Optakt: 4. etape af Vuelta a San Juan

Ruten

Sprinterne trådte i baggrunden onsdag, men ventes at være tilbage i rampelyset torsdag, hvor endnu en helt flad etape venter. Efter tre dage i San Juan er rytterne taget til San Martin, der huser både start og mål på 4. etape, som med sine 160,5 km er længere end de fleste øvrige i det argentinske etapeløb.

Fra starten i San Martin bevæger rytterne sig ud på den 38,4 km lange rundstrækning, der er rammen om hovedparten af etapen. De tilbagelægger stort set en hel omgang, men inden de når helt rundt, foretager de en lille afstikker til Campo Afuera, hvor de på en lille bakke dyster om pointene i den første indlagte spurt efter 54,2 km. Herefter vender de rundt og returnerer til rundstrækningen, hvor de færdiggør første omgang. Herefter afsluttes etapen med to fulde omgange. Den anden indlagte spurt kommer kort efter første målpassage ved 85,5 km-mærket, og etapen afsluttes for enden af en flad vej, der er mere end 3 km lang. Hele etapen er stort set flad.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Vejret

Fra nu af bliver det bare varmere og varmere, inden det hele kulminerer i weekenden, hvor rytterne kan vente temperaturer på 42 grader. Torsdag er varmen en anelse mere tålelig, idet den bagende sol ”kun” giver anledning til et maksimum på 34 grader. Der er kun en let til jævn vind fra syd, og da rundstrækningen er rektangulær, kommer vinden dermed fra alle tænkelige retninger. I de sidste mange kilometer er der sidevind fra højre.

Analyse af 3. etape

Som vi skrev i går, var det vanskeligt at forestille sig, at vinderen af enkeltstarten ikke var enten Matthias Brändle eller Ramunas Navardauskas. De to kraftfulde ryttere er i dette felt de eneste, der har en solid resultatliste i lignende korte, flade udfordringer, og derfor ville det have været en overraskelse, hvis ikke vinderen havde været en af de to rouleurs. Modsat vores forventning var det imidlertid litaueren, der viste sig at være den stærkeste, og dermed han givet Bahrain-Merida en drømmestart på deres tilværelse i det professionelle felt.

Sejren er samtidig en forløsning for Navarduaskas, hvis sejrsstime var gået i stå. Således havde han - hvis man ser bort fra de nationale mesterskaber - ikke vundet siden Circuit de la Sarthe i 2015, og han var blevet fastlåst i en hjælperrolle på Cannondale. Det er samme funktion, han er udset til på sit nye hold, hvor han er en del af den kerne, der skal tilbringe det meste af foråret sammen med Vincenzo Nibali i opbygningen frem mod Giroen. Der vil næppe være mange personlige muligheder undervejs, men dagens præstation viser, at han modsat tidligere år har ramt storformen tidligt på sæsonen. Navardauskas har vist, at han kan vinde, når man mindst venter det, og da han samtidig er hurtig på stregen, er det ikke utænkeligt, at han kan fortsætte succesen senere på foråret.

Brändle havde svært ved at skjule sin skuffelse. På papiret var ha den eneste deciderede specialist på en flad enkeltstart som denne, og derfor var han den oplagte favorit. Østrigeren blev imidlertid ramt af det forhold, at enkeltstarten blev afviklet uden brug af enkeltstartscykler, hvilket alt andet lige er en ulempe for de deciderede specialister. Det kostede sandsynligvis etapesejren for Brändle.

Det ændrer imidlertid ikke på, at det var en fremragende dag for Trek. Forud for løbet pegede vi på Bauke Mollema som vores favorit til den samlede sejr, ikke mindst i lyset af hans forbedringer i kampen mod uret. Vi må imidlertid blankt indrømmer, at vi slet ikke havde forudset, at han ville slå sin holdkammerat Brändle på 3. etape. Resultatet kommer som endnu en bekræftelse på de formidable fremskridt, han har gjort i disciplinen, siden han skiftede til det amerikanske hold. Samtidig vandt han betydeligt med tid på alle de væsentligste udfordrere, og han bliver nu meget svær at slå i kampen om den samlede sejr.

Det store spørgsmål er naturligvis Navardauskas’ holdbarhed. Litaueren klatrer ikke dårligt, og jo mere rytterne taler om fredagens bjergetape, jo mere bliver det klart, at stigningen er meget lidt selektiv. Navardauskas har således mulighed en chance for at skabe overraskelsen, men det vil trods alt stadig være lidt af en sensation. Selvom stigningen er moderat, synes Mollema at være i storform, og det er vanskeligt at forestille sig, at Bahrain-rytteren kan følge de bedste helt op til toppen i mere end 2500 m højde.

