Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Classic Loire Atlantique

Optakt: Classic Loire Atlantique

18. marts 2017 13:45Foto: Sirotti

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene stift rettet mod Milano-Sanremo, intensiveres den franske sæson samtidig. Efter en pause på mere end en måned siden starten i GP La Marseillaise genoptages den prestigiøse Coupe de France-serie lørdag, hvor Classic Loire Atlantique afvikles på en kuperet rundstrækning, der gør det til et af de meste uforudsigelige løb på kalenderen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Milano-Sanremo får langt den meste opmærksomhed, men for de franske ryttere er Coupe de France-serien næsten lige så vigtig. Løbsserien har stor prestige i hjemlandet og er altid rammen om fantastisk underholdende cykelløb. Det hele startede i januar, da Arthur Vichot vandt GP La Marseillaise, og nu er det tid til anden runde denne lørdag.

 

Det sker med løbet Classic Loire Atlantique, der sammen med Cholet Pays de Loire i de sidste par år har udgjort de to næste runder i serien. Løbene har været afviklet henover Milano-Sanremo-weekenden, men desværre er løbet i Cholet i år aflyst, og derfor er Classic Loire Atlantique eneste løb på programmet i 2017.

 

Løbet er en relativt ny begivenhed, der første gang blev afviklet som et nationalt løb i 2000. Langsomt voksede det op gennem UCI-hierarkiet, og det kulminerede i 2011, hvor det fik 1.1-status og således blev åbent for WorldTour-hold. Bare et år senere blev man en del af Coupe de France-serien

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Classic Loire Atlantique afvikles på en kuperet rundstrækning, der er ganske svær at kontrollere, og selvom mange ofte forestiller sig, at det bør ende i en spurt, er det aldrig sket, siden det fik sin nuværende status i 2011. Siden da har Lieuwe Wetra, Florian Vachon, Edwig Cammaerts, Alexis Gougeard (i bade 2014 og 2015) samt Anthony Turgis alle sikret sig sejre ved at nå målstregen enten alene eller med kun en følgesvend.

 

Som de fleste Coupe de France-løb er Classic Loire Atlantique hovedsageligt en fransk affære. Feltet består således af alle de største franske hold og et fransk landshold samt de professionelle kontinentalhold Androni, Caja Rural, Sport Vlaanderen og Wanty, mens Euskadi, FixIT og Kuwait giver feltet af kontinentalhold et internationalt tilsnit.

 

Sidste år leverede Cofidis en af de mest suveræne opvisninger i et stort UCI-løb. Holdet placerede intet mindre end fire mand i den syvmandsgruppe, der skulle køre om sejren, og det lykkedes Anthony Turgis at køre til en solosejr. Loic Chetout sikrede med et sent angreb, at det blev til dobbeltsejr til Cofidis, mens Kevin Ledanois med en tredjeplads brød dominansen for det franske mandskab, der også havde Kenneth Vanbilsen og Florian Senechal i top 5. Turgis er ude med en skade og derfor ude af stand til at forsvare sin titel, og Chetout, Senechal og Vanbilsen kører alle Milano-Sanremo, så Cofidis er ikke til start med sidste års succeskvartet. Ledanois er også ude med en skade og får derfor heller ikke mulighed for at forbedre sidste års topplacering.

 

Ruten

Classic Loire Atlantique er et rundstrækningsløb, der afvikles på en 16,8 km lang rundstrækning i det kuperede område syd for byen La Haye Fouassiére. Den skal i alt gennemkøres 11 gange, hvilket giver en samlet distance på 182,8 km. Der er tale om en ganske vanskelig sag, der inkluderer de to stigninger Chateau-Thebaud og St-Fiacre-sur-Maine henholdsvis 9,8 og 7,4 km fra mål. Derefter er terrænet småkuperet og inkluderer blandt andet en 1 km lang stigning, der starter 2500 m fra stregen. Derefter er det hovedsageligt fladt, selvom opløbsstrækningen stiger ganske svagt. I finalen følger rytterne en lang vej, der snor sig svagt uden store tekniske udfordringer.

