalt ville vi ikke levne ham mange chancer med så meget flad vej, men Alaphilippe har vist, at han magter næsten alt. Derfor er det ikke umuligt, at han kan overraske igen.

 

Movistar savner Alejandro Valverde, men de har stadig et par gode kort til denne etape. Det gælder først og fremmest Gorka Izagirre, der bestemt ikke er kendt som en mand, der kan kæmpe i sidevind. Alligevel har han siddet med helt i front på begge etaper, og det vidner om, at han er i fremragende form. Han er ikke så stærk i kampen mod uret som sin bror, men han har i de senere år kørt meget gode korte enkeltstarter. Han burde kunne vinde tid på det flade, og selvom han ikke klatrer godt nok til at vinde, bør han kunne gøre det godt på stigningen også.

 

Movistar har også Jesus Herrada, der i 2016 tog et kvantespring på enkeltstarterne. Specielt hans præstation i Paris-Nice og på bjergprologen i Dauphiné var imponerende, og dermed bør han være med til at køre med om sejren her også. Normalt er en så stejl stigning ikke ideel for den relativt store spanier, men i Dauphiné viste han, at det ikke er umuligt. Han skal vinde tid på den flade del og begrænse tabet på stigningen. Desværre er vi lidt usikre på hans form.

 

Det er vi imidlertid, hvad angår hans holdkammerat Victor De La Parte, der kom med i stedet for Valverde. Spanieren er mest kendt som klatrer, men i Schweiz Rundt og senest i Ruta del Sol har han kørt gode enkeltstarter. Han har vist fin form, så hvis han kan motivere sig til denne etape, når han ikke længere er med i klassementet, kan han gøre det godt.

 

Dette er en stor test for Steven Kruijswijk, der i de senere år har forbedret sig kolossalt på enkeltstarterne. Normalt er han milevidt fra formen på denne tid af året, men i 2017 har han faktisk været velkørende. Han har også været fint med i sidevinden i dette løb, og derfor kan han måske gøre det bedre end vanligt i dette løb, selvom enkeltstarten måske er en anelse for eksplosiv for ham.

 

Hans holdkammerat Stef Clement var tidligere en af de førende enkeltstartsryttere, men det er ikke længere tilfældet. Til gengæld er han blevet en fremragende klatrer, og det betyder, at denne etape faktisk burde passe ham ganske fint. Han er stadig en af de stærkeste på det flade stykke, og selvom stigningen er stejl, er han god på en bakke som denne.

 

For Sergio Henao er det en meget vigtig etape. Colombianeren vinder helt sikkert ikke, da han vil tabe alt for meget tid på den flade del. Han er imidlertid en af verdens bedste på korte, stejle stigninger, og han synes at være i absolut storform. Derfor kan han sagtens køre overraskende godt. Også hans landsmand Jarlinson Pantano, der er nykåret national mester i enkeltstart, kan gøre det godt på en rute som denne. Spørgsmålet er, om Trek giver ham lov til at køre efter et resultat.

 

Pierre Latour og Diego Ulissi har begge tidligere gjort det godt på enkeltstarter af netop denne type, og de har begge vist god form i starten af året. Det helt store spørgsmål er, om de kører efter et resultat eller sparer kræfterne til weekenden, da de allerede er ude af klassementet.

 

Endelig vil vi pege på de to specialister Tony Martin og Thomas De Gendt. Stigningen er for svær til, at de kan vinde, men de kan begge sagtens køre i top 10. For Martin er etapen stadig et stort mål, og han vil gøre sit bedste for et topresultat. De Gendt er langt mere uforudsigelig, men på sine gode dage kører han overraskende gode enkeltstarter.

 

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Ion Izagirre, Ilnur Zakarin

Outsidere: Alberto Contador, Tony Gallopin, Julian Alaphilippe

Jokers: Gorka Izagirre, Jesus Herrada, Victor De La Parte, Steven Kruijswijk, Stef Clement, Sergio Henao, Jarlinson Pantano, Diego Ulissi, Pierre Latour, Tony Martin, Thomas De Gendt

HUSK AT SÆTTE PICKS TIL 4. ETAPE AF PARIS-NICE

 

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk