Optakt: 5. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

Hvis der er én ting, der kendetegner Tirreno-Adriatico, er det de mange etaper i Appenninerne i den østlige del af det italienske fastland. Her er terrænet som skabt til godt cykelløb, idet der er et væld af små, snoede veje med korte, ekstremt stejle stigninger, og det er stort set umuligt at finde én meter med flad vej. For et par år siden var det disse etaper, der ofte afgjorde løbet og gjorde det til en sand fest for puncheurs og Ardennerryttere. Siden en meget berømt etape i 2013, hvor man besteg adskillige af disse mure på en dag, hvor forfærdeligt regnvejr tvang adskillige ryttere til at udgå, og hvor Vincenzo Nibali en sjælden gang fik Chris Froome til at knække og sikrede sig den samlede sejr, efter at briten suverænt havde vundet kongeetapen, har man imidlertid skruet gevaldigt ned for mængden af disse mure. RCS indrømmede dengang, at etapens sværhedsgrad havde taget overhånd, og derfor har der ikke været en lignende etape i de seneste tre udgaver. Det kommer der imidlertid igen i 2017 på søndagens femte etape, hvor sidste halvdel af profilen er ekstremt kuperet, og hvor de eksplosive klatrere får en mulighed for at gøre en forskel inden den sidste sprinteretape og den afsluttende enkeltstart.

Etapen har karakter af en Ardennerklassiker, og som der er tradition for i det italienske løb, sørger man også for, at disse klassikeretaper også har klassikerdistance. Derfor skal rytterne tilbagelægge hele 210 km mellem Rieti og Fermo, og etapen fuldender rejsen fra den vestlige Middelhavskyst til Adriaterhavskysten mod øst. Det meste af etapen består af en lang tur mod nordøst, indtil man når de stejle mure, der gemmer sig umiddelbart bag havet, hvor man afslutter dagen med at sno sig rundt i det vanskelige terræn op og ned af de smalle veje omkring målbyen Fermo.

Rieti ligger imidlertid i en relativt flad del af regionen, og derfor består de første ca. 50 km af en lang gradvis opkørsel. Herefter følger en lang, lige så regulær nedkørsel, indtil man når Ascoli Piceno efter 98,7 km. Her ændrer etapen for alvor karakter, når man tager hul på dagens første kategoriserede stigning, Capo di Monte (9,2 km, 4,9%, max. 10%), der har top efter 113,9 km. Efter få kilometers klatring kommer først den første indlagte spurt efter 107,3 km. Efter stigningen følger en nedkørsel, og dernæst en ukategoriseret stigning og endnu en nedkørsel, der leder frem til den sidste relativt flade del af etapen. På den sidste del af vejen mod Fermo dystes om point i den indlagte spurt på toppen af en lille bakke efter 155,7 km, og derefter fortsættes til målbyen, der ligger på toppen af en anden lille bakke.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Fermo passeres første gang efter 168 km, og uden at have passeret selve målstregen tager man herefter hul på en første rundstrækning, der er 19,3 km lang. Den inkluderer en nedkørsel samt Capodarco-stigningen (2,6 km, 6,0%, max. 18%), der er en af de klassiske mure. Den er ganske vist relativt jævn med en stigningsprocent på 5-7%, men har et stejlt stykke på 18% nær toppen, der kommer med bare 29,5 km til mål. Efter nedkørslen kører man endnu en gang op ad den stejle mur til Fermo, hvor man igen styrer uden om selve målstregen.

Etapen afsluttes nu med en 22,7 km lang rundstrækning, der først indeholder den stejle mur til Madonnetta d’Ete. Den stiger med 8,1% over 2,3 km, men er meget irregulær med to stejle stykker i bunden (ca. 18%) og mod toppen. Herefter følger en lille nedkørsel og så en hidsig 700 m lang stigning, der stiger med 11,6% og har et maksimum på hele 20%. Toppen nås med 8,8 km til mål, og herefter falder det, indtil der resterer bare 3,8 km, hvor den sidste kategoriserede stigning rammes. Den stiger med bare 5,7% i gennemsnit, men kan inddeles i tre dele. Først er der en regulær mur over ca. 500 m, hvor det stiger med hele 14,3% i gennemsnit og når 22%. På toppen drejer man til højre, og derefter er det stort set fladt ad en vej med et brostensagtigt underlag, indtil man når frem til den røde flamme. Derefter stiger det igen med 3-5%, inden en lille nedkørsel leder frem til det sidste sving. De sidste 350 m stiger med 9,6% på en 6 m bred vej.

