Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Cannondale-Garming Pro Cycling

Optakt: 6. etape af Giro d’Italia

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

11.05.2017 kl. 13:12 af Emil Axelgaard.

Med en suveræn spurtsejr viste Fernando Gaviria, at han er tilbage i storform, og dermed fortsatte han Quick-Steps drømmestart på Giroen. Dermed kan han måske gøre sig håb om at blande sig i den vanskelige finale på den lange sjette etape, der bringer feltet ind på det italienske fastland, men en hård bakke op til mål ventes at være for svær og i stedet sætte scenen for en dyst mellem de eksplosive puncheurs.

 

NYT MANAGERSPIL TIL HVER ETAPE - SÆT ET HOLD TIL 6. ETAPE AF GIROEN OG VIND KONTANTER!

 

Ruten

Efter fem etaper på landets to største øer har man langt om længe nået Italiens fastland, hvor man straks indleder den lange rejse helt nede fra støvlens sydligste spids mod de høje bjerge i nord, hvor løbet skal afgøres i den sidste uge. Det hele begynder med en lang dag langs den flade kyst, hvilket umiddelbart kunne inspirere sprinterne. Som så ofte før i den italienske grand tour har man imidlertid krydret finalen med en lille bakke op til mål, hvilket sætter scenen for en klassisk Giro-finale for eksplosive puncheurs.

 

I alt skal rytterne bevæge sig hele 217 km fra Reggio Calabria lige på den anden side af Messina-strædet i forhold til Messina, hvor man sluttede onsdagens etape, til Terme Luigiane. I den første halvdel bevæger man sig mod nordøst. Først følger man kystvejen, der efter en flad indledning byder på kategori 3-stigningen Barritteri (11,3 km, 4,2%, 8%), der har top efter 38,6 km. Efter nedkørslen flader det igen ud, inden man skærer ind i landet, hvor en jævn opkørsel leder op til dagens to spurter, der kommer hurtigt efter hinanden efter hhv. 70,2 og 91,4 km.

 

Efter nedkørslen er man tilbage ved kysten, og derefter følger man den helt flade kystvej mod nord. Det lette terræn afbrydes kun efter 190,2 km, hvor man kortvarigt kører ind i landet for at forcere kategori 4-stigningen Marina di Fuscaldo (2,1 km, 6,7%, max. 11%), der har top, når der resterer 23,7 km. Herefter venter en teknisk nedkørsel tilbage til vandet, hvor kystvejen følges forbi målbyen og frem til Cetraro. Her vender man rundt for at køre tilbage til Terme Luigiane. Finalen er en anelse mere kuperet, idet der i de sidste 50 km er flere små bakker undervejs.

 

I finalen drejer man mod øst for at køre ind til målbyen, og her bliver det mere kompliceret. Med 7 km til mål rammer man en 1 km lang bakke, der stiger med 5,9% i gennemsnit, inden det falder jævnt frem til bunden af målstigningen. Den er 2 km lang og stiger med 5,3% i gennemsnit, men de sidste 800 m stiger med 8%. Det sidste skarpe sving kommer i bunden af bakken, mens den sidste bløde kurve kommer med 500 m til mål. Opløbsstrækningen er 6 m bred.

 

Terme Luigiane har været målby for Giroen tre gange. I 1993 vandt Dmitri Konyshev, i 1995 var Maurizio Fondriest bedst, og i 1999 tog Laurent Jalabert sejren i en massespurt.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter mange dage i solskin byder det italienske fastland feltet velkommen med dårligere vejr. Således vil torsdag være overskyet, og der er endda en 10% risiko for en lille byge. Temperaturen vil imidlertid være hele 25 grader. Samtidig er denne del af Italien en af de få, hvor det faktisk kan blæse en anelse, og det vil det gøre på 6. etape. Således vil der være en jævn til hård vind først fra øst og siden fra sydøst. Det betyder sidemodvind på den første del af etapen og senere sidevind, der gradvist drejer til sidemedvind. Ved vendepunktet kører man ind i sidemodvind, mens der vil være sidevind på sidste stigning.


NYT MANAGERSPIL TIL HVER ETAPE - SÆT ET HOLD TIL 6. ETAPE AF GIROEN OG VIND KONTANTER!
 

