Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: GP Lugano

Optakt: GP Lugano

07. maj 2017 14:00Foto: Sirotti

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene stift rettet mod Italien og Giroen, får dygtige Ardennerryttere en chance for at tage en stor sejr i et 1.HC-løb. Det kuperede GP Lugano er i år flyttet fra februar til maj, og det har givet arrangørerne mulighed for at sammensætte en endnu vanskelige rute, der vil teste klatrebenene og sikre, at kun de stærkeste kan køre med om sejren i et af Schweiz’ største endagsløb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Schweiz har en rig cykelhistorie, og landet har altid været vært for nogle af de største løb. Tour de Suisse og Tour de Romandie er blandt de største etapeløb, og i mange år var Meisterschaft von Zürich en del af World Cuppen. Sidstnævnte er imidlertid nu forsvundet fra kalenderen, og der er nu om dage ikke mange endagsløb tilbage i Alpelandet.

 

Et af de løb, der har overlevet de vanskelige økonomiske vilkår, er GP Lugano, der nu sammen med GP Kanton Aargau er Schweiz’ største klassiker. Med kuperede ruter er de to løb meget ens, men hvor sidstnævnte er et forberedelsesløb til Tour de Suisse, har løbet i Lugano altid været et opvarmningsløb forud for Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det ændrer sig imidlertid i år, hvor løbet er blevet flyttet fra en belgiske åbningsweekend til begyndelsen af maj. Det har haft vanskeligt ved at tiltrække stor opmærksomhed på en termin, hvor det overlapper med brostensløbene i Belgien, Classic Sud-Ardeche og Drome Classic i Frankrig samt fra i år også med Abu Dhabi Tour.

 

GP Lugano var oprindeligt en enkeltstart, der blev afviklet i oktober. Sådan forholdt det sig indtil 1979, hvorefter det efter et års fravær fra 1981 blev flyttet til februar-marts og lavet om til et endagsløb, der i 1997 og 1998 kun var åbent for amatører og blev aflyst i 1999 og 2000, men ellers har været en vigtig begivenhed først på sæsonen. I starten var det domineret af lokale ryttere, men i 90erne og 00erne har det været italieneren, der har gjort det bedst. Løbet afvikles i det kuperede område tæt på den schweizisk-italienske grænse og udgjorde på et tidspunkt sammen med GP Chiasso en perfekt weekend, der kunne bruges som forberedelse til større mål, men efter at sidstnævnte forsvandt fra kalenderen er det nu en enkeltstående begivenhed.

 

Læs også
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

 

På mange måder har løbet en nær forbindelse til Italien. Først og fremmest afvikles det jo i grænseregionen, og derfor stiller mange italienske hold som regel til start. Dets natur er imidlertid også meget lig det, vi ser i nabolandet, hvor endagsløbene ofte afgøres i en spurt i en decimeret gruppe efter en hård dag med en del klatring. GP Lugano følger et tilsvarende mønster, og i finalen ser man ofte en kamp mellem angribere og en lille gruppe, der har overlevet stigningerne på den vanskelige rundstrækning.

 

Med beslutningen om at flytte løbet til maj regner man med både bedre vejr og bedre form hos rytterne, og derfor har man gjort den velkendte rute endnu hårdere. Desværre har den nye dato ikke givet anledning til et bedre felt, og det må være med nogen skuffelse, at arrangørerne kun har kunnet tiltrække et WorldTour-hold, UAE Team Emirates, der får selskab af fem prokontinentalhold, syv kontinentalhold samt et schweizisk landshold.

 

Sidste år lykkedes det syv mand at holde hjem efter at være kørt væk på den sidste stigning. Sonny Colbrelli slog Diego Ulissi og Roberto Ferrari i spurten, men da Bahrain-Merida ikke stiller til start, forsvarer han ikke titlen. Ulissi holder pause inden Touren, og Ferrari er til start i Giroen, og derfor skal der findes et helt nyt podium.

 

Ruten

GP Lugano har altid været et rundstrækningsløb, der er blevet afviklet i det smukke og meget kuperede område omkring Lugano-søen. I de senere år har man benyttet en stort set uforandret rute, men som sagt har man i forbindelse med flytningen til maj designet en ny og betydeligt sværere rundstrækning.

