Optakt: 5. etape af Vuelta a San Juan

Ruten

Efter fire dage i fladt terræn er det endelig til at finde klatrebenene frem på løbets store bjergetape, der fører rytterne over 162,4 km fra Chimbas til toppen af Alto Colorado hele 2565 m over havets overlade. Etapen indledes med en flad rundstrækning i startbyen, der er en nordlig forstad til San Juan, og herfra begiver rytterne sig mod bjergene nord for hovedbyen. Terrænet blive med det samme mere udfordrende, idet rytterne først testes på kategori 3-stigningen Alto de Villucum, hvis top nås efter 56 km. Herfra fortsætter de nordpå i gennem fladt terræn, mens de undervejs dyster om pointene i den første indlagte spurt efter 80,6 km. Den markerer starten på en meget lang stigning, der officielt inddeles i to, og der vil således være kategori 2-bjergspurter efter henholdsvis 100,0 og 114,7 km. Herefter giver et kort fladt stykke mulighed for at komme sig, inden dagens sidste spurt kommer efter 128,7 km. Det markerer starten på de sidste 30 km, der stort set alle går op ad. Det hele kulminerer på toppen af Alto Colorado, der officielt er en 15 km lang kategori 1-stigning med en gennemsnitning stigningsprocent på 4,4%. Stigningen er ikke særlig regulær og består af stejlere passager efterfulgt af næsten helt flade stykker. Stigningsprocenten når aldrig mere end 6,4%, og den sidste kilometer er næsten helt flad.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X’s Tour de France-bruttotrup

Vejret

Som forudsagt de seneste dage bliver det i øjeblikket bare varmere og varmere. Fredag når temperaturen i byen San Juan hele 39 grader på en dag, hvor solen bager fra en skyfri himmel. Heldigvis vil det være betydeligt koldere i højderne. Der vil kun være en let vind fra nordøst, hvilket betyder, at rytterne vil have modvind og sidemodvind det meste af dagen. Det gælder også på sidste stigning.

Analyse af 4. etape

Det bliver nærmest trivielt at diskutere sprinteretaperne i Vuelta a San Juan. Igen i går viste Quick-Step deres suverænitet og leverede endnu et perfekt lead-out, og Fernando Gaviria viste igen, at han er i særklasse feltets hurtigste mand. Et meget stærkt og stort udbrud truede ellers med at snyde sprinterne, og Quick-Step måtte sammen med Trek, det italienske landshold, Bardiani og Wilier-Southeast arbejde ekstremt hårdt for at få dem hentet i tide.

Det kostede på reserverne for det belgiske supermandskab, der så ud til at være fanget for langt tilbage i selve spurten, men med perfekt timing lykkedes det Maximilano Richeze at bringe Tom Boonen og Gaviria til fronten på det rette tidspunkt. Det italienske landshold havde ellers imponeret med deres flotte arbejde for Elia Viviani, og italieneren gjorde igen, hvad han kunne for at slå belgierne. Efter det fornemme forarbejde af sine unge holdkammerater fik han sig igen placeret bag på Quick-Step-toget, men som hidtil var det umuligt at stille noget op mod Gaviria. Da først Boonen havde færdiggjort sit lead-out, blev det en gentagelse af spurten på 1. etape, hvor Viviani end ikke kunne prøve at gå forbi. De to viste samtidig igen, at de er markant hurtige end konkurrenterne, og der var således et stort hul ned til Nicola Ruffoni på 3. pladsen.

Det var lovende at se samme Ruffoni køre så fin en spurt, da han endelig fik chancen. Bardiani-kaptajnen var således blandt de mange, der kørte forkert på 1. etape, og på 2. etape blev han fanget bag et styrt. I dag kunne han endelig blande sig i spurten, og han bekræftede igen sit store talent. Det er værd at erindre om, at han for tre år siden var meget tæt på ved to lejligheder at slå både Cavendish og Kittel, men siden har han slet ikke vist samme takter. Han fandt tilbage på sporet sidste efterår, og den gode start i Argentina indikerer, at den unge italiener er klar til at levere i sin nye rolle som en af de helt klare kaptajner på et Bardiani-mandskab, der har mistet Sonny Colbrelli.

Ruffonis og Manuel Bellettis fine spurter var samtidig vigtigt for Quick-Step. Allerede i dag havde de vanskeligt ved at holde feltet samlet til en spurt, og med deres fortsatte dominans vokser lysten til at hjælpe i jagten bestemt ikke for konkurrenterne. Med dagens selvtillidsboost til de to italienere kan både Bardiani og Wilier-Selle Italia imidlertid ventes at give en hånd i weekenden også, og det øger chancen for, at vi får de ventede massespurter.

Mere bekymrende er det imidlertid, at Andrea Guardini igen kørte så svag en spurt. Italieneren, der tidligere var kendt som decideret specialist i disse helt rene massespurter først på sæsonen, var helt ude af stand til bare at komme tæt på Gaviria og Viviani. Han har ikke vundet siden sidste års Tour de Langkawi, men var alligevel hentet af UAE Abu Dhabi for at vinde løb tidligt på sæsonen. I lyset af hans kvaler over de seneste par sæsoner synes det usandsynligt, at han kan leve op til det store potentiale, han viste tidligt i sin karriere.

Favoritterne

Forud for løbet var det klart, at slaget om den samlede sejr skulle slås på 3. og 5. etape, og at det for favoritterne blot handlede om at undgå problemer i sidevinden på de flade etaper. Det er ikke lykkedes for alle, idet folk som Eduardo Sepulveda og Julian Arredondo blev sat tilbage, da Bahrain-Merida angreb på 2. etape, mens Darwin Atapuma og Damiano Cunego begge er udgået efter Styrt. Langt de fleste af hovednavnene har imidlertid undgået problemer, og efter det indledende slag på enkeltstarten skal løbet nu afgøres på den med spænding imødesete bjergetape, der modsat de øvrige etaper ikke køres om aftenen.

Forud for løbet har der været meget diskussion om Alto Colorado-stigningen. På den ene side er der tale om et meget langt bjerg, der bringer feltet op i mere end 2500 m højde. Forud for den sidste stigning er endda gået en hård dag med flere bjerge, og dermed er det samlede antal højdemeter ikke ubetydeligt.

På den anden side bliver stigningen aldrig rigtigt stejl, og der er tale om en af den slags bjerge, der passer bedre til et relativt stort felt af mere powerfulde ryttere end de rene klatrere. Afslutninger på sådanne stigninger ender - i hvert fald når de kommer i Europa senere på sæsonen - ofte i en spurt i en relativt stor gruppe på 15-20 ryttere, og det er vanskeligt for klatrerne at gøre en forskel. På en sådan stigning er der meget at vinde ved at sidde på hjul, specielt når der som det er tilfældet i dag er modvind.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

De fleste hold har allerede haft mulighed for at besigtige stigningen, og jo mere de taler om den, jo mere nedspilles dens rolle. Der synes at være almindelig konsensus om, at den er meget mindre selektiv end profilen kunne indikere.

Det gør det vanskeligt at vide, hvad vi skal forvente. På den ene side er det denne dag, alle klatrerne har ventet på, så det vil næppe skorte på forsøg på angreb. På den anden side kan de - specielt i lyset af modvinden - vise sig at være frugtesløse, og det kan sagtens ende med en spurt i en relativt stor gruppe. Det store spørgsmål er bare, hvem der kan hænge på.

Specielt Bahrain-Merida befinder sig i en svær situation. På papiret har de klart det stærkeste hold af klatrere, og den oplagte strategi vil være at forsøge at gøre løbet så hårdt som muligt for at sætte Vincenzo Nibali eller Kanstantsin Siutsou op til den samlede sejr. På den anden side har de førertrøjen med Ramunas Navardauskas, og selvom det normalt vil være for hårdt, kan det ikke udelukkes, at litaueren kan hænge på under disse forhold. Dermed risikerer man at køre Bauke Mollemas løb, hvis man gør løbet alt for vanskeligt.

I det hele taget bliver taktikken kompliceret. Som i går vil det helt sikkert regne med angreb i den indledende fase, og det er sandsynligt, at en meget stærk og tor gruppe kommer fri i det vanskelige terræn. Dernæst vil det være op til Bahrain-Merida at tage kontrol, og med solide klatrere som Valerio Agnoli, Manuele Boaro og Franco Pellizotti har de holdet til at holde et udbrud i snor. Man kan imidlertid argumentere for, at Bauke Mollema reelt er løbets førende rytter, og derfor må også Trek-Segafredo ventes at give en hånd med. Uheldigvis for hollænderen er hans hold relativt svagt og består primært af fladbaneryttere. Han kan således meget hurtigt være relativt alene og kun have Greg Daniel hos sig, hvilet gør ham sårbar over for angreb fra et stærkt hold som Bahrain-Merida.