Analyse af 5. etape

At det kan være en vanskelig at organisere et lead-out, har aldrig været en hemmelighed, men sjældent har det været så tydeligt som på femte etape. Rundstrækningen i Messina viste sig at være yderst farlig, og selvom afslutningen i sig selv var ukompliceret, havde der forinden været så mange udfordringer, at de fleste af holdene havde tabt for mange positioner, da man endelig ramte den lange opløbsstrækning. Det gjaldt eksempelvis Lotto Soudal og Orica-Scott, der ellers havde været perfekt organiserede længe. Det betød, at både André Greipel og Caleb Ewan var alt for langt tilbage og dermed ude af kampen om sejren, inden spurten reelt er startet.

 

Det er imidlertid i sådanne vanskelige finaler, at et teknisk unikum som Fernando Gaviria er i sit es, og det samme er hans lead-out man Maximilano Richeze. Sidstnævnte har i et par år vel sammen med Jacopo Guarnieri været verdens bedste i positionen lige inden en sprinter. Det blev specielt tydeligt i 2015, hvor han var hovedårsagen til, at Sacha Modolo slog langt hurtigere folk og vandt to etaper i Giroen, og nu er han udset til at spille samme rolle for Gaviria.

 

Starten var lidt rusten, både fordi Gaviria havde været ramt af lidt maveonde, og fordi Richeze virkede helt fra den, men i dag var timingen perfekt. Richeze bragte Gaviria frem i det helt rigtige øjeblik, og det var kun Bora-duoen Rudiger Selig og Sam Bennett, der havde lignende styrke. Gaviria viste stor snarrådighed ved ikke at følge Richeze, men i stedet springe ind på Bennetts hjul, og da ireren åbnede sin spurt, kom han med få tråd forbi. Han spurtede med den legende lethed og helt fantastiske acceleration, som har kendetegnet ham i de senere år, og dermed fik han vist, at han nærmer sig sit topniveau efter sin sygdomsramte start. Dermed er han nu også komfortabelt i pointtrøjen, og da det er en offentlig hemmelig, at hans nærmeste rival, André Greipel, forlader løbet, er det allerede nu svært at se, hvem for alvor skal true colombianeren i kampen om den cyklamenfarvede trikot.

 

Etapen bød også på et velkomment selvtillidsboost til Sam Bennett. Ireren var for bare få dage siden halvvejs ude af løbet, da et slemt maveonde havde kostet ham 3 kilo på bare et døgn. Modvinden på 2. etape reddede ham imidlertid, og i dag var han tilbage i den sjove ende af feltet. Ganske var det tydeligt, at han ikke havde sin vanlige topfart, men han kan tage megen trøst med hjem efter Boras præstation i finalen. Holdet leverede et fremragende lead-out, og specielt Selig viste stor klar i rollen som sidste mand. Det så kortvarigt ud til, at Bennetts skrøbelige helbred igen skulle ødelægge en grand tour for ham, men nu er der mulighed for, at vi får ham at se i en positiv rolle på de resterende tre sprinteretaper.

 

Etapen viste også, hvad vi længe har vidst: at Jakub Mareczkos topfart hører til blandt feltets allermest imponerende. Den unge italiener har før udfordret de bedste, men alt for ofte ender han helt uden for top 10. Det skyldes hans helt igennem elendige positioneringsevne, og i dag var det måske også den, der kostede ham sejren. I hvert fald var han i selve spurten klart den hurtigste, men han startede alt for langt tilbage. Denne gang var opløbsstrækningen så lang og bred, at der var tid til, at han kunne redde sig et topresultat, men hvis han for alvor skal etablere sig som den sprinter, hans hurtighed berettiger til, er han nødt til afgørende at forbedre sin positionering.

 

Hvor Mareczko må stå tilbage med blandede følelser, forholder det sig utvivlsomt helt anderledes for Caleb Ewan. Denne gang gik det helt galt for australieren, der for første gang slet ikke var tæt på at vinde en af de flade etaper. Orica-Scott mistede fuldstændig grebet om finalen, men Ewan selv syntes heller ikke at have benene. Således sad han med få hundrede meter til stregen stadig på Greipels hjul, men hvor tyskeren spurtede sig til en fjerdeplads, trådte australieren aldrig selv an og rullede i stedet over stregen som nummer 23. I skrivende stund har han ikke udtalt sig om det skuffende resultat, men det må betragtes som en overraskelse i lyset af den storform, han hidtil har vist i løbet.

 

Endelig er det værd at notere sig, at det blev den første etape, hvor alle klassementsryttere sluttede i samme tid. Selvom der var involveret enormt meget stress i den hektiske finale på den svære rundstrækning, undgik alle problemer. Dermed er der status quo, men etapens vanskelighed og de mange tekniske passager understreger, at der ingen garanti er for, at alle kommer helskindede frem til det næste store slag på Blockhaus på søndag.


