Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Tirreno-Adriatico

Optakt: 4. etape af Tirreno-Adriatico

10. marts 2017 21:45Foto:ANSA / DAL ZENNARO - PERI

Efter to dage, hvor det har handlet om overlevelse for klassementsrytterne, er det endelig tid for favoritterne til at vise, hvem der kan køre med om den samlede sejr i årets Tirreno-Adriatico. Efter to års fravær vender Monte Terminillo tilbage til det italienske løb, og det vil være en topmotiveret Nairo Quintana, der vil forsøge at gentage sin mindeværdige sejr fra 2015, hvor han kæmpede sig gennem dn faldende sne og med en dominerende præstation lagde grunden til sin samlede triumf.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Tirreno-Adriatico blev engang betragtet som et af de få etapeløb, som klassikerryttere kunne vinde, men den tid er for længst ovre. Siden 2012 har løbet hvert år bevæget sig ind i de høje bjerge på søndagens femte etape, der er endt på med en hård bjergafslutning. Det har altid været en risikabel affære - bare tænk på de ikoniske billeder af Nairo Quintana, der kæmpede sig gennem faldende sne til toppen af Monte Terminillo i 2015, eller på sidste års etape, der desværre måtte aflyses på grund af sne - men trods to år med begrænset succes har arrangørerne ikke ladet sig skræmme. I 2017 vil løbet endda vende tilbage til Monte Terminillo på løbets kongeetape, der i år kommer en dag tidligere end vanligt og bliver første chance for klassementsrytterne allerede på fjerdedagen. Belært af erfaringerne fra tidligere år har man imidlertid klogeligt valgt at afvikle det meste af etapen i relativt fladt terræn. Dermed mindsker man risikoen for vejrmæssige udfordringer, men man reducerer også klassementskampen til et slag på den afsluttende stigning, der imidlertid er svær nok til, at bedste kan gøre en reel forskel.

 

Kongeetapen er den første under 200 km og fører feltet over 187 km fra forrige etapes målby, Montalto di Castro, til toppen af det ikoniske bjerg, Monte Terminillo i 1675 m højde. Efter tre dage tilbragt langs den Tyrrhenske kyst markerer etapen indledningen på den lange rejse tværs gennem det italienske fastland, og derfor består hele etapen af en lang tur mod øst. Som bekendt er området i den vestlige del af landet ikke særlig kuperet, og derfor er terrænet stort set helt fladt, indtil man når Viterbo efter 47,8 km. Her dystes om point i den første indlagte spurt, inden man rammer dagens første kategoriserede stigning, La Colonnetta (6,9 km, 5,5%, max. 9%), der har top efter 57,4 km. Herefter følger en lang nedkørsel til forplejningszonen i Frangelini efter 90,8 km.

 

Rejsen mod vest fortsættes gennem småkuperet terræn frem til byen Terni, der kommer efter 126,3 km. Her venter dagens sidste indlagte spurt, inden man rammer en ca. 7 km lang stigning. Den leder op til et relativt fladt plateau, hvor man tilbringer det meste af den resterende del af etapen, mens man fortsætter mod vest og mod de højere bjerge.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Det flade terræn får en brat ende, når der resterer 24,4 km. Her rammer man en ca. 5 km lang ikke-kategoriseret stigning, der stiger med ca. 4% i gennemsnit. Den har top med 19 km til mål, og herefter venter en ganske kort nedkørsel, inden man når bunden af målstigningen Monte Terminillo. Den stiger med 7,3% i gennemsnit over hele 16,1 km, og er en ganske jævn stigning. I de første 7 km stiger det med 8,1% i gennemsnit, og bortset fra et kort stykke med 12% er stigningsprocenten relativt konstant. Midtvejs venter et lille plateau, inden stigningen igen tager fat, og herefter stiger med 7,9% i gennemsnit over de sidste 8 km. Det bliver en anelse stejlere i de sidste 4 km, hvor man stort set ikke kommer under 8%, men generelt er der ikke de store udsving på den meget jævne stigning. I de sidste 3 km stiger det med 8-9%, indtil man når de sidste 500 m, hvor stigningsprocenten kun er 2,8%. Der er kun bløde sving i de sidste 2 km, indtil man når den 200 m lange, 7 m brede opløbsstrækning.

