Optakt: 5. etape af Giro d’Italia

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 5. ETAPE AF GIROEN - VIND KONTANTER

Ruten

Besøget på Sicilien strækker sig over to dage, og de kunne ikke være meget mere forskellige. Efter tirsdagens store bjergslag venter der således en af løbets nemmeste etaper, når feltet besøger øens hovedby Messina, der samtidig er Vincenzo Nibalis hjemby. En kuperet indledning efterfølges af en helt flad finale, og selvom Nibali i sine vildeste drømme måske har fantaseret om en etapesejr foran hjemmepublikummet, er der ingen tvivl om, at det er en dag, som de mange sultne sprintere har udset sig som belønning for deres lidelser på Etna.

I alt skal der tilbagelægges bare 159 km mellem Pedara og Messina, der ligger på den nordøstlige kyst helt ud til spidsen af den italienske støvle. Startbyen ligger lidt inde i landet tæt på storbyen Catania, og man indleder etapen med at slå en lille sløjfe i området syd for Pedara, inden man sætter kursen mod nordvest. Man følger kysten, men kører inde i landet, hvorfor terrænet er småkuperet. Efter en indledende nedkørsel over 11 km og et kort fladt stykke, stiger det jævnt, indtil man når bunden af dagens eneste stigning, kategori 4-stigningen Antonico-Sant’Alfio (6,2 km, 4,8%, max. 8%), der har top efter 38,4 km. Denne indledende del foregår på smalle, snoede veje og er teknisk kompliceret. Det samme er tilfældet for den efterfølgende nedkørsel, der efterfølges af en ikke-kategoriseret stigning, når man kører mod nordvest ind i landet.

Efter ca. 65 km sætter man kursen mod sydøst og kører ad en svær nedkørsel ned til vandet, hvor man rammer kystvejen, der følges mod nordøst rest af dagen. Undervejs venter en lille bakke op til dagens første spurt, der kommer efter 98,2 km, men herefter er det helt fladt på en lang, lige vej. Den sidste spurt kommer efter 118,1 km, inden man når Messina, hvor løbet afsluttes med en omgang på en flad 6,3 km lang rundstrækning nord for byen. Den foregår på store, brede veje og er hovedsageligt flad. Der er et par 90-graders sving samt en U-vending med 1500 m til stregen. Den leder direkte ind på den 1500 m lange, 7,5 m brede opløbsstrækning, der efter en indledende nedkørsel er helt flad.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Messina har været besøgt i alt 8 gange, første gang i 1930 og senest i 1999, hvor Jeroen Blijlevens vandt en massespurt. Francesco Moser, Urs Freuler og Giuseppe Bontempi hører til blandt vinderne i byen.

Vejret

Det flotte italienske forårsvejr fortsætter endnu en dag, idet rytterne også onsdag mødes af en skyfri himmel og smukt solskin. Temperaturen vil være behagelige 22 grader, og der vil være en let til jævn vind fra syd. Det betyder, at rytterne vil have sidemedvind stort set hele dagen. På den sidste rundstrækning vil der være medvind i første halvdel og modvind i anden halvdel, dvs. også på den 1500 m lange opløbsstrækning.

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 5. ETAPE AF GIROEN - VIND KONTANTER

Analyse af 4. etape

Det var næsten givet på forhånd. Når en strid modvind blæser på en åben stigning som Etna, er det næsten umuligt at gøre en forskel, og derfor havde vi også peget på de hurtigste af klassementsrytterne som favoritter til etapesejren. Kun Vincenzo Nibali og Tom Dumoulin turde blotte sig under de vanskelige betingelser, men det var hele tiden klart, at det ville være umuligt at gøre en forskel. Derfor blev der kørt negativt og defensivt, og det var reelt umuligt at drage nogen konklusioner om det indbyrdes styrkeforhold.

Det eneste, der umiddelbart fremstår som en lære, er, at Ilnur Zakarin virker enormt stærk - og det skyldes ikke kun, at han som den eneste kunne sikre sig lidt sekunder med et sent angreb. Han vandt kun den tid, fordi han fik lov til at snige sig væk i finalen, men allerede inden det havde han lignet en rytter i totalt overskud. Med stor selvsikkerhed og kørelyst var han hver gang en af de første til at svare på forceringerne, og han ligner en mand, der har timet formen perfekt.

