Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: ©Tim De Waele/TDWsport.com

Optakt: Dwars door West-Vlaanderen

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

05.03.2017 kl. 15:31 af Emil Axelgaard.

Mens det meste af verden vender blikket mod Italien og Frankrig for at se stjernerne slås om sejren i Strade Bianche og Paris-Nice, tilbyder Belgien en alternativ vej for klassikerrytterne. Det korte etapeløb Driedaagse van West-Vlaanderen har traditionelt være en mulighed for nogle af de mindre navne og unge ryttere til at jagte lidt personlig succes i fraværet af de største stjerner, og det får de igen i år chancen for i en ny udgave af løbet. Grundet økonomiske problemer har arrangørerne været tvunget til at reducere løbet til et endagesløb under navnet Dwars door West-Vlaanderen, og det betyder, at de sprintere og klassikerryttere, der i mange år har jagtet succes i det vanskelige flamske terræn i går kun har et skud i bøssen, hvis de vil sikre sig en plads på holdene til de største klassikere.

Løbets rolle og historie

Belgien er mest kendt for dets mange endagesløb, men landet har faktisk også et par kortere etapeløb. Mens Eneco Tour, Baloise Belgium Tour og 3 Dage ved Panne utvivlsomt er de største af disse i det cykelgale land har det mindre Driedaagse van West-Vlaanderen spillet en mere anonym rolle som en begivenhed i det tidlige forår.

 

Driedaagse van West-Vlaanderen er faktisk et ganske gammelt løb, der første gang blev afviklet helt tilbage i 1945, hvor Marcel Kint tog sejren. Det startede som et endagesløb under navnet Omloop der Vlaamse Adennen-Ichtegem og blev afviklet hvert eneste år indtil 1998 - bortset fra i 1970, hvor snevejr tvang arrangørerne til aflysning. Det voksede imidlertid aldrig til toppen af det internationale løbshierarki, og det forblev alle år et løb domineret af belgiere og hollændere. Vinderlisten mangler således de store navne, som man finder i mange andre belgiske endagesløb, men i 90erne ændredes det gradvist. Her vandt både Johan Museeuw og Wilfried Peeters i en periode, hvor det faktisk lykkedes danskerne at bryde dominansen med sejre til Bo Hamburger i 1994 og Jesper Skibby i 1998.

 

I 1999 blev løbet ændret til et to dage langt etapeløb under navnet Guldensporentweedagse, der blev vundet af Peeters, Servais Knaven og Erik Dekker (to sejre), inden man i 2003 udvidede med endnu en dag og gav løbet navnet. Driedaagse van West-Vlaanderen. Løbet blev aflyst på grund af sne i 2003, men ellers har det været afviklet hvert eneste år.

 

Løbet afvikles i Vestflandern, og derfor er det ikke overraskende, at det ikke tilbyder store stigning. Tværtimod har det altid givet anledning til den type løb, der netop kendetegner de flamske region. Hovedudfordringerne har derfor været brosten, hellingen og stær vind, og det har gjort det til et klassisk belgisk løb for klassikerryttere og sprintere.

 

Belgiske etapeløb har ofte haft en helt afgørende enkeltstart, og efter et par år, hvor sprinterne kunne slås om sejren, tippede arrangørerne balancen til fordel for enkeltstartsspecialisterne, da man indlagde en prolog for et par år siden. Det skete, da en af de klassiske etaper blev udskilt som et selvstændigt endagesløb under navnet Handzame Classic. Da de to efterfølgende linjeløbsetaper typisk har været domineret af sprintere, har åbningsetapen som regel været helt afgørende i kampen om den samlede sejr, og derfor er det ingenlunde overraskende, at de seneste seks udgaver alle er blevet vundet af store rouleurs, der er sluttet i top 7 på førstedagen. Jesse Segent, Julien Vermote, Kristof Vandewalle, Gert Joeaar, Yves Lampaert og Sean De Bie har således alle stået øverst på skamlen. Man har altid haft et ganske fast format for løbet, og tredje etape har været nært beslægtet med det gamle endagesløb, der gik forud for etapeløbet.

 

Desværre har den økonomiske krise ramt løbet, og derfor har arrangørerne i år været nødt til igen at reducere løbet til et endagesløb. Dermed bliver der ingen gentagelse af prologen i Middelkerke eller 1. etape, der sidste år sluttede i Harelbeke. I stedet fastholder man den klassiske rute, der har været benyttet til løbets sidste etape, samt den velkendte finale i Ichtegem, og dermed bliver der i en vis forstand tale om en tilbagevenden til rødderne. Man går imidlertid ikke tilbage til det gamle navn, da løbet fra og med i år vil være kendt som Dwars door West-Vlaanderen.