Fermo har ikke været vært for afslutningen på et stort cykelløb i mere end et årti.

Vejret

Årets Tirreno-Adriatico er begunstiget af flot vejr. Søndag bliver en flot solskinsdag, men med en temperatur på bare 12 grader bliver det relativt køligt. Det vil imidlertid være mindre blæsende, end det har været de seneste dage. Der vil være en let vind fra øst, hvilket giver sidemodvind, indtil man når rundstrækningerne. Her vil der være modvind på stigningen med 10 km til mål og dernæst sidemedvind, indtil man når de sidste 5 km. Her vil der være sidemodvind, kun afbrudt af et kort modvindsstykke mellem 1500 m- og 500 m-mærkerne

Analyse af 4. etape

Den stadig unge cykelsæson har budt på mange overraskelser, men Nairo Quintanas sejr på Monte Terminillo falder ikke under den kategori. Colombianerens suveræne opvisning var nærmest forudsigelig, og det eneste reelle spørgsmål var, om modvinden ville gøre det umuligt for feltets i særklasse bedste klatrer at distance sine rivaler. Efter et par mislykkede angreb så det kortvarigt ud til, at det måske ville være tilfældet, men modsat hvad der skete i Abu Dhabi, lykkedes det denne gang den suveræne Movistar-kaptajn at undgå at blive fanget i et taktisk spil, og han understregede dermed, at han i forhold til sine Giro-rivaler er i en klasse for sig, selv når han har været ramt af bronkitis.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Da stort set alle hovedudfordrerne til den første grand tour var till stedet, må det være et solidt selvtillidsboost for Quintana, der netop må håbe, at han tidligt kan vise sig så suveræn i majs store udfordring, at han hurtigt kan sætte den på cruise control og således komme så let igennem det første af sine to store mål, så han kan spare kræfter til Touren. Ganske vist er det tydeligt, at Vincenzo Nibali og Fabio Aru er langt fra topformen, men dagens præstation må alligevel være særdeles opmuntrende for Quintana.

Det var imidlertid langt mere interessant at se Geraint Thomas være så ekstremt velkørende, og vi kan kun ærgre os over Skys uheld på holdtidskørslen. Havde det britiske mandskab kørt op til vanlig standard, havde Thomas nu været i en position, hvor han reelt kunne have troet på, at enkeltstarten kunne sikre ham den samlede sejr. Det er en skam for alle cykelfans, men også for Thomas, der kunne være blevet den første til at vinde Tirreno-Adriatico året efter en sejr i Paris-Nice. Set i det store billede er det imidlertid særdeles løfterigt forud for Giro d’Italia. Thomas har før været i stand til at forsvare sig på store bjerge, men han har aldrig kørt op med de allerbedste på så hård en bjergafslutning og i et så stjernebesat felt. Det viser, at hans dedikerede fokus på klatring allerede nu betaler sig, og han er tilsyneladende kommet sig over de problemer, han løb ind i sidste år, hvor han i sin desperation for at vise sig som grand tour-kandidat pressede sin krop så ekstremt, at han var langt fra sit bedste under Touren.

I det hele taget var det en god dag for de ryttere, der arbejder på at transformere sig til grand tour-ryttere. Også Tom Dumoulin kan være yderst tilfreds med sin fremgang, og trods den dårlige holdtidskørsel er han nu en reel podiekandidat. Det lykkedes til gengæld ikke helt for Rohan Dennis, der også har tabt vægt for at ændre sig fra enkeltstartsspecialist til etapeløbsrytter. Han forsvarede sig fint, men det er tydeligt, at han stadig mangler en del for at kunne konkurrere på de store stigninger. Mere opløftende er det for Jonathan Castroviejo, der modsat Dennis, Dumoulin og Thomas ikke har øjnene rettet mod grand tours, men beskedent håber måske at kunne blande sig i ugelange etapeløb. Efter den forrygende præstation i Algarve, hvor kun en punktering på kongeetapen kostede ham en podieplads, viste han igen i dag, at han har forbedret sin klatring enormt.

Opløftende takter var der også for Adam Yates, der fortsætter med stille og roligt at udvikle sig til en af verdens bedste klatrere, samt Rigoberto Uran, der synes at have fundet ny inspiration i at droppe sit fokus på grand tours og i stedet satse på klassikerne. Efter sejren i Algarve fortsætter Primoz Roglic også med at nærme sig verdenstoppen med stormskridt, og dagens præstation var hans bedste i bjergene, siden han kom på WorldTouren. Endelig må man også glæde sig over, at Simon Spilak, der for to år siden var en af verdens allerbedste til ugelange etapeløb, efter en 2016-sæson, der blev ødelagt af sygdom, er på vej tilbage på sit topniveau, samt at unge Egan Bernal bekræfter, at hans potential som klatrer er ubegrænset.

