Optakt: GP Costa degli Etruschi

Løbets rolle og historie

I mere end et årti var det en tradition, at den italienske cykelsæson indledtes med et brag af en massespurt i Donoratico den første søndag i februar. GP Costa degli Etruschi havde udviklet sig til en fantastisk mulighed for de bedste italienske sprintere til at få sig en tidlig sejr, inden klassikerrytterne overtog den italienske endagesscene. Som den førende italienske sprinter dominerede Alessandro Petacchi totalt og vandt løbet hele seks gange i træk fr 2005 til 2010.

Som de fleste andre italienske løb har også åbningsbegivenheden været ramt af økonomiske problemer, der tvang arrangørerne til at aflyse 2013-udgaven. Efter at GS Emilia, de står for mange af de største løb i Italien uden for RCS-regi, overtog ledelsen for at redde løbet, lykkedes det dem at afvikle det sent i september som forberedelse til det års VM i Firenze. For at gøre løbet mere velegnet til det formål gjorde man ruten betydeligt mere kuperet, og det gjorde det muligt for Michele Scarponi at bryde sprinternes dominans.

I 2014 var løbet tilbage i sin vanlige position i februar, men arrangørerne valgte at bibeholde formatet og ikke vende tilbage til den gamle, flade affære. I stedet designede de en ganske kuperet rute, der sendte rytterne op over flere stigninger, inden de kørte ned til den flade finale. Dermed blev løbet pludselig meget lig mange af de andre italienske endagesløb, der domineres af hurtige ryttere, der kan overleve nogle hårde stigninger, men det lykkedes alligevel Simone Ponzi at komme fri i finalen og sikre sig en solosejr det år, hvor han således vandt sit første løb efter skiftet il Neri Sottoli.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Arrangørerne kunne tilsyneladende godt lidt det nye format, og dermed var der ingen tilbagevenden til sprinterfesten i 2015, hvor man benyttede den samme rute. Denne gang var det en reduceret massespurt, der afgjorde slaget, og det var Manuel Belletti, der viste sig som hurtigste mand.

Dermed har GP Costa degli Etruschi definitivt ændret karakter, efter at det i 1996 blev skabt som et sprinterløb. I de første seks år var det ikke på UCI-kalenderen, men det ændrede sig i 2002, hvor det blev et internationalt løb. Det betød også, at det fik sine første udenlandske vindere, efter at specielt Mario Cipolini med to sejre havde domineret i de første år. Yuri Metlushenko (to sejre) og Jaan Kirsipuu vandt i årene 2002 til 2004, hvor kun en italiener var på podiet, men derefter tog Petacchi over. Samtidig mistede løbet lidt af sin internationale prestige, og siden da har det hovedsageligt været en italiensk affære.

Som mange andre italienske løb har også GP Costa degli Etruschi grundet de vanskelige økonomiske forhold og en stadig mere international kalender med nye løb i Australien, Mellemøsten og Argentina haft svært vd at tiltrække udenlandske hold. I de senere år har Lampre-Merida således været eneste WorldTour-hold, og det gælder også i år, hvor deres efterfølgere UAE Abu Dhabi er ene om at repræsentere de bedste hold. Det ændrer imidlertid ikke på, at det er en stor begivenhed i Italien og et første mål for alle fire italienske professionelle kontinentalhold.

I 2016 blev det igen understreget, at løbet ikke længere er for sprintere. Her lykkedes det en gruppe på 12 mand at rive sig fri i finalen, og det var Grega Bole, der viste sig som den hurtigste af disse. Francesco Gavazzi blev nummer 2 foran Diego Ulissi. Bole er i år ikke til start, da han har kørt i Dubai for sit nye hold Bahrain-Merida, men Gavazzi og Ulissi er igen i år blandt favoritterne.

Ruten

De nye arrangører er tilsyneladende begejstrede for den rute, de sammensatte i 2014. Således har den været benyttet hvert år siden da, og det vil således også være tilfældet i 2017. De 190,6 km starter på den Tyrrhenske kyst i byen San Vincenzo og ender bare få kilometer længere oppe ad kysten i Donoratico. De kan inddeles i fire dele, hvoraf den sidste er den hårdeste og afgørende.

Første del består af en 58,5 km lang rundstrækning, som sender rytterne gennem områder syd for statbyen og derefter tilbage langs kysten forbi San Vinzenco og op til målet i Donoratico. Denne del er hovedsageligt flad, men inkluderer dog den lille Campiglia Marittima-stigning efter 41,5 km.

Efter at have krydset målstregen for første gang tilbagelægger rytterne tre omgange på en 24,3 km lang rundstrækning, der er relativt nem. Der er en mindre stigning i den indledende fase, men den kan slet ikke true sprinterne. Efter at have afsluttet sidste omgang kører rytterne dernæst to omgange på en 10,3 km lang rundstrækning, der inkluderer den lille San Giusto-stigning, der imidlertid helle ikke er vanvittigt hård.

Finalen starter med 38,6 km til mål, når rytterne er tilbage i Donoratico. De skal nu køre to omgange på en meget hårdere 19,3 km lang rundstrækning. Den indeholder den vanskelige Torre Segalari-stigning, der er 2,9 km lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,1%. Toppen passeres for sidste gang med bare 9,1 km til mål, og derefter gælder det en hurtig nedkørsel samt 2,5 flade kilometer, der fører til afslutningen ved kysten.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Vejret

Sidste år havde rytterne forfærdeligt vejr, og det bliver tilfældet igen. Søndag byder på massiv regn hele dagen samt en temperatur på 16 grader. Der vil være en let vind fra syd, og dermed vil feltet have modvind på Torre Segalari-stigningen samt sidevind på det flade stykke ind mod målet i Donoratico.

Favoritterne

Den nye rute har nu været benyttet tre gange i træk og har vist sig at være uforudsigelig. I 2014 lykkedes det således Simone Ponzi at holde en gruppe på 24 mand bag sig med bare 28 sekunder, og Andrea Pasqualon var den eneste sprinter, der havde klaret udskilningen i den gruppe, der spurtede om andenpladsen. Sidste år var de 12 bedste klatrere også i stand til at gøre en forskel, men hurtige folk som Grega Bole, Francesco Gavazzi og Davide Vigano var stærke nok til at hænge på de bedste. I 2015 spurtede ca. 30 mand om sejren, og her havde flere hårdføre sprintere klaret den, og det var således Manuel Belletti, der vandt foran Vigano og Niccolo Bonifazio.

De tre tidligere udgaver viser, at løbet både kan vindes af en stærk sprinter, hvis det skal afgøres i en reduceret massespurt, og at de bedste klassikerryttere kan gøre en forskel. Torre Segalari er imidlertid ikke en svær stigning, og det vil høre til undtagelserne, at vi ser solosejre som i 2014.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvor selektiv 2017-udgaven bliver. Vejret spiller naturligvis en afgørende rolle. Søndag bliver regnfuld, og det vil unægteligt gøre løbet meget hårdere - nøjagtig som i 2016. På den anden side vil der være modvind på Torre Segalari, og det giver sprinterne en langt bedre mulighed for at hænge på.

Én mand kan imidlertid begå sig i alle scenarier. Francesco Gavazzi blev sidste år nummer to i løbet, og han må være motiveret til at gå efter sejren. Italieneren har i de senere år været en af de allermest stabile ryttere i de italienske endagesløb, hvor hans kombination af styrke på stigningerne og hurtige spurt gør ham til et fremragende kort. Torre Segalari bør ikke være hård nok til, at folk som Diego Ulissi kan komme af med ham - specielt ikke når der er modvind - og er det igen en mindre gruppe, der skal spurte om sejren, er han med stor sandsynlighed den hurtigste. Bliver det en reduceret massespurt, vil han også være blandt de stærkeste, hvis man er kommet af med folk som Belletti, Filippo Pozzato og Nocola Ruffoni, der på papiret er hurtigere. Med det dårlige vejr er det sandsynligt.

Gavazzi viste fin form i San Juan, hvor han arbejdede for holdet, og med mange kilometer i benene må han formodes at være skarp. Hans eneste problem er, at han måske skal køre for Matteo Malucelli i spurten, hvis denne overlever stigningen. Sker det, er folk som Belletti og Pozzato imidlertid også med, og så vinder Gavazzi alligevel ikke. På en dag, hvor vejret vil gøre det hårdt, tror vi, at en lille gruppe kommer fri, og derfor sætter vi vores penge på Gavazzi.

En af de ryttere, der kan slå Gavazzi, er Filippo Pozzato. Italieneren er ikke længere den stjerne, han engang var, men sidste efterår viste han, at han stadig har et meget højt niveau. Han er tit skarp fra sæsonstart og har allerede kørt i Argentina, hvor han arbejdede for holdet. Det er på grænsen, om han kan følge de bedste på Torre Segalari, men det er bestemt ikke umuligt. Sker det, har han gode muligheder for at vinde en spurt. Også i en reduceret massespurt vil han være en af de allerhurtigste, men han får kun chancen, hvis Belletti er sat af.

Læs også

Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave

En anden rytter, der kan gøre sig forhåbninger om at slå Gavazzi i en spurt, er Marco Canola. Italieneren er efter et par år i USA kommet hjem til Nippo-Vini Fantini, og han bør få mange mulighed i de italienske endagesløb. Han er stærk på mindre stigninger, og i de senere år har han vist, at han er hurtig i en spurt. Han er næppe hurtig nok til at vinde en reduceret massespurt, men han bør være med, hvis en mindre gruppe skal køre om sejren. Her kunne han sagtens udfordre en mand som Gavazzi. Det store spørgsmål er, om han er i form, da dette er hans sæsondebut.

Det store navn i løbet er Diego Ulissi, der med stor sandsynlighed vil være stærkeste mand på stigningen. Med modvinden tvivler vi imidlertid på, at han kan komme alene fri på en stigning, der ikke er meget stejl, og derfor må han håbe, at det bliver en meget lille gruppe, der skal spurte om sejren. Sidste år blev han nummer 3, og det viser, at han er hurtig nok til at tage kampen om med de bedste i et sådant scenarium, men på papiret er en mand som Gavazzi hurtigere. Det kan heller ikke udelukkes, at Ulissi - der viste fremragende form i Tour Down Under - kan sikre sig en solosejr, men det bliver ikke nemt.

Manuel Belletti vandt løbet i en reduceret massespurt i 2015, og det håber han at gøre igen. Det er på grænsen, om han kan overleve stigningen, men han har én gang vist, at det er muligt. Også han har kørt i Argentina, hvor han blandede sig i samtlige massespurter, og formen synes at være god. Modvinden på stigningen giver ham en reel chance, og overlever han, er han med stor sandsynlighed den hurtigste.

Luca Wackermann er i år komme til Bardiani, som han er klar til at lede i et løb, der passer ham fremragende. Sidste år havde han en stor sæson i Mellemøsten og vandt blandt andet en hård etape i Tour d’Azerbaidjan. Han er stærk på korte stigninger og hurtig i en spurt. Vi føler os overbeviste om, at han vil være blandt dem, der skal spurte om sejren, men det bliver trods alt svært at slå en mand som Gavazzi, der er væsentligt hurtigere.

Ulissi er ubetinget kaptajn på UAE Abu Dhabi, men det kan ikke udelukkes, at holdet giver chancen til Marco Marcato. Italieneren er muligvis endnu hurtigere end Ulissi, og han burde samtidig være stærk nok til at sidde med de bedste på stigningen. Det er meget sandsynligt, at Marcato får chancen, hvis Ulissis angreb mislykkes, og selvom det er mange år siden, han har vundet en spurt, har ha stadig en fornuftig fart.

Gazprom-Rusvelo har Roman Maikin, der er en af de mere hårdføre sprintere. Han får imidlertid svært ved at klare stigningen, der på denne tid af året nok er for hård. Derudover er en mand som Belletti hurtigere i en flad spurt.

Eduard Grosu og Matteo Malucelli er blandt feltets hurtigste sprintere, men vi tvivler på, at de kan overleve på denne hårde rute. Hvis de kan, er de imidlertid blandt de store favoritter.

Endelig vil vi pege på danske Asbjørn Kragh Andersen . Han er næppe i god form på denne tid af året, men hvis han er, er dette et løb, der passer ham fint. Han er således stærk på korte stigninger og vil ikke være uden chance i en spurt i en mindre gruppe.

***** Francesco Gavazzi

**** Filippo Pozzato, Marco Canola

*** Diego Ulissi, Manuel Belletti, Luca Wackermann, Marco Marcato

** Roman Maikin, Eduard Grosu, Matteo Malucelli, Asbjørn Kragh Andersen

* Paolo Toto, Nicola Ruffoni, Pier Paolo De Negri, Marco Tizza, Antonio Parrinello, Niccola Gaffurini, Davide Mucelli, Igor Boev, Eduard Vorganov, Daniel Diaz, Riccardo Zoidl, Alessia Taliani, Ilya Koshevoy, Pierpaolo Ficara

Danskere

Ud over Asbjørn Kragh Andersen for Delko-Marseille er Sebastian Lander til start for sit nye hold GM Europa. Han levnes imidlertid ikke mange chancer på denne hårde rute