 

Samtidig har man slået pjalterne sammen med løbsserien Napoleon Games Cycling Cup, der er en samling af belgiske endagesløb, der er kategoriseret som 1.1 i det internationale løbshierarki, og som har et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning. Den startede tidligere på ugen med Le Samyn, og Dwars door West-Vlaanderen er anden begivenhed i serien, der nu føres af Guillaume Van Keirsbulck.

 

Dwars door West-Vlaandere finder sted på en meget travl tid af året. De største stjerner forbereder sig i øjeblikket til Strade Bianche, Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, og mange har kørt i Belgien under åbningsweekenden. Derfor har det flamske løb ofte været en chance for hjælperytterne, og det har ofte været et perfekt løb for unge, fremtidige stjerner, der har haft en sjælden chance for at påtage sig en kaptajnrolle. Sammen med Le Samyn tilbyder det således en alternativ vej frem mod klassikerne for ryttere, der ikke er blevet udtaget til et af de store etapeløb på WorldTouren.

 

Sidste år så det ud til at unge Tom Bohli skulle vinde samlet, efter at det schweiziske tempotalent med en ruterekord havde sat alle til vægs på den indledende prolog. Han kom imidlertid under pres på sidste etape, der blev afviklet i forfærdeligt vejr, og BMC kunne ikke forhindre en gruppe af de bedste klassikerryttere i at køre væk i finalen. Tiothy Dupont vandt spurten i 7-mandsgruppen, men den store triumfator var Sean De Bie, der med en andenplads tog den samlede sejr syv sekunder foran Lukasz Wisniowski og 13 sekunder foran Nils Politt. De Bie vender ikke tilbage for at forsvare sin titel, og da heller ikke Wisniowski eller Politt er til start, skal der findes et helt nyt podium i 2017-udgaven af løbet.

 

Ruten

Som anført har man i designet af det nye endagesløb taget udgangspunkt i ruten for den klassiske afslutningsetape, der stammer helt tilbage fra tiden som en semiklassiker før 1999. Således vil rytterne skulle køre en strækning, der er stort set identisk med den, der blev benyttet for 12 måneder siden, hvor Timothy Dupont som sagt vandt en spurt i en syvmandsgruppe.

 

I alt skal der tilbagelægges 203,6 km mellem Nieuwpoort på den belgiske kyst og Ichtegem, der ligger i udkanten af De Flamske Ardenner. Fra starten kører man en flad rundstrækning i startbyen under den neutrale zone, inden man sætter kursen mod nordøst og således forlader kysten. I denne helt flade del drejer man dernæst mod sydøst for at nå frem til målbyen Ichtegem efter 35 km.

 

Den næste del af løbet består af en lang tur mod syd, hvor man når hele vejen ned til den fransk-belgiske grænse og det klassiske terræn, der er kendt fra Gent-Wevelgem. Det er fortsat helt fladt, indtil man når bakkerne, hvor man kører en lille rundstrækning, der indeholder dem af de mest kendte stigninger i Belgien. Først gælder det Goeberg efter 80,6 km, dernæst Rodeberg efter 87,8 km, og endelig rammer man de to mest ikoniske stigninger fra den belgiske klassiker, Monteberg og Kemmelberg, der kommer efter henholdsvis 91,9 og 95,0 km. Afslutningsvis gælder det den lille Scherpenberg, der starter efter 101,4 km, og derefter vender man tilbage til Ichtegem, hovedsageligt ad den samme vej, der blev benyttet først på etapen.

 

Efter ca. 137 km rammer man den afsluttende rundstrækning og passerer 8,5 km senere den lille stigning, Catteberg, inden man efter 151,6 km kørsel krydser målstregen for første gang. Herefter afsluttes løbet med fire omgange på den 13,0 km lange rundstrækning. Den er hovedsageligt flad, men indeholder også de to små stigninger Keiberg og Catteberg, hvorad den første er med brosten. De kommer efter henholdsvis 900 m og 7,7 km, og der er tillige et kort brostensstykke efter 2,9 km. I de sidste 3 km falder det først let, inden de sidste 2500 m er flade. Der er skarpe sving med 3 og 2 km til mål samt et højresving i en rundkørsel med bare 800 m igen. Derefter bøjer vejen ganske let, indtil man rammer den 230 m lange opløbsstrækning.

 

I forhold til sidste års 2. etape er den indledende flade del forkortet en anelse, men derudover er de to ruter næsten identiske. Forud for Duponts sejr i 2016 vandt Danny Van Poppel i 2015 en massespurt, mens Guillaume Van Keirsbulck akkurat holdt feltet bag sig med et sekund i 2014. I 2013 var Gerald Ciolek hurtigst i en spurt, mens det var Arnaud Demare, der viste sig som bedste sprinter i 2012. Forud for det vandt Niko Eeckhout, Kris Boeckmans og Wouter Weylandt spurtsejre, mens Bobbie Traksel tog en udbrudssejr i 2008. I 2007 og 2006 var henholdsvis Weylandt og Eeckhout hurtigst, hvormed de endte Jaan Kirsipuus stribe af sejre, idet esteren havde vundet de to foregående udgaver i massespurter.

