Optakt: Classic de l’Ardeche

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og Ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagesløb i weekenden. Lørdag afvikles den 16. udgave af Classic de l’Ardeche - indtil i år kendt som Classic Sud-Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge indeen starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Tidligere var Classic de l’Ardeche et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første under på lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012 er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de hold selskab af Orica-GreenEDGE, og sidste år var der endda hele seks WorldTour-hold til start. Desværre har løbene i høj grad betalt prisen for Abu Dhabi Tours nye placering på kalenderen, og derfor må man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med Ardennerklassikerne. Mens Classic de l’Ardeche ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. Sidste år ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man igen i år har foretaget flere ændringer, fremstår det nu som weekendens hårdeste løb.

Sidste år gjorde den nye, hårdere rute debut, og det endt med, at 19 mand skulle spurte om sejren. Her indledte Petr Vakoc en helt fantastisk uge, der gav ham sejre i begge weekends løb, ved at vinde foran Julen Simon og Olivier Pardini. Vakoc og hans Quick-Step-hold har valgt ikke at forsvare titlen, og heller ikke Pardini vil være til start. Det vil til gengæld en meget selvtillidsfuld Simon, der for under en uge siden vandt sidste etape af Tour du Haut-Var.

Ruten

Sidste år introducerede man en ny, hårdere rute, der på det tidspunkt ventedes at skulle være det fremtidige format for den relativt nye semiklassiker. Allerede i år har man imidlertid valgt at ændre ruten fuldstændigt igen, og det er således et helt nyt løb, der venter rytterne i den 16. udgave.

Som sidste år afvikles løbet med Guilherand-Granges som centrum, og igen består løbet hovedsageligt af en rundstrækning i det kuperede område sydvest for byen. Denne gang er der imidlertid tale om en større omgang, der skal tilbagelægges færre gange, men som til gengæld indeholder en længere stigning end den gamle rundstrækning, der havde færre og kortere bakker.

I alt skal rytterne tilbagelægge 200 km, og løbet indledes på Avenue Georges Clemenceau i byens centrum. Første del af løbet består af tre omgange på den 59,65 km lang rundstrækning, der udgør hovedparten af dagens udfordringer. Den består af en tur mod sydvest op ad den lange stigning Col de Leyrisse, der har top i 587 m højde. Herfra fortsætter det med at stige i yderligere et par kilometer, indtil toppen af Col de la Justice i 673 m højde nås. Herfra sætter man kursen mod øst ad en lang nedkørsel, inden man når den korte Col de Rotisson-stigning. Herfra går det mod nord og ned ad bakke, indtil man er tilbage i målområdet.

Efter afslutningen på tredje og sidste omgang, afsluttes løbet med én omgang på en kortere 29,9 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den består først af Coteaux du Cornas-stigningen, der har top med 17,3 km til mål. Herefter går det ned til bunden af den korte, stejle Cote du Val d’Enfer, hvis top kommer med bare 5,6 km til stregen. Herefter venter en kort nedkørsel og 2 flade kilometer mod slutningen. Der er flere sving i finalen, herunder et skarpt højresving bare få hundrede meter fra stregen.

Vejret

Det gode vejr, som har kendetegnet de franske løb, fortsætter. Lørdag byder på solskin, men det vil med en temperatur på 12 grader være relativt køligt. Der vil være en let til jævn vind fra nord, hvilket betyder, at der vil være sidemedvind på den store stigning på den store rundstrækning og modvind på nedkørslen. På den sidste rundstrækning vil der være modvind på første del, dernæst medvind og til sidste modvind på stykket frem mod sidste sving, hvorefter der vil være sidevind på opløbsstrækningen.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Favoritterne

Classic de l’Ardeche er ikke et nemt løb at blive klog på. Netop som man troede, at man havde lært løbet at kende, gik arrangørerne i gang med at ændre formatet, og i de seneste to år er ruten blevet ændret. Det gør det svært at bruge de forskellige udgaver som sammenligningsgrundlag, og den nye rute til årets løb vil skabe stor usikkerhed om, hvad der kan forventes.

Grundlæggende er der ikke ændret på løbets struktur. En hård rundstrækning med flere stigning skal forceres flere gange, og derefter venter en flad finale. Dermed er der næppe tvivl om, at det igen er et løb for Ardennerspecialister, der samtidig har en god spurt. Det store spørgsmål er imidlertid, hvor hårde de nye stigninger er, og hvorvidt den nye rute er mere eller mindre selektiv end den foregående.

De tre nøglestigninger i løbet er mildt sagt ikke særligt velbeskrevne, hverken i de officielle papirer fra løbsarrangørerne eller i på diverse internetsider. Meldingerne fra arrangørerne er imidlertid, at den nye rute er hårdere end den foregående. Det er således også klart, at Col de la Justice er en længere stigning end dem, der udgjorde sidste års løb. Samtidig er der to relativt langt stigninger inden for de sidste 25 km, og det indikerer tydeligt, at der er tale om et hårdt løb, der med stor sandsynlighed vil være mere selektivt end det foregående.

Dermed kan vi igen forvente et udskilningsløb, og at det kun er de bedste klatrere, der vil være tilbage i finalen. De hårdere stigninger betyder, at mulighederne for de mindre spurtstærke ryttere er bedre end tidligere, og chancerne for en solosejr er bestemt til stede. På den anden side betyder den flade finale, at det bestemt ikke kan udelukkes, at en mindre gruppe skal spurte om sejren, og derfor kan det være afgørende at være hurtig på stregen.

Umiddelbart har den meget formstærke Arthur Vichot alle forudsætninger for at vinde dette løb. Den franske mester vandt allerede GP Marseillaise i januar, og efter lidt sygdom vandt han sidste weekend Tour du Haut-Var samlet. Han hævdede ganske vist, at han ikke følte sig godt kørende, men han var stadig i stand til at spurte sig til en andenplads på bakken på 1. etape og at køre med de bedste klatrere på 2. etape. Der er således ingen tvivl om, at Vichot hører til blandt de mest formstærke klatrere i dette løb. Samtidig er han meget hurtig på stregen, som han specielt viste med sin suveræne sejr i Marseille. I hans nuværende form bliver han ikke nem at sætte på bakkerne, og blandt favoritterne er der ikke mange, der kan slå ham i en spurt. Dermed har han alle forudsætningerne for at vinde, og derfor er han vores favorit til sejren.

På den hårde 2. etape i Haut-Var blev Vichot i spurten besejret af Julien Simon. Det var lovende at se Cofidis-rytteren tilbage i form efter en skadesplaget sæson, og det er opløftende forud for et løb, der passer ham perfekt. På papiret er han marginalt hurtigere end Vichot i en spurt, men til gengæld tvivler vi på, at han er helt lige så holdbar. Der er en vis sandsynlighed for, at de lidt længere stigninger bliver for hårde, men med en stigende formkurve har Simon gode chancer for at hænge på. Sidder han med i finalen, vil han være den naturlige favorit i en spurt.

Ag2r har ubetinget det bedste hold, og blandt deres mange kort er det stærkeste nok Jan Bakelants. Belgieren blev sidste år nummer 2 i Drome Classic, og han er meget motiveret for at gøre det godt i en weekend, hvor begge løb passer ham. Blandt de deltagende er han måske den bedste mand i terræn som dette, og hvis nogen skal tage en solosejr, er han manden, der kan gøre det. Han har ikke kørt siden Cadel Evans’ løb, men har trænet godt i Italien. Han meldes i god form og skulle være klar til opgaven. Han er også relativt hurtig på stregen og kan han komme af med typer som Vichot og Simon, har han chancer, selvom han har selskab i finalen.

Jonathan Hivert har haft det svært i de senere år, men nu er formen der endelig. I sidste weekend sad han med de bedste på kongeetapen i Haut-Var, og i denne uge blev han nummer 3 på kongeetapen i Provence. Dermed er han klar til et løb, der burde passe ham helt perfekt. I den nuværende form er han sandsynligvis stærkere end Simon på stigningerne. Han er ikke helt lige så hurtig i en flad spurt, men han er bestemt ikke uden chancer for at besejre Vichot og Simon, hvis en lille gruppe skal afgøre det.

Romain Hardy er skiftet til Fortuneo-Vital Concept for at få lov at køre sin egen chance, og det er gået over al forventning. Også han har været med fremme i stort set alle løb, og specielt andenpladsen i Laigueglia viser, at han har, hvad der skal til for at vinde et løb som dette. Han er stærk på stigningerne, og han er hurtig nok til at slå alle favoritterne. Desværre har han en kedelig tendens til at blive slået i spurter, han egentlig burde vinde.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Hiverts holdkammerat Lilian Calmejane har været absolut flyvende hele året og er sammen med Bakelants manden med den største mulighed for at gøre en forskel på stigningerne. Talentet vandt Etoile de Besseges samlet, og efter at være styrtet i Laigueglia viste han igen i Haut-Var, at han er blandt de stærkeste i dette terræn. Han er ikke langsom på stregen, men han kan ikke matche folk som Vichot, Simon og Hivert. Til gengæld er han stærk nok til at gøre en forskel i finalen, og skulle han eksempelvis komme til mål med Bakelants, har han gode muligheder.

Den hurtigste af de ryttere, der realistisk set har en chance for at overleve stigningerne, er Samuel Dumoulin . Er den klejne franskmand med til stregen, har vi svært ved at forestille os, at han bliver slået. Stigningerne her er imidlertid nok en anelse for lange, og det bliver svært for ham at følge de allerbedste. Det kan bestemt lade sig gøre, men da han ikke kunne følge med på kongeetapen i Haut-Var, taler oddsene imod ham.

Ag2r har som sagt det stærkeste hold. Ud over Bakelants og Dumoulin har de Pierre Latour, der er deres allerbedste klatrer. Han er imidlertid ikke så hurtig på stregen som de øvrige favoritter og får sværere ved at vinde. Til gengæld kan han vise sig som stærkeste mand og udnytte holdets overtal til at køre alene hjem.

Normalt ville løbet være skræddersyet til Francesco Gavazzi, men der synes at være noget galt med italieneren. Han blev sat på kongeetapen i Haut-Var, og han var helt væk på sidste dag i La Provence. Inden da var han ganske godt kørende, så det kan ikke udelukkes, at han kan genfinde formen. Kan han det, vil han være en af de helt store favoritter i en spurt i en lille gruppe.

Det samme vil Simone Ponzi, der viste stigende form i Tour of Oman. Desværre frygte vi lidt, at dette løb bliver en anelse for hårdt for italieneren, der endnu ikke er på 100%. Sidder han med til stregen, er han imidlertid manden, der kan slå en mand som Dumoulin.

Det var opløftende at se Mattia Cattaneo vinde kongeetapen i Provence. Han er endelig tilbage i form, og dermed bør han også være blandt de stærkeste i dette løb. Desværre er han ikke hurtig i en spurt, og han skal således alene hjem, hvis han vil vinde. Det kan blive svært, fordi han ikke længere får den frihed til at overraske, som han fik i Provence.

Den talentfulde Bastien Duculty har vist, at han er skabt til disse løb. Den unge Roubaix-rytter kan både klatre og spurte, og dermed er dette løb skræddersyet til ham. Han mangler nok rutinen til at vinde, men han kan bestemt levere en overraskelse.

Endelig vil vi pege på Julien El Fares og Nicolas Edet, der begge er af samme støbning. De har for nylig vist, senest i Provence, at de er blandt de allerbedste i dette terræn. De er også relativt hurtige, men de har ikke mange chancer i en større gruppe. Derfor skal de af med de fleste af rivalerne, hvis de skal have en chance for at vinde.

***** Arthur Vichot

**** Julien Simon, Jan Bakelants

*** Jonathan Hivert, Romain Hardy, Mauro Finetto, Lilian Calmejane

** Samuel Dumoulin, Pierre Latour, Francesco Gavazzi, Simone Ponzi, Mattia Cattaneo, Bastien Duculty, Julien El Fares, Nicolas EdeT

* Matteo Montaguti, Arnold Jeannesson, Anthony Maldonado, Sebastien Delfosse, Dimitri Peyskens, Michel Kreder, Mikael Cherel, Jaime Roson, Guillaume Martin, Quentin Pacher, Marco Frapporti, Eduardo Sepulveda, David Gaudu

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.