Mollemas held er, at der er mange hold, der lurer på en etapesejr. Det gælder specielt det meget stærke Androni-hold, der har adskillige klatrere. Også Medellin må være interesserede i at arbejde for Oscar Sevilla, og dermed bør der i første omgang være manpower nok til at forhindre det tidlige udbrud i at holde hjem. Vanskelighederne for Mollema opstår først, når angrebene kommer på sidste stigning.

Hvis Navardauskas mod forventning hænger på, vil Mollema selv være nødt til at angribe, men det betragter vi som usandsynligt. Rytterne skal trods alt op i 2500 m højde, og det burde ikke være muligt for den store litauer at følge klatrerne. Dermed skal Bahrain-Merida sammen med Androni ud at angribe, og det kan skabe en kompliceret situation for Mollema.

Modvinden kan være en hjælp for hollænderen, idet den vil gøre det vanskeligere at gøre en forskel, og han har med tidsgevinsterne fra enkeltstarten et fornuftigt hul til de fleste af sine rivaler. Han skal primært holde øje med et par nøgleryttere, og det burde være muligt. Vi tvivler på, at stigningen er hård nok til, at man kan gøre store forskelle alene med klatrekraft, og derfor er der umiddelbart to mulige udfald. Enten bliver det hele afgjort i en spurt i en gruppe af en vis størrelse, eller også lykkes det en god klatrer, der har tabt lidt tid at udnytte det taktiske spil til at stikke af.

Det mest sandsynlige er i lyset af modvinden en spurtafgørelse, men feltet vælter ikke ligefrem i folk, der både kan klatre og afslutte. En af de få er Rui Costa , der allerede har tabt lidt tid på enkeltstarten, og som dermed vil være mest fokuseret på etapesejren. Hans præstation på 3. etape var ikke imponerende, men det er ikke nødvendigvis en indikation på manglende form. Således har han aldrig været specialist på flade enkeltstarter som denne, og det var således indlysende, at han ville tabe tid til de bedste. Costa er imidlertid som regel stærk tidligt på sæsonen, og sidste år nåede han - trods manglen på sejre - et nyt niveau. På papiret er han en af de bedste klatrere i feltet, specielt på en stigning som denne, og vigtigst af alt er han sammen med Mollema en af de hurtigste i en spurt. Mens hollænderen skal bruge kræfter på at lukke huller, kan Costa nøjes med at følge med, inden han kan gøre forskellen i en spurt på den sidste flade kilometer. Det gør portugiseren til vores favorit.

Med sin gode enkeltstart har Bauke Mollema vist sig at være i fremragende form og levet op til vores forventning om, at han vinder samlet. Hollænderen kan sagtens vise sig at være den stærkeste rytter i løbet, men som anført befinder han sig i en taktisk vanskelig situation. Det kan gøre det svært både at vinde etapen og køre efter den samlede sejr, og det kan koste den energi, han skal bruge til at vinde en eventuel spurt. På den anden side er Mollema meget hurtig på stregen og helt klart en af de hurtigste blandt klatrerne. Samtidig er det ikke umuligt, at han med sin gode form alligevel kan gøre en forskel i finalen. Dermed er det ikke umuligt, at hollænderen kan sikre sig både en etapesejr og en førertrøje.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Den store positive overraskelse på enkeltstarten var Rodolfo Torres. Colombianeren er kendt som ren klatrer, og det var således et mindre mirakel, at han næsten kom i top 10 i kampen mod uret. Det indikerer, at han er i storform - nøjagtig som han var det sidst på 2016-sæsonen, hvor han var en af de bedste i Il Lombardia. Desværre er stigningen alt for nem for ham, og han har samtidig det problem, at han er en trussel i klassementet og således næppe får meget spillerum. Med sin nuværende form bør han imidlertid være en af de allerstærkeste, og hvis nogen kan gøre en forskel i finalen, kunne det meget vel være ham.

Mere plads kan Torres’ colombianske holdkammerat Egan Bernal imidlertid få. Den blot 20-årige klatrer er et helt kolossalt talent, der allerede sidste år imponerede stort i Italien. Det er således ikke mærkeligt, at Androni-mandskabet i fremtiden næsten skal bygges op om ham, og han vil være klar til at slå til på denne etape. Ikke uventet tabte han meget tid på enkeltstarten, og det betyder, at han har den frihed, som Torres næppe har.

