Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Vuelta al Pais Vasco

Optakt: 4. etape af Vuelta al Pais Vasco

06. april 2017 15:30Foto: Photo Gomez Sport

David de la Cruz fortsatte sin fantastisk march mod toppen af international cykelsport ved at tage sin tredje WorldTour-sejr på et halvt år og er nu for anden gang på kort tid i spidsen for et stort etapeløb i sit hjemland. Han får imidlertid en hård første dag i den gule trøje på løbets 4. etape, hvor en endnu hårdere finale lægger op til flere angreb, inden løbet skal afgøres på de to afgørende etaper fredag og lørdag.

 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Efter at have været oppe over de første vanskeligere stigninger på 3. etape bliver terrænet endnu vanskeligere på torsdagens etape, hvor man fortsætter med gradvist at bygge op til klimakset på fredagens kongeetape. Ganske vist er det meste af etapen usædvanligt flad efter baskisk standard, men denne gang venter der en endnu sværere stigning i finalen. Til gengæld kommer den længere fra mål, end den gjorde på den foregående etape, og derfor er det igen usandsynligt, at etapen kan skabe forskelle i klassementet. En reduceret massespurt er igen et sandsynligt udkomme, men denne gang kan man vente sig et mindre felt end på den foregående etape.

 

Med sine 174,1 km er 4. etape løbets længste, og også den går mellem to af regionens største byer. Starten går i San Sebastian, der lagde asfalt til onsdagens afslutning, og slutter i storbyen Bilbao lidt længere vest på. Det meste af etapen består af en tur langs den smukke Middelhavskyst, og det betyder, at der ingen store klatreudfordringer er på denne lange rejse mod vest. Som de fleste kystveje er ruten på ingen måde flad, og der er flere mindre stigninger, specielt når man kortvarigt bevæger sig ind i landet, men de første 100 km indeholder ingen kategoriserede bakker.

 

Efter 102,6 km dyster man om point i dagens første spurt, og 2,4 km senere passerer man gennem centrum af byen Bermeo. Det markerer starten på den anden fase af løbet, idet man nu forlader kysten og straks tager hul på kategori 2-stigningen Sollubeko Gaina (5,2 km, 8,15%), der er en jævn stigning med stigningsprocenter over 8 næsten hele vejen. Toppen nås når der resterer 63,9 km, og herefter går det ned til dagens anden indlagte spurt, der kommer efter 118,5 km. Herefter fortsætter man igennem fladt terræn videre mod sydøst frem til målbyen Bilbao, hvor dagens sidste spurt venter efter 144 km.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Etapen afsluttes med en omgang på en 30,1 km lang rundstrækning i området øst for storbyen, og der er tale om en ganske svær en af slagsen. Efter en flad indledning rammer man kategori 2-stigningen Biberoko Gaina (5,6 km, 8,19%), der i bunden stiger med næsten 9%, inden den i den sidste halvdel hovedsageligt ligger på 6-7%. Fra toppen resterer bare 14,1 km, som hovedsageligt består af en nedkørsel, indtil det flader ud i de sidste 5 km. Her venter en lille bakke, der har top med 2,5 km til mål, inden det går nedad frem til den råde flamme. Den sidste kilometer stiger med 2% og har en sidste blød kurve med 700 m til mål. Finalen er den samme, som blev benyttet i sidste års Vuelta, hvor Jens Keuekeleire vandt en reduceret massespurt.

 

Bilbao har været besøgt overraskende sjældent af løbet. Faktisk har man i dette årtusinde kun lagt asfalt til en etapeafslutning. Det skete i 2015, hvor Michael Matthews vandt en meget kontroversiel massespurt, der blev præget af et slemt styrt, som næsten kostede Peter Stetina og Sergio Pardilla deres karrierer. I 2011 var man vært, da Vueltaen efter mere end 30 års fravær vente tilbage til Baskerlandet på en dag, hvor Igor Anton tog en meget populær hjemmebanesejr. Også i 2016 fik man besøg af løbet, og denne gang vandt Jens Keukeleire en reduceret massespurt. Forud for det skal vi helt tilbage til 2000-udgaven af Euskal Bizikleta for at finde det seneste større cykelløb i byen. Dengang slog Marco Serpellini Vicente Garcia Acosta i en spurt mellem de to.

