Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: DM i linjeløb 2016 (herre elite)

Optakt: DM i linjeløb 2016 (herre elite)

26. juni 2016 10:17Foto: Ole Iversen

Den fantastiske DM-uge afsluttes med et brag på søndag, når Danmarks bedste herreryttere skal dyste mod hinanden om guld, sølv og bronze. Som for tre år siden er der optræk til massespurt, og kontinentalholdene skal ud og få tingene til at eksplodere for at afholde de professionelle sprintere fra sejren.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ja, det er altså søndag den 26. juni, at danmarksmesterskaberne i landevejscykling anno 2016 afsluttes med det traditionelle linjeløb for herre elite. Det er så sjældent, at vi får alle de bedste danske herreryttere at se i samme felt, men på denne ene dag om året er de samlet i samme by, når den prestigiøse dannebrogstrøje skal uddeles.

 

I år er det i Vordingborg, det hele foregår. Byen dannede også rammen for den velorganiserede 2013-udgave af DM, og det var altså så stor en succes, at den sydsjællandske by har fået lov til at vise sig frem allerede tre år efter. Ruten er næsten den samme, og igen i år trækker det op til massespurt. Michael Mørkøv blev danmarksmester, sidst han besøgte Vordingborg, men der er sket meget siden.

 

Siden 2013 er Tinkoff eksploderet, og de danske professionelle ryttere er blevet spredt for alle vinde. Det giver en helt anden dynamik, for der kommer danske ryttere fra 11 udenlandske hold til Danmark og udfordrer de mange danske kontinentalryttere, der alle håber på at snyde de professionelle. Samtidig kommer de største favoritter til en massespurt fra professionelle hold, og kontinentalrytterne skal derfor ud og angribe hele dagen.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Der er lagt op til et DM, hvor man kan tillade sig at forvente godt cykelløb langt udefra, hvor favoritterne skal gemme sig, og hvor mange kommer til at kigge sig omkring efter nogen til at tage ansvar.

 

Ruten

Løbet afvikles over ni omgange på en 17,1 kilometer lang rundstrækning efterfulgt af fire omgange på en 11,9 kilometer finalerundstrækning.

 

imageimage

 

Det hele starter og slutter på Slotstorvet i Vordingborg. Herfra sendes rytterne gennem et par snævre sving ud gennem Vordingborg i østlig retning over de første tre kilometer. Herfra drejer rytterne mod nordøst og efterfølgende direkte nordpå og op mod Ørslev. Efter syv kilometer når de til rutens eneste reelle bakke, Rynkebjerg, som stiger omkring 3,3 procent over 1,2 kilometer.

 

På toppen af stigningen i Ørslev drejer ruten mod sydvest tilbage mod Vordingborg og ned ad bakke. De følgende fem kilometer går mestendels ligeud af landevejen med et par rundkørsler undervejs. Der er et lille bump på 200 meter og fire procent, men ellers er det fladt hele vejen til opløbet. De sidste 3,5 kilometer af rundstrækningen foregår inde i Vordingborg og er ganske tekniske. De afsluttende 200 meter af løbet går tre procent opad til målstregen.

 

 

Den korte rundstrækning er næsten magen til, bortset fra at den nordøstlige tur ud til Rynkebjerg og efterfølgende sydvestlig hjemtur er skåret fra. I stedet trækker rytterne direkte mod vest i retning mod Vordingborg, hvorved denne rundstrækning bliver en del nemmere.

 

Prognoserne tyder lige nu på en jævn vestenvind, så rytterne har medvind på vej ud af Vordingborg, sidevind på det nordgående stykke og modvind på den lange vej tilbage til Vordingborg. Det slutter med side-/medvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Med Tinkoffs danskerrige profil ude af billedet er det et helt andet løb end det DM, vi har været vant til de sidste ti år. Kun to danskere stiller op i de gule Tinkoff-trøjer, Michael Valgren og Jesper Hansen, og uanset hvad kommer de ikke til at skulle tage ansvar i løbet af dagen.

