Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt: GP La Marseillaise

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

28.01.2017 kl. 17:33 af Emil Axelgaard.

GP La Marseillaise har ganske vist mistet sin status som den europæiske sæsonåbning, men for mange franske ryttere signalerer det stadig den reelle start på sæsonen. Med dets kuperede rute i området nær Marseille har løbet traditionelt tilgodeset de holdbare sprintere og klassikerrytterne, og de det er igen den type ryttere, der ventes at dominere, når løbet igen i år indleder den prestigiøse Coupe de France-løbsserie på søndag.

Løbets rolle og historie

I mange år var Grand Prix d’Ouverture La Marseillaise kendt om det første løb i den europæiske sæson, men det blev ændret i 2015. Challenge Mallorca afholdes nu én uge tidligere end normalt, og det betyder, at den første vinder i Europa allerede er fundet, når rytterne tager starten i Frankrig.

 

For de ryttere, der befinder sig i Marseille, er det imidlertid fortsat det første løb på sæsonen, og for den franske cykelverden markerer det den reelle åbning på sæsonen. Ydermere er det det første løb i den berømte løbsserie Coupe de France, og det betyder, at der er vigtige point på spil straks fra start for de mange hold og ryttere, der lægger vægt på det, der vel er verdens vigtigste nationale løbsserie.

 

GP La Marseillaise markerer indledningen på en gruppe af løb, der afvikles i Sydfrankrig i januar og februar. Det afvikles i forbindelse med Etoile de Besseges, der har et stort set identisk felt, og selvom La Mediterraneenne i år er blevet aflyst, kan rytterne herefter fortsætte deres løbsaktivitet i Frankrig ved Tour La Provence, det to dage lange Tour du Haut-Var og de kuperede endagesløb Classic Sud-Ardeche og Drome Classic. I mange lande, herunder specielt Italien, er mange af de tidlige løb forsvundet, men franskmændene kan fortsat præsentere en af de meste omfattende kalendere. Mens mange begivenheder således lider under økonomiske vanskeligheder, har de franske hold ideelle betingelser i deres sæsonforberedelser, idet de kan vælge mellem en stribe løb med forskelligt terræn.

 

GP La Marseillaise blev første gang afviklet i 1980 under navnet La Marseillaise, og det blev med det samme en prestigiøse begivenhed. Grundet det relativt gode vejr sammenlignet med lande i det nordlige Europa kunne det tiltrække et relativt internationalt felt, og således har det ikke som mange andre franske løb været domineret af hjemlige ryttere. Således vandt hollandske Leo Van Vliet første udgave, og man skulle frem til 1982, inden Frankrig fik deres første sejr, og det krævede såmænd, at selveste Bernard Hinault trådte i karakter for at bryde den udenlandske dominans. Siden da har folk som Jan Raas, Eddy Planckaert, Charly Mottet, Edwig van Hooydonck, Richard Virenque, Frank Vandenbroucke og Baden Cooke vundet, og hele tre danskere, Johnny Weltz, Jakob Piil og Nicki Sørensen, har endda været øverst på skamlen.

 

Løbet blev en del af Coupe de France i 2010 og har i de senere år tabt lidt prestige, efterhånden som det har fået konkurrence af flere løb under varmere himmelstrøg. Dermed er det i stigende grad blevet en fransk affære, men sammenlignet med mange andre Coupe de France-løb har det fortsat et ganske internationalt felt. Tidligere havde det et dårligt ry, idet det blev sagt, at en god præstation i Marseille var et dårligt varsel for resten af sæsonen, men eksempelvis Hinault, der i 1982 senere vandt både Giroen og Touren, har vist, at det det sjældent er sandt.