 

Monte Terminillo blev som sagt sidst benyttet i 2015, hvor en suveræn Nairo Quintana slog Bauke Mollema med hele 41 sekunder i de snerige omgivelserser, mens Joaquim Rodriguez vandt spurten i en mindre gruppe 55 sekunder efter vinderen. I denne gruppe sad også Rigoberto Uran, Alberto Contador, Thibaut Pinot, Adam Yates og Domenico Pozzovivo, mens i alt 18 ryttere kom i mål inden for to minutter af Quintana. Inden da blev bjerget brugt på en etape i 2010-udgaven af Giro d’Italia, hvor Chris Anker Sørensen tog den største sejr i karrieren fra et langt udbrud. I 2003 kom Giroen også på besøg, og her vandt Stefano Garzelli ved at slå Gilberto Simoni og Andrea Noe i en tremandsspurt.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Der bliver ingen gentagelse af de ikoniske, snebilleder fra 2015, og i år er der heller ingen risiko for aflysning. Således bliver lørdag en flot solskinsdag, og temperaturen i bunden af sidste stigning vil være behagelige 12 grader. Der til være en jævn vind fra nordøst, der efterhånden aftager og bliver let i finalen. Det giver sidemodvind og modvind på det meste af etapen. På finalestigningen vil der være sidemodvind hele vejen.

 

Analyse af 3. etape

Forud for årets løb var netop 3. etape imødeset med stor spænding. For det første havde mange set frem til årets første dyst mellem sprinterkometerne Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og for det andet blev etapen betragtet som en vigtig chance for at vurdere formen hos nogle af det største Milano-Sanremo-favoritter.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Desværre endte etapen som en stor skuffelse. Allerede i går blev det klart, at vi ikke ville få chancen for at s Ewan i aktion, idet den klejne australier styrtede ud af løbet. I dag endte en ekstremt nervøs finale med usædvanlig kraftig vind efter italienske forhold med et stort styrt, der desværre involverede Gaviria. Colombianeren fik derfor aldrig mulighed for at vise, om han er klar til Milano-Sanremo.

 

Alt det kan Peter Sagan naturligvis ikke gøre for, og man mp beundre verdensmesterens evne til altid at styre uden om problemer. Sagan styrtede på 1. etape af Tour de France i 2013, og han blev kørt ned af en motorcykel i Vueltaen i 2015, men derudover er det vanskeligt at huske eksempler på, at slovakken har ramt asfalten i et stort løb. En fantastisk evne til at positionere sig og uhørt gode tekniske egenskaber betyder samtidig, at Sagan er en af de mest stabile ryttere i hektiske spurter som denne, og hvor stort set samtlige sprintere med jævne mellemrum misser top 10 grundet svag positionering, er det svært at huske, at det er mislykkedes for Sagan i en spurt, som han har satset på.

 

Igen i dag ramte han rigtigt, da han trods et begrænset lead-out fik Elia Vivianis hjul i finalen. Italieneren er kendt for at være stærk i en spurt som denne - bare husk hvordan han satte André Greipel til vægs i en stigende spurt i Genoa under Giroen i 2015 - men Sky-rytteren kunne slet ikke matche Sagan. For 24 timer siden var han tilsvarende suveræn i spurten i Pomarance, og det kan således konstateres, at Sagan fuldt ud er kommet sig over sin sygdom.

 

Sagan var samtidig stærkere end tidligere i den belgiske åbningsweekend, og det er meget svært ikke at sidde tilbage med en fornemmelse af, at verdensmesteren har taget endnu et skridt i den rigtige retning. I år kører han med et overskud, der ikke tidligere er sent. Han virker overraskende nonchalant i sin positionering, men han retter op på sine fejl med en lethed, der giver indtryk af, at han kører på 80%. Alt sammen giver det et indtryk af, at Sagan er bedre forberedt end nogensinde før. Vi har haft svært ved at se Sagan som vinder af Milano-Sanremo, der i de senere år har passet bedre til de hurtigere folk, men med den overlegenhed, han udviser i øjeblikket, er det svært at komme uden om verdensmesteren som en af de helt store favoritter.

 

Favoritterne

Grundet styrtet blev det en ganske dramatisk finale, men heldigvis slap alle klassementsrytterne igennem uden uheld. Dermed er alle forhåndsfavoritterne sluppet helskindet igennem to nervøse og stressende dage, og de er klar til at genoptage det klassementsslag, der har været sat på pause siden onsdag, hvor den indledende holdtidskørsel skabte større afstande, end mange havde troet. Efter den først udfordring er der mange, der har noget at revanchere og meget tid, der skal vindes, og det sætter scenen for det, der må blive en aggressiv og ganske underholdende kongeetape.