 

 

Vejret

Efter en dag i klassisk bask regnvejr kan rytterne igen se frem til solskin på torsdagens etape. Det vil ganske vist være overskyet fra morgenstunden, men om eftermiddagen vil det være flot med en temperatur på 16 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nord. Det betyder, at rytterne hovedsageligt har sidevind på det lange kyststykke, inden man drejer ind i medvind, når man rammer dagens første stigning. Herefter vil der primært være sidevind på rundstrækningen.

 

Analyse af 3. etape

Hvilket soloridt af David de la Cruz! Det tog nogle år for den talentfulde spanske klatrer endelig at vise det fulde omfang af sit potentiale, men nu er det tydeligt for enhver, at Spanien kan tilføje endnu et navn til listen over kommende stjerneklatrere - en liste, der allerede tæller navne som Ruben Fernandez og Marc Soler. Det store gennembrud kom i sidste års Vuelta, hvor han ikke blot vandt en bjergetape og bar førertrøjen, men også sluttede i top 10 samlet. For et par uger siden kunne han følge Alberto Contador på sidste etape af Paris-Nice, som han vandt i suveræn stil, og i dag tog han så sin tredje WorldTour-sejr på bare et halvt år.

 

Det var en snarrådig og suveræn aktion af de la Cruz, der lynhurtigt greb en uventet mulighed, da hans kaptajn, Julian Alaphilippe, blev sat ud af spillet efter et styrt. I første omgang så det ud til, at han alene beskyttede holdets interesser, da han uden at føre kørte med Mikael Cherel, men hurtigt blev det klart, hvad hans mission var. Da først han trådte i karakter, kørte han imponerende stærkt, og end ikke det hårde arbejde fra et stærkt Sky-mandskab kunne forhindre ham i at holde til stregen.

 

Nu er de la Cruz i løbets førertrøje, og der er ingen tvivl om, at han vil se, hvor langt han kan komme i klassementet. Enkeltstarten gør det umuligt for ham at vinde samlet, og han får også svært ved at følge de allerbedste på Arrate på fredag, men en top 10-placering vil være et vigtigt selvtillidsboost forud for Vueltaen, der er hans store sæsonmål.

 

Den store taber var naturligvis Movistar, der kørte overraskende dårligt i finalen. Et så stjernespækket mandskab burde sidde med et par folk i så stor en gruppe, men holdet mistede en vigtig mand, da Gorka Izagirre måtte aflevere sin cykel til Valverde forud for sidste stigning. Det er imidlertid stadig et mysterium, hvorfor holdet ikke sendte Ruben Fernandez frem for at føre mod slutningen. I stedet blev Valverde tvunget til at køre en lang spurt i et desperat forsøg på at fange de la Cruz, og så var det en smal sag for Michal Kiwatkowski og Jay McCarthy at køre forbi.

 

Netop McCarthy fortjener applaus for sin flotte kørsel. Allerede for et par dage siden bemærkede vi, at det var lovende at se australieren være tilbage i topform efter hans suveræne kørsel i Tour Down Under. Modsat sidste år har han bragt formen med sig til Europa, og det gør ham automatisk til et yderst spændende navn til Ardennerklassikerne. Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege er nok for hårde, men han lurer som en spændende outsider til Amstel Gold Race, hvor spurtstyrke i år betyder endnu mere. Foreløbig har han samtidig en god chance for at tage sin første store europæiske gevinst på torsdagens 4. etape.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Det var også opløftende at se Kwiatkowski bekræfte, at han har holdt formen ved lige siden Milano-Sanremo. Hele året har det våret tydeligt, at han er tilbage på sit topniveau efter at have løst sit problem med overtræning, men tidligere i sin karriere har han været kendetegnet ved pludselig at ramme muren og pludselig falde voldsomt i niveau. Foreløbig tyder intet på, at det i år er tilfældet, og dermed lurer han fortsat som en trussel i dette løb. Den helt store udfordring bliver at følge de bedste på Arrate, der nok stadig er en anelse for svær, men kan han begrænse sit tidstab, har han enkeltstarten som en fremragende mulighed for at vinde tid.