Allerede i 2015 og 2016 har han vist, at han på sit topniveau kan bide skeer selv med de allerbedste, men sidste år var han lidt for god lidt for tidligt og tabte lidt niveau mod slutningen af Giroen. Denne gang har han haft et meget stille forår og var under vanligt niveau i Romandiet. Det i sig selv burde være en advarsel til rivalerne om, at han er en mand, der skal holdes øje med, og derfor kan det undre, at man lod ham køre. Efter punkteringen på 2. etape havde de fået et uventet hul til den stærke russer, men det fik han stort set lukket i dag, og han er nu bare 4 sekunder efter sine store rivaler.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Dagens store vinder er naturligvis Bob Jungels, der for andet år i træk kan iklæde sig den eftertragtede maglia rosa. Normalt er Etna ellers en alt for svær stigning for den store luxembourger, der først for alvor er i sit es i den tredje uge, men også han profiterede af modvinden. Det bringer ham i en ideel situation, hvor han potentielt kan holde førertrøjen helt frem til søndagens Blockhaus-etape. De to eksplosive finaler torsdag og lørdag passer ham glimrende, men til gengæld må det formodes, at den meget svære Blockhaus-stigning bliver for meget for enkeltstartsspecialisten - der så til gengæld kan gribe ud efter trøjen igen på den efterfølgende tidskørsel.

Mange var naturligvis spændte på at se Nairo Quintana i aktion, men helt som ventet havde colombianeren en defensiv tilgang. Det skyldes naturligvis til dels modvinden, men selv hvis der havde været medvind, havde han næppe vist meget initiativ. For ham handler det om at komme så frisk frem til tredje uge som muligt, så han kan bevare kræfter frem mod Touren også. I stedet brugte han klogelig Andrey Amador til at lukke huller og kom derfor ganske let igennem etapen uden at tabe tid på et tidspunkt, hvor han endnu ikke er i topform.

Etapen må også have været et stort selvtillidsboost for Tom Dumoulin, der fik bekræftet, at han har forbedret sin klatring markant. Tidligere ville han have været tilfreds med at køre defensivt på en etape som denne, men i dag var han en af de få, der turde angribe. Det kommer efter lignende forsøg i Abu Dhabi og Tirreno og er endnu en bekræftelse på, at de tendenser til forbedrede klatreevner, som han har vist hele året, reelt er udtryk for et højere niveau. Samtidig viste Wilco Kelderman god form, og han var en af de få favoritter, der faktisk havde en hjælperytter hos sig i finalen. Også Cannondale spillede med musklerne og understreger, at de er de store favoritter til at vinde holdkonkurrencen. Kaptajn Davide Formolo var adrig i vanskeligheder, Pierre Rolland var i angreb, Michael Woods lignede en mand i totalt overskud, og Hugh Carthy bekræftede, at han er et kolossalt klatretalent. Der er lagt op til masser af angreb fra de grønne senere i løbet.

For UAE endte det som en lidt bittersød dag. Jan Polanc gjorde præcis, hvad han allerede præsterede i 2015. Også dengang gik han i angreb på den første bjergetape og endte med at løbe med sejren. Denne gang var præstationen imidlertid meget mere beundringsværdig. Ikke blot lykkedes det ham at holde sig fri på de sidste 50 km, hvor der for alvor blevet gået til den i feltet, han holdt også feltet bag sig på en modvindsstigning, hvor det bestemt ikke var en fordel at sidde alene i 15 km. Ganske vist drog han fordel af favoritternes stillingskrig, men det ændrer ikke på, at han leverede en af dagens største solopræstationer. Det er en skam, at han er så ustabil, at han aldrig præsterer noget stort i den samlede stilling i etapeløb. Han har gentagne gange vist, at hans topniveau er kolossalt, men han har også lange perioder, hvor han intet præsterer.

Til gengæld var det en skidt dag for holdets kaptajn, Rui Costa. Det har altid været meget tvivlsomt, om portugiseren kan køre klassement i en grand tour, og hvor hans hold har foretrukket, at han går efter etapesejre, har han selv insisteret på at have fokus på den samlede stilling. I dag måtte han endda slippe i finalen og lod sig eskortere til mål af Valerio Conti. Derfor må det allerede nu være på tide at ændre strategi. Det betyder imidlertid ikke, at UAE er ude af klassementet. Det unge klatretalent Simone Petilli sad problemfrit med blandt favoritterne og ligner en mand, der vil se, hvor langt han kan komme. Klatrebenene har han, og det store spørgsmål er kun, om han også har holdbarheden i en alder på bare 24 år.

Endelig fortjener Rohan Dennis en kommentar. Skaderne viste sig alligevel at være for slemme, og dermed kan australieren nu strege år 1 i den firårige mission om at udvikle sig til grand tour-rytter. Dette løb har aldrig handlet om resultatet, men om at få værdifuld erfaring i at køre hårdt på i tre uger. Efter i dag at være udgået må australieren nu evaluere, om han vil stille til start i Tour de France og gå efter endnu en gul trøje på den indledende enkeltstart, eller om han eventuelt skal forsøge at bruge Vueltaen som revanchescene efter fiaskoen i Italien.

