Optakt: E3 Harelbeke

Fredagens E3 Harelbeke er en af årets største semi-klassikere, men er samtidig et løb, som ikke kan stå alene. Løbet, der kørtes første gang tilbage 1958, kan nemlig ikke undgå at blive set og tolket med henblik på Flandern Rundt. E3 Harelbeke vil altid være lillebror.

I stedet for at hvile i sig selv - i visheden om, at E3 Harelbeke repræsenterer det muligvis mest spændende endagsløb lige efter Paris-Roubaix og Flandern Rundt - ter arrangørerne sig som det sidstfødte barn i en søskendeflok. Man provokerer og larmer ved middagsbordet. Man tiltrækker sig opmærksomhed ved at skeje ud; man spilder bevidst saftevandet og afbryder de andre søskendes historier. Dette manifesterer sig hvert år i chokkampagner, hvis intention er at skabe opmærksomhed. I årets kampagne blev der spillet på Peter Sagans dybt forkastelige handlinger fra sejrsceremonien i 2013. Efter en forståelig og rimelig modrespons trak arrangørerne i land og tog afstand fra kampagnen, men da var det for sent.

E3 Harelbekes arrangører synes altså plaget af et lillebrorsyndrom. Som det yngste barn - en efterfølger til en meget dygtigere, fornuftigere og smukkere storesøster - kan jeg kun relatere. Jeg gjorde det samme. Men jeg er nu blevet ældre og har lært at leve med, at nok er jeg knap så intelligent som min kære søster, men at jeg kan noget andet, og har andre kvaliteter. Fordi der er færre forventninger til os, kan vi små søskende udfolde os i visheden om, at der ligger et mindre pres på vores skuldre. Det betyder, vi kan tage flere chancer og begå flere fejl. Det at være lillebror til Belgiens store klassiker, er altså ikke nogen dårlig ting, men det mangler arrangørerne desværre at indse. Det kommer nok, når løbet bliver lidt ældre.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

At E3 Harelbeke er et vigtigt løb, fremgår af sejslisten og startlisten. Selvom vi ikke får æren af Tom Boonen - der med sine fem sejre har vundet E3 Harelbeke oftere end nogen anden - så er alle de andre brostensprofiler til start. De seneste 10 år er vinderen af E3 Harelbeke ofte senere gået hen og vundet Flandern Rundt, og i reglen er det de præcist samme ryttere, der sidder med fremme i de to løbs finaler.   

Ruten

Trods E3 Harelbeke for tiden gennemgår sin pubertet, med alt hvad dertil følger af usikkerhed og bumser, kan vi andre sagtens nyde løbets virilitet og gåpåmod. Selvom det ydre lag måske er plaget af en dårlig lagt make-up og nogle tvivlsomme modemæssige beslutninger, så kan vi andre sagtens se det smukke løb, der gemmer sig under overfladen.

E3 Harelbeke er måske det endagsløb, som i sin opbygning minder mest om Flandern Rundt. Mere behøver man faktisk ikke sige, men det vil vi naturligvis gøre alligevel. Med sine 214 km er E3 Harelbeke selvfølgelig meget kortere end Flandern Rundt. Det køres selvsagt i samme område som Flandern Rundt, men er meget mere intenst og på nogle måder endnu hårdere. De hidsige ’hellingen’ kommer konstant og rytterne får meget få pauser. Løbet besøger langt de fleste af de klassiske stigninger, og resultatet er altid en lang, udmarvende finale, hvor den stærkeste som oftest vinder.

E3 Harelbeke er centreret rundt om byen Harelbeke, hvorfra rytterne føres rundt omkring i det omkringliggende landskab. Årets rute er et par kilometer længere end i fjor, men antallet af stigninger er uændret; forskellen beror i, at løbets målstreg nu ligger et nyt sted. De få kilometers ekstra flad vej i Harelbeke burde ikke få den store betydning; E3 Harelbeke er et så hårdt løb, at der vil være sket alvorlig spredning forinden.

Ruten er grundlæggende den samme som i de tidligere år, hvorfor vi kan forvente, at løbet vil udfolde sig på nogenlunde samme måde. Fra Harelbeke føres rytterne øst mod de belgiske Ardenner, men løbets første knap 100 kilometer er relativt flade, med kun et par hellingen undervejs. Efter omkring 115 kilometer begynder de sande strabadser med La Houppe (3,4 km, 3.3 %), hvor positionskampen vil bygynde og hvorfra morgenudbruddets forspring vil begynde at mindskes. Dernæst følger Berg Stene (1,6 km, 7,3 %) med 106 kilometer til mål, brostenspassagen Varentstraat, Boignesberg (2,2 km, 5,8 %), der efterfølges af Eikenberg (1,2 km, 5,5 %). Eikenberg er den hårdeste af disse stigninger, og skulle favoritterne prøve sig af i dette stadie af løbet vil det være her.

Med godt 88 kilometer til mål kommer Taaienberg, en kort (0,65km) men meget stejl stigning, hvor den første seriøse acceleration plejer at ske, men desværre er de efterfølgende kilometer temmelig flade, hvorfor der sikkert vil ske en regruppering mellem Taaienberg og Konkteberg (1,5 km, 5,3%) med 72 kilometer til mål. Konkteberg efterfølges af en række hårde stigninger, hvor favoritgruppen vil blive yderligere splittet inden løbets virkelige finale.

Løbets umiddelbare finale nås med godt 46 kilometer til mål, når feltet rammer Kapelberg (0,9 km, 4 %). Kapelberg er ikke nogen synderlig udfordring, men følges op af løbets to forventede nøglestigninger: Paterberg (0,7 km, 12 %),  og Oude Kwaremont (2,2 km, 4.2 %). Her vil løbets afgørende udskilning ske, akkurat som det oftest er tilfældet i Flandern Rundt. De to stigninger er vidt forskellige - den ene er kort og stejl, den anden lang og udmarvende. De lettere ryttere vil sikkert foretrække Paterberg, mens ryttere som Fabian Cancellara plejer at foretrække angreb på Oude Kwaremont.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Efter Oude Kwaremont følger 37 relativt flade kilometer ind til Harelbeke, og hvor kun en håndfuld ryttere vil være i spil til sejren. Der er i ruten indlejret en række udfordringer ind mod målstregen, men den afgørende udskilning vil ske før, og det, som typisk vil ske er, at en enkelt rytter eller en meget lille gruppe, vil kæmpe om sejren. Det bliver hårdt, intenst og skønt. Som altid skal man ønske sig regn, men ruten i E3 Harelbeke er så hård, at det slet ikke er nødvendigt. 

Favoritterne

E3 Harelbeke synes mere åbent end tidligere år, særligt fordi der kan stilles spørgsmålstegn ved selv de mest oplagte i favoritfeltet. Tre navner skiller sig dog ud: Fabian Cancellara (Trek Factory Racing), Sep Vanmarcke (Lotto-Jumbo) og Peter Sagan (Tinkoff-Saxo).

Mange vil regne drønstærke Vanmarcke, som det mest oplagte bud. Belgieren er nu i en god cykelalder, har rigelig med erfaring og formen virker fantastisk. Alligevel er der det problem, at Varmarcke simpelthen ikke vinder ret mange løb. Omvendt er E3 Harelbeke et ret simpelt løb, hvor det som oftest bare handler om at være den stærkeste, hvorfor Vanmarckes sagtens kan tænkes at vinde. E3 Harelbeke er nok det løb på kalenderen, der passer ham bedst.

Med tre sejre ved Fabian Cancellara om nogen, hvordan E3 Harelbeke skal køres. Modsat tidligere i schweizerens karriere, så er det dog svært at forestille sig, at Cancellara simpelthen sætter resten af feltet og hamrer sejren hjem efter Oude-Kwaremont. For Cancellara vil det optimale nok være at komme hjem med en rytter som Vanmarcke, men selv i en sådan situation er en sejr langt fra sikker.

Peter Sagan er den af favoritterne med flest taktiske muligheder, simpelthen fordi han er så hurtig. Men Sagan har ikke haft nogen speciel god sæson - det er kun blevet til en enkelt etapesejr - og kan være mærket af holdets interne stridigheder. Men Tinkoff-Saxo plejer at vågne op på denne tid af året, og bag sig har Sagan nu bedre støtte end hidtil i sin karriere i form af særligt Matti Breschel, hvis form synes god og opadgående. Sagan er forsvarende mester og det er langt fra usandsynligt, at slovakken kan sejre igen. 

På trods af at Tom Boonen må melde afbud, så er der dog ingen tvivl om, at Etixx-QuickStep vil sidde talstærkt i finalen. Omvendt ved vi fra årets Omloop Het Nieuwsblad også, at det belgiske hold ofte er temmelig dårligt til at forvalte talmæssige overtal. Niki Terpstra er holdets største profil, men også Zdenek Stybar og Stijn Vandenbergh har vist fremragende form. I denne trekløver fremstår Stybar som det måske bedste bud, men i det hele taget fremstår Etixx-QuickStep som et hold, som muligvis vil gøre det bedre i Paris-Roubaix end i de flamske klassikkere.

Ellers bør man holde øje med Greg Van Avermaet, som synes at have nået et fantastisk topniveau, der dog endnu ikke har manifesteret sig i de store sejre, som belgierens mange kræfter og kvaliteter ellers burde være i stand til at skaffe sig. Van Avermaet bakkes op af et stærkt mandskab - selv uden Phillipe Gilbert - og hvor Daniel Oss også ligner et seriøst vinderbud efter sin (i sidste ende ufrugtbare men flotte) kørsel i Milano-San Remo.

Samtidig skal det fremhæves, at Team Sky i Geraint Thomas og Ian Stannard har to stærke bud. Geraint Thomas er et af feltets mest interessante ryttere - han kan simpelthen lidt af det hele. Tidligere på året vandt Thomas Volta ao Algarve og gjorde en fin figur i Paris-Nice. Men Geraint Thomas kan mere end klatre og køre flotte tidskørsler; han er også glimrende på brosten, og kørte sidste år på podiet i E3 Harelbeke. Selvom Thomas er det mest prominente navn, så var det Ian Stannard, som på kløgtig vis formåede at baske hele Etixx-QuickStep-holdet i Omloop Het Nieuwsblad, i hvad der må betragtes som årets hidtil mest fascinerende finale. Tidligere har Team Sky været kritiseret for, at have masser af kræfter men mindre hjerne, men denne sejr gav indikationer på, at det engelske hold synes at have udviklet den taktiske snilde, det ofte tager at vinde denne slags løb, og det kan være dette der gør, at Thomas skifter en tredjeplads ud med en førsteplads.

Ser vi på de mere perifere favoritter, så kommer man ikke uden om tyske Johan Degenkolb (Gian-Alpecin), der i søndags sejrede i Milano-San Remo. Degenkolb er dog langt fra ’bare’ en sprinter. Tyskeren er stærk og let på stejle stigninger, og hvis han sidder med i finalen, bliver han svær at hamle op med, selv for hurtige folk som Sagan. Alligevel virker det mest oplagt, at Degenkolb satser på søndagens Gent-Wevelgem, der er ham skræddersyet. Modsat Degenkolb har en mand som Lars Boom (Astana) ingen grund til at spare på kræfterne. Hollænderens synes på vej i god form, og viste nydelige takter i Dwaars Door Vlaanderen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

På de yderste mandater kan man fremhæve folk som Sebastian Langeveld (Cannondale-Garmin), Sylvain Chavanel (IAM Cycling), Jurgen Roelandts (Lotto-Soudal) og intet ville gøre os lykkeligere, end hvis Filippo Pozzatos (Lampre-Merida) smukke hårlokker atter kom først over målstregen i Harelbeke, men disse ryttere må betragtes som store outsidere. Det samme må norske Alexander Kristoff (Katusha) der, som Degenkolb, helt sikkert har styrken til at køre i top-10 fredag, men som umiddelbart ville gøre klogt i at spare på kræfterne til Gent-Wevelgem.

Der er tre danskere på startlisten, nemlig Matti Breschel og Michael Mørkøv (Tinkoff-Saxo) samt Lasse Norman Hansen (Cannondale-Garmin). Blandt disse er Breschel det eneste seriøse håb, men meget vil afhænge af, hvordan holdet vælger at spille sit Sagan-kort, men det er værd at bemærke, at Breschels bedste sæsoner typisk er kommet, når han har kørt i skyggen af en stærk kaptajn.

Favoritvurdering

*****: Sep Vanmarcke

 ****: Peter Sagan, Fabian Cancellara

***: Geraint Thomas, Greg Van Avermaet, Niki Terpstra, Zdenek Stybar

**: John Degenkolb,  Daniel Oss, Ian Stannard, Lars Boom
*: Alexander Kristoff, Sebastian Langeveld, Jurgen Roelandts, Filippo Pozzato, Stijn Vandenbergh, Sylvain Chavanel, Matti Breschel