Dagens største taber er Tejay van Garderen, der fik sig endnu en dukkert. Det er svært at sige, hvad der pludselig har ændret sig for amerikaneren siden sidste års Volta a Catalunya. Siden da er han løbet ind i nedtur på nedtur, og det er tydeligt, at det slider på moralen. Han havde følt sig velkørende forud for dette løb, men måtte i dag se sig slået af to holdkammerater. Også Vincenzo Nibali kørte skidt, men det var ingen overraskelse, idet Giro-mesteren allerede havde meldt ud, at han er langt fra formen. Det samme var tilfældet for Rui Costa, der desværre har fået ødelagt sin helt fantastiske form af sygdom. Endelig er det helt uforklarligt, hvad der skete med Fabio Aru, der også fik sig endnu en nedtur på et tidspunkt, hvor løfterige præstation i Mellemøsten havde indikeret, at han var klar til genoprejsning efter den katastrofale 2016-sæson. Som van Garderen bliver det en mental udfordring at rejse sig efter endnu et nederlag, netop som han troede, at han var tilbage på sporet.

Quintana er nu i spidsen samlet, og det synes umuligt for ham at smide sejren væk. Kampen om resten af podiet er imidlertid fantastisk, idet løbets tre bedste enkeltstartsryttere Castroviejo, Dennis og Dumoulin ligger inden for få sekunder som henholdsvis nummer 4, 5 og 6. Man får næsten ondt af stakkels Thibaut Pinot, der ellers er blevet en fremragende enkeltstartsrytter, men naturligvis ingen chance har for at forsvare sin podieplads på en helt flad rute, når han blot har få sekunder til tre af de allerstørste specialister. Adam Yates har mere at give af på andenpladsen, men han er til gengæld svag på enkeltstarten, og det vil være en overraskelse, hvis han kan begrænse sit tab tilstrækkeligt til at holde sig på podiet. Det betyder, at både Yates og Pinot skal forsøge at vinde tid på 5. etape, og det sætter scenen til et godt cykelløb.

Favoritterne

Som sagt er kampen om podiepladserne mere spændende, end man kunne ønske sig, og selvom ingen reelt tror på, at de kan vælte Nairo Quintana fra tronen, er der masser af incitament til at slås om andenpladsen. Som sagt skal både Adam Yates og Thibaut Pinot vinde tid på Jonathan Castroviejo, Tom Dumoulin og Rohan Dennis, og det har de reelt kun en chance for: søndagens 5. etape.

Der er tale omen helt klassisk Tirreno-Adriatico- etape af en type, som vi ikke har set det i flere år. Historien viser, at disse etaper både er ekstremt underholdende og næsten umulige at kontrollere. Det er bestemt ikke favorabelt terræn for en ren klatrer som Quintana, og der er næppe tvivl om, at Nibali drømmer om at gøre, som han gjorde for fire år siden, hvor han fik ram på Chris Froome på en lignende etape, selvom han helt indlysende ikke har formen til at gøre det. Mange vil glæde sig over det gode vejr, idet regn kunne have gjort etapen brutal, og de vanskelige nedkørsler ville i givet fald spille en lige så stor rolle som stigningerne. Mange vil sikkert huske, hvordan en bange Bradley Wiggins skøjtede rundt på de regnvåde veje på en tilsvarende etape i regionen i 2013-udgaven af Giro d’Italia.

Etapen har ikke en oplagt favorit, og derfor kan et udbrud sagtens holde hjem. Det ved alle, og derfor kan vi vente os en meget aggressiv start. De første kilometer er stigende, og det gør det nemmere for stærke folk at komme afsted, men det er ikke meget svært terræn. Derfor vil det være muligt for Movistar at sikre sig, at gruppen ikke indeholder folk, der er langt fremme i klassementet. De vil være på stikkerne i det, der sikkert bliver en meget hurtig første time, men når først udbruddet er kørt, vil de ikke have en interesse i at køre det ind.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Det er umiddelbart ikke helt klart, hvem der skal tage kontrol. Bora-hansgrohe vil gerne vinde med Sagan, men de har slet ikke holdet til at hente et stærkt udbrud på så svær en etape. BMC har Van Avermaet, men han må være usikker på, om finalen er for svær. Sky har flere gode kandidater og kunne være holdet, der tager initiativ, men hvis ikke de eller BMC optager jagten, tror vi, at udbruddet holder hjem. Begge hold vil sikkert forsøge at få en mand med i gruppen, og specielt hvis de to hold er repræsenteret, bør udbruddet køre om sejren.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke vil blive angrebet fra klassementsrytterne i finalen. Som sagt skal Yates og Pinot forsøge sig, men vi tvivler på, at der bliver gjort en stor forskel. Stigningerne er stejle, men meget irregulære, og Movistar samt BMC har så stærke hold, at de kan holde tingene under kontrol. Der vil sikkert opstå huller i den absolutte finale, men vi tvivler på, at forskellene mellem de bedste vil være meget mere end et par sekunder.

