Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

VIND KONTANTER - SÆT ET MANAGERHOLD TIL 8. ETAPE

Ruten

Den første weekend har traditionelt været tidspunktet, hvor klassementskampen skydes i gang. I år skulle det være sket langt tidligere på Etna, men den blev udsat. Igen i år vil der på de sidste to etaper i den første uge være basis for at skabe yderligere tidsforskelle. De største kan skabes på søndagens store bjergetape til Blockhaus, men klassementsrytterne skal være på stikkerne allerede lørdag, hvor der venter en klassisk Giro-finale, der er som skabt til de eksplove puncheurs.

8. etape byder på i alt 189 km mellem Molfetta og Peschici og kan inddeles i to dele. Starten går ved Adriaterhavskysten, og de første 84 km foregår langs den helt flade kystvej, der følges mod nordvest. Den afsluttes med dagens første spurt, der er placeret efter 84,2 km, og herefter ændrer etapen karakter. Det sker, når man slår et smut ind i landet for at køre op af kategori 2-stigningen Monte Sant Angelo (9,6 km, 6,1%, max. 10%), en meget jævn stigning, der aldrig bliver meget stejl. Toppen kommer efter 100,7 km, og herefter kører man tilbage til kystvejen, som man følger mod nordvest. Nu er den imidlertid helt anderledes snoet og med flere små bakker.

Herefter kører man igen ind i landet for at ramme kategori 4-stigningen Coppa Santa Tecla (7,6 km, 4,2%, max. 10%), der har top efter 143 km. Nedkørslen leder ned til kysten, som man følger mod nord og nordvest, men nu er den næsten helt flad. Undervejs passerer man den sidste spurt efter 160 km.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

I finalen slår man igen et smut ind i landet for at køre op af en lille bakke, der stiger med 2,7% i gennemsnit over 6,7 km. Toppen nås, når der resterer 6,2 km, og herefter venter en nedkørsel, der slutter, når der mangler 3 km. Herefter leder et fladt stykke frem til den 1500 m lange målbakke, der stiger med 5,7%, men bliver stejlere og stejlere og stiger med 10,7% over de sidste 200 m. Vejen snor sig voldsomt, indtil man tager et U-sving lige efter den røde flamme. Et hårnålesving venter med 500 m igen, og herefter følger tre skarpe sving, indtil man når den 200 m lange, 7 m brede opløbsstrækning, der har en brostensagtig belægning.

Peschici har været målby tre gange tidligere. Det skete første gang i 2000, hvor Danilo Di Luca vandt puncheur-afslutningen foran Wladimir Belli og Paolo Lanfranchi, mens Franco Pellizotti var bedre end Vladirmir Efimkin og Serguei Yakovlev i 2006. I 2008 holdet et udbrud hjem, og det gav en overraskende sejr til Matteo Priamo, mens Daniele Bennati slog Alberto Contador i feltets spurt mere end 11 minutter senere.

Vejret

Giroen er berygtet for sit ofte elendige vejr, men i år har de ikke været meget at klage over. Også lørdag bliver en yderst solrig dag uden en sky på himlen og med en temperatur på behagelige 23 grader. Vinden lægger sig endda, og der vil kun være en let vind fra nord, der i finalen drejer rundt for mod slutningen at komme fra øst. Det giver sidemodvind og modvind det mest af dagen, også på de to kategoriserede stigninger. Efter den sidste spurt drejer man imidlertid ind i sidemedvind, indtil man får sidevind med 3 km igen. 

VIND KONTANTER - SÆT ET MANAGERHOLD TIL 8. ETAPE
 

Analyse af 7. etape

Hvilken forløsning for Caleb Ewan! Efter en næsten uendelig byge af skuffelser har forhindret ham i at sikre sin første Giro-etapesejr fik han endelig hul på bylden i en fantastisk og meget tæt spurt, der viste, hvor jævnbyrdige de bedste sprintere i løbet er. Sejren kunne ikke komme på et bedre tidspunkt for den lille australier, der kunne have udsigt til noget meget lange og frustrerende dage i den næste tid, hvor han skal vente helt frem til torsdag, før han igen får chancen. Nu kan han i stedet gå ind til udfordringerne med ro i sindet, noget, der også er vigtigt for Orica-mandskabet og kaptajn Adam Yates, som nu er under mindre pres.