KØB DEN STORE GIRO BOG PÅ OVER 600 SIDER
 

Favoritterne

Da Philippe Gilbert planlagde at stille til start i årets Giro d’Italia, var det blandt andet med begrundelsen, at der i de to første uger ville være masser af muligheder for klassikerryttere. En af de etaper, han utvivlsomt havde blik på, er torsdagens sjette etape, der både vad angår længde, terræn og finale er som en rigtig ardennerklassiker. Den skarpe afslutning på en kort, stejl bakke er som skabt til de eksplosive puncheurs, og Gilbert ville have været en naturlig favorit til etapen.

 

Med Gilberts dumme styrt i Amstel Gold Race og efterfølgende afbud er dynamikken omkring etapen ændret markant. Giroen er ellers kendt for dets mange etaper af den karakter og har derfor altid haft en naturlig appel til klassikerrytterne. I år er feltet imidlertid præget af en påfaldende mangel på specialister i en finale som denne, og mange af dem, der er her, er bundet af opgaver, der betyder, at de næppe kan søge egen chance. Det gælder folk som Enrico Gasparotto og Giovanni Visconti, der er stærke i en finale som denne, men hvis hovedopgave er at eskortere Vincenzo Nibali sikkert i mål.

 

Det skaber en situation, hvor etapen er mere uforudsigelig, end den burde. En finale med en specialistafslutning som denne burde være en invitation til at holde samling på tropperne, men nu er det mere uklart, hvem der skal kontrollere en lang dag med næsten seks timer i sadlen. Quick-Step vil næppe helt udelukke, at Fernando Gaviria kan forsøge sig, men de vil under ingen omstændigheder arbejde for en så spinkel mulighed. Dertil kommer, at Geraint Thomas vil være i stand til at køre i top 2 i en finale som denne og dermed fravriste Bob Jungels førertrøjen. Den risiko vil man ikke løbe, og da der allerede nu er opstået store tidsforskelle, vil man sikre sig, at et ufarligt udbrud kommer afsted.

 

Hvem der så skal jagte, er et åbent spørgsmål, og derfor er der en ganske god chance for, at udbruddet holder hjem. Det er sandsynligvis Dimension Data, der sidder med nøglen til at forhindre det. Holdet har Nathan Haas, der er specialist i netop denne type afslutning, og netop det forhold vil sandsynligvis dødsdømme udbruddet. Det afrikanske hold er her trods alt for at jagte etapesejre, og Haas har i interviews givet udtryk for en nærmest grænseløs selvtillid. Hans kommentarer efter sidevindsetapen var på grænsen til det nedladende over for konkurrenterne, og den form for tiltro til egne evner bør anspore ham og hans hold til at gå efter sejren.

 

Også Cannondale med Michael Woods og Astana med Luis Leon Sanchez, Pello Bilbao og Dario Cataldo han meget vel have udset sig denne etape, men disse to mandskaber vil sikkert bruge en dobbelt strategi, hvor man også forsøger at ramme udbruddet. Kommer de ikke med, har de imidlertid incitament til at jagte, og derfor tror vi på, at der blive skabt samling.

 

Udbruddets gode muligheder betyder imidlertid, at det vil blive en hurtig start, hvor det sandsynligvis vil tage nogen tid, inden elastikken knækker. Når gruppen slipper afsted, vil Quick-Step stå for den indledende temposætning, men derefter venter vi, at Dimension Data og Astana og/eller Cannondale vil tage over.

 

Den relativt kraftige vind vil være en faktor. I starten vil det primært være sidemodvind, og derfor vil der næppe kunne ske splittelse, men efterhånden som vinden drejer over i sydøst, vil nervøsiteten stige betydeligt. Derfor vil det blive en enormt stressende dag, hvor der ikke er megen ro, og det i sig selv vil presse farten i vejret. Vi tror imidlertid ikke, at vinden er helt kraftig nok til at skabe splittelse.

 

I sidste ende tror vi mest på, at det ender i en spurt op ad bakke, efter at de mange bakker sidst på etapen allerede vil have skabt nogen udskilning. Finalen i sig selv er meget interessant, fordi den netop er så stejl, at den sandsynligvis er for hård også for folk for Fernando Gaviria, men samtidig ikke sværere, end at den stærke colombianer sikkert vil forsøge sig. En kilometer med ca. 8%, hvor det stejleste kommer mod slutningen bør i imidlertid være for meget, og vi tror, at det hele skal afgøres af en blanding af klassementsryttere og puncheurs.