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 5. ETAPE AF GIROEN - VIND KONTANTER
 

Favoritterne

Vincenzo Nibali drømte om at køre til hjembyen Messina iført den lyserøde trøje, men det bliver der intet af. Italieneren gjorde hjemmepublikummet ære ved at være en af de få, der faktisk forsøgte sig på Etna, men da offensiven mislykkedes vil han være at finde i sin almindelig Bahrain-trøje onsdag. Alligevel vil han være etapens naturlige centrum, og 5. etape vil i høj grad handle om den forsvarende mester.

I spillet om etapesejren kommer han imidlertid ikke til at spille nogen rolle. Selvom to af fire etaper er blevet vundet af sprintere, har løbet hidtil været en yderst frustrerende oplevelse for de hurtige afsluttere. Paradoksalt nok er kun den vanskeligste af de tre åbningsetaper endt i en massespurt, og for de ryttere, der fandt den kuperede rute for hård, har man slet ikke haft en reel chance for at spurte om sejren.

Tiden er endda ved at løbe ud for sprinterne. De kommende tre dage byder på to flade finaler, men derefter skal man vente helt til næste torsdag, inden den første af to afsluttende muligheden kommer. Derfor må den hob af frustrerede folk, der sidder i feltet, være yderst motiverede forud for en af de etaper, der på papiret er blandt løbets nemmeste. Specielt Caleb Ewan, der hidtil har vundet to ud af tre spurter om sekundære placeringer samt har været ramt af uheld i den eneste spurt, der har handlet om sejren, være særdeles indebrændt.

Onsdag bør der ikke være noget, der kan forhindre en massespurt. Vinden vil være let og gunstig, og der er denne gang ingen bakker eller en teknisk finale til at forstyrre sprinterholdende. Derfor burde der blive tale om en helt klassisk sprinteretape, hvor alle ved, at enhver offensiv er meningsløs. Derfor vil et udbrud med ryttere fra wildcard-hold køre med det samme, hvorefter Quick-Step vil begynde at jagte med Pieter Serry eller Laurens De Plus. På så kort en etape vil de holde udbruddet i kort snor, og efterhånden vil de med stor sandsynlighed få hjælp af Orica-Scott og Lotto Soudal. De tre hold vil sikre, at det hele bliver samlet til den ventede spurt. Muligvis vil der være lidt nervøsitet på kystvejen, men vinden bør slet ikke komme i spil.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Selve spurten er helt enkel, idet opløbsstrækningen er lang, flad og bred. Dermed er der tale om en powerspurt, hvor det handler om topfart og mindre om acceleration, positionering og lead-out. Der vil dog være modvind, og det betyder, at timing bliver helt afgørende.

På baggrund af de første tre spurter er det vanskeligt ikke at pege på Caleb Ewan som den indlysende favorit. Australieren var i en klasse for sig i spurten på 1. etape, hvor han nærmest fik André Greipel til at ligne en juniorrytter. På 2. etape røg hans fod ud af pedalen, men på tredje etape var han igen bedst, desværre i en spurt, som der ikke er frigivet tv-billeder af. Hans track record med to ”sejre” ud af to mulige er imidlertid formidabel, og da præstationen kommer på ryggen af en sæson, hvor han allerede har slået Cavendish, Kittel og Greipel, er der ikke tale om tilfældigheder.

Samtidig er etapen perfekt for Ewan, der har vist, at hans topfart er kolossal efter en kort, flad dag. Modvinden før hans aerodynamik til en stor fordel, og samtidig betyder den ukomplicerede finale på en bred vej, at positionering, der før har været hans akilleshæl, ikke bliver et problem. Alexander Edmondson og Luka Mezgec har hidtil gjort et fremragende job med at køre om frem, og hvis de kan gøre det igen, er det svært at forestille, at Ewan kan besejres.

Manden, der har størst chance for at gøre det, er André Greipel. Tyskeren kørte en fantastisk flot spurt på 2. etape og viste ved oprindeligt at klare cuttet i sidevinden på 3. etape, at al tale om, at han skulle være lidt under niveau i den første uge, er helt ubegrundet. Tværtimod har han efterladt et imponerende indtryk, og hans lead-out med Moreno Hofland og Jasper De Buyst synes langsomt at finde rytmen (vi aner ikke, hvorfor Sean De Bie har været så skidt kørende, at han ingen rolle har kunnet spille). En powerspurt som denne, hvor positionering og risikovillighed er mindre afgørende, er normalt perfekt for Greipel. For at slå Ewan er vi bange for, at Greipel havde behøvet en hårdere etape, men det er bestemt muligt for veteranen at sætte den unge opkomling til vægs.

