Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: GP de Denain

Optakt: GP de Denain

13. april 2017 14:42Foto: A.S.O.

For mange sprintere markerede Scheldeprijs - løbet, der er kendt som deres verdensmesterskab - afslutningen på forårssæsonen, men de hurtigste franskmænd har stadig en vigtig dato markeret i kalenderen. Grand Prix de Denain - den næste runde i Coupe de France-løbsseries - kaldes også for det franske mesterskab for sprintere og hører til på vinderlisten for enhver succesrig fransk sprinter.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Efter adskillige uger med løb i relativt fladt terræn i Flandern og Nordfrankrig gør feltet sig klar til de mere kuperede løb i Ardennerne, mens stjernerne fra de forgangne uger tage sig en velfortjent pause. Franskmændene har imidlertid ikke plads til ferie endnu, da denne uge er den travleste i Coupe de France-serien, da der fra tirsdag til mandag er intet mindre end fire løb på programmet. Da kun tirsdagens Paris-Camembert og lørdages Tour du Finistere er relativt kuperede, må de franske brostensspecialister og sprintere holde den gående en uges tid endnu, inden de kan rette fokus mod anden del af sæsonen.

 

Mens mandagens Tro Bro Leon kan betragtes som en mindre version af Paris-Roubaix, er torsdagens Grand Prix de Denain som et lille Scheldeprijs. Den eneste reelle fare på den hovedsageligt flade rute er vinden, og det betyder, at løbet stort set altid ender i en store massespurt. Da det samtidig som 1.HC-løb er et af de største i Coupe de France, er det blevet et af de mest prestigiøse på den franske kalender, og det samler som regel alle de bedste franske sprintere til det, der også kaldes det franske mesterskab for sprintere.

 

De to løb er ganske vist vidt forskellige, men Grand Prix de Denain og det kuperede Brabantse Pijl har slået sig sammen om at skabe en fin lille løbsblok. Over to på hinanden følgende dage samler de startfelter, der har et meget overlap, og de giver mange af rytterne en chance for at teste benene forud for søndagens Amstel Gold Race. Der er imidlertid tale om løb med appel til vidt forskellige ryttere, idet den belgiske klassiker er den virkelige formtest for Amstel-favoritterne, mens det flade løb i Denain for disse ryttere mere er en chance for at holde benene i gang, mens sprinterne dyster om sejren.

 

Læs også
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

 

Grand Prix de Denain blev første gang afviklet i 1959 som et gadeløb i Denain, og den første udgave blev vundet af ireren Seamus Elliott. Da Denain ligger ganske tæt på den fransk-belgiske grænse, var det ikke mærkeligt, at løbet i de første år blev domineret af de belgiske naboer, indtil Jose Samyn i 1967 endelig blev den første lokale vinder. Det ændrer ikke det faktum, at løbet hovedsageligt blev vundet af belgiere, indtil det fik et mere internationalt tilsnit i 1990erne og de tidligere 2000ere, hvor topsprintere fra hele verden havde held og styrke til at vinde. I de senere år er det igen blevet en mere national affære, og siden 2005 er det kun lykkedes for Edvald Boasson Hagen, Juan Jose Haedo og Dan McLay at bryde den franske dominans. Jimmy Casper har været den dominerende skikkelse siden det år med sine fire sejre mellem 2005 og 2010, mens topsprinterne Arnaud Demare (2013) og Nacer Bouhanni (2014 og 2015) i de senere år har markeret sig som de hurtigste franskmænd. Fra og med sidste år blev dets position på kalenderen understreget, da det blev et af blot to Coupe de France-løb med 1.HC-status. Det har været en del af Coupe de France siden begyndelsen i 1992.

 

Løbet afvikles i området omkring byen Denain tæt på Valenciennes og dermed i umiddelbar nærhed af pavéerne fra Paris-Roubaix. Løbet gør imidlertid aldrig brug af disse brosten, og dermed er der tale om et helt anderledes slags løb end storesøsteren, der afvikles blot få dage forinden. Dette er ikke et løb for de hårde drenge - i Denain er der kun plads til de hurtige afsluttere.

 

Sidste års udgave kunne helt usædvanligt ikke tiltrække de førende franske sprintere, og derfor blev det i stedet Dan McLay, der tog en stor gennembrudssejr med en helt fantastisk spurt, der blev lidt af et YouTube-hit på grund af hans fantastiske evne til med imponerende topfart af sno sig gennem feltet på de sidste meter. Thomas Boudat blev bedste franskmand som nummer 2, mens Kenny Dehaes var sidste mand på podiet. McLay har overraskende valgt ikke at forsvare titlen, men både Boudat og Dehaes er tilbage som kaptajner for henholdsvis Direct Energie og Wanty.

 

Ruten

Ruten til Grand Prix de Denain varierer lidt fra år til år, men grundlæggende følges det samme mønster. Løbet finder sted i den samme helt flade del af Nordfrankrig, der også benyttes til Paris-Roubaix, og derfor er der ikke mange højdemæssige udfordringer. Modsat Helvedet i Nord bydes der kun på ét relativt nemt brostensstykke, og derfor er der tale om en meget enkel rute.

 

I år skal rytterne tilbagelægge i alt 196,4 km med start og mål i Denain, og løbet kan inddeles i tre faser. Først køres en omgang på en helt flad 55,7 km lang rundstrækning i området vest for værtsbyen, inden man vender tilbage til målområdet, hvor stregen krydses første gang. Herefter tager rytterne hul på en 99,2 km lang rundstrækning i området øst for Denain, hvor terrænet er en anelse mere kuperet. Det betyder, at det ellers flade terræn krydres med fem mindre stigninger, der kommer efter hhv. 65,4, 76,2, 82,0, 96,0 og 119,6 km. Det er også her, at løbets eneste brostensstykke findes, når rytterne efter 82 km skal hen over en 1800 m lang pavé.

 

Efter 154,9 km krydses målstregen for anden gang og herefter afsluttes løbet med to omgang på en 20,7 km lang rundstrækning i området syd for Denain. Den er helt flad og byder ikke på mange tekniske udfordringer. Målstregen kommer for enden af en lang, lige vej på flere kilometer, og det gør det til den perfekt finale for de hurtigste ryttere, der kan slås om sejren i en dyst på ren topfart.

 

Sammenlignet med sidste år er der foretaget ganske store ændringer, men da terrænet overalt i området er stort set fladt, er det af mindre betydning. Finalerundstrækningen er kun modificeret en anelse.

 

 

Vejret

I Denain er det reelt kun vejret, der kan forhindre en massespurt, men det vil næppe lykkes vinden at skabe kaos i år. Torsdag vil ganske vist blive ganske skyet efter en solrig morgen, og temperaturen vil være beskedne 15 grader. Der vil imidlertid kun være en let til jævn vind fra nordvest, hvilket betyder, at der primært vil være sidevind op finalerundstrækningen. Der vil imidlertid være modvind i de sidste kilometer.

 

Læs også
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

 

Favoritterne

Løbet er kendt som det franske mesterskab for sprintere, og derfor var det en stor skuffelse, at arrangørerne i 2016 ikke formåede at tiltrække én eneste af de tre franske topnavne, Nacer Bouhanni, Arnaud Demare og Bryan Coquard. I de senere år har de ellers været flittige til at gæste Denain denne torsdag i april, men sidste år havde de andre interesser. Heldigvis er Bouhanni og Demare i år tilbage i løbet - sidstnævnte ombestemte sig i sidste øjeblik og besluttede alligevel at køre torsdag forud for søndagens Tro-Bro Leon, der er hans sidste løb i denne del af sæsonen - men Coquard er nu så fokuseret på Amstel Gold Race, at han nok næppe vender tilbage til Denain foreløbig.

 

Det gør imidlertid ikke udsigten til løbet mindre spændende. Rivaliseringen mellem Bouhanni og Demare er et af de helt store temaer i fransk cykelsport, og derfor imødeses deres første reelle opgør i 2017 med uhyre stor spænding. Da Bouhanni hurtigt udgik af Paris-Nice, har de kun spurtet mod hinanden i Milano-Sanremo, hvor spurten kommer så sent, at der er tale om noget helt andet end en traditionelt massespurt. Dette er første chance for at se, hvem af de to formstærke franskmænd, der er hurtigst i øjeblikket.

 

Tilstedeværelsen af de to stjerner betyder også, at der ingen reel chance er for, at løbet ikke skal afgøres i en massespurt. Torsdag byder ikke på meget vind, og selvom vi utvivlsomt vil se de nærmest rituelle forsøg på at splitte feltet, vil det næppe være muligt. FDJ og Cofidis vil kontrollere løbet stramt, og vi burde derfor få et helt traditionelt sprinterløb, der skal afgøres mellem de hurtigste på stregen.

 

Finalen er enkel uden de store tekniske udfordringer, og derfor er det en spurt, der mest handler om topfart. Der vil imidlertid være modvind, og det betyder, at timing også er afgørende, og det vil være helt afgørende ikke at brænde sit tog af for tidligt.

 

På papiret er det de to franske stjerner, der er de klart hurtigste i feltet, og da de samtidig har de bedste tog, bør det blive en duel mellem dem. Vi vil pege på Nacer Bouhanni som favorit. Cofidis-sprinteren havde en svær start på sæsonen, men siden han vandt Nokere Koerse i marts, har han været flyvende. Det var tydeligt, at han havde stort overskud på stigningerne i Milano-Sanremo, men endnu mere imponerende var det, at han vandt den meget hårde fjerde etape i Catalonien. Efter en tredjeplads i Scheldeprijs overlevede han stigningerne i det hårde Paris-Camembert, som han i tirsdags vandt i suveræn stil. Der er således ingen tvivl om, at Bouhanni er i form.

 

Demare er en mere holdbar rytter, men Bouhanni har altid været den hurtigste af de to. Samtidig har Bouhanni hele sit fantastiske tog til rådighed. Specielt er det vigtigt, at Christophe Laporte, der er den vanlige sidste mand før Bouhanni, samt Geoffrey Soupe er med. Med Michael van Staeyen, Florian Senechal og Jonas Van Genechten har man ufatteligt mange hurtige folk, og man bør kunne dominere finalen. Da Bouhanni samtidig er en mester i at læse en modvindsspurt, tror vi på endnu en sejr til Cofidis-stjernen.

 

Hans store rival er naturligvis Arnaud Demare, der i år har været bedre end nogensinde og helt klart er i storform. Samtidig har han med sit forstærkede tog forbedret sin positionering, der altid har været den klare akilleshæl. Desværre er nøglerytteren Jacopo Guarnieri ikke til start, og selvom han med William Bonnet, Lorrenzo Manzin, Daniel Hoelgaard, Marc Sarreau og specielt Mickael Delage har et meget stærkt tog, tvivler vi på, at de kan matche Cofidis. Dertil skal lægges, at Demare ikke har samme topfart som sin ærkerival, og derfor bliver det ikke nemt at slå Bouhanni. På den anden side er det FDJ, der har den bedste chance for at gøre Cofidi rangen stridig i finalen, og derfor kan Demare sagtens ende øverst på stregen.

 

Sprintertalentet Thomas Boudat har endelig vendt banen ryggen og satser nu fuldt ud på landevejen. Det har allerede givet resultater i form af en etapesejr i Coppi e Bartali, sejr i GP de Lillers, en andenplads i Paris-Troyes samt endnu en andenplads i Classic Loire Atlantique, hvor han vandt feltets spurt. Boudat har dermed bekræftet, at han er en af de mest lovende franske sprintere, og han har farten og formen til at udfordre Bouhanni og Demare. Hans problem er, at han har et relativt svagt hold, og han skal i høj grad selv holde sig fremme. Samtidig er det usikkert, om han kan restituere efter en onsdag, hvor han arbejdede stenhårdt for Bryan Coquard i finalen af Brabantse Pijl. Boudat er imidlertid en af de få, der har farten til at slå stjernerne.

 

Det har også Timothy Dupont, men efter den fantastisk 2016-sæson har første del af 2017 været ødelagt af helbredsproblemer. Dupont har knap kunnet træde en bule i en blød hat, men nu meldes han at være i fremgang. Han er netop blevet far og må være topmotiveret af dette samt af udsigten til endelig at give Veranda’s Willems en triumf. Sidste år slog han Gaviria i en spurt, og når det kan lade sig gøre, kan man også slå Demare og Bouhanni.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Wanty stiller til start med Kenny Dehaes, der har haft en skidt start på sæsonen. Det havde han imidlertid også i 2016, men da vi nåede denne tid på året, var der pludselig hul igennem. Således viste Dehaes, at han er hurtig nok til at slå de fleste, og specielt var hans sejr over Coquard og Bouhanni i Dunkerque meget imponerende. I år har han vist fremgang, og selvom formen ikke er i top, betyder det mindre i et nemt løb som dette. Han har et fint hold til at støtte sig, og dermed er han i en god position til endelig at få den forløsende første sejr.

 

Armee er til start med stortalentet Yannis Yssaad, der har vist, at han er en fremtidig fransk topsprinter. Han slog Boudat i Paris-Troyes og viste storform ved at sidde med i finalen af det hårde Route Adelié Vitré. Desværre er han udgået af sine to sidste løb, og der er ikke sluppet noget ud om, hvorvidt han stadig er på toppen. Er han det, er han imidlertid en stærk kandidat til at true favoritterne.

 

Veranclassic har haft en flot sæsonstart, men det skyldes ikke holdets store stjerne, Roy Jans, der har haft det svært. Ikke meget har fungeret for den hurtige belgier, der heller ikke har det bedste hold til at støtte sig. Han er imidlertid en af de få, der før har vundet spurter på dette niveau, og det gør ham naturligt til en outsider i dette løb.

 

Ag2rs primære mål er at sikre, at Samuel Dumoulin scorer point til Coupe de France-stillingen, og derfor bør de køre for den lille franskmand. Vil de vinde et sprinterløb som dette, er de imidlertid nødt til at satse på Rudy Barbier, der er langt hurtigere i en regulær spurt som denne. Barbier har i mange år været en af de bedste franske sprintere og har i år endelig fået chancen på højeste niveau, hvor han imidlertid primært har ageret hjælper. Får han en mulighed her, er han en klar podiekandidat.

 

Fortuneo stiller op uden den forsvarende vinder Dan McLay, og i stedet er det Boris Vallee, der skal forsøge at forsvare titlen. Belgieren har ikke altid været særlig stabil, men sidste år i Tour de Wallonie viste han, at han faktisk er meget hurtig. Han har vist stigende form på det seneste og kan derfor overraske.

 

Endelig vil vi pege på Raymond Kreder og Coen Vermeltfoort fra Roompot. Begge er ganske habile sprintere, der bør kunne blande sig i dette selskab. Kreder er den mest rene sprintertype, men han kæmper ofte lidt med sin positionering. Det gør Vermeltfoort ikke, men han er til gengæld knap så hurtig. Holdet har også Andre Looij, men han er ikke hurtig nok til at blande sig for alvor.

 

OPDATERING: Timothy Dupont er i sidste øjeblik blevet slettet fra startlisten.

 

***** Nacer Bouhanni

**** Arnaud Demare, Thomas Boudat

*** Kenny Dehaes, Yannis Yssaad, Roy Jans

** Rudy Barbier, Boris Vallee, Raymond Kreder, Coen Vermeltfoort, Aidis Kruopis

* Romain Feillu,  Bert Van Lerberghe, Paolo Simion, Samuel Dumoulin, Emiel Vermeulen, Danilo Napolitano, Sebastian Molano, Roman Maikin, David Menut, Guillaume Boivin, Alexey Tsatevich, Edward Planckaert, Benjamin Giraud, Jeremy Lecrocq

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Grand Prix Denain
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?