 

Vi tror mest på Nathan Haas. Dimension Data-rytteren har siden sine to top 5-placeringer i de canadiske klassiker sidste efterår endelig fået hul igennem, og siden da har han været ustoppelig. Han kørte sit livs Tour Down Under, hvor han overgik sig selv på stigninger, der egentlig var lidt for svære, og han fortsatte med fantastisk kørsel på Green Mountain i Oman, et bjerg, der alt for stejlt for ham. I Amstel Gold Race fik han sit store klassikergennembrud, da han blandede sig med alle de store og kun akkurat missede podiet, og i søndags viste han i sidevinden, at formen stadig er i top. Haas er specialist i finaler som disse, som han viste, da han vandt en meget lignende afslutning i Vuelta a Burgos sidste efterår. Han har Kristian Sbaragli og Ryan Gibbons til at køre sig frem og synes nu både at have styrken og køligheden til at begå sig på dette niveau. Derfor tror vi på den eksplosive australier.

 

Vi glæder os meget til at se Michael Woods i denne finale. Canadieren har som Haas fået sit store gennembrud i Europa i løbet af det seneste år. I Baskerlandet var han meget tæt på at vinde kongeetapen, og han kørte i top 10 i Liege, efter at sygdom havde ødelagt hans Fleche Wallonne, som ellers er skabt til ham. Han kørte fremragende på Etna og viste, at formen stadig er god, og derfor bør Cannondale satse på ham i denne finale. Modsat Haas er han imidlertid ikke så hurtig på flad vej, og han specialiserer sig mere i hårdere finaler. Vi er lidt usikre på, om afslutningen er hård nok, men vi anser alligevel Woods som en af de helt store favoritter. Holdet har også Tom-Jelte Slagter, der tidligere ville have været en oplagt kandidat, men da han har været skidt kørende i flere år, bør han arbejde for sin canadiske holdkammerat.

 

Blandt klassementsrytterne er der ikke en Alejandro Valverde, der ville have været en naturlig favorit, men det betyder ikke, at de store ikke kommer i spil. Adam Yates har et ganske godt punch og er hurtig i en spurt op ad bakke. Han må være yderst motiveret efter at jagte bonussekunder, og denne finale burde passe ham godt. Tidligere ville han have problemer i positionskampen, men her har han forbedret sig voldsomt, og han har Ewans lead-out til at køre sig frem. Som for Woods gælder, at han havde foretrukket en stejlere finale, men Yates bør være en af de bedste i en afslutning som denne.

 

Det samme gør Thibaut Pinot. Franskmanden udviklede sig i Tour of the Alps pludselig til sprinter, og han kom således i top 3 på alle de etaper, der sluttede i en spurt enten op ad bakke eller på flad vej. Specielt på 2. etape, hvor han blev slået af Rohan Dennis, viste han, at han skal tages seriøst i en finale som denne. Det bekræftede han på Etna, hvor han blev nummer 2 bag Geraint Thomas i spurten om tredjepladsen. Positionskampen i så hektisk en finale er et problem, men kommer han langt nok frem er han hurtig nok til at vinde.

 

Mange havde næsten glemt det, men Dario Cataldo er faktisk en hurtig herre. Tidligere var han tit med i spurter i mindre grupper, men i de senere år har han udviklet sig til hjælper. På Etna kørte han imidlertid en fantastisk spurt, og det må have givet ham troen på, at han også kan være fremme i denne finale. I hvert fald er han en af Astanas kaptajner og burde for en gangs skyld kunne søge egen chance.

 

Astana har i det hele taget mange kort at spille. Også Luis Leon Sanchez har utvivlsomt udset sig denne etape, og han vil normalt være holdets kaptajn i en finale som denne. I de senere år har han imidlertid ikke været helt så hurtig som tidligere, hvor han ofte vandt spurter af denne type. Det ændrer imidlertid ikke på, at han altid er konkurrencedygtig og med helt fremme, når der skal spurtes på en bakke som denne.

 

Rui Costa fik sig lidt af en dukkert på Etna, hvor han reelt måtte indse, at klassementet er umuligt. Det betyder imidlertid, at han nu kan rette blikket mod etapesejre, og i den sammenhæng er dette en god finale for ham. Costa er således ganske hurtig i en spurt op ad bakke. Han er imidlertid sjældent helt hurtig nok til at vinde, og derfor kunne det meget vel ende med en fin top 5-placering, men ingen sejr.

 

Geraint Thomas viste både på Etna og i Tour of the Alps, at han stadig er en hurtig herre, selvom det efterhånden er mange år siden, han har fået lov at vise det. Alt tyder på, at han er i sit livs form, og når han kan vinde spurten på Etna, kan han også vinde her. Umiddelbart er folk som Pinot og Yates hurtigere, men Thomas har den fordel, at hans positionering er second to none, og det vil være en fordel i en meget hektisk finale.