 

Lørdag er dagen klatrerne har ventet på, og den ubetinget vigtigste etape i årets Tirreno-Adriatico. Monte Terminillo er en usædvanligt hård stigning for denne årstid, og som man så i 2015, kan der skabes ganske store forskellen. I forhold til etapen for to år siden er den første del en anelse lettere, men også dengang var de sidste mange kilometer inden stigningen relativt flade. Stigningen er stejl nok til, at de bedste kan gøre en forskel, specielt fordi der ikke er mange muligheder for at komme sig undervejs. Desværre er der sidemodvind, og det kan gøre etapen mindre selektiv, end man kunne ønske sig. På stigninger uden stejle passager, er der ofte en tendens til, at en håndfuld af de bedste slutter sammen, som det var tilfældet for to år siden, hvor det var en lille gruppe, der spurtede om tredjepladsen bag den suveræne Quintana og Mollema. Desværre vil vindforholdene gøre det vanskeligere at skabe forskelle, og selvom stigningen på papiret er hård, er der en risiko for, at den ikke vil skabe samme forskelle mellem de bedste, som holdtidskørslen gjorde.

 

Hvis man gerne vil vinde en etape fra et udbrud, er det klogest at spare kræfter til søndagens etape, og derfor tror vi, at udbruddet igen bliver etableret næsten med det samme. Mirco Maestri er opsat på at sikr sig pointtrøjen og vil igen forsøge at komme afsted. Også Alan Marangoni, Davied Ballerini og Iuri Filosi, der slås om bjergtrøjen, vil forsøge sig, og i det hele taget må man vente, at det igen er wildcard-holdene, der dominerer.

 

BMC vil hurtigt tage kontrol, men amerikanerne vil elske, hvis bonussekunderne forsvinder ud ag ligningen. Derfor har de ingen interesse i at køre udbruddet ind, men det behøver de heller ikke. Nairo Quintana vil nemlig vinde på Terminillo igen, og derfor er det helt oplagt, at Movistar hurtigt vil jagte og sikre, at udbruddet ingen chance har. Etapen er ikke særligt svær, så det skulle være en smal sag for spanierne at kontrollere forløbet, og derfor skal det hele afgøres i et slag mellem klassementsrytterne på den sidste stigning.

 

Her er det naturligvis vanskeligt ikke at pege på Nairo Quintana som den helt klare favorit. Colombianeren er i særklasse løbets bedste klatrer, og han har i år vist, at han er i glimrende form. Han var fuldstændigt suveræn på kongeetapen i Valencia, og selvom han ikke vandt i Abu Dhabi, var det tydeligt, at han var stærkeste mand. Således var det kun et taktisk spil, der forhindrede ham i at sejre på en stigning, der ikke var voldsomt svær.

 

Læs også
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

 

Det store spørgsmål for Quintana er, om han kan opleve noget lignende her. Terminillo er en sværere stigning, men den er ikke meget stejl. Modvinden vil gøre det vanskeligt at gøre en forskel, og selvom Movistar her er til start med et meget bedre hold end i Abu Dhabi, er det tvivlsomt, om folk som Jonathan Castroviejo, Daniel Moreno og Andrey Amador er i form til at sidde med i den absolutte finale. Hvis Quintana ikke kan gøre forskellen, kan han blive den store taber, som det var tilfældet for to uger siden, og det kan koste ham sejren. Han var imidlertid så suveræn i Valencia og har udstrålet så stor tro på egen form, at vi forventer, at han tager endnu en solosejr. Derfor er han vores favorit.

 

Hans værste rival er sandsynligvis Thibaut Pinot. Franskmanden har i det seneste år været en af de allermest stabile ryttere i de ugelange etapeløb, og igen i år har han ramt formen. Franskmanden blev sat tilbage med sin sygdom i Valencia, men da han slog Alberto Contador på kongeetapen i Ruta del Sol, viste han, at han er tilbage på sit topniveau. Holdtidskørslen understregede den gode form, og selvom han har brokket sig over dårlige ben de sidste to dage, vil det undre os, hvis han ikke er blandt de bedste. Stigningen er lang og regulær og passer ham derfor glimrende. Modvinden betyder, at han får lettere ved at hænge på Quintana, og han er hurtigere end colombianeren i en spurt.

 

Adam Yates viste med sejren i GP Industria, at han efter en stille sæsonstart har ramt topformen forud for dette løb. Han så godt ud på holdstidskørslen og er klar til at gå efter sejren på denne etape, der passer ham glimrende. Sidste år viste han, at han kan klatre med de bedste også i de høje bjerge, og man må formode, at han i år vil tage endnu et skridt. Samtidig er han enormt eksplosiv og meget hurtig i en spurt, og det giver ham gode muligheder på en etape, hvor modvinden måske vil gøre det mindre selektivt end ventet.

 

Sky slikker stadig sårene efter holdtidskørslen, der kostede dem muligheden for at vinde samlet. På 2. etape viste det sig imidlertid at være en taktisk fordel i jagten på etapesejre, og det vil det være igen på denne etape. Briterne har i særklasse det stærkeste hold og kan således ventes at sidde i overtal i finalen. Geraint Thomas, Mikel Landa og Diego Rosa har alle vist, at de er i god form, og de er alle stærke nok til at spille en rolle i en finale som denne. Hvis Quintana ikke kan gøre forskellen, kan det blive enormt taktisk, og her vil Sky-rytterne have friere spil. Rosa ser ud til at spille mere en hjælperrolle her, og derfor er Thomas og Lande de bedste bud. Begge har den rette offensive mentalitet og formen til at gøre det færdigt.