 

 

 

Vejret

Efter onsdagens episke Le Samyn er der udsigt til endnu en svær dag i sadlen. Ganske vist ventes en solrig morgen, men fra middag er der 50-75% risiko for regn resten af eftermiddagen. Temperaturen ventes kun at nå 7 grader, og der vil endda være en frisk til hård vind fra syd. Det giver sidevind først på etapen og dernæst et langt stykke med modvind. Der vil være sidevind på stigningerne og medvind tilbage til Ichtegem, hvor der primært vil være sidevind på rundstrækningen. Der vil være sidemedvind frem til sidste sving og derefter sidevind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Ruten til det nye endagesløb er som sagt stort set den samme som den, der er blevet benyttet til sidste etape tidligere. Det forhold, at der nu er tale om en endagesløb, vil imidlertid ændre løbets dynamik. Nu er der ikke længere hold, der kører defensivt for at forsvare deres positioner i den samlede stilling. Tværtimod vil alle hold køre for at få det bedst mulige resultat på stregen, og det betyder, at vi kan vente et mere aggressivt løb.

 

Historien viser, at løbet som regel slutter i en massespurt, men sidste års udgave af etapen gjorde det klart, at det er muligt at splitte feltet, hvis vejrforholdene er dårlige. Denne gang er vejret værre, end det var for 12 måneder siden, og det er også værre, end det var i onsdagens Le Samyn, hvor feltet eksploderede til atomer. Ruten her er ganske ikke så selektiv, som den var til onsdagens løb, men vi forventer alligevel endnu et gradvist udskilningsløb, hvor kun de stærkeste overlever. Hverken Quick-Step, BMC eller LottoNL-Jumbo er her med en sprinter, og de vil derfor alle forsøge at skabe kaos. Forholdene er de helt rette til formålet. Vi forventer et roligt løb i modvinden frem til stigningerne, hvor vi regner med, at feltet vil eksplodere. Herfra tror vi, at det bliver et spørgsmål om ren overlevelse.

 

Set i det lys forventer vi, at det bliver et løb for des stærke klassikerryttere, der kan overleve de vanskelige forhold. Det passer perfekt til Silvan Dillier, der endelig får chancen for at køre for sig selv i en stort endagesløb. Ved at sidde med i finalen af Kuurne-Bruxelles-Kuurne viste han, at formen er i top forud for de løb, der passer ham bedst. Sammen med resten af BMC vil han prøve at gøre løbet så hårdt som muligt, og så er det op til ham at gøre forskellen på rundstrækningen. Med den nuværende form har vi stor tillid til, at Dillier kan gøre færdigt, og da han samtidig er hurtig på stregen, kan han vinde, selvom han har selskab, hvilket bestemt ikke er utænkeligt på en rundstrækning, der ikke er meget svær.

 

Umiddelbart ville Jens Debusschere være den store favorit. Belgieren er som klassikerrytter stærk i dette terræn, og med sin gode spurt kan han vel kun reelt frygte Timothy Dupont, hvis en større gruppe skal afgøre det. Vi er imidlertid lidt usikre på formen. Han styrtede i Algarve og Omloop, hvor han pådrog sin en hjernerystelse, og han var lidt på hælene i Le Samyn, hvor han aldrig var med fremme. Alligevel lykkedes det ham at blive nummer 18, så formen kan ikke være helt væk. Han har nu haft et par dage mere til at komme sig over styrtet, og da denne finale øger chancen for, at det bliver en spurt i en lille gruppe, har Debusschere meget bedre chance for at vinde, end han havde i onsdags.

 

Alle, der så Le Samyn, måtte beundre Guillaume Van Keirsbulck for hans imponerende styrke. Belgieren har virkelig draget fordel af skiftet til Wanty, og han er klar til at udfylde sin kaptajnrolle fuldt ud. Havde dette løb været afviklet i godt vejr, havde han næppe haft en chance, men nu er forholdene helt perfekte til, at han kan drage fordel af sin gode form. I et udskilningsløb har han vist, at han meget vel kan vise sig som den allerstærkeste. Hans største problem er, at finalen ikke er så hård som i onsdags, og der er en del ryttere, der er hurtigere end ham. Til gengæld er han stærk nok til at køre fra de fleste i et hårdt løb.

