Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

Efter den brutale 2013-udgave af løbet besluttede arrangørerne at give sprinterne et mål i den anden halvdel af løbet ved at lægge en relativt flad etape ind på næstsidste dag. Den model har man fastholdt lige siden, og igen i år har man givet sprinterne et ekstra incitament til at grave dybt på stigningerne i weekenden. I de to foregående år har de mange mindre stigninger i regionen imidlertid forhindret sprinterne i at komme til fadet, og da der igen i år er flere bakker på programmet, er der ingen garanti for, at 6. etape skal afsluttes i en massespurt.

Med sine 159 km er etapen, der fører fra Ascoli Piceno til Civitanova Marche, løbets korteste. Den indledes et stykke inde i landet, hvor terrænet er ganske kuperet. Efter at være kørt mod sydvest i et par kilometer sættes kursen mod nord det meste af dagen, og det stiger først jævnt i 17,2 km. Derefter følger en kuperet strækning med flere mindre stigninger, inden en lang nedkørsel fører ned til bunden af Macerata-stigningen (3,7 km, 3,1%, max. 8%), der er den eneste kategoriserede udfordring og har top efter 84,7 km. Herefter følger endnu en ganske kuperet sektion med flere korte stigninger, indtil man når frem til Montefamo efter 102,2 km. Herfra sættes kursen mod øst, hvor man bevæger sig mod kysten. Undervejs er der to mindre stigninger, herunder en, der afsluttes med dagens første spurt efter 113,4 km. Det går imidlertid hovedsageligt nedad, indtil man rammer kystvejen efter 127,3 km.

Feltet fortsætter herfra mod sydøst ad den helt flade kystvej, indtil man når målstregen for første gang efter 140,2 km. Her dystes der om point i den sidste indlagte spurt, og derefter afsluttes etapen med en omgang på en 15,2 km lang rundstrækning vest for målbyen. Første del af helt flad lang kysten, inden man drejer ind i landet for at køre op ad en ca. 2 km lang stigning, der stiger med 4,7% i gennemsnit og når et maksimum på 8% i bunden. Herefter følger en kort lille bakke, inden en teknisk nedkørsel leder tilbage til kystvejen, der følges i de sidste 4 km, der er stort set helt lige og flade med kun to helt bløde sving før den røde flamme. Opløbsstrækningen er 7,5 m bred.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Civitanova Marche var sidst vært for en etapeafslutning i 2008, hvor Oscar Freire slog Filippo Pozzato og Gerald Ciolek i en reduceret massespurt. Året inden slog Stefan Schumacher Andreas Klöden med bare ét sekund på en enkeltstart, mens Thor Hushovd var hurtigere end Alessandro Petacchi og Freire i massespurten i 2006. I 2002 var Petacchi hurtigste mand foran Freire og Robbie McEwen, mens Steven De Jongh besejrede Zbigniw Spruch, Fabrizio Guidi og Lars Michaelsen i massespurten i 1999.

OBS! Vejarbejde har tvunget arrangørerne til at ændre ruten midtvejs. Det øger distancen til 168 km og giver en anden kategoriseret stigning, men har ingen indflydelse på etapens karakter.

Vejret

Rytterne kan glæde sig over, at det solrige, men lidt kølige vejr fortsætter. Mandag byder på en skyfri himmel samt en temperatur på 12 grader. Vinden har efter et par blæsende dage igen nået sit rolige, normale leje, og der vil derfor kun være en let brise fra nord. Det betyder en lang dag i modvind, inden man drejer ind i sidevind kort før den sidste spurt. Der vil være medvind på kystvejen, mens der på rundstrækningen først vil være medvind, så modvind, sidevind og sidemodvind på bakken og endelig sidevind på nedkørslen, inden man igen går medvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 5. etape

Som vi skrev i går, har der været flere indikationer på, at Peter Sagan i år er stærkere end nogensinde tidligere. Alligevel vurderede vi, at der var en betydelig sandsynlighed for, at 5. etape ville være en anelse for hård for verdensmesteren. Ganske vist har han før vundet sværere etaper - han vandt endda en reel bjergetape i Schweiz Rundt for nogle år siden - men det samlede antal højdemeter på denne etape var så stort, at en tung fyr som Sagan ville få det vanskeligt mod klatrerne.