Orica-Scott leverede igen en fremragende indsats. Det så kortvarigt kritisk ud, da Ewan med ganske få kilometer igen kun havde Michael Hepburn og Svein Tuft hos sig, men det lykkedes de to lead-out men Alexander Edmondson og Luka Mezgec at komme frem i tide. De vidste, at det var vigtigt at være fremme i den hektiske finale, og det gjorde de til UG, da Hepburn ramte fronten med sit tremandstog på hjul.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Mezgec leverede et eksemplarisk lead-out, men timing var ikke perfekt. Derfor kostede det næsten Ewan sejren, at Rudiger Selig, der i dette løb virkelig er trådt i karakter som lead-out man, forsøgte at gå forbi. Det tvang Ewan til at starte sin spurt alt for tidligt, og dermed kunne Bennett springe ind på hans hjul, hvorved Selig gav sin kaptajn det allerbedste udgangspunkt.

Ewan betalte prisen for sin lange spurt, men det lykkedes akkurat ikke for Bennett at komme forbi. Han fremstår imidlertid alligevel som en af etapens store vindere. Ireren har utallige gange vist, at han farten til at slå de bedste, men resultatlisten er alt for mager, fordi hans positionering har været skidt. Bora-toget har imidlertid i dette løb gjort det helt fantastisk, og Bennett er blevet langt bedre til at holde Seligs hjul. Hvi de kan fortsætte de takter, er der meget i vente for Bennett, der nu ovenikøbet synes at have lagt sin sygdom bag sig. Kan han undgå yderligere problemer - helbredet har altid været en stor svaghed for ham - er det bestemt muligt, at han kan vinde en af de resterende sprinteretaper. Bemærk i øvrigt, at Bora, der er til start uden deres tre stjerner, har været på podiet i 5 ud af 7 etaper - ganske imponerende af et mandskab, ikke mange havde store forventninger til.

I dag var Fernando Gaviria imidlertid endnu tættere på end Bennett, men det lykkedes akkurat ikke for colombianeren at snige sig forbi. For en sjælden gangs skyld begik han tilsyneladende en fejl, da han afviste at følge sin lead-out man Maximilano Richeze, da denne bevægede sig frem for at køre ham i position. I stedet forblev han for langt tilbage, og det blev umuligt at komme frem i tide i den hektiske finale. Han viste mod slutningen, at han har genfundet sin topfart efter den lidt sløve start, og havde han fulgt Richeze, havde han med stor sandsynlighed taget en tredje etapesejr. Som en trøst kan han glæde sig over, at hans pointtrøje ser mere og mere sikker ud.

Det skyldes blandt andet, at André Greipel slet ikke var i nærheden af de bedste. Som vi skrev i går, er tyskeren hæmmet af, at han ikke har sit vanlige tog til rådighed. Hidtil har Jasper De Buyst og Moreno Hofland gjort det fint, men i dag fungerede det slet ikke. Det var delvist Greipels egen skyld, da han i den tekniske finale faldt for langt tilbage. Han måtte bruge alt for mange kræfter på på egen hånd at komme tilbage i position. Da tendensen samtidig har været, at han ikke er helt så hurtig som Ewan og Gaviria, blev det hurtigt klart, at tyskeren ikke var i spil til sejren. Dermed har han nu kun to muligheder tilbage, inden han ventes at forlade løbet - selvom hans overraskende interesse i pointtrøjen kunne indikere, at han har andre planer, i hvert fald hvis det skulle lykkes ham at generobre den cyklamenfarvede trikot.

For Giacomo Nizzolo er løbet ved at udvikle sig til en frustrerende oplevelse, idet den allergiplagede italiener igen måtte overlade det til Jasper Stuyven at køre spurten. I det hele taget har værtsnationen ikke fået meget ud af spurterne. Heller ikke den ellers inden løbet så formstærke Sacha Modolo, der normalt er i sit es i en teknisk finale, kunne komme frem, og han måtte nøjes med en yderst skuffende 14. plads.