Vi tror som sagt på et udbrud, og det får os til at sætte pengene på Tim Wellens . Som ventet mistede belgieren masser af tid i dag, men det betyder bare, at han har friheden til at jagte sejren på en etape, der er som skræddersyet til ham. Wellens har været flyvende, siden han vandt de to hårdeste løb på Mallorca i januar, og så sent som i Ruta del Sol vandt han en etape efter at være røget ud af klassementet. I Strade Bianche var han muligvis løbets stærkeste mand, og terrænet der var meget lig det, der findes på denne etape. Wellens har punch på korte stigninger og er relativt hurtig i en spurt op ad bakke. Samtidig er han god på stejle procenter, og han har tydeligvis helt fantastisk form. Han styrtede ganske vist i dag, men da han ikke slog sig, er han klar til at gå efter sejren. Derfor er han vores favorit.

En anden fremragende udbrudskandidat er Diego Rosa. Italieneren tabte tid på holdtidskørslen, hvor han var ramt af uheld, og i dag smed han mere tid. Han viste imidlertid i Ruta del Sol, at også han er i god form, og Sky vil utvivlsomt forsøge at få ham med i udbrud. Han viste i sidste års Vuelta al Pais Vasco, at han kan gøre det færdigt fra distancen, og han har vist, at han er blandt de allerbedste i terræn som dette. Han har ikke Wellens’ punch på stigningerne, men han er bestemt ikke dårlig på korte bakker, og han kan sagtesn viste sig som stærkeste mand, hvis han rammer det rigtige udbrud.

Sky har adskillige kort at spille. Et andet er supertalentet Gianni Moscon . Italieneren viste sidste år, at det blot er et spørgsmål om tid, inden han bliver en af verdens allerbedste både i klassikerne og ugelange etapeløb. I år har han haft en lidt stille start, men han har i dette løb og i et uheldsramt Strade Bianche vist, at formen er ved at være det. Han synes ikke at være mærket af sit voldsomme styrt på 1. etape, og han er skræddersyet til terræn som dette. Han har således punch på korte stigninger og er meget hurtig i en spurt op ad bakke. Kort sagt har han alle forudsætninger for at vinde, hvis han kan ramme det rigtige udbrud.

Skal favoritterne afgøre det, er Michal Kwiatkowski et godt bud. Polakken viste i Strade Bianche, at han er tilbage på sit topniveau, og i dag bekræftede han formen på en etape, der normalt ville være for svært for ham. Med en podieplads i Fleche Wallonne har han vist, at han er en af verdens bedste på korte stejle stigninger, og han er som skabt til en kringlet finale som denne. Mens finalen kan vise sig at være for hård for folk som Van Avermaet og Sagan, vil Kwiatkowski helt sikkert sidde med de bedste, og så bliver han svær at slå i en spurt. Han er heller ikke bange for at angribe og er stærk nok til holde hjem.

Peter Sagan har før vundet etaper, der er meget sværere end denne, og selvom bakken med 3 km til mål er en anelse for stejl for verdensmesteren, er der tid nok for ham til at komme tilbage. Han har været absolut flyvende hele året og er om muligt endnu stærkere end sidste år. Han var lidt imidlertid kortvarigt i vanskeligheder på 2. etape, og denne finale kan være for hård for ham. Der er ingen garanti for, at han kan sidde med de bedste, men hvis han er tilbage på 100%, har han bestemt en chance. Det flade stykke giver ham tid til at komme sig efter bakken, og han er svær at slå i en spurt, selvom de sidste par hindrede meter kan være for stejle. Sagan kan ovenikøbet forsøge at gå i udbrud og har således to muligheder for at vinde.

Det samme har Greg Van Avermaet, der har mange af de samme karakteristika som Sagan. Han er muligvis en anelse mere holdbar på stigningerne, og han har adskillige gange vist, at han kan slå verdensmesteren i en spurt op ad bakke. Som det er tilfældet for Sagan, kan denne finale imidlertid være en anelse for hård og de sidste par hundrede meter for stejle for belgieren, der er tungere, end han var, da han vandt OL. Også han kan både vinde ved at blive ved favoritterne eller ved at satse på et udbrud.