På papiret er Fernando Gaviria måske feltets allerhurtigste, men han har været langt fra sit topniveau. Han var ramt af lidt sygdom forud for løbet, og det kan være forklaringen på de meget skuffende spurter, han kørte på de første to etaper. Nu er han imidlertid langsomt ved at finde benene, og han leverede en fornem præstation og spurt på sidevindsetapen. I dag klatrede han fremragende, og det er en indikation på, at han nærmer sig sit højeste niveau. Lykkes det, er der ingen tvivl om, at han har farten og positioneringsevnen til at slå alle i dette felt. Spørgsmålet er, om han allerede nu er på 100%.

Giacomo Nizzolo er med sine bare 10 løbsdage i 2017 endnu dårligere stillet end Gaviria, og det har været helt tydeligt, at han er langt fra sin bedste form. Alligevel imponerede han på sidevindsetapen, og selvom det snarere skyldtes snilde og positionering end gode ben, skal man alligevel besidde en vis power for at holde sig til i positionskampen. Derfor er Nizzolo klart i bedring, og han må ventes at komme tættere på de bedste. Med Jasper Stuyven, Eugenio Alafaci og Mads Pedersen til at køre lead-out er han ikke dårligt stillet, og hvis han skal vinde en etape, skal det sandsynligvis være på en let dag som denne, hvor han måske kan have lidt held ved at time tingene rigtigt i modvinden.

Etapen er alt andet end ideel for Sacha Modolo, der nok skal have en sværere etape for at matche de rene sprintere. Han slog ganske vist Greipel i spurten på 3. etape, men den dag havde netop været vanskelig og stressende. I morgen bliver det nok for let for italieneren, men han kan drage fordel af sit gode tog med Marco Marcato, Matej Mohoric og Roberto Ferrari. Kan Ferrari time tingene rigtigt, er det ikke helt umuligt, at Modolo kan overraske.

Bora-Argon 18 har Sam Bennett som førstesprinter, men ireren har været ramt af maveonde og tabte sig tre kilo mellem fredag og lørdag. Derfor har han lidt voldsomt i weekenden, men han er ovre det værste og kom fint igennem Etna-etapen. Allerede søndag overvejede han at spurte, og dermed forventer vi, at han vil være tilbage i kampen tirsdag. I Paris-Nice viste han igen, at han er en af de få, der faktisk kan slå de allerbedste, men meget afhænger af, om han er tilbage på 100%. Selv hvis han vælger at skippe spurten, er holdet ikke uden muligheder, da man kan satse på Matteo Pelucchi. Italieneren er som ren sprinter skabt til en finale som denne, og hvis han skal vinde en etape i dette løb, må det være på en dag som denne. Han havde imidlertid en svær dag tirsdag, hvor han blev sidst på etapen.

Også Jakub Mareczko må have sat et stort, fedt kryds ved denne etape. Nøjagtigt som Pelucchi skal han havde det så let som muligt for at have en chance, og det bør han få onsdag. Samtidig er finalen så ukompliceret, at han for en gangs skyld ikke burde blive sat alt for meget tilbage af sin dårlige positioneringsevne. Sandsynligvis vil han være placeret så langt tilbage, at en sejr er umulig, men hans fart kan bringe ham meget langt frem.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Phil Bauhaus er en anden ren sprintertype, der har vist sine evner ved flere lejligheder. Senest blev han nummer fire i spurten på 3. etape, hvor han sad fint med i sidevinden. Det viser, at han er ved at finde formen efter lidt sygdom. Han er ganske hurtig i en finale som denne, men desværre er han ret alene på et hold, der handler om Dumoulin, og derfor mangler han nok den fornødne støtte til for alvor at blande sig.

Endelig vil vi pege på Dimension Data-duoen Ryan Gibbons og Kristian Sbaragli. Den unge sydafrikaner er den hurtigste af de to i en let spurt som denne, og Sbaragli antydede for ud for tredje etape, at holdet nok ville arbejde for neoproffen. Sbaragli vil imidlertid også selv køre spurten, da han jagter pointtrøjen. Han er ikke hurtig nok til at vinde en flad spurt som denne, men han kan benytte sin gode positioneringsevne til at ende langt fremme. Gibbons har bedre chancer for at udfordre de store, men det udestår stadig at se, om han overhovedet for lov at køre sin chance.

OPDATERING: Matteo Pelucchi styrtede tirsdag, og selvom han kun har fået hudafskrabninger, satser Bora på, at Bennett er kommet sig og kan køre spurten.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: André Greipel, Fernando Gaviria

Outsidere: Giacomo Nizzolo, Sacha Modolo, Sam Bennett

Jokers: Jakub Mareczko, Phil Bauhaus, Ryan Gibbons, Kristian Sbaragli

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 5. ETAPE AF GIROEN - VIND KONTANTER