 

Til gengæld endte løbet som en katastrofe for Simon Yates. Briten punkterede på samme tid som Valverde, men modsat spanieren fik han aldrig kontakt med feltet. Det er lidt en gåde, hvordan det kunne tage så lang tid at komme tilbage på cyklen, men det skyldtes muligvis, at han modsat Valverde fik et hjul, ikke en cykel, af en holdkammerat. Det betød, at det tog meget længere tid, inden han kunne starte jagten, og selvom Roman Kreuziger og Carlos Verona begge ventede på ham, var det umuligt at komme tilbage. Yates betalte således i høj grad prisen for modsat Valverde ikke at have en holdkammerat af tilsvarende lille størrelse, hvilket gjorde det umuligt at skaffe sig en ny cykel. Med tanke på enkeltstarten havde han ikke vundet løbet, men en top 5-placering havde været inden for rækkevidde. Til gengæld viste han storform i GP Miguel Indurain, og nu lurer han som en særdeles farlig herre på både 4. og 5. etape, hvor han utvivlsomt vil gå efter en etapesejr.

 

Lidt overraskende viste Alberto Contador sig slet ikke på sidste stigning. Spanieren er ellers kendt for at søge enhver mulighed, og det er endnu mere oplagt i et løb som dette, hvor han må være lidt usikker på, om han kan gøre det færdigt på en enkeltstart, der vil være helt afgørende for klassementet. Han må imidlertid have vurderet, at en offensiv ingen reel chance for succes ville have, og derfor sparede han for en sjælden gangs skyld på kræfterne. Det kunne indikere, at han også vil køre defensivt på 4. etape, hvor der ellers også venter en endnu sværere stigning i finalen, og både han og de øvrige favoritter synes indstillede på at afgøre det hele på de to sidste etaper.

 

Favoritterne

Som nævnte ovenfor i analysen ville det have været oplagt for favoritterne at søge muligheder på dagens sidste stigning, men af de store navne var det kun Romain Bardet og - mere overraskende - Ion Izagirre, der viste sig frem. Klatrerne får en ny og muligvis endnu bedre chance torsdag, hvor en endnu hårdere finale venter, men denne gang er der kun 24 timer til kongeetapen, og det kan anspore flere af de store navne til at holde igen og spare på kræfterne, specielt fordi der er relativt langt fra toppen af den ellers ganske svære sidste stigning til mål. Det kan lægge en dæmper på klassementskampen og åbne op for adskillige muligheder på en etape, der utvivlsomt er løbets mest åbne.

 

I dag var det klart, at det ville blive svært for udbruddet at holde hjem. Etapen var ganske vist svær, men klassementet var fortsat så tæt, at det var givet, at de store hold ingen risici ville tage. Derfor holdt Movistar og Sky udbruddet i kort snor, og det hele blev som ventet afgjort på sidste stigning.

 

Mulighederne for en succesrig offensiv er langt større torsdag, og det ved hele feltet. Derfor kan vi vente endnu en ekstremt aggressiv start, og som i dag vil der gå lang tid, inden udbruddet er etableret. Denne gang er der imidlertid ingen stigninger først på etapen, og det gør det til et større lotteri at komme med i gruppen. Det er således ikke nødvendigvis de gode klatrere, der kan gøre forskellen i den indledende fase.

 

Når udbruddet er etableret, vil Quick-Step rammer fronten, og det bliver meget interessant at se, hvordan de vil gribe det an. Hvis der i udbruddet er ryttere, der er tæt på i klassementet, vil de helt sikkert køre dem ind, men ellers kan de sagtens lade dem køre. Etapen er ganske vist god for Julian Alaphilippe, men det overordnede mål må nu være at køre for David de la Cruz. Da franskmanden samtidig styrtede i dag, tvivler vi på, at Quick-Step vil køre for etapesejren.

 

Dermed vil det være op til andre hold at tage ansvar. I dag var det Movistar og Sky, der gjorde arbejdet, og det kunne igen være en god etape for Valverde og Kwiatkowski. De har imidlertid allerede et halvt øje på kongeetapen, og det kan få dem til at spare på kræfterne. Til gengæld må Bora-hansgrohe have fået selvtillid af Jay McCarthys flotte etape, og Tosh van der Sande må have givet Lotto Soudal mod på mere. Hvis ikke disse to hold er repræsenteret, har udbruddet derfor ikke så stor chance. I det hele taget vil meget afhænge af, hvem der kommer med i offensiven. Hvis der er farlige klassementsryttere eller en ikke-ideel holdsammensætning, vil de blive kørt ind, men de har en reel chance for at holde, hvis kompositionen er rigtig.

 

Mest sandsynligt er det dog, at feltet bliver samlet forud for sidste stigning, og at vi får en finale, der er meget lig den, vi så i dag. Det betyder, at vi kan få en spurt i en mindre gruppe, men også at man kan køre hjem fra sidste stigning, som de la Cruz gjorde det i dag. Denne gang er det imidlertid en anelse vanskeligere. Stigningen er ganske vist hårdere, men der er mere fladt mod slutningen, hvor en jagt kan organiseres. På den anden side er der en bakke i finalen, som sagtens kan bruges som succesfuld affyringsrampe.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Det mest sandsynlige er dog, at en lille gruppe skal spurte om sejren, og her vil vi sætte vores penge på Alejandro Valverde . Spanieren blev ganske vist slået på dagens etape, men det skyldtes hovedsageligt, at han var nødt til at åben tidligt i et desperat forsøg på at hente de la Cruz. I en regulær spurt er han normalt hurtige end McCarthy og Kwiatkowski, specielt når det stiger svagt, som det gør i Bilbao. Den store udfordring for Valverde bliver at holde det samlet. I dag var Movistar bestemt ikke imponerende, men hvis ikke Gorka Izagirre havde skullet aflevere sin cykel, havde man sandsynligvis kunnet kontrollere det. I morgen er der længere tid til at organisere en jagt, og Izagirre bør være tilbage i spil. Derfor tror vi på, at det kan holdes samlet, og i en spurt som denne er Valverde som regel meget svær at slå.

 

Hans største rival må være Michal Kwiatkowski, der igen i dag bekræftede, at han er meget hurtig på stregen. Hans sejr i spurten om andenpladsen kommer blot et par uger efter, at han slog Peter Sagan i Milano-Sanremo, og det vidner om hans hurtighed efter et hårdt løb. Også han har glæde af, at det stiger i finalen, og det er bestemt ikke umuligt for ham at få ram på Valverde. Spanieren er ganske vist normalt den hurtigste, men en formstærk Kwiatkowski synes at være i stand til næsten alt.

 

Som nævnt i vores analyse var det lovende at se Jay McCarthy være tilbage i form på dagens etape, og han synes nu endelig at være ovre sine helbredsproblemer. Det må have givet ham en tro på, at han kan vinde 4. etape, og Bora-hansgrohe vil sandsynligvis gøre meget for deres australske kaptajn. På flad vej er han helt sikkert i stand til at tage kampen op med Valverde, men hans chancer er mindre i en flad spurt som denne. Den store udfordring bliver imidlertid at overleve stigningen, der denne gang er så hård, at han kan få det svært. Hvis klassementsrytterne virkelig åbner op, tvivler vi på, at McCarthy kommer med, men hvis han stadig er der i finalen, har han en reel chance.

 

I en spurt som denne er Julian Alaphilippe normalt hurtigere end de tre ovennævnte, men der er adskillige spørgsmålstegn ud for franskmandens navn. Først og fremmest styrtede han på dagens etape, og det kan sætte ham tilbage på 4. etape. Samtidig er Quick-Steps hovedinteresse at forsvare førertrøjen, og der er næsten garanti for, at de bliver tvunget til at jagte i finalen. Alaphilippe kan meget vel blive ofret på den bekostning, og det kan gøre det umuligt for at spurte efter sejren. Hvis han får chancen, har han imidlertid en fremragende mulighed for at vinde.

 

Som nævnt i vores analyse endte dagens etape som en stor nedtur for Simon Yates, der grundet en dum punktering nu er ude af kampen om den samlede sejr. Det kan imidlertid give muligheder for at gå efter en etapesejr, og 4. etape er en god chance. Yates viste både i Vueltaen og Paris-Nice, at han er en mester i at angribe i finalen, og at han er meget svært at fange i en finale som denne. Vi er slet ikke i tvivl om, at briten vil forsøge sig, enten på den sidste stigning eller den lille bakke helt tæt på mål. Sejren i GP Miguel Indurain viste, at han er i storform, og han har derfor gode muligheder for at gøre det færdigt.

 

Også Diego Ulissi må have udset sig denne etape som sin bedste mulighed i løbet. Italieneren har to muligheder for at vinde. Enten kan han angribe på sidste stigning eller den lille bakke i finalen, der er en perfekt affyringsrampe for en eksplosiv fyr som italieneren, eller også kan han satse alt på spurten. På flad vej har han ikke mange chancer mod Valverde, men når det stiger er han en af verdens allerbedste. Det har han blandt andet vist ved at slå deciderede sprintere i en stigende finale i Giroen, og derfor har han flere gode kort på hånden i sit forsøg på at vinde denne etape.

 

Vi har flere gange nævnt Stephen Cummings som en farlig mand på disse etaper, og torsdag er hans hidtil bedste mulighed. Briten sad fint med i dag og viste i Tirreno-Adriatico, at formen er god. Han er for god en enkeltstartsrytter til at få lov at angribe fra distancen, men den sidste lille bakke har nærmest hans navn skrevet ud over sig. Sidste år vandt han netop en etape ved at angribe i den absolutte finale, og det kan han meget vel gøre igen denne gang.

 

I går pegede vi på Giovanni Visconti som et godt kort for Bahrain-Merida, og han viste med dagens femteplads, at han er i form. Han burde derfor være i stand til at overleve stigningen, og han er ikke helt uden chance i en spurt. Hans bedste mulighed er imidlertid at angribe i finalen, hvor han har de rette egenskaber til at gøre det færdigt.

 

Det samme har Luis Leon Sanchez, der sidste år vandt en etape ved at angribe på sidste stigning. Denne gang er den nok for svær til, at han kan stikke af, men han kan tage sin chance på den sidste lille bakke i finalen. Han har motoren til at holde til stregen, og skulle han have selskab, er han hurtig i en spurt.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Falder McCarthy fra, vil Bora-hansgrohe satse på Patrick Konrad. Østrigeren har i blandt andet Giro del Trentino og Vuelta a Murcia vist, at han er ganske hurtig på stregen, og det er bestemt ikke en ulempe, at det stiger i finalen. Desværre er han næppe hurtig nok til at vinde.

 

Det er til gengæld Michael Matthews og Tosh van der Sande. Finalen er helt ideel for Matthews, men han kunne ikke hænge på i dag og får det endnu sværere torsdag. Han er imidlertid så god en klatrer, at han ikke kan afskrives. Van der Sande overraskede i dag ved at sidde med, men ødelagde spurten for sig selv. Det giver ham en chance i morgen, men denne gang bør stigningen trods alt nok være en anelse for hård.

 

Endelig vil vi pege på et par mulige kandidater til et langt udbrud. Specielt er Nicolas Roche en oplagt mulighed efter, at han i dag mistede tid som følge af en dum punktering. Alessandro De Marchi og Jakob Fuglsang var begge i udbrud i dag, men specielt De Marchi er aldrig bange for at angribe flere dage i træk. De har begge motoren til at komme fri på det flade og klatreevnerne til at gøre det færdigt. Også Valerio Conti er en god mulighed, specielt fordi han også er hurtig i en spurt.

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde (spurt)

Øvrige vinderkandidater: Michal Kwiatkowski (spurt), Jay McCarthy (spurt)

Outsidere: Julian Alaphilippe (spurt), Simon Yates (sent angreb), Diego Ulissi (sent angreb eller spurt), Stephen Cummings (sent angreb)

Jokers: Giovanni Visconti (spurt eller sent angreb), Luis Leon Sanchez (sent angreb), Patrick Konrad, (spurt), Anthony Roux (spurt eller udbrud), Michael Matthews (spurt), Tosh van der Sande (spurt), Nicolas Roche (udbrud), Jakob Fuglsang (udbrud), Alessandro De Marchi (udbrud), Valerio Conti (udbrud)

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?