 

Også Tom Dumoulin hører til blandt de ryttere, der kan begå sig i en finale som denne. Tidligere er han kørt i top 5 i spurter i de canadiske klassikere, og det vidner om, hvor stærk han har været i denne type afslutninger. I de senere år synes han imidlertid at have tabt lidt hurtighed, og han er ikke helt så kraftfuld, som han tidligere var.

 

Bob Jungels er ikke kendt som sprinter, men tag ikke fejl af luxembourgeren. Sidste år blev han nummer 4 i en hård spurt vundet af André Greipel, og denne finale passer ham endnu bedre, da den er langt hårdere. Om han er hurtig nok til at vinde, er måske lidt tvivlsomt, men han kan drage fordel af sin vanvittigt gode form og gode positioneringsevne til at ende helt fremme og måske score bonussekunder.

 

Astana har et tredje kort i Pello Bilbao, der efter en svær start på sæsonen, hvor han kiksede fælt i Baskerlandet, hans store sæsonhøjdepunkt, endelig har fundet en rimelig form. Baskeren har før vundet spurter i relativt store grupper, men han har ikke fået mange chancer for at spurte selv på Astana. Han gjorde imidlertid et fint forsøg på 1. etape af Romandiet Rundt, og han er et godt kort, hvis han får chancen. Umiddelbart skal han dog arbejde for Sanchez og Cataldo.

 

De første etaper har vist, at Enrico Battaglin får lov at køre finalerne, og det bør han specielt gøre på denne etape, som passer ham perfekt. I gamle dage ville han have været en topfavorit, men desværre er han ikke længere så hurtig, som han tidligere var. I de senere år har han ikke været tæt på sejren, og det ender derfor nok snarere med endnu en top 10 end en sejr.

 

Det samme gør sig gældende for Filippo Pozzato, der må have udset sig denne etape. Top 10-placeringen i Flandern vidner om, at der stadig er liv i de gamle ben, men Pozzato er desværre ikke helt den rytter, han engang var. Vi frygter lidt, at denne finale er en anelse for hård for den aldrende italiener.

 

Patrick Konrad røg helt ud af klassementet på Etna, og derfor må han nu gå efter etapesejre. Dette kunne være en mulighed for revanche, da østrigeren specielt i år har vist, at han har en ganske god afslutning. Han har sjældent blandet sig i spurter op ad bakke, men på papiret burde denne finale passe ham. Spørgsmålet er, om han stadig har sin gode form, eller om Etna-præstationen viser, at han er på vej ned ad bakke.

 

Enrico Gasparotto, Giovanni Visconti og Jose Goncalves er perfekte til en finale som denne, og de vil helt sikkert være ivrige efter at forsøge sig. De er her imidlertid primært for at beskytte deres kaptajner, og derfor er det i høj grad usikkert, om de får lov at tage chancen.

 

Enten vil vi pege på Fernando Gaviria. Finalen bør være for hård for ham, men man skal altid passe på med sportens supertalenter. Gaviria har før overgået sig selv og alles forventninger, og hvis der er en af sprinterne, der kan begå sig her, er det ham. Han har i hvert fald en holdbarhed, der gør det muligt. Også Jasper Stuyven har måske en lille chance.

 

Skulle et udbrud holde hjem, vil vi pege på Dylan Teuns, Silan Dillier, Davide Villella, Paolo Tiralongo, Alex Howes, Matteo Busato, Lukas Pöstlberger, Jan Tatnik, Felix Grossschartner samt de af ovenstående, der allerede har tabt en del tid.

 

Feltet.dks vinderbud: Nathan Haas

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Adam Yates

Outsidere: Thibaut Pinot, Dario Cataldo, Luis Leon Sanchez, Rui Costa, Geraint Thomas

Jokers: Tom Dumoulin, Bob Jungels, Pello Bilbao, Enrico Battaglin, Filippo Pozzato, Patrick Konrad, Jose Goncalves, Fernando Gaviria, Enrico Gasparotto, Giovanni Visconti, Jasper Stuyven

Udbrudskandidater: Dylan Teuns, Silan Dillier, Davide Villella, Paolo Tiralongo, Alex Howes, Matteo Busato, Lukas Pöstlberger, Jan Tatnik, Felix Grossschartner

NYT MANAGERSPIL TIL HVER ETAPE - SÆT ET HOLD TIL 6. ETAPE AF GIROEN OG VIND KONTANTER!

 

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk