Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 7. etape af Giro d’Italia

Optakt: 7. etape af Giro d’Italia

11. maj 2017 20:55Foto: Sirotti

Sprinterne har i høj grad stjålet rampelyset i den første uge af Giroen, og efter at de eksplosive puncheurs dummede sig og smed en stor chance væk på 6. etape, er de hurtige folk igen klar til at indtage scenen. Med udsigt til næsten en uges lidelser inden næste massespurt vil de skarpe afsluttere gøre alt for at sikre sig endnu en spurtchance fredag, inden en ganske kuperet weekend indledes.

 

Artiklen fortsætter efter videoen.

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 7. ETAPE AF GIRO D'ITALIA - VIND KONTANTER

Ruten

Rejsen mod nord fortsætter med endnu en meget dag langs kysten, men modsat på den foregående etape har man arrangørernes side ikke valgt at genere sprinterne unødigt. Terrænet i området er stort set helt fladt, og man har derfor designet en flad finale, der er som skabt til, at de hurtige afsluttere kan få endnu en dag i rampelyset, inden de går i survival mode i næsten en uge, mens de venter på deres næstsidste chance på 12. etape.

 

For anden dag i træk er der tale om en etape på mere end 200 km, når man rejser 224 km fra Castrovillara og Alberobello. Startbyen ligger et par kilometer inde i landet, og derfor lægger man ud med at køre ned ad en 20 km lang nedkørsel, der leder mod vest og ud til kysten. Her drejer man til venstre, og derefter følger man den flade kystvej mod nordøst stort set hele dagen. Det ændrer sig først efter 130 km, hvor man drejer mod nordøst og kører ind i landet. Herefter venter dagens første spurt efter 138,7 km, inden man rammer bunden af kategori 4-stigningen Bosco delle Pianelle (4,8 km, 3,6%, max. 8%), der har top efter 154,1 km. Der er ingen efterfølgende nedkørsel, og i stedet fortsættes mod nordøst og øst ad en stort set flad vej.

 

Efter 184,3 km drejer man rundt for at køre mod nordvest, men det ændrer ikke etapens karakter nævneværdigt. Det stiger dog ganske, ganske let over de sidste 40 km. Vejen er imidlertid mere kompliceret, da man passerer igennem adskillige byzoner med diverse forhindringer. Mod slutningen venter en vanskelig finale, når man slår en lille sløjfe rundt i målbyen. Det stiger således let fra 4,5 til 2,5 km-mærket, hvorefter det hovedsageligt falder frem til den røde flamme. Undervejs er der skarpe sving med 2700 og 1300 m til mål. De sidste 700 m stiger ganske let og byder på et skarp sving med 500 m til mål. En blød kurve leder ind på den 100 m lange, 7,5 m brede opløbsstrækning.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Alberobello har ikke tidligere haft besøg af Giroen eller været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

Vejret

Det gode vejr fortsætter, og temperaturen får endda et nøk opad på fredagens etape, hvor rytterne kan se frem til at skulle nyde 25 graders varme og smukt solskin. Det vil imidlertid igen være relativt blæsende med en jævn til frisk vind fra syd. Det giver sidevind først på etapen og dernæst sidemodvind på turen op langs kysten. Det var ved hele dagen, men vinden vil være en anelse mere i siden mod slutningen. Med 1500 m igen venter et stykke med sidemodvind og dernæst sidemedvind på de sidste 500 m.


SÆT ET MANAGERHOLD TIL 7. ETAPE AF GIRO D'ITALIA - VIND KONTANTER
 

Analyse af 6. etape

Alarmklokkerne burde have ringet med det samme. Når tre store motorer som Jasper Stuyven, Silvan Dillier og Lukas Pöstlberger kører væk på en etape, hvor der blæser en stærk medvind, og hvor Stuyven endda har en hjælperytter, Mads Pedersen, med, burde det være indlysende, at man skulle starte jagten tidligt.

 

På en etape uden en indlysende favorit er der imidlertid altid den risiko, at ingen vil være de første til at påtage sig ansvaret, og i dette pokerspil lykkedes det gruppen at få et forspring på næsten ni minutter. Det betød, at feltet var på bagkant hele dagen, og da det kun var Cannondale og Wilier, der sendte et par spinkle klatrere frem for at jagte, var det næsten indlysende, at det skulle gå galt.

 

Specielt Dimension Data har grund til at ærgre sig. Etapen var skræddersyet til Nathan Haas, der i morges ikke havde lagt skjul på sine ambitioner. Han ventede imidlertid helt frem til de sidste 50 km med at sende Johann van Zyl frem for at føre, og derefter gik der yderligere 20 km, inden han også ofrede Daniel Teklehaimanot og Igor Anton. Set i det lys virkede det næsten hel patetisk, at man i de sidste 10 km desperat forsøgte at jagte med Ryan Gibbons, men da var det alt, alt for sent. Derfor må Haas nu håbe, at han kan få revanche på lørdag, hvor en tilsvarende finale venter, men afslutningen i Peshici er en tand hårdere og muligvis for svær for den alsidige australier.

 

Det samme må Michael Woods. Man kan ikke bebrejde Cannondale for ikke at have kørt for deres eksplosive canadier, og han viste, at han var tilliden værdig, da han vandt feltets spurt. Ganske vist havde der naturligvis været tale om et helt andet scenarium, hvis der havde været kamp om etapesejren, men Woods bekræftede det yderst positive indtryk, han har efterladt i de første dage. Det er ingen tilfældighed, at han blev nummer 9 i Liege, og han skal nu rette blikket mod 8. etape, som endda passer ham endnu bedre.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Med det stærke udbrud i front blev det naturligvis en relativt stille dag for klassementsrytterne, der spurtede til stregen nærmest side om side. Geraint Thomas har måske lidt grund til at ærgre sig over, at han mistede muligheden for at gå efter den lyserøde trøje, som han ikke har lagt skjul på, at han godt kunne tænke sig at få fingrene i. Det er imidlertid et sekundært mål, som Sky naturligvis ikke vil investere unødige kræfter i at forfølge, og derfor var det aldrig et tema at køre udbruddet ind.

 

For Silvan Dillier endte dagen med en drømmesejr, der bekræfter hans kolossale potentiale. Hans fremtid i de store brostensløb er yderst lovende, men hidtil har han ikke haft mange muligheder for at vise sig frem på et hold, der arbejder 100% for Greg Van Avermaet. Derudover handlede hans 2016-sæson i høj grad om OL på bane, og derfor er han fløjet en anelse under radaren. Med stor power, gode enkeltstartsevner samt en stærk afslutning mestrer han imidlertid det meste, og det er bestemt ikke noget tilfælde, at han er en af de få, der allerede som stagiaire vandt en stor sejr i Tour of Alberta.

 

Jasper Stuyven må imidlertid ærgre sig, men det er svært at bebrejde sig selv meget. Belgieren gjorde umiddelbart alt rigtigt, og som gruppens hurtigste mand skulle han naturligvis tro på sin spurt. Benene rakte ikke helt i den hårde finale, men han kan trøste sig med, at han igen fik vist, at formen er god. Desværre var dette muligvis en af hans sidste chancer, da de fleste af de kommende etaper enten er for bjergrige eller for lette. Løbet byder ikke på mange muligheder for brostensspecialister som Stuyven, der måske må kigge langt efter sin anden grand tour-etapesejr i denne omgang.

 

I øvrigt var det interessant at notere sig, hvordan mentaliteten er meget forskellig på de store klassementshold. For Movistar, Bahrain, Sky, Orica, Katusha og LottoNL var det aldrig et tema at sende en mand i udbrud, fordi man stadig tror på, at man har en mand, der kan vinde løbet. Selvom BMC og Trek har henholdsvis Tejay van Garderen og Bauke Mollema, synes det to amerikanske mandskaber at være mere usikre på, hvad deres kaptajner kan opnå. Derfor er de villige til at invester kræfter i at jagte etapesejre, og i dag lykkedes det for BMC. Det kan vise sig at være investeringen værd, fordi det letter noget af presset på van Garderens skuldre - noget, der må være velkomment for en rytter, der ikke altid har haft det nemt med forventningernes åg.

 

Favoritterne

Hvis man skal pege på tre hovedpersoner i Giroens første uge, må det være Fernando Gaviria, André Greipel og Caleb Ewan, der i høj grad har stjålet overskrifterne og kun sjældent har været ude af rampelyset. Det skyldes en første tredjedel af løbet, der er ganske sprintervenlig, men når morgendagens maraton op langs kysten er overstået, vil de tre stjerner gå i glemslen for nogen tid. Efter 7. etape er det kun 12. og 13. etape, der senere kan give mulighed for sprinterne, og den næste uge står derfor på lidelse for feltets tungeste folk.

 

Det betyder også, at det er højst usandsynligt, at man kan snyde sprinterholdene fredag. Ganske vist har to af de tre store hold, Quick-Step, Orica-Scott og Lotto Soudal, også meget seriøse klassementsambitioner, men Quick-Step har man ikke lagt skjul på, at Gaviria er hovedmanden. På Lotto Soudal er Greipel den ubestridte kaptajn, og deres væsentligste formål med deltagelsen er at gå efter massespurterne. Derfor burde det være udelukket, at et udbrud kan gentage dagen succesrige udkomme.

