Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Etape 2a og 2b af Circuit Cycliste Sarthe

Optakt: Etape 2a og 2b af Circuit Cycliste Sarthe

05. april 2017 15:27Foto: Unipublic / Graham Watson

Et slemt regnvejr i finalen betød, at 1. etape skabte langt større tidsforskelle end ventet, og blandt ande en af løbets forhåndsfavoritter, Laurent Pichon, mistede sekunder på de våde veje. De fleste slap imidlertid helskindede igennem og satser nu på også at overleve onsdagens flade morgenetape, inden det gælder den første seriøse styrkeprøve på den vanligvis helt afgørende enkeltstart i Angers.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Etape 2a

Andendagen byder som altid på to halvetaper. Om morgenen skal man ud på 99,8 km, der bringer feltet fra Ligne til den velkendte afslutning i Angers, der forekommer hvert år. Stort set hele dagen går det mod øst gennem helt fladt terræn. De eneste højdepunkter er dagens indlagte spurt, der kommer efter 20,7 km, og en lille stigning 27,1 km senere. Efter 81,2 km krydses målstregen for første gang, og derefter afsluttes etapen med tre omgange på en 6,2 km lang rundstrækning. Den indeholder en ganske lille bakke og dernæst en nedkørsel, inden det flader ud på den sidste kilometer. Rundstrækningen er imidlertid ganske teknisk med flere sving, men det sidste skarpt sving kommer med ca. 1 km til mål, hvorefter der er en blød kurve bare 200 m fra stregen.

 

De seneste vindere af morgenetapen til Angers er Bryan Coquard (2016), Anthony Roux (2015), der snød sprinterne med en sjælden udbrudssejr, Jonas Ahlstrand (2014), Nacer Bouhanni (2013), Michel Kreder (2012 og 2011), Anthony Ravard (2010), David Le Lay (2009), der også snød sprinterne med et angreb), Samuel Dumoulin (2008), Paride Grillo (2007 og 2006), Andy Flickinger (2005), Yuriy Krivtsov (2003), der også havde helt med et angreb, Massimo Strazzer (2002) og Jaan Kirsipuu (2001). Sidste år vandt Mark Cavendish en Tour de France-etape i byen, nøjagtigt som Tom Boonen gjorde i 2004.

 

 

Læs også
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

 

 

 

Etape 2b

Som altid gælder det onsdag eftermiddag løbets måske vigtigste etape, den klassiske enkeltstart i Angers. I år er ruten forkortet, idet den vanlige 6,8 lange rute, der har været benyttet i adskillige år, er blevet modificeret. I alt skal der tilbagelægges 6,6 km, der næsten er helt flade, selvom der er en lille bakke med efterfølgende nedkørsel midtvejs. Ruten er samtidig ganske teknisk.

 

De seneste vindere af enkeltstarten i Angers er Anton Vorobyev (2016), Adriano Malori (2015), Alex Dowsett (2014), Luke Durbridge (2013 og 2012), Daniele Bennati (2011), Tiago Machado (2010), Jimmy Engoulvent (2009), Christian Vande Velde (2008), Andreas Klöden (2007), Ivan Basso (2006), Florent Brard (2005), Sylvain Chavenel (2003) samt Jean Nuttli (2002).

 

 

Vejret

Et uventet regnvejr fik afgørende betydning på dagens etape, men onsdag bør der ikke komme tilsvarende overraskelser. Der ventes en overskyet morgen, men rytterne burde får flot solskin til enkeltstarten, hvor temperaturen vil nå 17 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver sidemodvind på det mest af morgenens halvetape. Det gælder også på rundstrækningen, hvor man drejer ind i modvind på den korte opløbsstrækning.

 

Favoritterne

Etape 2a

De våde veje gjorde det til en kaotisk spurt på 1. etape, og top 10 blev således domineret af klassementsryttere og puncheurs, mens de fleste af forhåndsfavoritterne blev fanget længere tilbage. På etape 2a bør der imidlertid ikke være de samme udfordringer, og her kan vi vente, at de mange sprintere vil være opsatte på revanche.

 

Morgenetapen slutter næsten altid i en massespurt, og det vil være en stor overraskelse, hvis det skulle gå anderledes i år. Sprinterne ved, at de ingen chance har på enkeltstarten eller torsdagens kongeetape, og derfor er der masser af interesse i at jagte, specielt fordi de fleste missede chancen i dag. Kun vinden synes at kunne forhindre de hurtige folk i at komme til fadet, men den synes ikke at blive stærk nok til at skabe splittelse. I dag tog Direct Energie hovedparten af ansvaret, og da de onsdag vil få hjælp af Veranclassic, bør det hele blive samlet til en massespurt.

 

Her vil vi igen pege på Bryan Coquard som manden, der skal slås. I dag gik det helt galt for franskmanden, der kun blev nummer 13, men det var ikke svært at forudsige, at han kunne få problemer, hvis det blev vådt. Således er han ikke en mester i at positionere sig og næppe særlig risikovillig så tæt på Amstel Gold Race. Derfor blev han fanget for langt tilbage, men i morgen er han bedre stillet på de tørre veje. Finalen er mindre teknisk, og dermed bliver det i højere grad et spørgsmål om topfart. Coquard er løbets hurtigste mand og har Angelo Tulik til at holde sig fremme. Derfor tror vi på, at franskmanden får sin revanche.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

I dag gik det hele galt for Androni, der mistede begge deres sprintere, Andrea Palini og Matteo Malucelli. Det lykkedes Andrea Vendrame at redde dagen ved at spurte sig til en tredjeplads, men i morgen må de to hurtigste være opsatte på revanche. Igen er det et åbent spørgsmål, hvem der satses på, men begge er hurtige nok til at vinde. Det har Palini vist mange gange på højt niveau, og Malucelli har i år flere gag været ved at slå Elia Viviani. Specielt Palini er samtidig god til at positionere sig, og da de er del af et fremragende sprinterhold, har de gode muligheder for at vinde.

 

Heller ikke Kenny Dehaes havde meget held på dagens etape, men også belgieren bør have bedre chancer på en kortere etape på tørre veje. Først og fremmest kan han drage fordel af, at han har Danilo Napolitano til at køre lead-out, og det er en kæmpe fordel. Derudover har Dehaes før slået Coquard og vundet spurter på dette niveau. Formen er stadig ikke i top, men på en let etape som denne betyder det mindre.

 

Med sejren i dag fortsatte Justin Jules sin fantastiske sæson, der allerede har givet sejr i Tour La Provence og Tour de Normandie. I dag drog han imidlertid fordel af de våde veje og den tekniske finale, idet han altid excellerer under vanskelige forhold. I morgen er finalen mere enkel, og det kan gøre det vanskeligt at gentage sejren, selvom det bestemt ikke er umuligt for belgieren, der er sprængfyldt med selvtillid.

 

Clement Venturini var en af de få sprintere, der faktisk kunne holde sig fremme i dagens finale, men det lykkedes ham ikke at spurte med om sejren. Han har imidlertid vist, at han er et af feltets store sprintertalenter, og at han er god til at positionere sig. Han har Julien Simon til at køre lead-out og har farten til at vinde, hvis tingene flasker sig.

 

Det samme har Daniele Bennati, der i dag blev nummer 11, selvom han næppe har taget mange chancer i den regnvåde finale. Det indikerer, at han er velkørende, og når han er i god position, er han en af de allerhurtigste i dette felt. Det viste han sidste år i Vueltaen, og han er uden tvivl i stand til at vinde en etape i dette løb. Holdet kan også satse på Carlos Barbero , men vi tvivler på, at han er hurtig nok i en flad finale.

 

I dag faldt Lorrenzo Manzin også fra i finalen, men han bør være i spil i morgen. Efter en svær 2016-sæson viste han fremgang efter Vueltaen, og da han har Kevin Reza og Arthur Vichot til at køre sig frem, har han et af de bedste lead-outs.

 

Endelig vil vi pege på Leigh Howard og Raymond Kreder. Begge har de før vundet spurter på dette niveau, og selvom de ikke er helt så hurtige længere, er de stadig konkurrencedygtige på dette niveau. Desværre er de begge handicappet af ikke at have det bedste tog, og det kan gøre det svært.

 

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Andrea Palini, Matteo Malucelli

Outsidere: Kenny Dehaes, Justin Jules, Clement Venturini

Jokers: Daniele Bennati, Lorrenzo Manzin Leigh Howard, Raymond Kreder, Carlos Barbero

 

Etape 2b

Efter morgenetapen gælder det det første klassementsslag. Ruten til årets enkeltstart er ganske vist modificeret en anelse, men der er fortsat tale om en relativt teknisk sag, der stort set er helt flad. Dermed er der tale om en etape for specialisterne, men de mange sving gør og den korte distance gør, at man ofte ser sprintere og eksplosive puncheurs gøre det godt på etaper som denne.

 

Læs også
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

 

Alligevel er det en af feltets ypperste specialister, der er den store favorit. Spanieren er sammen med holdkammeraten Alex Dowsett klart løbets bedste enkeltstartsrytter, og det vil være en overraskelse, hvis VM-bronzevinderen ikke vinder den 6,6 km lange kamp mod uret i Angers. Castroviejo har ganske vist haft sine bedste resultater på længere enkeltstarter og foretrækker betydeligt mere kuperede ruter, men det er værd at huske på, at hans store gennembrud kom, da han vandt en prolog i Romandiet Rundt som ganske ung. I de seneste to år har han taget det sidste skridt op i verdenseliten, hvilket han senest dokumenterede med sejren i kampen mod uret foran Tony Martin i Algarve.

 

Samtidig har Castroviejo i år klatret bedre end nogensinde, og han var særligt imponerende i Algarve, hvor han var endt på podiet, hvis ikke han havde fået defekt på kongeetapen. Ganske vist blev han syg i Catalonien, men forinden kørte han helt forrygende i Tirreno, så formen må være fremragende. Derfor er Castroviejo vores klare favorit.

 

Hans værste konkurrent vil ovenikøbet med stor sandsynlighed være en holdkammerat, der endda er tidligere vinder af denne enkeltstart. Også Alex Dowsett er en af verdens førende specialister i disciplinen. Desværre er han aldrig blevet den vindermaskine, man kunne have forventet, og han er meget ustabil i kampen mod uret. På sine gode dage, som da han sidste år vandt i Polen Rundt, er han imidlertid meget stærk, specielt på en flad rute som denne. I år har han kørt gode enkeltstarter i Algarve og Tirreno, og han synes at være i fremragende form.

 

En anden specialist er Johan Le Bon, der ligesom Dowsett er yderst ustabil. På sine bedste dage kører han imidlertid fremragende enkeltstarter, ikke mindst da han sidste år blev nummer 2 bag Cancellara i et meget stærkt felt i Tirreno. Hans form er lidt usikker, men han så stærk ud, da han arbejdede for Demare i søndagens Flandern Rundt, og den korte, flade rute passer ham helt perfekt.

 

Anton Vorobyev vandt etapen sidste år, men desværre har den tidligere U23-verdensmester ikke ramt tilsvarende højder siden da. Karrieren synes at være gået en smule i står, og han har ikke helt kunnet indfri det store potentiale. I dag smed han således ni minutter, og det er derfor tvivlsomt, om han kan matche de bedste. På papiret har han dog egenskaberne til at vinde.

 

Også Daniele Bennati er tidligere vinder af denne etape. Italieneren har altid været fremragende på korte, flade, tekniske enkeltstarter som denne, og han synes efterhånden at have fundet em bedre form. Desværre er det nogle år siden, at han har kørt sine bedste enkeltstarter, og det er tvivlsomt, om han stadig har, hvad der skal til for at slå de bedste.

 

Laurent Pichon har aldrig være kendt som specialist, men sidste år overraskede han stort ved at blive nummer 4 på denne etape. I år har han vundet tre løb på mindre end en måned og er helt klart i sit livs form. Dermed har han forudsætningerne for at gøre det endnu bedre, hvis ikke han har tabt moral af at have misset et split i finalen i dag.

 

Alexandre Geniez har trods sin status som klatrer udviklet sig til en rigtigt stærk enkeltstartsrytter. Sidste år kørte han således med helt i top på en tilsvarende rute i Tirreno. Hans form er imidlertid lidt usikker, idet han var skidt kørende i både Tirreno og Catalonien. På den anden side holdt han sig til i dag, og det tyder på, at han har ambitioner i dette løb.

 

Bryan Coquard er kendt som sprinter, men han har udviklet sig som enkeltstartsrytter. Sidste år blev hn nummer 5 på en meget længere enkeltstart i Route du Sud, og han bør have langt bedre muligheder på en rute som denne. Derfor kan den lille sprinter sagtens overraske. Det samme kan hans holdkammerat Lilian Calmejane, der har været flyvende hele året og kørte en overraskende god enkeltstart i Besseges.

 

Læs også
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave

 

Arthur Vichot er ikke specialist, men er i fremragende form. Han har før kørt gode enkeltstarter i Etoile de Besseges og bør kunne gøre det godt på en kort, teknisk rute som denne. Veranclassic stiller med både Alex Kirsch, der kørte en flot enkeltstart i De Panne, og også han burde kunne lide ruten.

 

Endelig vil vi pege på Leigh Howard og Delio Fernandez. Howard har tidligere kørt gode prologer, men har desværre ikke vist storform på det seneste. Fernandez kørte tidligere gode enkeltstarter i Portugal Rundt, og selvom det er nogle år siden, er dette faktisk en ganske god rute for ham.

 

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Castroviejo

Øvrige vinderkandidater: Alex Dowsett, Johan Le Bon

Outsidere: Anton Vorobyev, Daniele Bennati, Laurent Pichon, Alexandre Geniez

Jokers: Bryan Coquard, Lilian Calmejane, Arthur Vichot, Alex Kirsch, Leigh Howard, Delio Fernandez

DEL
INFO
Circuit Cycliste Sarthe
Nyheder Profil Startliste Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?