 

GP la Marseillaise passer fint ind i det overordnede billede i den tidlige del af sæsonen, idet det tilbyder en rute, der gør det meget lig med de øvrige løb i regionen. Nøjagtig som de øvrige løb har det imidlertid ofte været plaget af dårligt og uforudsigeligt vejr, der har gjort forholdene vanskelige for rytterne. Det har imidlertid sjældent været nok til at stoppe de holdbare sprintere, idet løbet oftest er blevet afgjort i en reduceret massespurt. Således var det under sådanne omstændigheder, at Pim Lighthart, Kenneth Vanbilsen, Justin Jules og Samuel Dumoulin tog sejrene i årene mellem 2012 og 2015. Sidste år lykkedes det imidlertid Dries Devenyns og Thibaut Pinot at stikke af på den sidste stigning, inden belgieren slog sin franske rival i spurten, og dermed måtte Baptiste Planckaert, der vandt feltets spurt tage til takke med tredjepladsen. Devenyns og Planckaert er i øjeblikket i Australien og kommer således ikke tilbage for at gentage sidste års præstationer, men Pinot vil forsøge at tage den sejr, han missede sidste år.

 

Ruten

Ruten til GP La Marseillaise har haft et ganske ensartet format, selvom den ofte har undergået et par mindre justeringer. Den består af en tur ind i det kuperede terræn omkring storbyen Marseille, inden rytterne kører ned mod centrum, hvor en flad finale venter. Sidste år gav arrangører imidlertid løbet lidt ekstra krydderi ved at indlægge en ekstra stigning i finalen, og det gjorde løbet mere selektivt end vanligt. I år har arrangørerne imødekommet et ønske fra rytterne om at forlænge distancen med ca. 10 km, og det har givet anledning til at tilføje den tre kilometer lange Pas de Bellefille-stigning mod slutningen.

 

Årets løb er 145,3 km langt og indledes som vanligt i midten af Marseille. Herfra begiver rytterne sig til forstanden Allauch, hvor den reelle start bliver givet. Herfra begiver rytterne sig mod nordøst, og det går op ad en hård stigning straks fra start. I det hele taget er terrænet i området kuperet, og der e således ikke megen flad vej. Efter den første bakke er det imidlertid ikke for vanskeligt, og det er først efter mere end 40 km, at den første officielle stigning rammes. Toppen af Pas de la Couelle, der stiger med 4% over 2,6 km kommer efter 43,4 km, hvorefter en lang nedkørsel leder til bunden af dagens længste stigning, Col de l’Espigoulier (10,4 km, 4,9%), der er placeret efter 68,4 km. Næste udfordring er Cote de Bastides (8,3 km, 2,8%), fra hvis top der fortsat resterer 54,2 km.

 

Efter en længere nedkørsel rammer rytterne den nye stigning, Pas de Bellefille, der stiger med 5,6% over 2,7 km. Fra toppen mangler 37,8 km, og herfra bevæger rytterne sig til Route des Cretes (4,1 km, 7,3%). Herefter rammer man den oprindelige rute, hvor den velkendte Col de la Gineste (5,7 km, 5,1%) er dagens sidste udfordring. Efter at have nået toppen med bare 9,6 km til mål går det lynhurtigt tilbage til centrum, hvor løbet afsluttes med to flade kilometer, der leder til stregen foran Stade Velodrome i Marseille, hvor også de fleste Tour-etaper med mål i Marseille er afsluttet. Målet er placeret på en stor, bred boulevard uden nævneværdige sving i finalen.

 

 

 

Vejret

Som sagt spiller vejret altid en nøglerolle i GP La Marseillaise, hvor der ofte har været bidende kulde og sne på programmet. I år venter der imidlertid en skyet dag og en for årstiden behagelig temperatur på 14 grader. Samtidig er der ikke meget af den hårde vind, der meget ofte har præget løbet, og der vil således blot være en svag brise fra vest. Det betyder, at der hovedsageligt er medvind i starten, sidevinden i den midterste del og modvind i finalen. Specielt er der modvind og sidemodvind på sidste stigning og på det sidste stykke tilbage til målet i Marseille.

 

Favoritterne

I gamle dage vidste man nogenlunde, hvad man skulle forvente af GP La Marseillaise, der som regel blev afgjort i en reduceret massespurt. De store udfordring var at forudse, hvilke ryttere der ville overleve de mange stigninger, og det er ofte vanskeligt på denne tid af sæsonen, hvor alle gør debut, og ingen ved, hvem der er i form.