Den forsvarende mester Laureano Rosas viste på enkeltstarten, at han skal tages seriøst i kampen om den samlede sejr. Hans store test kommer imidlertid nu, hvor han skal vise, om han kan hænge på verdens bedste klatrere. Han er bestemt ikke ren bjergrytter, men han er stærk på en stigning som denne. Samtidig er han meget hurtig i en spurt, og han er helt åbenlyst i topform. Hans gode placering i klassementet giver ham ikke meget frihed, men skal en større gruppe spurte om sejren, er han en af favoritterne.

Francesco Gavazzi er ikke bjergrytter, og normalt vil han være uden chance på de lange stigninger. Dette bjerg er imidlertid ikke hårdere, end at han kan være med, hvis han som så ofte før er i god form fra sæsonstart. Det kan ikke vurderes på baggrund af de hidtidige etaper, men historien taler for italieneren. Modvinden er ligeledes til hans fordel, og med Torres, Bernal og Fausto Masnada er han omgivet af klatrere, der kan holde det samlet til en spurt. Lykkes det, bliver han meget vanskelig at slå.

På papiret er Vincenzo Nibali feltets bedste klatrer, men denne stigning passer ham slet ikke. Den er ikke hård nok til at gøre en forskel, han er ikke hurtig i en spurt, og han får ikke meget frihed. På den anden side har han tabt lidt tid til Mollema, og hvis hollænderen i finalen skal dosere sine kræfter, er det ikke utænkeligt, at han lader Nibali kører. Italieneren er en mester i at time sine angreb, og det kan sikre ham en sejr, selvom han helt indlysende ikke er i sin bedste form.

Et af de helt åbne spørgsmål er, hvad vi kan forvente fra Julian Arredondo. Colombianeren var flyvende i Argentina i 2014, men har siden været ramt af en slem hofteskade. Rygtet siger, at han er tilbage på toppen, men foreløbig er der intet, der tyder på det. Han blev således sat i sidevinden og kørte en dårlig enkeltstart. På den anden side har det flade terræn altid været en stor svaghed, og derfor skal vi måske ikke lægge for meget i netop det faktum. Vi tvivler på, at han har formen til at lancere et stort angreb, men da han er hurtig i en spurt, kan han sagtens vinde alligevel.

Quick-Step har haft stor succes på de første etaper, men må ventes at træde lidt i baggrunden i morgen. Det betyder imidlertid ikke, at de er uden chance. Pieter Serry er således en ganske habil klatrer på en relativt let stigning om denne, og hans fine enkeltstart indikerer, at han er i form. Også han er ganske hurtig på stregen og kunne derfor sagtens være den hurtigste, hvis en større gruppe skal spurte om sejren.

En anden hurtig afslutter, der måske kan gøre sig håb om at hænge på, er Luca Wackermann. Heller ikke han er ren klatrer, men når han er i form, kører han fornuftigt opad. Som det er tilfældet for Gavazzi, er det store spørgsmål, om stigningen er for lang og hård, men modvinden taler for, at han alligevel kan hænge på og vinde i en spurt.

Blandt de lokale ryttere er det en god ide at holde øje med Enzo Moyano, der tidligere blev betragtet som et stort talent. Selvom han ikke længere er på samme niveau, er han fortsat en af de bedste argentinske klatrere. Han kørte en god enkeltstart efter sin beskedne standard og er således helt tydeligt i god form. Han er ikke noget stort navn og kan dermed få frihed til at angribe.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Den samme frihed nyder Oscar Sevilla ikke, men spanieren viste på enkelttstarten, at formen er god. Stigningen er imidlertid en anelse for let for ham, og det bliver svært for ham at gøre en forskel. Omvendt er han utvivlsomt en af de mest formstærke ryttere, og det kan således ikke udelukkes, at han ikke udelukkes, at han kan udnytte kampen mellem de store hold til at tage sejren.

Endelig må vi nævne Ramunas Navardauskas. Som sagt bør stigningen trods alt være for svær, men med den fremragende form, han viste på enkeltstarten, skal man aldrig sig aldrig. Det er værd at huske, at han har vundet en etape i Giroen på en tilsvarende stigning, og han er bestemt ikke dårlig til at køre opad. Da han samtidig er meget hurtig i en spurt, og den sidste kilometer er flad, er han endda i spil til etapesejren, hvis han følge de bedste.

Feltet.dks vinderbud: Rui Costa

Øvrige vinderkandidater: Bauke Mollema, Rodolfo Torres

Outsidere: Egan Bernal, Laureano Rosas, Francesco Gavazzi, Vincenzo Nibali, Julian Arredondo

Jokers: Pieter Serry, Luca Wackermann, Enzo Moyano, Ramunas Navardauskas