 

Rundstrækningen tager udgangspunkt i Lugano, er 23,2 km lang og skal gennemkøres i alt 8 gange, hvormed den samlede distance er 185,6 km. Straks fra start får det op ad Via Monte Croce-stigningen, der over 5,9 km stiger med 4,5% i gennemsnit. Herefter fortsætter man mod syd ad en teknisk nedkørsel, inden man kører ud til søbredden, som man følger tilbage mod nord. Derfor flader terrænet ud, indtil man drejer mod øst ind i bakkerne, når der resterer ca. 8 km. Her venter en lille stigning, der stiger med et gennemsnit på 6,5% over 2 km. Fra toppen resterer 7,7 km, og de følger en knap så svær nedkørsel mod nordøst frem til udkanten af byen. Her tager man et skarpt sving med 1500 m til mål og igen ved den røde flamme, hvor nedkørslen ender. Herefter venter en teknisk finale med hele skarpe sving, inden man rammer den 500 m lang opløbsstrækning, der buer svagt til venstre.

 

 

 

Vejret

En af fordelene ved den nye dato er, at man undgår det dårlige vejr, der blandt andet betød, at løbet blev aflyst i 2013. Set i det lys har det været en succes, idet der søndag venter solskin med kun få skyer og en temperatur på 24 grader. Mod slutningen skuer det imidlertid til, og der er en lille risiko for en byge. Der vil være en let vind fra nordvest. Derfor vil der være medvind op ad den første stigning, modvind på det efterfølgende flade stykke og sidemedvind på den anden stigning. Til sidst vil der være sidemodvind på nedkørslen, indtil de sidste sving leder ind i medvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Som altid skaber en ny rute nogen usikkerhed om, hvad der kan forventes. På den gamle rute var det muligt for de bedste puncheurs at gøre en forskel, men stærke sprintere havde også en chance. Således er Niccolo Bonifazio tidligere vinder, og Roberto Ferrari sluttede sidste år på podiet.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Med den nye rute kastet alle tidligere erfaringer op i luften, og den nye dato bidrager yderligere til usikkerheden. Således kan vi på én gang forvente, at løbet bliver mere selektivt som følge af det øgede antal højdemeter, og samtidig regne med, at der skal mere til for at skabe udskilning på et tidspunkt af sæsonen, hvor formniveauet generelt er højere.

 

Samlet er antallet af højdemeter imidlertid så stort, at vi må formode, at det bliver et ganske hårdt udskillelsesløb, hvor man skal være en meget god klatrer for at spille en rolle i finalen. Samtidig er den sidste stigning så svær og kommer så sent i et hårdt løb, at det rent faktisk er muligt også for mere udprægede bjergryttere at køre alene hjem, ikke mindst i et felt, der er relativt svagt. Der er ikke meget fladt efter nedkørslen, så en solosejr er bestemt en mulighed. På den anden side er sidste stigning i sig selv ikke sværere, end at en lidt tungere fyr med en god spurt sagtens kan sidde med, specielt fordi der er et relativt langt fladt stykke mellem de to stigninger.

 

Umiddelbart er det et relativt svagt felt af klatrere, og derfor kan det meget vel blive en ganske lille og ukontrollerbar gruppe, der sidder i finalen. I denne bør Damiano Cunego sidde, og vi sætter vores penge på, at Den Lille Prins bryder sin lange sejrstørke. Efter at have brækket kravebenet i januar har han misset en stor del af sæsonen, men i Tour of the Alps var han i stand til at køre med nogle af verdens bedste. Det viser, at formene langt om længe er ved at være der, og det gør ham til en oplagt kandidat i dette løb. Selvom han ikke længere er den rytter, han engang var, er Cunego blandt de klart bedste klatrere i dette felt, og det er vel i virkeligheden kun Danilo Celano, der reelt kan køre fra ham. De to kan meget vel vise sig at være de to stærkeste og kan ende med at skulle afgøre løbet i en spurt. Her er Cunego normalt den hurtigste, og derfor tror vi på Nippo-kaptajnen.

 

Som antydet betragter vi Danilo Celano som hans værste rival. Italieneren har i år fået lidt af en gennembrud. Allerede i Coppi e Bartali var han god, men da han satte en stribe superklatrere og tog en solosejr i Giro dell’Appenninno blev hans potentiale for alvor klart. Han bekræftede det i Tour of the Alps, hvor han sluttede som nummer 8 samlet, selvom han var oppe mod flere af verdens bedste klatrere. Umiddelbart er han den stærkeste på stigningerne her. Spørgsmålet er, om han kan komme af med Cunego. Amore e Vita har også stortalentet Pierpaolo Ficara , men han har været langt fra sin bedste form.

 

Nippo har flere kort at spille. Hvis løbet bliver mindre selektivt, kan man satse på Marco Canola. Umiddelbart er løbet for svært for den hurtige italiener, men i Coppi e Bartali overgik han sig selv med en hidtil uset klatrepræstation. Desværre var han ikke på samme niveau i Tour of Croatia, efter at han havde været ramt af lidt sygdom. Nu har han imidlertid haft tid til at komme sig, og det betyder, at han muligvis er tilbage i topform. Er han det, kan han faktisk overleve stigningerne og herefter vinde i en spurt.

 

UAE Team Emirates er her uden deres største navne, og det betyder, at man sandsynligvis kører for den marokkanske mester Anass Ait El Abdia . Han fik sit gennembrud ved VM, hvor han kørte sig til et topresultat ved at køre med i det tidlige udbrud, men også på WorldTour-niveau har han vist sig. Det skete i det nyligt overståede Tour de Romandie, hvor han længe sad med Simon Yates og Emanuel Buchmann på kongeetapen. Når han køre så godt med i det selskab, kan man også være med her. Samtidig er han ikke langsom i en spurt, og det giver ham gode muligheder.

 

Androni har desværre valgt i sidste øjeblik ikke at stille til start med deres tre stjerner Francesco Gavazzi, Egan Bernal og Rodolfo Torres. Det betyder, at man i stedet satser på Fausto Masnada. Den nyprofessionelle klatrer har i sin første sæson givet prøver på sit talent, senest i Tour of the Alps, hvor han ikke var langt fra de bedste. Her får han lov til at køre sin egen chance, og han burde være blandt de stærkeste. Samtidig er han ikke uden evner i en spurt.

 

Nippo har generelt et stærkt hold, der også kan forsøge sig med talentet Iuri Filosi. Efter en svær start som professionel har han i år fundet rytmen og været ganske velkørende og aggressiv. Senest kørte han et fornuftigt Tour of the Alps. Han skal ganske vist være lidt skarpere for at følge de allerbedste opad, men han kan måske udnytte holdets styrke til at sætte en vinderfremstød ind.

 

Vi glæder os meget til at se Andrea Vendrame i dette løb. Italieneren har netop taget sin første professionelle sejr i Tour de Bretagne og har generelt vist stort potentiale. Hans største styrke er hans gode spurt, men han er heller ikke dårlig på stigningerne. På papiret er løbet nok lidt for svært, men hvis han kan sidde med i en lille gruppe, vil han være en af favoritterne. Hvis han har en superdag, kan hans holdkammerat Marco Frapporti måske også spille en rolle.

 

Læs også
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

 

Klatreren Manuel Bongiorno kæmper desperat for at komme tilbage på sporet, efter at depression næsten ødelagde karrieren. Han havde et skuffende Tour of the Alps, men på papiret er han en af de bedste klatrere her. Derfor kan han sagtens ende langt fremme, men det er sværere at se, hvordan han skal vinde Holdkammeraten Paolo Toto er også et bud. Hvis han kan overleve stigningerne, er han farlig i en spurt.

 

Gazprom-Rusvelo kører for Artem Nych, der har haft dette løb som et stort mål. Han blev senest nummer 12 i Tour of Croatia og er således i god form. Desværre er han næppe god nok på stigningerne eller hurtig nok til at tage sejren.

 

Endelig vil vi pege på det schweiziske talent Patrick Müller. Han er netop blev hhv. nummer 4 og 7 i U23-udgaverne af Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege. Umiddelbart er det nok for tidligt for ham at begå sig på dette niveau, men vi er spændt på at se, hvor langt han kan komme.

 

***** Damiano Cunego

**** Danilo Celano, Marco Canola

*** Anass Ait El Abdia, Fausto Masnada, Iuri Filosi, Vegard Stake Laengen

** Andrea Vendrame, Manuel Bongiorno, Paolo Toto, Artem Nych, Pierpaolo Ficara, Patrick Müller

* Javier Megias, Patrick Schelling, Roland Thalmann, Valentin Baillifard, Jonathan Fumeaux, Jonathan Caicedo, Matteo Rabottini, Federico Cauti, Redi Halilaj, Marco Frapporti, Simone Consonni

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?