 

Faktisk bliver det et meget interessant dilemma, og der er mange mulige scenarier. De danske kontinentalhold stiller naturligvis op i stærkeste opstilling med 12-16 ryttere hver, og så er der Stölting Service Group, som kommer med syv stærke folk.

 

Til gengæld er Tinkoff, ORICA-GreenEDGE, Katusha, Team Giant-Alpecin, Cannondale Pro Cycling Team og Fortuneo-Vital Concept repræsenteret med blot én eller to ryttere, mens ONE Pro Cycling har tre ryttere i feltet.

 

Mads Pedersen fejrer sin etapesejr i Tour of Norway. Foto: Stölting Service Group

 

Stölting Service Group har på papiret det stærkeste hold, men alle syv ryttere vil gerne være danmarksmester, så de kommer nok ikke til at spilde kræfterne på at føre i feltet før i finalen. I stedet kommer den opgave nok til at ligge på kontinentalholdene, når der er kørt et udbrud, hvor ét af dem ikke er repræsenteret. Når løbet rammer de sidste 40 kilometer, skal de ensomme professionelle holde sig fremme og snuppe de ryk, de finder interessante, og ellers vente på en spurt.

 

Hvis det hele ender i en spurt, så er der to ryttere, som på papiret har de hurtigste ben i sådan en afslutning: Magnus Cort (ORICA-GreenEDGE) og Michael Mørkøv (Katusha).

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Cort ser velkørende ud for tiden, og han var med fremme i den omdiskuterede massespurt i Schweiz, hvor han tog en sjetteplads. Han har fået noget erfaring med at køre finaler, og så skal han bare være selvsikker nok til at kæmpe med de andre i feltet, så han sidder det rette sted i feltet på opløbsstrækningen.

 

Mørkøv har erfaring med at blive danmarksmester, og han er fremragende til at sidde fremme i feltet i finalen, hvilket Alexander Kristoff har fået stor gavn af. Mørkøv virker til at være i fremragende form med udsigten til en Tour de France-deltagelse, hvor han skal hjælpe Kristoff frem til sejre.

 

Til gengæld har Cort den store fordel, at han har en holdkammerat med. Christopher Juul-Jensen kørte forrygende stærkt i sidste uges Schweiz Rundt, og han bliver ikke bare en værdifuld hjælper for Cort, han er også selv et stærkt bud på en danmarksmester. Han kan hente vand til Cort, og han kan dække angreb af, inden han sætter sig i front af feltet og trækker det hele sammen på sidste omgang. Cort kan sidde og gemme sig til det sidste og dermed spare på kræfterne.

 

Michael Mørkøv, da han vandt DM i 2013. Foto: Feltet.dk

 

På Stölting Service Group er der mange ryttere, som kan blive danmarksmester. Mads Pedersen og Alexander Kamp slog formkurven fast for to uger siden med sejr i henholdsvis Fyen Rundt og GP Horsens Posten, og de er begge meget stærk både alene og i en afgørelse i en mindre gruppe. De kan umiddelbart have problemer i en direkte spurt mod Mørkøv og Cort, men til gengæld kan holdet bløde feltet op, og så skal de to være trumferne på sidste omgang.

 

Stölting har endda flere kort at spille på. Rasmus Guldhammer har godt nok sagt, at han “overhovedet” ikke satser på DM, men det ville være mærkeligt, hvis ikke han kom med et stik undervejs for at vise, at han stadig kan være med, og han vandt så sent som i sidste weekend et A-løb i Kolding.

 

Michael Carbel er måske det tyske holds bedste sprinter, men han har ikke helt vist sprinterbenene frem denne sæson. Han har stukket næsen frem hist og her og kørte i top ti så sent som i Fyen Rundt. Hvis det hele samles i en massespurt, så kan det være, at Stölting skal lægge æggene i Carbels kurv og satse på, at han kan udfordre de store sprintere i feltet.

 

Blandt de enlige professionelle finder vi en fantastisk formstærk Søren Kragh Andersen (Team Giant-Alpecin). Han kørte fremragende i det netop overståede Ster ZLM Tour, hvor han blev nummer fire samlet efter at have været med fremme i en massespurt og kørt fra folk som Jean-Pierre Drucker og Ramunas Navardauskas på løbets kongeetape. Han er mutters alene, men til gengæld en af feltet absolut stærkeste ryttere. Han vil ikke have noget imod at få selskab af et par ryttere, men han kan ikke vinde en massespurt, så der skal nok et listigt angreb til for at snuppe guldmedaljen.

 

Præcis det samme gælder Michael Valgren. Den tidligere danmarksmester har gang i sin tredje sæson som professionel cykelrytter, og han virker til at lægge lag på for hvert år. Andenpladsen i Amstel Gold Race tidligere på året var den foreløbige kulmination på den udvikling, og der er ingen grund til at tro, at thyboen ikke tropper op i stærk form, mere end klar til at være oppasser for Alberto Contador i jagten på Tour de France-sejr. Jesper Hansen skal bruges som trækdyr, og selvom det måske ikke er den foretrukne disciplin, så kan han være medvirkende til, at alt er samlet ind til sidste eller næstsidste omgang, hvor Valgren skal sætte sit angreb ind.

 

Michael Valgren fejrer sin DM-triumf i 2014. Foto: Feltet.dk

 

Matti Breschel (Cannondale Pro Cycling Team) er også alene på vagten, og Danmarks bedste mesterskabsrytter vil være opsat på at bevise, at forårets skuffende resultater ikke skyldes nedadgående niveau, men sygdom og skader. Ruten passer ham glimrende, og han er en af de få, som kan køre med om sejren, hvis det ender i en massespurt. ONE Pro Cycling har tre ryttere med, og her ligner Martin Mortensen deres bedste bud på dagen, medmindre Sebastian Lander hiver 2012-formen op af hatten.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Kontinentalholdene stiller meget talstærkt op, men fælles for dem alle er det, at de mangler en sprinter. Riwal Platform har Nicolai Brøchner, Morten Øllegaard og Patrick Clausen, men af dem virker det kun til at være Brøchner, der rigtig har noget at køre med denne sæson. Han har til gengæld også vist sig stærk, så måske kan han overraske i spurten, mens Jonas Aaen og Troels Vinther skal i angreb tidligere i løbet.

 

Team TREFOR har Mads Würtz Schmidt som deres bedste trumf, men sprinter er han ikke, så han skal væk tidligere i løbet. Andreas Hyldgaard, Daniel Foder og Mark Sehested har alle været godt kørende, så de skal være blandt dem, der splitter tingene ad i løbet af dagen. Team Almeborg-Bornholm har heller ingen sprinter, så Mathias Dam Westergaard og Stefan Djurhuus skal ud og angribe i stedet.

 

coloQuick-CULT har faktisk Alex Rasmussen til en spurt, men han ligner ikke en mand, der kan vinde DM i år. Til gengæld skal de ud og jagte den sidste PostNord Danmark Rundt-plads i konkurrence med Team Soigneur-Copenhagen Pro Cycling, som har den velkørende Rasmus Bøgh Wallin og flere andre spændende og alsidige bud på holdet. Team Giant Scatto U23 er sidste danske kontinentalhold, og her ligner Emil Vinjebo eneste teoretiske top ti-kandidat.

 

Det vil næsten være flabet ikke at nævne DCU-holdene med en bred kam. Der har virkelig været højt niveau fra den nederste gruppering af de danske hold i denne sæson, og de har ved flere lejligheder drillet de “store” kontinentalhold i både licensløb og sågar de danske UCI-løb. Det fornemste eksempel er selvfølgelig Team WeBike-CK Aarhus, hvor særligt Torkil Veyhe har været utroligt godt kørende.

 

Favoritvurdering

*****: Magnus Cort

****: Mads Pedersen, Michael Mørkøv

***: Alexander Kamp, Søren Kragh Andersen, Michael Valgren

**: Matti Breschel, Michael Carbel, Rasmus Guldhammer, Christopher Juul-Jensen

*: Nicolai Brøchner, Jonas Aaen, Mads Würtz Schmidt, Martin Mortensen

 

TIP PÅ UDFALDET AF DM HER!

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?