Dermed bliver det svært for Bahrain-Merida at vinde sammenlagt. Vincenzo Nibali leverede en hæderlig præstation, men synes ikke at være konkurrencedygtig endnu. Det er ingen overraskelse, idet han sjældent er god i Argentina. Mere positivt for holdet var det, at Kanstantsin Siutsou kørte så fin en enkeltstart på en rute, der slet ikke passer ham. Det tyder dermed på, at hviderusseren er i bedre form end vanligt på denne tid af året, og han er umiddelbart det bedste bud på en podieplads til Bahrain-Merida.

Det er imidlertid en colombianer, der fremstår som Mollemas værste rival. Rodolfo Torres kørte sit livs enkeltstart på en rute, der var alt for flad for den klejne klatrer. Det tyder på, at Androni-kaptajnen er i storform - nøjagtig som han var det sidst på sæsonen, hvor han var en af de stærkeste i Il Lombardia. Det store problem er, at bjergetapen næppe er hård nok til, at han kan drage fordel af sin gode form.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Den anden store rival for Mollema er Oscar Sevilla, der fortsætter sin stribe af stærke præstationer i Sydamerika. Spanieren, der er på vej til at tage colombiansk statsborgerskab, kørte en fremragende enkeltstart på den flade rute, men også han havde håbet på en hårdere kongeetape, hvis han skal vinde nok til på den tilsyneladende formstærke Mollema.

Favoritterne

Inden det store slag i bjergene, skal sprinterne igen i spil på 4. etape, der synes at være helt skræddersyet til de hurtige afsluttere. Som vanligt kunne vinden lure som en trussel, som det var tilfældet på 2. etape, hvor feltet blev splittet i to. Der er imidlertid ganske rolige forhold i Argentina i disse dage, og det synes usandsynligt, at der kan skabes megen ravage.

Quick-Step er naturligvis opsatte på at fortsætte deres momentum og vil gøre deres til at sikre sig en massespurt. Historien viser imidlertid, at et udbrud ofte holder hjem på de lidt længere etaper i argentinske etapeløb, hvor WorldTour-holdende er udstyret med små seksmandshold. Quick-Step skal spare deres tre hurtige folk, Tom Boonen, Fernando Gaviria og Maximilano Richeze, til finalen, og man har måske samtidig et håb om, at Remi Cavagna og Pieter Serry kan køre klassement. Det kunne efterlade Tim Declercq som eneste arbejdshest, og får de ingen hjælp, er det ikke utænkeligt, at de kaster håndklædet i ringen.

På den anden side er der masser af sprintere i feltet, og de må alle være motiverede. Elia Viviani er to gange blevet nummer 2, Andrea Guardini må stadig være sulten, og Nicola Ruffoni har endnu ikke haft en mulighed for at spurte. Da tidsforskellene fortsat er relativt små, er der en vis sandsynlighed for, at der i udbruddet vil være et par farlige ryttere, og dermed må også Trek-Segafredo og Bahrain-Merida give en hånd med. Derfor bør det blive den ventede massespurt.

Bliver det tilfældet, fremstår Quick-Step igen som de store favoritter, men det store spørgsmål er, hvem der er den beskyttede sprinter. Boonen sagde efter sin sejr, at han regner med at få en ny chance i weekenden, så han synes at skulle spille en rolle som lead-out man. Dermed vil Gaviria være det oplagte valg, men sportsdirektør Davide Bramati har samtidig antydet, at den lokale helt, Maximilano Richeze, også kunne få sin chance før eller siden.

Vi har svært ved at lure, om holdet satser på Fernando Gaviria eller Richeze på denne etape, men vi sætter vores penge, at det igen er colombianeren, der får chancen. Gaviria er trods alt sammen med Marcel Kittel en af holdets to hovedsprintere, og dette er en oplagt mulighed for at fintune toget og samarbejdet med Richeze og Boonen. Derfor synes det mest naturlige at være endnu et lead-out for den colombianske superstjerne, hvormed man kan holde momentum gående, inden Richeze muligvis får en kaptajnrolle i weekenden.

Hvis Gaviria bliver den beskyttede sprinter, synes udfaldet givet på forhånd. På papiret er han feltets hurtigste mand, og når han samtidig støttes af det i særklasse bedste tog, bliver han næsten umulig at slå. På 1. etape kunne Elia Viviani, der er hans værste konkurrent, ikke andet end holde hans hjul og forsøgte slet ikke at gå forbi. Det store spørgsmål er, om Gaviria overhovedet er kaptajn, men vi sætter vores penge på endnu en sejr til den fænomenale colombianer.

Som sagt er alternativet, at holdet kører for Maximilano Richeze. Argentineren er ikke ren sprinter og ikke helt så hurtig som Gaviria og Boonen. Det ændrer imidlertid ikke på, at han med etapesejren i Schweiz Rundt og podiepladsen i Rund um den Finanzplatz i 2016 viste, at han er ganske konkurrencedygtig i en spurt. Det er absolut ikke givet, at han kan slå Viviani i en direkte duel, men han har fordel af at have det absolut bedste tog. Hvis Boonen og Gaviria giver ham det perfekte lead-out, er det bestemt ikke umuligt, at Quick-Step kan vinde også med deres tredje sprinter.

Deres værste rival er naturligvis Elia Viviani. Italieneren var end ikke tæt på at slå Gaviria på 1. etape, men hvis ikke Boonen havde lavet et svaj på 2. etape, var han muligvis kommet forbi. Det bekræfter blot, at Viviani er i god form fra sæsonstart og er feltets næsthurtigste rytter. Det er svært at tro på, at han kan slå Gaviria, men vælger Quick-Step at køre for Richeze eller Boonen, har han en stor chance. Han har vist fremragende positioneringsevne, og får han igen taget hjulet på Quick-Step-toget, kunne der meget vel være en sejr i vente.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Som sagt tvivler vi på, at Tom Boonen får chancen, men det kan ikke udelukkes. Belgieren viste på 2. etape, at han stadig er lynhurtig, idet han slog Viviani i en finale, der var skræddersyet til italieneren. Hvis han igen placeres bag Richeze og Gaviria, er han naturligvis etapens favorit, selvom han ikke er samme garanti for succes som sin colombianske holdkammerat.

En af de mest frustrerede sprintere i første del af løbet er Nicola Ruffoni. Bardiani-rytterne var blandt de mange, der kørte forkert på 1. etape, og på 2. etape blev han fanget bag et styrt. Dermed har han endnu ikke kørt en spurt, men han meldes i god form. Han har tidligere vist, at han har farten til at udfordre de helt store navne i de rene massespurter, og da han mod slutningen af 2016 genfandt sit momentum, kan han være manden, der skaber overraskelsen i det hårde selskab.

På papiret er Andrea Guardini en af feltets topsprintere, men desværre tyder intet på, at han er på vej tilbage til tidligere tiders styrke. Efter at være kørt forkert på 1. etape blev han således sat grundigt til vægs på 2. etape, og det resultat kommer på ryggen af en katastrofal sæson. Guardini er imidlertid skabt til disse korte, flade etaper først på sæsonen og er traditionelt god fra sæsonstart, så det er fortsat for tidligt at afskrive ham.

Nicolas Marini er som Guardini og Ruffoni ren sprinter og fik med tredjepladsen på 1. etape, hvor han endda måtte lukke to huller i den forvirrende finale, vist, at han er i storform. Tingene fungerede ikke på 2. etape, og det understreger, at han fortsat har problemer i positionskampen. Han er imidlertid en af de hurtigste i feltet, så hvis Riccardo Stacchiotti igen kan bringe ham frem i finalen, har han potentialet til at udfordre de store.

Matteo Malucelli har med fjerdepladsen på 1. etape og tredjepladsen på 2. etape vist, at han er en yderst lovende nyprofessionel. Han er ikke ren sprinter og ikke så hurtig som de bedste, men han har bevist, at han er fremragende til at positionere sig. Han er formentlig ikke god nok til at vinde, men endnu en podieplads er bestemt inden for rækkevidde.

Wilier-Selle Italia har bekræftet, at de har et af de bedste tog, men Manuel Belletti har svært ved at konkurrere med de rene sprintere i finaler som denne. Derfor er det usandsynligt, at han vinder en etape, men med Filippo Pozzato som lead-out man har han fremragende støtte. Den længere distance burde gøre ham mere konkurrencedygtig, og således kan en podieplads være inden for rækkevidde.

Unitedhealthcare har traditionelt været et sprinterfokuseret hold, og i dette løb er de til start med tre hurtige mænd. På 2. etape var det Luke Keough, der fik chancen, men det skyldtes formentlig, at Lucas Haedo var blevet sat i sidevinden. Normalt må argentineren være førstevalg på hjemmebanen, og hvis Carlos Alzate og Keough kan lancere ”the blue train” optimalt, er det muligt, at argentineren kan levere et topresultat - selvom han ikke synes at være i topform. Også Mauro Richeze er blandt de bedste argentinske sprinter og har vist, at han kan begå sig på dette niveau.

Endelig vil vi pege på løbets førende rytter, Ramunas Navardauskas. Litaueren blev for to år siden nummer 3 på sidste etape af Tour de France og er faktisk en habil sprinter. Siden har han trukket sig lidt fra massespurterne, men med sjettepladsen på 2. etape viste han, at han er klar til at tage kampen om. Den lange, lige opløbsstrækning er ideel for ham, og han er oplagt i god form. Desværre er etapen for nem til, at han reelt kan gøre sig håb om at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Maximilano Richeze, Elia Viviani

Outsidere: Tom Boonen, Nicola Ruffoni, Andrea Guardini, Nicolas Marini

Jokers: Matteo Malucelli, Manuel Belletti, Lucas Haedo, Mauro Richeze, Ramunas Navardauskas