 

 

 

Vejret

Vejret kan meget vel komme til at spille en rolle i årets udgave af Classic Loire Atlantique. Lørdag bliver en overskyet dag med en temperatur på 14 grader, men der bør ingen regn falde. Til gengæld vil der være en jævn til frisk vind fra vest, og det vil således være ganske blæsende. Det betyder, at der vil være sidevind på det meste af ruten, men modvind på første stigning. Der vil være medvind i de sidste ca. 5 km.

 

Favoritterne

Classic Loire Atlantique er blandt de løb på kalenderen, der er vanskeligst at forudsige. Ved første øjekast synes ruten ikke at være meget svær, og derfor kan en reduceret massespurt betragtes som det sandsynlige udkomme. Historien viser imidlertid, at det aldrig sker. Som sagt er det siden 2011 aldrig sket, at mere end 2 ryttere har afgjort løbet på opløbsstrækningen. Det fortæller en del om, hvor vanskelig rundstrækningen er, og hvor svært det er at kontrollere et løb, hvor der ikke er mange WorldTour-hold til start.

 

Bliver 2017 året, hvor en større gruppe endelig skal spurte om sejren? Næppe. Med udsigt til en lang dag i stærk sidevind bliver løbet sandsynligvis endnu hårdere end vanligt, og vi forventer derfor et rent udskilningsløb. Kun de stærkeste kan være med i disse betingelser. Det gør det på sin vis lettere at koge favoritlisten ned, men på den anden side bliver det meget vanskeligere at forudsige, hvem der faktisk vinder. I et sådant løb betyder spurtstyrke nemlig mindre, og som Alexis Gougeard nu har vist to gange, er det meget ofte en powerfuld rytter, der vinder. Samtidig kan held spille en betydelig rolle i en finale, der er vanskelig at kontrollere.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

Sidste år stillede Cofidis til start med et ekstremt stærkt hold, men i år er der ikke udsigt til, at ét hold på samme måde kan dominere. Skal man pege på hold, der kan sidde med flere folk i finalen, synes Fortuneo-Vital Concept, Wanty-Groupe Gobert og Ag2r at skille sig ud. I en situation, hvor kun de stærkeste sidder tilbage, vil det være en kolossal fordel at sidde i overtal, og betydningen af et stærkt hold kan næppe overvurderes.

 

Selvom spurtstyrke næppe spiller den store rolle, vil vi sætte vores penge på Samuel Dumoulin . Den forsvarende vinder af Coupe de France-serien sætter i år alt ind på at forsvare sin titel, og det betyder, at disse løb er hans helt store sæsonmål. Dumoulin er som skabt til denne rute, idet han er blandt de stærkeste på korte, stejle stigninger, og blandt de ryttere, der kan sidde med i et løb som dette, er han samtidig blandt de allerhurtigste. Grundet hans målsætning i det samlede klassement har han Ag2r’s fulde opbakning, og dermed kan han ventes at få hjælp til at kontrollere finalen. Desværre stiller det franske mandskab ikke med deres stærkeste opstilling, og Dumoulin kan meget vel ende med at blive isoleret. Det kan gøre det vanskeligt, men han har en fantastisk rutine. I 2016 var han muligvis bedre end nogensinde, og efter en fin sæsonstart har han hele tiden stræbt efter at ramme topformen i april. Derfor regner vi med, at han er tæt på 100%, og så bliver han svær at slå i et løb som dette.

 

Wanty stiller som sagt med et fremragende mandskab med flere vinderkandidater. Det gælder specielt Pieter Vanspeybrouck og Frederik Backaert, der begge er så stærke i klassikerterræn, at de kan køre i top 15 i Flandern Rundt. Det gør de vanskelige vejrbetingelser helt perfekt for dem, og de bør derfor sidde med i front. I kraft af sine gode spurt er Vanspeybrouck umiddelbart det bedste kort, men desværre har han endnu ikke vist sin bedste form. Da den skal indfinde sig til klassikerne, er han forhåbentlig med fremme i dette løb, og så er han en af de helt store favoritter. Backaert har kørt meget stærkt siden åbningsweekenden og har styrken til at gøre forskellen alene. Til gengæld er han ikke så hurtig i en spurt. Yoann Offredo er et tredje våben, men han har været skadet og er næppe i sin bedste form.