 

Man kan diskutere visdommen i at have en 224 km lang sprinteretape. Giroen er berygtet for deres lange distancer, og maratonetaperne har bestemt deres charme. Ganske vist byder de altid på lange relativt kedelige faser, men som en god klassiker er det vigtigt at have dage, hvor udholdenhed bliver en afgørende faktor. I dette tilfælde bærer det imidlertid mere præg af, at man har skullet forbinde to byer, der gerne vil være værter, samt med stormskridt bevæge sig mod nord uden at blive kritiseret for at have alt for lange transfers mellem etaperne.

 

Således kan 7. etape godt udvikle sig til lidt af en langgaber. Dagens etape viste, at udbrud må have en fornuftig chance på 8. etape, så hvorfor skulle man spilde kræfter på at gå i angreb allerede fredag? Det vil sandsynligvis kun vække interesse hos Bardiani, Wilier, Gazprom-Rusvelo og CCC, og derfor kan vi vente, at en lille gruppe kører straks fra start. Herefter vil Quick-Step og siden Lotto Soudal komme frem for at kontrollere, og dagen vil udvikle sig som en helt klassisk sprinteretape. Orica-Scott vil måske spille lidt mere poker denne gang, men hvis lokummet brænder, vil også de give en hånd med.

 

På så lang en etape vil udbruddet forsøge at spare på kræfterne, og derfor vil der være et spil mellem felt og udbrud, hvor tempoet vil blive sat ned. Sidemedvinden vil betyde, at det ikke går alt for langsomt, og den vil samtidig bidrage til lidt nervøsitet. Det var også tilfældet i dag, men da den vil være en anelse sagere i morgen, tvivler vi på, at det vil blive til nogle reelle forsøg på at skabe splittelse.

 

Læs også
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

 

I medvind kan udbrydere altid skabe overraskelser på flade sprinteretaper - bare tænk på Marco Canolas og Nicola Boems sejre inden for de seneste år - men det sker næppe denne gang. Derfor venter vi endnu en massespurt i Alberobellos gader.

 

Finalener relativt teknisk med et skarpt sving tæt på mål, og dermed er den anderledes end dem, vi har set på de seneste sprinteretaper. Det betyder, at det en dag, hvor lead-outs vil spille en større rolle, og det kan meget vel blive lidt af et kaos, som det var tilfældet i onsdags. Samtidig er det værd at notere sig, at opløbsstrækningen stiger svagt.

 

Der er ingen tvivl om, at løbet har tre storsprintere, og det vil være en overraskelse, hvis ikke etapen vindes af en af de tre ovennævnte hovedpersoner. På de foregående etaper har vi troet på Caleb Ewan, men hidtil er det ikke lykkedes for australieren. Vi prøver imidlertid igen at satse på Orica-stjernen. Det skyldes, at Ewan trods alt har vist, at han er feltets hurtigste mand. I onsdags mistede han position, og da han så, at sejren var væk, gad han end ikke spurte. De to eneste gange, hvor han har haft en mulighed for at åbne op, har han i begge tilfælde vundet ganske klart.

 

Det var lidt en overraskelse, at Ewan var i så dårlig position på 5. etape. Hidtil har Orica gjort det fremragende, men af uransagelige årsager kom Luka Mezgec aldrig frem i finalen. Derfor havde han kun Michael Hepburn og Alexander Edmondson, og det viste sig at være for lidt. På de foregående etaper har de imidlertid været i stand til at aflevere Ewan i en god position, og det tror vi på, at de kan gøre igen. Derfor satser vi på, at det endelig vil lykkes Ewan.

 

Hans værste rival er Fernando Gaviria. Colombianeren var suveræn på 5. etape, og det er helt tydeligt, at han endelig har fundet den form, der manglede i starten af løbet. Hvis man stadig var i tvivl, understregede han det på dagens etape, hvor han længe sad med helt fremme, mens de øvrige sprintere for længst var faldet tilbage. Samtidig ser det ud til, at hans tog er kommet op i omdrejninger, og Davide Martinelli og Maximiliano Richeze gjorde alt rigtigt på 5. etape. På papiret har Gaviria det bedste tog, først og fremmest i kraft af Richeze, der er en af verdens to bedste lead-out men, og det er en stor fordel i en teknisk finale, der passer Gaviria. Gaviria bør blive afleveret i en god position, og hvis han vitterligt er tilbage på 100%, er det sandsynligvis kun Ewan, der kan slå ham - og det kræver, at australieren er direkte på hans hjul.

 

André Greipel har ganske vist vundet en etape, men det er blevet tydeligt, at han ikke helt kan matche Ewan og Gaviria. I spurterne på både 3. og 5. etape blev han sat til vægs. I onsdags skyldtes det ganske vist i høj grad dårlig position, men det var også tydeligt, at Greipel ikke havde farten til at matche Gaviria. Dertil kommer, at hans tog er det svageste af de tre, og selvom de har gjort det godt, har de ganske enkelt ikke poweren til at dominere finalen. Den mere tekniske afslutning er heller ikke til Greipels fordel. Han elsker en stigende opløbsstrækning som denne, men sammenlignet med Gaviria og Ewan er det trods alt en ulempe. Det ændrer ikke på, at Greipel kan vinde, men umiddelbart har han de dårligste chancer af de tre.

 

Hvis der er en, der kan slå giganterne, er det naturligvis Sam Bennett. Ireren har topfarten til at matche dem, men han har været ramt af sygdom og var i onsdags stadig ikke på 100%. Alligevel lykkedes det ham at tage en flot tredjeplads, og vi må formode, at han kun bliver bedre og bedre, efterhånden som løbet skrider frem. Hidtil har hans problem altid været hans elendige positionering, men i onsdags gjorde Bora alt rigtigt, og Rudiger Selig afleverede Bennett helt i front. Hvis det tyske hold kan gentage den præstation, og Bennett nærmer sig sin topform, er endnu en Bora-sejr inden for rækkevidde.

 

I onsdags smed Giacomo Nizzolo håndklædet i ringen. Italieneren er ikke i topform, og nu slås han endda også med allergi. Derfor gav han Jasper Stuyven frie hænder til at køre spurten, og det kan sagtens ske igen denne gang. Stuyven er imidlertid ikke hurtig nok til at vinde, og skal Trek have sejren, skal de satse på Nizzolo. Hvis han ikke lider for meget af sine helbredskvaler, burde han stille og roligt nærme sig formen, og denne finale passer ham ganske fint. Et sent sving og en stigende opløbstrækning giver ham en bedre chance end hidtil for at lave et topresultat.

 

Også Sacha Modolo gav carte blanche til sin lead-out man på 5. etape. Italieneren følte sig svag og bad Roberto Ferrari køre sine egen chance. Heller ikke Ferrari kan imidlertid vinde over de hurtigere folk, o skal det lykkes for UAE, skal man satse på Modolo. Ganske vist er han ikke så hurtig som de bedste, men på denne etape har han en bedre chance end vanligt. Det skyldes det stigende opløb, den lange distance og det sene sving, der gør det muligt for ham at profitere af sit gode tog.

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

Jakub Mareczko viste på 5. etape endelig, hvor fantastisk hurtig han er. Desværre understregede etapen også, hvorfor han har så få resultater: an kan ganske enkelt ikke positionere sig. Derfor er det også dårligt nyt, at der denne gang er et sent sving. Ydermere stiger opløbet, og distancen er lang, hvilket bestemt heller ikke taler til hans fordel. Vi tvivler på, at finalen vil gøre det muligt for Mareczko at gentage topresultatet, men da han er en af de få, der faktisk har farten til at overraske, skal han nævnes som en joker.

 

Den længere distance, det sene sving og det stigende opløb bør til gengæld være til fordel for Kristian Sbaragli. Det vil være en overraskelse, hvis italieneren vinder, da han slet ikke har samme fat som de bedste, men han er en yderst holdbare herre, der er god til at positionere sig. I Ryan Gibbons har han en yderst kapabel lead-out man, og derfor kunne der vente en top 5 til Sbaragli. Gibbons har selv klaret at køre i top 10 trods sine forpligtelser, og det vil han sikkert gøre igen i en finale, der passer ham.

 

Endelig vil vi pege på Phil Bauhaus . Trods to uheld, der betød, at han måtte jagte feltet, samt et totalt fravær af lead-out, lykkedes det tyskeren at blive nummer 5 på 5. etape. Uden et tog vinder han naturligvis ikke, men ha har i dette løb bekræftet, at han er et stort sprintertalent. Den mere tekniske finale er ikke til hans fordel, men han er klart en af de hurtigste i feltet.


SÆT ET MANAGERHOLD TIL 7. ETAPE AF GIRO D'ITALIA - VIND KONTANTER
 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, André Greipel

Outsidere: Sam Bennett, Giacomo Nizzolo, Sacha Modolo

Jokers: Jakub Mareczko, Kristian Sbaragli, Phil Bauhaus, Roberto Ferari, Ryan Gibbons

KØB DEN NYE STORE GIRO BOG PÅ GODT 600 SIDER

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?