 

Iljo Keisse er en af de utrættelige hjælpere, der sjældent får sin egen chance, men det gjorde han i onsdags. Her var han klart en af løbets allerstærkeste, og det var kun uopmærksomhed, der kostede ham deltagelsen i det afgørende udbrud. Denne finale passer ham endda endnu bedre, idet den er fladere, og han er helt oplagt i topform. For en gangs skyld må han være Quick-Steps kaptajn, og da han også er hurtig i en spurt, har han forudsætningerne for at gøre arbejdet færdigt.

 

Lotto Soudal har ganske mange kort at spille. I tillæg til Debusschere er også en yderst formstærk Jasper De Buyst en stærk kandidat. Belgieren har tilsyneladende nået et nyt niveau i år, hvor han har klatret fremragende i Ruta del Sol og været helt fremme i de belgiske løb. Han sad også med i finalen i onsdags i Le Samyn, men han blev slået ud af kulden. Kan han undgå det denne gang, er han stærk nok til at være med i et hårdt løb, og han er hurtig nok til at gøre det færdigt på stregen.

 

Det samme er Bert Van Lerberghe. Belgieren er kendt som sprinter, men i både Omloop og Le Samyn viste han, at han nu er blevet stærk nok til at spille en rolle i de hårde endagesløb også. Han løb lidt tør for kræfter i finalen i onsdags, men han var trods alt stadig med i forfølgergruppen lige til det sidste. Denne gang er finalen lettere, og dermed er der større chance for, at han kan drage fordel af sin gode spurt.

 

Wanty har et fantastisk stærkt hold og kan meget vel ende i en situation, hvor de sidder i overtal i finalen. Van Keirsbulck er helt indlysende deres stærkeste mand, men også Frederik Backaert er i storform. Normalt vil Pieter Vanspeybrouck også være med helt fremme, og det samme vil en yderst formstærk Yoann Offredo. Vanspeybrouck vil være klar til at tage kampen op i en spurt i en lille gruppe, mens Offredo, Backaert og Van Keirsbulck kan angribe på skift. Bliver det en større gruppe, der skal spurte, kan holdet satse på Andrea Pasuqalon, der er en ganske holdbar sprinter.

 

Veranclassic har Roy Jans til en spurt. Der er en vis sandsynlighed for, at løbet bliver en anelse for hårdt for den belgiske sprinter, men han har en bedre chance for at sidde med, end han havde i onsdags. Alternativt kan man satse på Kevyn Ista, der viste storform for et par uger siden, men har været lidt skuffende i Belgien. Han er imidlertid hurtig nok til at vinde i en mindre gruppe.

 

Timothy Dupont er måske feltets allerhurtigste mand, men belgieren er slet ikke i den form, han var, da han vandt denne etape sidste år. Normalt ville løbet være perfekt for ham, men vi frygter, at han denne gang ikke kan sidde med. Til gengæld vil han være den helt store favorit, hvis en større gruppe skal spurte om sejren. Også Alexander Porsev vil være blandt favoritterne i en spurt i en større gruppe.

 

BMC har et meget stærkt hold og bør sidde med flere kort i finalen. Dillier er deres bedste mand, men også Martin Elmiger kan komme i spil. Schweizeren er skræddersyet til et hårdt løb og er også hurtig i en spurt. Desværre ha han ikke vist sin bedste form, og vi er usikre på, om han er stærk nok til at vinde. Også Floris Gerts, Joey Rosskopf og Loic Vliegen burde komme langt for BMC, men de er ikke helt så hurtige i en spurt.

 

Endelig vil vi pege på Daniel Hoelgaard og Hugo Hofstetter. Begge er ganske hurtige i en spurt og har vist god form for nylig. Hoelgaard spurtede fornemt i Ruta del Sol, og det samme gjorde Hofstetter, der endda også sad med langt fremme i onsdagens hårde løb. Der er en mulighed for, at de begge kan sidde med her og så drage fordel af deres gode spurt.

 

***** Silvan Dillier

**** Jens Debusschere, Guillaume Van Keirsbulck

*** Iljo Keisse, Jasper De Buyst, Bert Van Lerberghe, Yoann Offredo

** Frederik Backaert, Pieter Vanspeybrouck, Roy Jans, Kevin Ista, Andrea Pasqualon, Timothy Dupont, Daniel Hoelgaard, Hugo Hofstetter, Alexander Porsev

* Jonas Van Genechten, Floris Gerts, Joey Rosskopf, Maxime Vantomme, Anthony Delaplace, Leigh Howardm Aidis Kruopis, Lorrenzo Manzin, Victor Campenaerts, Jos van Emden, Olivier Pardini, Amund Grøndahl Jansen, Loic Vliegen, Jesper Asselman, Maximilian Schachmann, Frederik Frison, Tim Declercq, Remy Cavagna, Jelle Mannaerts

 

Danskerne

Lasse Norman stiller til start for Aqua Blue Sport. I et løb, der ventes at blive hårdt og selektivt bør han kunne køre sin egen chance efter at have vist god form i Oman.

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk