Optakt: Eneco Tour 2016

Eneco Tour har sin rod i Ronde van Nederland. Med indførslen af ProTouren blev denne hollandske rundtur udbygget; en større konstruktion blev skabt, og Eneco Tour er nu et fælles hollandsk-belgisk foretagende.

I de første mange år blev konstruktionen hånet. Løbet fik sågar kælenavnet ’Tour de Sprint’, hvilket henviste til, ja, at langt de fleste etaper blev vundet i massespurter. Faktisk var det et drønkedeligt etapeløb. Klassementet blev i stor del bestemt af løbets lange enkeltstart og kongeetaperne blev aldrig synderligt royale.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det har ændret sig. De seneste vindere hedder Tim Wellens (2014-5) og Zdenek Stybar (2013). Det er altså yderste aggressive ryttertyper uden deres spidskompetencer på enkeltstartscyklen. Det kan forklares med, at Eneco Tour nu langt om længe har fået udviklet en formel, der giver interessant cykelløb.

Her er formlen: start med nogle lette sprinteretaper afbrudt af nogle kortere tidskørsler. Derefter afsluttes løbet med en serie af etaper, der bygger på nordlige klassikere som Liege-Bastogne-Liege, Amstel Gold Race og Flandern Rundt. Hvis vejret samtidig er dårligt, plejer det at give udskilning og særdeles spændende cykelløb. Resultat er, at Eneco Tour faktisk er gået hen og blevet en af efterårets store højdepunkter; et lille stykke af foråret i efteråret, på den gode måde.

I år er feltet muligvis stærkere end nogensinde. Det kan forklares relativt let. Det sene VM i Qatar har rykket rundt på kalenderen og dermed profilernes løbskalendere. Eneco Tour køres ikke sideløbende med nogle andre storløb og udgør samtidig en god optakt til VM. Af samme grund er alle verdens topsprintere til start. Det samme er enkeltstartsspecialisterne. Brostensspecialisterne er her alle. Verdens fremmeste allroundere er her alle. Feltet er formidabelt.

Her er problemet. Ruten er på papiret en anelse lettere end de seneste udgaver. Som danskere er yderst bevist om så hærges Europa samtidig af skønt sensommerligt vejr i september. Vejrudsigten under Eneco Tour lover sol og varmt vejr - intet skybrud i denne omgang, hvilket ikke tiltaler ryttertyper som Tim Wellens.  Samtidig kan et stærkt felt faktisk være et problem i et løb som Eneco Tour, da det kan ende i et mere lukket, taktisk løb, hvor det kan være svært at lave den store udskilning. Løb som Eneco Tour (og Danmark Rundt) bliver oftest mere seværdige, hvis der er stor forskel i rytternes niveau.

Så ja, man kan frygte at Eneco Tour bliver knap så sjovt som de seneste 3-4 år. Men det er ok. VM afholdes ikke i Qatar hvert år og alt vil være tilbage ved det normale. Til gængæld kan vi se frem til at nyde et stjernespækket felt af formstærke profiler kæmpe i varieret terræn, ikke mindst på Flanderns hårde brostensbakker.

Ruten

Eneco Tour starter med en flad etape med start og mål i Bolsward, der ligger i det nordvestlige Holland. Tanken er, at skabe mulighed for sidevindskørsel langs kysten, men det bliver formentlig en massespurt.

Dagen efter følger en kort enkeltstart i Breda på 9,6 kilometer. Enkeltstarten er flad og med relativt få sving og burde derfor tiltale de kraftfulde specialister. Breda ligger i det sydvestlige Holland og er, i øvrigt, ret pæn. Med tanke på, at Eneco Tour oftest vindes med få sekunder, så er dagens etape ikke uden betydning.

Fra tredje etape bevæger vi os ind i Belgien. Der er tale om endnu en flad sag fra Blankenberge til Ardooie. Feltet føres atter op mod den belgiske vestkyst, hvor der atter skabes mulighed for sidevindskørsel. Det er dog kun i starten af etapen, at der køres langs kysten, så forvent endnu en massespurt.

Fjerde etape bliver en sjov etape. Etapen køres fra Aalter til St-Pieters-Leeuw, hvor sidstnævnte ligger lige syd for Bruxelles. Kort sagt kan etapen beskrives som en version af semiklassikeren Brabantse Pijl, særligt i sin brug af stigningen Alsemberg. Det bliver dermed den første kuperede etape af Eneco Tour; finalen er faktisk rimelig hård. Indenfor de sidste cirka 60 kilometer bliver feltet ført ind på en omgang, der skal passeres to gange, og som indeholder tre stigninger kort efter hinanden, først Drasop (1200 m, 5,5 %), så Alsemberg (1200 m, 4 %) og til sidst Bruine Pot (900 m, 8,2 %), der hver altså skal forceres to gange. På sidste omgang rammes disse stigninger med henholdsvis 26, 19 og 13 kilometer til mål, hvorfor der er god mulighed for at skabe en hård finale.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Dagen efter venter endnu en nøgleetape, da holdtidskørslen vender tilbage til Eneco Tour. Ruten er relativt lang - 20,9 km - og køres i og omkring Sittard-Geleen, der ligger tæt ved Maastricht i det sydlige Holland.

Sjette etape køres stadig omkring Maastricht, også kendt som den kuperede del af Holland. Dette er med andre ord Amstel Gold Race-etapen af Eneco Tour. Årets udgave er dog ikke speciel hård. Etapen fra Riemst til Lanekan er 197 km lang og finalen indledes med godt 69 km til mål. Herefter skal feltet forcere fem stigninger af forskellig sværhedsgrad, men det er svært at forestille sig, at der vil ske den store udskilning. Den sidste stigning, Muizenberg (650 m, 6.6 %), nås med 18 kilometer til mål. Forvent en decimeret massespurt.

Syvende og sidste etape er kongeetapen. I denne omgang er det ’Flandern Rundt-etapen’, der har mål på den berygtede Muur van Geraardsbergen. Som i fjor er der hele 17 stigninger på programmet. Finalen centreres på en hård omgang, der skal køres tre gange og indeholder de velkendte stigninger Bosberg (1000 m, 6 %), Onkerzelestraat 1500 m, 3 %), Denderroodberg (700 m, 8 %) og til sidst Muur van Geraardsbergen (600 m, 7,6 %).

Brostensetapen har sjældent været udslagsgivende, men i et år hvor der er færre stigninger på programmet, må man forvente lidt mere kørelyst. Kort sagt kan man sige, at årets Liege-Bastogne-Liege-etape er blevet erstattet af en holdtidskørsel. Ruten er altså umiddelbart en smule mindre hård.

Favoritterne

Vinderen af Eneco Tour vil være en allrounder. Lad os tælle måderne, hvorpå han skal være allrounder. Han skal kunne køre en god enkeltstart og have et stærkt hold, der kan være konkurrencedygtig på holdtidskørslen. Samtidig skal han kunne gøre sig i bakket, Ardenner-agtigt terræn. Årets kongeetape må betragtes som ’brostensetapen’, så han skal samtidig kunne mestre de hårde brostensstigninger. Hvis han samtidig kan sikre sig bonussekunder i massespurterne, er det en fordel.

De sidste to år har Tim Wellens (Lotto Soudal) vundet flotte, imponerende sejre. Wellens er et af feltets mest alsidige, skønne ryttere, der kan lidt af hvert. Hans sejre har fællestræk: oftest er vejret ekstremt dårligt, hvilken belgieren har udnyttet til at iscenesætte lange, intensive angreb, hvor han kommer alene hjem. Frontgruppen ser ham simpelthen aldrig igen. Det har været tilfældet i årets Tour de Pologne samt de to sejre i Eneco Tour. Hollænderen giver simpelthen aldrig op. Han besidder et fightergen, der gør sammenligninger med Jens Voigt helt rimelige.

Når det så er sagt, så plejer Wellens at få problemer, når han skal dyste med verdensklassemodstand. Wellens besidder uovertruffent fightermod, men mangler nogle spidskompetencer, når han skal kæmpe mod de allerstørste profiler. Wellens kan det hele, men i dette felt, mod så mange stjerner, kommer han formentlig til kort.

Wellens skal alene afsted, ikke mindst fordi Lotto Soudal ikke vil være favoritter på holdtidskørslen. Årets to største favoritter har de spidskompetencer, som Wellens mangler. Her taler vi naturligvis om årets to store duellanter: verdensmesteren Peter Sagan (Tinkoff) og den olympiske mester Greg Van Avermaet (BMC).

Hvor Wellens er den store angriber, så så er Greg Van Avermaet (BMC) feltets mest kløgtige rytter. Van Avermaet kan alt, men han største styrke er hans timing. Få, hvis nogen, forstår bedre at spare på sine kræfter. Van Avermaet forstår altid at lave det helt rigtige ryk på det helt rigtige tidspunkt. Selvom Van Avermaet hverken er feltets stærkeste eller hurtigste rytter, så er han en født vinder med et bredt arsenal af våben, som han formår at formidle bedre end nogen anden. Han har i år haft sin bedste sæson nogensinde; det er blevet til storsejre i, OL-linjeløbet, en etapesejr i Tour de France, Grand Prix Cycliste de Montreal samt Tirreno - Adriatico, de to sidste foran Peter Sagan.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Peter Sagan er også i skøn form og har gang i en formidabel flot sæson og alle er bekendte med slovakkens fortræffeligheder. I lige kamp mod Van Avermaet har Sagan flere fordele, ikke mindst en hurtig spurt på flad vej, at han er en anelse hurtigere på enkeltstarterne. Når undertegnede i stedet peger på Van Avermaet som favorit, så baserer det sig mest af alt på, at BMC kommer til Eneco Tour med et modbydeligt stærkt hold til holdtidskørslen, hvor motorer som Dennis Rohan, Daniel Oss, Manuel Quinziato og Taylor Phinney gør dem til storfavoritter. Samtidig er sprinterfeltet så stærkt, at Sagan ikke kan forventes at vinde ret mange bonussekunder inden de kuperede etaper mod slutningen af løbet. Alt tyder altså på, at Van Avermaet kan køre afventende, hvilket er en meget farlig situation. Rohan Dennis, der varmer op til VM i enkeltstart, kan også tænkes at vinde samlet. Australieren er en dygtig klatrer og det er overvejende sandsynligt at han vil bære førertrøjen efter holdtidskørslen. Usikkerhedsmomentet ligger mest i, om BMC tør satse på, at Dennis kan komme med over brostene på sidste etape.

Under disse storfavoritter vil vi fremhæve formstærke Tony Gallopin (Lotto Soudal) og Tom Dumoulin (Giant - Alpecin). Begge kommer til Eneco Tour efter topplaceringer i Tour of Britain. Hvor Dumoulin er favorit på enkeltstarten, så består Gallopins favoritværdis styrke: med Gallopin, Wellens og Tiesj Benoot har Lotto Soudal en farlig trehovedet drage, der virkelig kan sætte de andre profiler under pres.

Blandt de store outsidere vil vi særligt fremhæve alsidige enkeltstartsspecialister som Lars Boom (Astana), Tony Martin (Etixx - Quick Step) og Ion Izagirre (Movistar). Hvor Izagirre har gang i sin bedste sæson nogensinde, så er Boom ikke længere den rytter, han har været, men hollænderen plejer at gøre det godt i Eneco Tour. Tony Martin har ikke haft sin bedste sæson, men tyskeren synes på vej til storform inden VM. Etixx - Quick Steps bedste bud på papiret er i virkeligheden Bob Jungels Zdenek Stybar, men for begge er formen lidt et spørgsmålstegn.

Længere nede på favoritstigen finder vi ryttere som Wilco Kelderman (Team LottoNL - Jumbo),

Nathan Haas (Dimension Data), Tom Jelte Slagter (Cannondale-Drapac Pro Cycling Team), Michael Matthews (ORICA-BikeExchange), Michael Valgren (Tinkoff), Fabio Felline (Trek - Segafredo), og Sep Vanmarcke (Team LottoNL - Jumbo). I alle tilfælde er der dog tale om ryttere, som ‘mangler’ et eller andet, være det styrke på brosten, enkeltstartsevner eller hurtighed. Undtagelsen er den skørt alsidige Fabio Felline, der kan alt på en cykel - spurte, enkeltstart, bakker og bjerge - men som blot ikke er helt dygtig nok til nogle af delene.

Med danske øjne bliver det et interessant løb. Der er x danskere til start, nemlig Lars Bak (Lotto Soudal), Michael Valgren (Tinkoff), Søren Kragh Andersen (Team Giant Alpecin), Michael Mørkøv (Katusha), Matti Breschel (Cannondale-Drapac Pro Cycling Team) og Chris Juul-Jensen (ORICA-BikeExchange). Flere af danskerne er gode bud på placeringerne. I form vil Vangren være et godt bud på en top-10 placering, da han netop er en allrounder, men Sagans tilstedeværelse er en hæmsko. For Kragh Andersen bliver løbet et godt pejlemærke; danskeren kan gøre sig på alle løbets udfordringer, men styrken er der næppe helt endnu.   

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Greg Van Avermaet

****: Peter Sagan, Tom Dumoulin

***: Ion Izagirre, Rohan Dennis

**: Zdenek Stybar, Tiesj Benoot, Lars Boom, Tim Wellens, Tony Gallopin

*: Tony Martin, Fabio Felline, Wilco Kelderman, Bob Jungels, Tom-Jelte Slagter