 

Fortuneo-Vital Concept stiller som sagt med et meget stærkt hold, men de har ikke en oplagt kaptajn. Vi har imidlertid været imponerede over Anthony Delaplace, der kørte meget stærkt i de kuperede franske endagesløb sidst i februar. Siden har han ikke holdt helt samme niveau, men formen kan umuligt være forsvundet. Han er meget stærk i dette terræn og i sidevinden, og da han også er hurtig på stregen, har han gode muligheder.

 

Cofidis stiller ikke med deres bedste hold, men de har en meget formstærk Hugo Hofstetter. Den unge franskmand har tydeligvis forbedret sig voldsomt i denne sæson, og han har siddet med fremme i de hårde belgiske endagesløb. Derfor bør han også være med i et hårdt løb som dette, og han er samtidig meget hurtig på stregen. Det store problem er, at han meget vel kan ende som en meget ensom herre i finalen.

 

Bert Van Lerberghe er kendt som sprinter, men han er faktisk også en glimrende klassikerrytter. Det har han for nyligt vist i de meget hårde Le Samyn og Dwars door West-Vlaanderen, der også var præget af stærk sidevind. Senest har han vist sin spurtstyrke med top 5-placeringer i Nokere og Paris-Troyes. Han bør sidde med fremme i et hårdt løb som dette, og lykkes det, vil han være en af de allerhurtigste på stregen.

 

Delko føres an af Julien El Fares, der meget vel kunne vise sig som stærkeste mand på stigningerne. Han viste på sidste etape af Paris-Nice, at formen stadig er glimrende, og dermed er han klar til at gå efter et topresultat. Han er ikke langsom på stregen, men han skal af med de hurtigste, hvis han vil have en chance for at vinde. Også danske Asbjørn Kragh Andersen og Mikel Aristi bør have en chance på en kuperet rute som denne, hvor de samtidig kan gøre brug af deres spurtstyrke. Den altid ustabile Yannick Martinez kan også komme i spil, men hans form har som vanligt været yderst svingende.

 

Et andet meget stærkt kort på Fortuneo-mandskabet er Florian Vachon, der også trives i et hårdt løb som dette. Han er stærk på kortere stigninger og er samtidig hurtig på stregen. Også Laurent Pichon, der ligeledes er hurtig, den stærke Pierre-Luc Perichon , der var velkørende i Paris-Nice kan gøre sig i et løb som dette, og en formstærk Franck Bonnamour kan komme i spil for holdet.

 

Direct Energie stiller med et relativt svagt hold, men det var uklogt at afskrive Thomas Voeckler. Selvom han ikke er den rytter, han engang var, er han stadig modbydelig stærk i dette terræn, når han rammer sine bedste dage. Han har ikke vist storform hidtil, men efter at være vendt hjem fra Tropicale Amissa Bongo må han formodes at være tættere på sit højeste niveau. Han har snuheden til at vinde på en rute som denne.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

 

Endelig vil vi pege på de tre Auber-rytter David Menut, Damien Touze og Anthony Maldonado. De klatrede alle fremragende i de kuperede løb i februar, så de bør også kunne være langt fremme på en rute som denne. De er alle lynhurtige i en spurt - spørgsmål er alene, om det trods alt bliver for hårdt for dem.

 

***** Samuel Dumoulin

**** Pieter Vanspeybrouck, Frederik Backaert

*** Anthony Delaplace, Hugo Hofstetter, Bert Van Lerberghe, Julien El Fares

** Florian Vachon, Asbjørn Kragh, Yoann Offredo, Mikel Aristi, Thomas Voeckler, Pierre-Luc Perichon, Franck Bonnamour, David Menut, Damien Touze, Anthony Maldonado

* Yannick Martinez, Guillaume Levarlet, Garikoitz Bravo, Preben Van Hecke, Damien Gaudin, Eliot Lietaer, Benjamin Declercq, Rudy Barbier, Thomas Boudat, Laurent Pichon, Julien Duval, Guillaume Martin, Odd Christian Eiking, Olivier Le Gac, Romain Sicard, Alo Jakin

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Classic Loire Atlantique
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?