Adam Yates er muligvis den af klassementsrytterne, der har det bedste punch i en finale som denne, og han vil derfor kunne øjne en sejr, hvis det bliver en dag for favoritterne. Han er heller ikke bange for at angribe på det stejleste stykke, hvor han sikkert vil forsøge at tage tid på Dumoulin, Dennis og Castrovijo. Både her og i GP Industria har han vist, at formen er forrygende, og han vil være klar til at slå til, hvis finalen bliver for hård for de hurtigere folk som Sagan og Van Avermaet.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Det samme vil Rigoberto Uran, der også har et solidt punch. Han er imidlertid nu to gange inden for en uge blevet slået af Yates i en spurt, men han har bestemt gode muligheder for at vinde i en punchy finale som denne. Han har vist, at formen er i top, og han kan drage ordel, at han har tabt tid i klassementet og derfor har lidt mere frihed.

Quick-Step vil være opsatte på at angribe, og det vil være oplagt at forsøge at få Zdenek Stybar i udbrud. Tjekken er mere holdbar i hårdt terræn som dette end de fleste klassikerfolk, og han er hurtig i en spurt op ad bakke. Også for ham gælder det imidlertid, at det kan blive en anelse for hårdt, selvom han i Strasde Bianche har vist, at der ikke er noget galt med formen.

Alexandre Geniez har vist sig som lidt af en specialist i at vinde fra et udbrud, og han viste med sejren på 1. etape af Tour La Provence, at han har formen til at gøre det i dette løb. Han fik sig en dukkert på dagens etape, men hvis han kan rejse sig mentalt, burde han være i stand til at køre med i angrebene. Hvis han rammer det rigtige udbrud, skal han håbe på et hårdt løb, hvor han kan drage fordel af, at han  både klatrer godt og har et godt punch på korte stigninger.

En anden meget formstærk rytter er Mattia Cattaneo, der endelig er kommet sig over sine helbredsproblemer og nu er i gang med at vise, hvorfor han har vundet Baby-Giroen foran Fabio Aru. Han vandt kongeetape i Tour La Provence og har været med fremme i alle de hårde løb, han har kørt hele foråret. Også han er god i terræn som dette, men spørgsmålet er, om han har tabt nok tid til at kunne få den nødvendige frihed.

Stephen Cummings er verdens bedste til at vinde fra et udbrud. Sidste år vandt han således etaper i alle de WorldTour-etapeløb, han stillede op i - også dette. Hans sidste chance kommer på denne etape, og han vil være opsat på at ramme det rigtige udbrud. Han var syg i Algarve, men synes at være i bedre form nu. Enhver ved, at han er næsten umulig at slå, hvis han kan komme afsted, og han er stærk nok i dette terræn til at gøre det færdigt.

Endelig vil vi pege på Fabio Felline, Tom Dumoulin og Daniel Moreno, der alle har en chance for at vinde, hvis favoritterne skal afgøre det. Alle er de hurtige i en spurt op ad bakke. Vi er imidlertid bange for, at den er lidt for stejl for Felline, der ellers er i fremragende form. Dumoulins bedste chance er at udnytte sin power til at angribe, som han gjorde det på 2. etape. Moreno vil elske at spurte på denne stigning, men han skal sandsynligvis arbejde for Quintana og får næppe chancen.

Giovanni Visconti, Matteo Montaguti, Georg Preidler, Edvald Boasson Hagen, Jan Bakelants, Mautis Lammertink, Søren Kragh Andersen, Francesco Gavazzi, Simon Clarke og Albert Bettiol er alle gode udbrudskandidater, men vi tvivler på, at de kan vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Tim Wellens (udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Diego Rosa (udbrud), Gianni Moscon (udbrud)

Outsidere: Michal Kwiatkowski (favoritafgørelse), Peter Sagan (favoritafgørelse eller udbrud), Greg Van Avermaet (favoritafgørelse eller udbrud), Adam Yates (favoritafgørelse), Rigoberto Uran (favoritafgørelse)

Jokers: Zdenek Stybar (udbrud), Alexandre Geniez (udbrud), Mattia Cattaneo (udbrud), Stephen Cummings (udbrud), Mikel Landa (udbrud), Fabio Felline (favoritafgørelse), Tom Dumoulin (favoritafgørelse), Daniel Moreno (favoritafgørelse)

Spil på etapen - og få 2000 kroner i velkomstbonus!