Det blev bestemt ikke gjort nemmere for Sagan af det faktum, at etapen blev kørt i et forrygende tempo, og at det tidlige udbrud blev kørt ind langt tidligere, end man kunne have ventet sig. Det betød, at de store begyndte at spille med musklerne, så snart terrænet blev hårdt, og det gjorde det til en brutal dag, hvor gode klatrere som Vincenzo Nibali, Robert Gesink og Diego Rosa alle måtte give fortabt i finalen. Sagan hang imidlertid på, og han og holdet troede endda så meget på ham, at Rafal Majka nærmest ene mand kontrollerede løbet.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Til sidst skulle verdensmesteren selv gøre det færdigt, og som ventet kunne han ikke følge med, da Quintana angreb på det stejleste stykke. Modsat tidligere, hvor han har haft en tendens til at spille for meget med musklerne, viste han imidlertid stor modenhed. Han viste, at farten ville gå ned efter stigningen, og han kørte derfor kontrolleret, inden han fik kontakt på det relativt flade stykke. Her drog han fordel af, at det nærmest gik helt i stå, og da han først havde fået tid til at komme sig, var det indlysende, at han ville vinde spurten.

Sejren er opløftende for Sagan af to årsager. For det første viser det, at han igen kører opad på samme niveau, som han gjorde før sin lille krise, der strakte sig fra midten af 2013 til midten af 2015. Det er såleds første gang siden da, at han igen vinder etaper i så vanskeligt terræn, som han tidligere har gjort i Schweiz Rundt og på en tilsvarende etape i dette løb. Speciel kan han glæde sig over, at han fik ram på ærkerivalen Greg Van Avermaet på en etape, der umiddelbart var bedre for belgieren.

For det andet kunne han begejstret se, at hans hold endelig var i stand til at støtte ham. Det har været lidt et mysterium, at man på Bora har spredt fedtet så tyndt og satset på både klassikere og etapeløb i stedet for at bygge et hold op om Sagan. Heldigvis for Sagan var Majka ude af klassementet, og dermed undgik han en gentagelse af scenariet fra 2. etape, hvor manglen på holdstøtte kostede ham en sikker etapesejr.

I spillet om den samlede sejr blev løbet en profil fattigere, da en syg Adam Yates måtte stå af - pudsigt nok samtidig med, at hans bror Simon er blevet syg i Paris-Nice. Briten havde været et vigtigt krydderi i en finale, der var som skræddersyet til hans eksplosive klatreegenskaber. I stedte var det op til Thibaut Pinot at forsøge at vinde tid på Rohan Dennis, Tom Dumoulin og Jonathan Castroviejo. Det lykkedes kun delvist med seks bonussekunder samt ved at sætte sidstnævnte i finalen. Dennis og Dumoulin hang imidlertid på, hvilket ikke er nogen overraskelse. Begge er ganske eksplosive på korte stigninger, og det var på forhånd klart, at det ville blive svært for en klatrer som Pinot at sætte dem i dette terræn. For Dennis var det imidlertid vigtigt, at han kunne klatre på sit topniveau dagen efter en stor bjergetape, og det er i hvert fald en indikation af, at han har restitutionsevnerne til at nå sine ambitiøse etapeløbsmål.

Med dagens resultat blev Castroviejo endegyldigt kørt ud af kampen om podiepladserne, men Pinot er stadig under pres. Det synes givet, at Dennis vil rykke op som nummer 2 på enkeltstarten, men Pinot har stadig kun 25 sekunder til Primoz Roglic og 29 sekunder til Tom Dumoulin, der er bedre på en helt flad enkelstart som den, der venter tirsdag. Sidste år tabte han 27 sekunder til en fuldstændig suveræn Cancellara, så umiddelbart har han gode muligheder for at forsvare sig, men det bliver uden tvivl en ekstremt tæt affære. Geraint Thomas er ikke langt efter, men han kan ikke matche Dumoulin på en enkeltstart og kan derfor ikke blande sig i kampen om podiet - selvom han havde været en sikker nummer 2, hvis ikke Sky var blevet ramt af uheld på holdtidskørslen.

Klik ind på Fanpicks.dk og sæt dine picks - du kan deltage GRATIS

Favoritterne

Inden vi kommer til holdtidskørslen skal klassementsrytterne imidlertid overleve løbets sidste flade etape. De kan glæde sig over, at der ikke er regnvejr eller vind, så det burde blive en smal sag. Derfor vil de træde i baggrunden og overlade scenen til de hurtige folk i det, der må betragtes som sidste generalprøve forud for Milano-Sanremo.

Hvert år siden 2014 har arrangørerne lagt en relativt flad etape ind på dette tidspunkt, men det er faktisk kun lykkedes at holde det samlet til en spurt i 2014. I 2015 splittede Tinkoff feltet på en bakke langt fra mål, og i elendigt vejr lykkedes det at holde forfølgerne bag sig, inden Sagan spurtede sig til sejren. Sidste år var det kampen om klassementet, der kom i spil, da Peter Sagan, Greg Van Avermaet, Zdenek Stybar, Michal Kwiatkowski og Fernando Gaviria på en bakke på den afsluttende rundstrækning, og de holdt akkurat feltet bag sig, inden Van Avermaet slog Sagan i spurten

Årets etape er bestemt heller ikke helt flad, og historien viser, at man aldrig skal undervurdere dette terræn. Den afsluttende rundstrækning er imidlertid lettere end sidste år, og denne gang er det specielt den første del, der er hård. Det giver sprinterne bedre muligheder, men den lille bakke på rundstrækningen lurer som en trussel.

Dette er sidste chance for de fleste til at vinde en etape, og derfor kan vi vente lidt større angrebslyst fra start, specielt fordi det stiger jævnt i de første ca. 20 km. Det betyder, at vi formentlig får en meget hård indledning, der ikke bliver nem at kontrollere, og vi kan derfor forvente at få et meget stærkere udbrud, end vi havde på de første tre linjeløbsetaper. Derfor vil der skulle jagtes hårdt hele dagen, og sprinterholdene vil derfor hurtigt tage over efter Movistar. Quick-Step og Bora-hansgrohe vil formentlig være de mest aktive, men også Dimension Data må formodes at bidrage. Da specielt det stærke Quick-Step-hold har haft et skidt løb, betyder det, at det tidlige udbrud reelt ikke har en chance.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Modsat i fredags vil der ikke være meget vind, og vi bør derfor ikke se en gentagelse af den uhørte nervøsitet, der prægede 3. etape. Vi kan vente en langt roligere dag, hvor det ikke er vejret, men bakkerne, der kan skabe splittelse. Den hårde jagt i kuperet terræn betyder, at det formentlig vil være et mærket felt, der når frem til rundstrækningen.

Løbets nøglepunkt er naturligvis den sidste bakke. I sig selv er den ikke nogen stor udfordring, men da den kommer efter en hård dag, er det muligt, at nogle af sprinterne kan komme i vanskeligheder. I hvert fald vil det være oplagt for Bora-hansgrohe at prøve at gøre løbet så hårdt som muligt, så mon ikke Rafal Majka, Pawel Poljanski og Jay McCarthy bliver sendt frem til fronten. Vi tvivler på, at stigningen er svær nok til, at man kan sætte rivalerne, men man kan i hvert fald gøre dem trætte.

I sidste ende bør det ende i en forrygende hurtig massespurt, hvor rytterne har medvind og ingen tekniske udfordringer efter den sidste stigning. Her er det svært ikke at pege på Fernando Gaviria som favorit. Colombianeren er sammen med Mark Cavendish løbets hurtigste mand, og han er enormt sulten efter revanche, efter at et dumt styrt ødelagde det hele for ham i fredags.

Gaviria slog sig heldigvis ikke, da han ramte asfalten, og han er klar til at gå efter sejren. Han har vist på stigningerne i løbet, at han er tæt på topformen, hvilket også er nødvendigt, da årets helt store mål, Milano-Sanremo, er lige om hjørnet. Sammenlignet med de fleste af de øvrige sprintere, er han langt mere holdbar, og han drager derfor fordel af, at det er en ganske svær etape. Samtidig er han støttet af løbets bedste tog med folk som Tom Boonen, Niki Terpstra, Zdenek Stybar og specielt Matteo Trentin, der er en af verdens bedste til at køre lead-out. Samtidig er han selv god til at positionere sig, og umiddelbart er det kun Cavendish, der kan matche hans topfart. Med et bedre tog og en hårdere etape tror vi på colombiansk sejr.

Hans største rival må være Mark Cavendish. Briten er ganske vist mødt op til løbet efter lidt sygdom, og han har selv nedspillet forventningerne markant. Han viste imidlertid på 3. etape, at han er klar til at gå efter sejren, og han så ganske fin ud i fredags, hvor han desværre blev fanget bag styrtet i finalen. Derfor fik vi aldrig en reel udmåling af hans form. Sammenlignet med Gaviria er han ikke så holdbar, og den hårde etape er derfor ikke til hans fordel. Han bør imidlertid kunne overleve stigningen, og han er støttet af hele sit sædvanlige tog, der senest gjorde det så fremragende i Abu Dhabi. På papiret har de styrken til at tage kampen op med Quick-Step, men nøglefolk som Renshaw og Eisel kan være mærket af den hårde etape. Cavendish skal være helt tæt på Gaviria, hvis han skal slå ham, og det kan blive svært. Er han det, er han imidlertid hurtig nok til at vinde.

Det har været et lidt frustrerende år for Elia Viviani, der igen har fuld fokus på landevejen. Han har været meget begejstret for, hvor godt han har kørt opad, men han har manglet sin topfart i spurterne. Det betyder, at han endnu er uden en sejr, men han viste på 3. etape, at han er i meget god form forud for det første mål, Milano-Sanremo. Således var han i stand til at udfordre Sagan i en hård spurt, og det lover godt forud for en flad finale, der passer ham endnu bedre. Sky viste, at de har et fint hold til at køre ham frem, men han kan betale prisen for at mangle en decideret lead-out man. På den anden side har han før slået Cavendish, Kittel og Greipel i direkte opgør, så der er ingen tvivl om, at han er hurtig nok til at vinde, hvis han kan komme i position.

Peter Sagan har allerede haft masser af succes, og han er klar til at gå efter endnu en sejr. Verdensmesteren er normalt ikke hurtig nok til at vinde de helt flade spurter, men hvis løbet bliver hårdt, er det bestemt ikke umuligt. I de seneste to år har han spurtet bedre end nogensinde før, og han er blevet hurtigere i de rene massespurter. Han positionerer sig som ingen anden, og selvom han ikke har det bedste hold, får han stort set altid det rigtige hjul. Med den form, han viser, kan Sagan sagtens vinde en spurt, der egentlig burde være for flad.

I år har UAE Team Emirates virkelig hævet deres niveau på sprinteretaper, hvor man efter et lidt sløjt 2016 har fået gang i deres tidligere så stærke tog. Det har givet Sacha Modolo et par pæne placeringer, og efter den flotte præstation af holdet i fredags må han have selvtillid. Roberto Ferrari, Marco Marcato, Matej Mohoric og Marko Kump skulle kunne bringe Modolo i en god position. Han er ikke så hurtig som de bedste, men hvis løbet bliver hårdt, kan han måske drage fordel af et godt lead-out til at overraske.

Netop lead-outs bliver vigtige på denne etape, og det er en fordel for Jasper Stuyven. Belgieren er bestemt ikke ren sprinter, men han er i forrygende form og har med Boy van Poppel, Koen De Kort, Fabio Felline og Marco Coledan et fremragende tog. Han skal håbe på, at løbet bliver så hårdt som muligt, og han er sulten efter revanche, da han næsten styrtede på 3. etape på et tidspunkt, hvor holdet var i perfekt position. Det bliver svært at slå de hurtigste, men hvis løbet bliver meget hårdt, vil han være klar til at overraske.

Jempy Drucker har arbejdet utrætteligt for BMC indtil nu, og det er derfor tvivlsomt, om han er frisk nok til at blande sig. Han er imidlertid en holdbar sprinter, der i år har været en af de mest stabile i top 10. Han har Greg Van Avermaet og Daniel Oss til at støtte sig, og han er fremragende i positionskampen. Han vinder næppe, men der er gode chancer for, at han ender blandt de allerbedste.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det samme vil Jens Debusschere , der fik 3. etape ødelagt af en punktering. I stedet tog Jurgen Roelandts over og spurtede sig til en 3. plads, men i morgen burde det igen være Debusschere, der fører an. Roelandts er til gengæld en af verdens bedste lead-out men, og det giver Debusschere en stor fordel i en hektisk finale. Der er hurtigere folk end den tidligere belgiske mester, men også han kan overraske i en etape, der kan blive ganske hård og dermed tiltale en klassikerrytter som ham.

Andrea Palini viste på 3. etape, at han er en af verdens bedste til at kæmpe for sin position, og det gør ham til en af de meste stabile sprintere. Han er samtidig relativt holdbar, og det gør det til en god spurt for ham. Han har vist, at han kan blande sig med de bedste på dette niveau, men han mangler nok topfarten og holdet til at vinde.

Luka Mezgec har taget over som sprinter for Orica-Scott, der mistede Caleb Ewan på grund af et styrt. Roger Kluge er også ude, og derfor mangler sloveneren et vigtigt led i toget. Med Michael Hepburn og Daryl Impey er holdet imidlertid stærkt, og Mezgec har før vundet spurter på dette niveau. Han vinder næppe, men hvis løbet bliver hårdt, kan han bestemt komme på podiet.

Til sidst vil vi pege på Ramon Sinkeldam. Hollænderen får sjældent mulighed for at spurte, men i dette løb er hans Sunwebs sprinter. Holdet stiller til start med nogle hurtige folk som Søren Kragh, Mike Teunissen og Albert Timmer til at køre lead-out, og han har generelt vist god form. Sinkeldam har det med at leve overraskende topresultater med jævne mellemrum, og det kan han gøre igen.

Også Nicola Ruffoni, Juan Jose Lobato, Rick Zabel, Eduard Grosu, Andrea Peron, Martijn Verschoor, Oscar Gatto og Gediminas Bagdonas kan ventes at blande sig, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Elia Viviani

Outsidere: Peter Sagan, Sacha Modolo, Jasper Stuyven, Jempy Drucker

Jokers: Jens Debusschere, Andrea Palini, Luka Mezgec, Ramon Sinkeldam

Spil på etapen - og få 2000 kroner i velkomstbonus!