 

Sidste år blev det hele imidlertid kastet op i luften med introduktionen af en ny stigning, og det skabte et helt nyt scenarium. Således lykkedes det Dries Devenyns og Thibaut Pinot at sætte resten af feltet til vægs og holde hjem med et forspring på 42 sekunder til en mindre gruppe, der var stort set renset for sprintere. Således var Baptiste Planckaert, Ryan Anderson og Carlos Barbero de eneste ryttere, der jævnligt blander sig i massespurter, som var med til at spurte om tredjepladsen.

 

I år er der tilføjet yderligere en stigning, og det burde gøre løbet endnu mere selektivt. Allerede sidste års rute viste sig at være hårdere end ventet, og det nye format gør det højst usikkert, hvad vi kan forvente. Vil det som sidste år lykkes for de bedste klatrere at gøre en forskel og holde hjem? Eller vil en større gruppe skulle spurte om sejren? Og hvis ja, hvilke af de hurtige folk har så overlevet?

 

Der er ingen tvivl om, at der vil blive skabt mere udskilning end vanligt, men det store spørgsmål er, om ruten er hård nok til, at klatrerne kan køre fra. Det lykkedes for en duo i 2016, men det kræver, at den lille gruppe, der måtte komme fri, er indstillet på at samarbejde. Duoen Devenyns-Pinot var perfekt, fordi de begge havde en tro på, at de kunne vinde en spurt, men er der i år hurtigere folk blandt de stærkeste, bliver samarbejdet ødelagt, og det øger muligheden for en spurtafgørelse.

 

Vejret har ofte spillet en rolle i løbet. I år synes forholdene at være noget nær perfekte, og der er nærmest ingen vind. Det betyder, at sidevind ikke kommer i spil, og dermed bliver løbet mindre hårdt. På den anden side er der ikke den samme stærke modvind efter den sidste stigning, som tidligere år har gjort det næsten umuligt for udbrydere at holde hjem.

 

Der er ikke den store tvivl om, at Pinot er opsat på at gentage sidste års bedrift, og da han har meldt ud, at han har haft en god vinter, må han formodes at skabe ravage på de sidste stigninger. FDJ har ingen decideret sprinter, så deres mål må være at bruge deres mange klatrere til at gøre løbet så hårdt som muligt. Dermed kan vi forvente, at der bliver skabt en lille gruppe af de stærkeste ryttere på de sidste stigninger.

 

Meget afhænger af, hvad form hurtige folk som Tony Gallopin og Mauro Finetto har. Hvis de er i stand til at følge Pinot og co., vil det blive vanskeligt at samarbejde, og det øger chancen for en regruppering. Et andet vigtigt element er, hvad form Samuel Dumoulin har. Ag2r har et ganske stærkt hold, og er den hurtige franskmand velkørende, passer ruten ham glimrende. Hvis han har overlevet stigningerne, bil holdet køre for en spurt. Cofidis har næppe folk, der kan køre med de bedste, men også de må være interesseret i n spurt med Julien Simon. Hvis ikke Gallopin er med foran, må også Lotto vær interesseret i en spurt, og Fortuneo-Vital Concept vil være det samme, hvis ikke de har en af deres klatrere med i front. Dermed bør der være stor interesse i, at en større gruppe skal afgøre det. Det er således det mest sandsynlige, men det kan bestemt ikke udelukkes, at en mindre gruppe kan gøre en forskel. Under alle omstændigheder regner vi med, at den nye rute er for hård for stort set alle sprintere.

 

Da vi regner med en spurt fra en større gruppe, sætter vi vores penge på Samuel Dumoulin. Franskmanden var meget tæt på at stoppe karrieren efter 2016-sæsonen, men et helt fantastisk år fik ham til at ændre mening. Veteranen var faktisk bedre end nogensinde før og var eksempelvis ustoppelig i maj, hvor han vandt de to meget hårde endagesløb GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne, og han overraskede de fleste ved også at vinde det bjergrige Tour du Doubs. Han kørte samtidig i top 5 ved EM på den hårde rute i Plumelec og var blandt de bedste ved de franske mesterskaber, der ligeledes blev afviklet i meget vanskeligt terræn.