I klassementssammenhæng bød etapen ikke på væsentlige forandringer. Der opstod ganske vist mange huller i den tekniske afslutning, men klassementsrytterne tog ingen chancer. De væsentligste navne sluttede alle på den rigtige side af de mange splits, og deres opmærksomhed afspejles af, at ikke færre end fire af de største favoritter sluttede i top 15.

KØB DEN NYE STORE GIRO BOG PÅ GODT 600 SIDER
 

Favoritterne

Giro d’Italia og Vuelta a Espana er kendt for deres mange puncheur-afslutninger. Mange af byerne er placeret på toppen af små bakker, og det betyder, at de to mindste grand tours har muligheder for at arrangere finaler, som man sjældent finder i Tour de France, og de er der som regel i rigt mål. I år er der to af denne slags eksplosive afslutninger, der - som vi skrev for to dage siden - var en af hovedårsagerne til, at Philippe Gilbert skulle have været til start. I hans fravær er feltet imidlertid påfaldende tyndt besat på specialister i denne helt særlige type finaler, og det var i høj grad det, der betød, at udbruddet holdt hjem i torsdags.

8. etape er på mange måde meget sammenlignelig med 6. etape, men generelt er anden halvdel af etapen mere kuperet. Bl.a. venter der den meget lange Monte Sant’Angelo-stigning samt en bakke umiddelbart før rampen op til mål. Det er ganske vist vanskeligt at finde megen information om sværhedsgraden af denne stigning, men der bør ikke være tvivl om, at det overordnet set er en vanskeligere finale.

Selve bakken op til mål er umiddelbart nemmere end den, der ventede i torsdags. Til gengæld er den på sit stejleste stykke sværere, og denne gang kommer den hårdeste del til allersidst. Ganske vist er det kun de sidste 200 m, der for alvor gør ondt, men en stigningsprocent på 10,5% kan mærkes. Af de tre foregående besøg i Peschichi er det imidlertid kun 2000-udgaven, der kan bruges som en reel indikator på sværhedsgraden, da feltet ikke kørte om etapesejren i 2006 og 2008. Dengang opstod der et hul på 2 sekunder bag de fem første, men næste hul opstod først efter 58. pladsen. Det indikerer tydeligt, at der ikke er tale om den vanskeligste finale.

Til gengæld er det værd at notere sig, at finalen er ekstremt teknisk - helt modsat finalen fra torsdagens etape. Denne gang er positionering mindst lige så vigtig som eksplosivitet, og det vil gøre det til en enormt hektisk finale, hvis der skal køres om etapesejren.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det er til gengæld et åbent spørgsmål, om det vil være tilfældet. På 6. etape holdt udbruddet hjem, og det har helt sikkert ansporet 70% af feltet til at forsøge sig. Det er denne type etaper, som mange ryttere kan vinde, fordi terrænet ikke er overdrevet vanskeligt, og fordi en flad indledning betyder, at det er lidt et lotteri, hvem der kommer med. Derfor kan vi vente os en forrygende hurtig start, og som det var tilfældet på 6. etape, vil det tage lang tid, inden elastikken knækker.

Quick-Step skal bare sikre sig, at udbruddet ikke indeholder ryttere, der er farlige i klassementet. Herefter vil de være yderst tilfredse med at lade dem køre hjem, så de kan fjerne bonussekunderne og forhindre, at Geraint Thomas eller Adam Yates stjæler Bob Jungels’ trøje. Derfor vil det igen være op til andre hold at indlede jagten.

Som det var tilfældet på 6. etape, er det en god finale for Nathan Haas, men det viste sig, at der var en god forklaring på, at Dimension Data så sent begyndte at jagte i torsdags. Australieren føler sig småsyg og har haft dårlige ben de sidste par dage. Derfor afhænger meget af, om han har fået det bedre. Han spillede en markant rolle i finalen i dag, men det fortæller ikke, om han nu føler sig så god, at han vil bede sit hold indlede en jagt.

Det må man til gengæld formode, at Michael Woods før. Canadieren bad allerede sine holdkammerater arbejde hårdt i torsdags, og det må have været dybt frustrerende for ham, at missionen ikke lykkedes. Han viste sig nemlig at være den hurtigste i feltet. Trods ærgrelsen må det have fyldt ham med motivation, og dette er en af de bedste muligheder, Cannondale har for at vinde en etape. Derfor er de næsten nødt til at give det et skud, og denne gang lader de næppe forspringet blive så stort. Wilier viste også, at de er klar til at arbejde for Pozzato, ligesom Astana var fremme for Luis Leon Sanchez og Dario Cataldo. Mange af disse hold vil have en tosidet strategi, hvor de også forsøger at komme i udbrud, og derfor vil meget afhænge af, hvem der folk med. Overordnet set tror vi imidlertid på, at Cannondale med hjælp fra et par hold kan få det samlet til finalen.

Dermed tror vi på, at det denne gang skal afgøres i en spurt på bakken, og vi tror på, at Michael Woods igen viser sig som den bedste. Ganske vist er det ikke til hans fordel, at stigningen er lettere, men til gengæld drager han fordel af, at det stejleste stykke kommer til allersidst. Stejle passager er netop hans speciale, og på stykker med mere end 10% er der næppe nogle i dette felt, der kan matche ham. Hans store udfordring er snarere den tekniske finale. Han lider stadig under, at han ikke har kørt på cykel i mange år, og han er stadig ikke særlig god til at positionere sig. Til gengæld virker han til at køre med så stort et overskud, at det vil kunne hjælpe ham til at komme frem forud for svingene. Det bliver ikke nemt for ham at håndtere de tekniske udfordringer, men Woods virker så velkørende, at vi tror på canadisk sejr.

Orica-Scott har gjort det klart, at de ikke vil forsøge at køre udbruddet ind, men hvis der skal køres om etapesejren, vil Adam Yates være klar. Briten er blandt favoritterne den hurtigste i en spurt, hvilket han bl.a. viste på 6. etape, og han har før gjort det godt i denne type finaler. Han er teknisk dygtig, og modsat Woods vil han finde de mange sving fordelagtige. Tidligere har han ikke været så stærk i positionskampen, men det er han i den grad kommet efter. Også han kan drage fordel af, at det stejleste stykke kommer til sidst, og det gør ham til en klar vinderkandidat.

Geraint Thomas var lidt skuffet over, at han missede chancen for at gå efter trøjen i torsdags. Heldigvis får han endnu en mulighed, og måske har han endnu større chancer denne gang. Briten er hurtig på stregen, men han har ikke helt samme punch som Yates og Woods. Til gengæld er han en mester i positionskampen, og derfor kan han måske drage fordel af den vanskeligere finale. På den anden side er det sidste stykke måske en anelse for stejl for briten, der havde foretrukket mere moderate procenter. Hans gode positioneringsevner gør ham imidlertid til en oplagt kandidat.

Som sagt er Nathan Haas muligvis feltets største specialist i en finale som denne, og havde omstændighederne været normale, havde han været vores favorit. Nu er han imidlertid blevet syg, og det gør det helt åbent, om han vil være i stand til at køre med om sejren. Alt afhænger af, om han er tilbage på toppen. Er han det, tror vi imidlertid ikke, at der er nogen, der kan slå australieren, der blandt de eksplosive puncheurs er den hurtigste. Han havde foretrukket, at det var knap så stejlt, men det stejleste stykke er så kort, at det ikke burde give ham problemer.

Bob Jungels vil frygte, at Thomas eller Yates scorer bonussekunder, der kan koste ham trøjen. Det bedste forsvar er imidlertid et angreb, og Jungels vil bedst kunne sikre sig føringen ved selv at vinde etapen. Det er bestemt ikke umuligt, da luxembourgeren er relativt hurtig - bare husk på, at han sidste år blev nummer 4 i en stigende spurt vundet af André Greipel. Selve opløbet er for stejlt til, at han normalt vil have en chance, men den tekniske finale betyder, at det ikke er umuligt.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Finalen er også god for Tom Dumoulin, som tidligere ville have været en af de helt store favoritter. I gamle dage var han tit fremme i denne type spurter, men det sker sjældnere og sjældnere. Alligevel kan man ikke udelukke, at den store hollænder vil gå efter vigtige bonussekunder. Den tekniske finale bør umiddelbart være til hans fordel, selvom han havde håbet på en knap så stejl finale.

Luis Leon Sanchez skuffede på 6. etape, men det er svært at vide, om han valgte at sidde op, da etapesejren var forduftet. Under normale omstændigheder vil dette være en god finale for ham, måske endda endnu bedre end den forrige. Ganske vist er Sanchez ikke så hurtig, som han tidligere var, og finalen er for stejl til at passe ham perfekt. Til gengæld kan han drage fordel af den tekniske finale, hvor han bør være blandt de allerbedste.

Rui Costa angreb i finalen på 6. etape, vel vidende at han nok ikke var hurtig nok til at slå de bedste på stregen. Ganske vist er han hurtig, men han er knap så eksplosiv som de bedste. Denne gang kan han imidlertid drage fordel af en mere teknisk finale, og det gør, at han har en reel mulighed for at vinde en spurt, også selvom finalen er relativt stejl.

Den forrige afslutning var ikke stejl nok til, at Dylan Teuns kunne gøre sig gældende. Alligevel fortalte han inden etapen, at han havde ambitioner om at teste sig selv. Denne gang har han imidlertid en reel chance. Hans podieplads i Fleche Wallonne dokumenterer styrken på stejle stigninger, og selvom denne afslutning nok trods alt er for nem, har Teuns en mulighed, hvis han kan positionere sig i finalen, og hvis Tejay van Garderen er i så god en situation, at han kan få lov til at tage sin chance.

For få år siden ville Enrico Battaglin have været en af de store favoritter til at vinde, men i de senere år har han slet ikke været ved fordums styrke i disse afslutninger. Samtidig har han ikke virket overbevisende i dette løb, og vi tvivler på, at han har formen til at vinde. Alligevel bør han nævnes som en vinderkandidat, fordi han er specialist i disse finaler.

Thibaut Pinot udviklede sig i Tour of the Alps næsten til sprinter, og derfor kunne man betragte denne finale som værende god for den stærke franskmand. Desværre er han ikke teknisk stærk, og vi frygter, at det bliver for kringlet til, at han kan bruge sin hurtighed og gå efter sejren.

Filippo Pozzato var ivrig efter at gå efter sejren i torsdag, men valgte at sidde op, da den var forduftet. Nu vil han være klar til at prøve igen. Desværre er opløbet nok for stejlt for italieneren, der skal gøre brug af sine gode tekniske egenskaber til at sikre sig en god position, hvis han skal have en chance.

Endelig vil vi nævne Fernando Gaviria. Colombianeren bliver ved med at overraske, og han er tydeligvis ved at finde den form, han ikke havde i starten af løbet. De foregående stigninger betyder nok, at det bliver for hårdt, men skulle han overleve frem til bakken, kan han blive farlig. De mange sving betyder, at stigningen bliver uregelmæssig og eksplosiv, og det taler til fordel for sprinteren, der har et kick som få i det professionelle felt.

Som sagt er der gode chancer for, at et udbrud holder hjem. Sker det, vil vi pege på Omar Fraile, Dylan Teuns, Ben Hermans, Luis Leon Sanchez, Pello Bilbao, Patrick Konrad, Jan Tratnik og Matteo Busato som gode kandidater.

KØB DEN NYE STORE GIRO BOG PÅ GODT 600 SIDER
 

Feltet.dks vinderbud: Michael Woods

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Geraint Thomas

Outsidere: Nathan Haas, Bob Jungels, Tom Dumoulin, Luis Leon Sanchez

Jokers: Rui Costa, Dylan Teuns, Enrico Battaglin, Thibaut Pinot, Filippo Pozzato, Fernando Gaviria

Udbrudskandidater: Omar Fraile, Dylan Teuns, Ben Hermans, Luis Leon Sanchez, Pello Bilbao, Patrick Konrad, Jan Tratnik, Matteo Busato

VIND KONTANTER - SÆT ET MANAGERHOLD TIL 8. ETAPE