 

Også Bauke Mollema har tabt en del tid og kan derfor drage fordel af at have lidt mere frihed end vanligt. Trek-rytteren har været enormt velkørende hele året, og denne regulære stigning passer ham fint. Det viste han med andenpladsen for to år siden, og i dag er han endda en langt bedre klatrer. Fjerdepladsen i Abu Dhabi samt sejren i Vuelta a San Juan har givet ham selvtillid, og han har vist, at formen er der. Samtidig er han ganske hurtig på stregen, hvilket kan være en stor fordel på en etape præget af stærk modvind.

 

Spurtstyrke kendetegner også Rigoberto Uran, der sammen med Mollema, Yates og Tom Dumoulin er den hurtigste af favoritterne. Også han har tabt en del tid og har derfor ganske stor frihed. Han viste med den flotte kørsel i GP Industria, at han er god form forud for Ardennerklassikerne, der er hans store mål, og denne stigning passer ham glimrende. På et bjerg med megen taktik kan Urans spurtstyrke give ham sejren.

 

Fabio Aru har hele året gjort det klart, at han har store ambitioner om at køre et bedre forår, og det har været tydeligt, at han har været motiveret fra start. Han var stærk i både Oman og Abu Dhabi og virker at være tilbage i topform efter en skuffende 2016-sæson. Han har ikke lagt skjul på, at han føler sig enormt velkørende, og han har vist, at han på sine bedste dage er en af verdens allerbedste klatrere. Han havde foretrukket en sværere stigning, men han har tabt lidt tid og har dermed mere frihed,

 

Vi har været ganske imponerede over Tom Dumoulin i år. Hollænderen har i Sydafrika arbejdet på sin klatring, og det har tydeligvis båret frugt. Han blev nummer 3 i Abu Dhabi og var en af de stærkeste i Stradee Bianche, inden han med sit sene angreb var tæt på at vinde 2. etape. Dumoulin er aldrig bange for at angribe, og denne regulære stigning passer ham godt. Han har tabt tid og har derfor lidt mere frihed, og endelig kan han drage fordel af at være hurtig på stregen.

 

Vi kan ikke helt finde ud af, hvad vi skal mene om Rafal Majka . Polakken er oplagt en af løbets bedste klatrere, men han er sjældent flyvende på denne tid af året. Han så ikke skidt ud i Abu Dhabi, men han var heller ikke flyvende. Vi tvivler på, at han har formen til at vinde i suveræn stil, men da han har tabt lidt tid, kan han måske drage fordel af det taktiske spil.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Vi glæder os meget til at se, hvad Primoz Roglic kan levere. Sloveneren vandt i suveræn stil Volta ao Algarve, og det bringer ham i en god position til også at køre med om sejren her. Oprindeligt var han faktisk klatrer, men han har ikke rigtigt vist sig i de høje bjerge, siden han kom på WorldTouren. Han viste imidlertid klatreegenskaber i Algarve, hvor han kørte fremragende. Her er stigningen betydeligt hårdere, og det udestår stadig at se, hvordan han håndterer de høje bjerge, men hvis han stadig kører opad, som han gjorde, da han vandt Slovenien Rundt, er der ingen grund til, at han ikke kan køre med om sejren her. Han styrtede inden holdtidskørslen, men synes at være kommet sig.

 

Vi glæder os også til at se Egan Bernal teste sig mod verdens allerbedste. Colombianeren er et af de helt store klatretalenter og viste sidste år i en alder af 19 år, at han kan blande sig på højt niveau. Dette er naturligvis en tand sværere end det, han tidligere har prøvet, og han var endda syg i Langkawi. Han har imidlertid lignet en mand med overskud, og han kan sagtens få sit store gennembrud her.

 

Endelig vil vi pege på, at vi forventer gode præstationer fra Tejay van Garderen og Rohan Dennis , der begge synes at være enormt velkørende. De har imidlertid begge fokus på klassementet, og deres tilgang vil være defensiv. Vi forventer, at begge vil være med langt fremme, men de vinder næppe etapen.

 

Feltet.dks vinderbud: Nairo Quintana

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Adam Yates

Outsidere: Geraint Thomas, Mikel Landa, Bauke Mollema, Rigoberto Uran, Fabio Aru

Jokers: Tom Dumoulin, Rafal Majka, Primoz Roglic, Diego Rosa, Egan Bernal

DEL
INFO
Tirreno - Adriatico
Nyheder Profil Startliste Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?