 

Der er ingen tvivl om, at en Dumoulin i form er skabt til denne rute, så det store spørgsmål er, hvor han står. Han var tidligere kendt som en af de stærkeste i januar og februar, og langt de fleste af hans sejre er kommet tidligt på året. I år vil han prøve at skubbe formtoppen en anelse, men hans store mål er igen at vinde Coupe de France samlet. Dermed er det vigtigt for ham at komme godt fra start, og vi vil være overraskede, hvis han ikke allerede har et godt niveau. Sidste år vandt han spurter fra større grupper end den, vi venter søndag, og vi tror, at han er den hurtigste af dem, der kan ventes at overleve. Derfor er han vores favorit til at tage sejren.

 

Tony Gallopin gør det altid godt i dette løb, men det er endnu ikke lykkedes for ham at vinde. Den nye, hårdere rute øger imidlertid hans chancer betydeligt, idet den bør gøre det af med de fleste sprintere. Gallopin har den fordel, at han både er blandt de bedste klatrere og hurtig i en spurt fra en mellemstor gruppe, og dermed kan han vinde i begge mulige scenarier. I de senere år har han ikke været god nok til at følge de bedste på stigningerne, men han er altid på et godt niveau. Således er han to år i træk blevet nummer 2 samlet i Etoile de Besseges. Hvis han i år er lidt skarpere, kan han måske følge Pinot og co., og hvis det sker, bliver han svær at slå i en spurt. Han har også gode chancer i en spurt fra en lidt større gruppe, selvom han sjældent vinder sådanne opgør. Han kan også skulle arbejde for holdets hurtigere folk Tosh van der Sande og Jens Debusschere, hvis de har klaret stigningerne.

 

Endelig er Mauro Finetto kommet til et prokontinentalhold. Italieneren har i flere år været blandt de allerbedste i de italienske endagesløb, der er meget lig dette. Således har de ofte en flad finale efter nogle hårde stigninger, og det er præcis i det terræn, Finetto trives. Han er samtidig altid flyvende fra sæsonstart, og han må være ekstra motiveret i år. Han er hurtig på stregen og har således en chance i en større spurt. Hans bedste mulighed er imidlertid at køre med Pinot og de andre klatrere, og gør han det, kan han meget vel vise sig at være den hurtigste.

 

Sidste år var Thibaut Pinot meget tæt på at vinde, og der er ingen tvivl om, at han er opsat på revanche. Han har ikke kørt siden Touren og tog sig en lang pause for at komme sig fysisk og mentalt. Han har imidlertid gjort det klart, at han har haft en forrygende vinter, og han regner med at være på samme niveau på sidste år. Derfor er vi ikke så meget i tvivl om, at han vil skabe splittelse på stigningerne, og vi vil ikke udelukke, at han viser sig at være så suveræn, at han kan tage en solosejr. Selvom han ikke er langsom i en spurt, skal han imidlertid af med folk som Gallopin og Finetto, og det gør det vanskeligere for ham at vinde.

 

En rædselssæson så ud til at gøre en ende på Jonathan Hiverts karriere, men franskmanden kom sig endelig over sine mange skader i efteråret, hvor han igen viste, hvor talentfuld han er. Tidligere var han specialist i løb tidligt på sæsonen, og med baggrund i hans gode sæsonafslutning er der en vis sandsynlighed for, at han er flyvende igen. Dette løb passer ham helt perfekt, idet han både kan være stærk nok til at køre med de bedste på stigningerne og har mulighed for at vinde en spurtafgørelse, hvis gruppen ikke er for stor. Han vil helt sikkert være motiveret til at starte sin Direct Energie-karriere godt.

 

Julien Simon har haft en meget svingende karriere. Sidste sæson blev ødelagt af skader, men i 2015 nåede han et helt nyt niveau. Håbet er, at han igen kan finde de takter, og kan han det, er dette løb skabt til ham. Er han i rigtig god form, kan han køre med de bedste på stigningerne og derefter slå til i en spurt. Vi tvivler imidlertid på, at han allerede er så god, og derfor er hans bedste chance at vinde en spurt fra en større gruppe, hvor han vil være en af de hurtigste.

 

Det er imidlertid ikke sikkert, at Simon får chancen i en spurt. Sidste år blev Cofidis’ nyerhvervelse Dimitri Claeys nummer 4 i dette løb som led i en gennembrudssæson. Han er specialist i hårde endagesløb som dette og viste med etapesejren i Tour de Wallonie, at han kan vinde reducerede massespurter. Det e ikke utænkeligt, at han er stærk nok til at angribe på stigningerne, men vi tvivler på, at han klatrer godt nok til at følge Pinot. I en spurt kan han imidlertid meget vel vise sig at være hurtigst.

 

Hvis en sprinter skal overleve, er det mest sandsynligt, at det lykkes for Timothy Dupont. Belgieren havde en helt fantastisk 2016-sæson, hvor han var en af de mest succesfulde belgiere. Han har klart etableret sig som en af de allerhurtigste på dette niveau, og han er samtidig ganske holdbar. Umiddelbart er ruten nok en anelse for hård, specielt på denne tid af året, men hvis han overlever, er han manden, der skal slås.

 

Lotto Soudal har mange hurtige folk, men vi tvivler på, at de kan overleve stigningerne. På papiret er det imidlertid en god rute for Tosh van der Sande, der er en god klatrer og har forbedret sine spurter voldsomt. Sidste år vandt han således en reduceret massespurt i Tour de l’Ain. Er han i form, er dette et godt løb for ham, men traditionelt er han ikke på sit bedste endnu.

 

Vi er meget spændte på at se Lilian Calmejane i aktion. Franskmanden havde en fantastisk debutsæson som professionel og vandt blandt andet en etape i Vueltaen. Han var ikke særlig stabil i løbet af sæsonen, men han var fuldstændig flyvende i de første måneder. Er det tilfældet igen, kan han vise sig at være i stand til at følge Pinot og de øvrige klatrere, og da han er hurtig i en spurt, vil han i så fald have gode chancer.

 

Sammen med Dupont er Jens Debusschere løbets hurtigste mand. Han klatrer ikke helt så godt som van der Sande, men når han er på sit bedste, er han ganske holdbar. Vi tvivler imidlertid på, at han allerede nu er på et niveau, hvor han kan hænge på i dette terræn. Kan han, bliver han imidlertid livsfarlig.

 

Fortuneo-Vital Concept satser på Armindo Fonseca, der også specialiserer sig i reducerede massespurter. Han havde imidlertid en skidt 2016-sæson og synes ikke længere at være så hurtig, som han tidligere var Vi tvivler på, at han kan vinde en reduceret massespurt, men han kan sagtens vise sig at være en af de bedste.

 

Romain Feillu fandt i efteråret tilbage til et fornuftigt niveau og viste igen, at han klatrer godt, når han er i form. Desværre har han ikke altid været på sit topniveau først på sæsonen, så hvis han følger traditionen, er han ikke med til at spurte om sejren. Overlever han, vil han imidlertid være en af favoritterne.

 

Afslutningsvis vil vi pege på Pieter Vanspeybrouck. Belgieren havde en fantastisk 2016-sæson, hvor han var en af de stærkeste i de belgiske endagesløb og viste, at hans potentiale i brostensklassikerne er kolossalt. Nu er han komme til Wanty, og han må være opsat på at komme godt fra start. Han kan næppe følge de bedste på stigningerne, men han bør blande sig i en reduceret massespurt, hvor han bestemt kan spurte sig til en podieplads.

 

***** Samuel Dumoulin

**** Tony Gallopin, Mauro Finetto

*** Thibaut Pinot, Jonathan Hivert Julien Simon, Dimitri Claeys, Timpthy Dupont

** Tosh van der Sande, Lilian Calmejane, Jens Debusschere, Armindo Fonseca, Romain Feillu, Pieter Vanspeybrouck, Arthur Vichot

* Romain Hardy, Alexandre Geniez, Anthony Turgis, Ryan Anderson, Arnold Jeannesson, Thomas Sprengers, Maxime Bouet, Bert Van Lerberghe, Florian Vachon, Duub Duijn, Kris Boeckmans, Jerome Baugnies, Yannick Martinez, Gauillaume Martin, David Gaudu

 

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk