Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Christian Kjær, Feltet.dk

Optakt: Kuurne-Bruxelles-Kuurne

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

26.02.2017 kl. 14:38 af Emil Axelgaard.

Mens klassikerrytterne tester formen på de belgiske hellingen, sparer sprinterne på kræfterne til en af deres få chancer for at vinde en stor semiklassiker. Den belgiske åbningsweekend byder på lidt for enhver smag, og mens lørdagens løb er reserveret til de hårde drenge, giver søndagens Kuurne-Bruxelles-Kuurne ofte de hurtige folk en mulighed for at stjæle rampelyset. Intet er sikkert i Kuurne, hvor klassikerrytterne også er løbet med det hele, men da de fleste hold møder op med et stærkt sprintertog, er der som hovedregel en stor chance for, at den belgiske by er rammen om sæsonens første helt store spurtopgør.

Løbets rolle og historie

Selvom de fleste professionelle cykelryttere allerede har mange løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser i egne som Australien, Argentina, Mellemøsten, Algarve, Andalusien og den franske Cote d’Azur, har mange cykelfans stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været henover de belgiske brosten for første gang i Omloop Het Nieuwsblad. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtillid, er det først lørdag, at de stærke drenge er under pres for for første gange at præstere i et stort løb, når Omloop indleder den belgiske klassikersæson, en helt unik del af den internationale kalender.

 

Situationen er lidt anderledes for sprinterne. For de hurtigere folk er kvantiteten af sejre ofte næsten lige så vigtig som kvaliteten, og derfor er mange af dem meget ivrige efter at tage de første sejre i løb, der for andre mere har karakter af forberedelse. Ikke desto mindre er det ofte den belgiske by Kuurne, der er rammen om det første store slag mellem de hurtigste mænd på to hjul.

 

Den belgiske åbningsweekend er en alsidig affære, der har lidt for enhver smag, og kombinationen med Omloop er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.

 

Det er ikke noget under, at mange hold gemmer deres sprintere til Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Da løb som Omloop, E3 Harelbeke, Flandern Rundt og Paris-Roubaix ofte er for hårde for dem, har de ikke mange muligheder for at få en stor klassiker på CVet. Milano-Sanremo, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem giver muligheder senere på sæsonen, men de eneste rigtige sprinterklassikere er Scheldeprijs og søndagens løb i Kuurne.

 

Det gør Kuurne-Bruxelles-Kuurne til en meget prestigiøs sag, der traditionelt har været et mål for de fleste af de hurtige folk, som de simpelthen have på deres sejrslist. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange holder sig væk fra lørdagens løb for at være 100% klar til søndagens slag, og mange lead-out-ryttere gør det samme, hvilket giver anledning til en vis udskiftning på startlisten.

 

Der er imidlertid ingen garantier i Kuurne. Mens det er indlysende, at en ren sprinter aldrig vinder de hårdeste belgiske klassikere, og det næsten er sikkert, at Scheldeprijs skal afgøres i en massespurt, kan man aldrig vide, hvad der sker i Kuurne. Løbet er bestemt ikke fladt og inkluderer flere af de berømte hellingen - endda den berygtede Oude Kwaremont findes på ruten - and de giver klassikerrytterne en chance for at gøre en forskel. Den griber de ofte med begge hænder, men da løbet slutter med en lang, flad strækning, har sprinterholdene god tid til at forsøge at skabe samling. Hvis vejret e skidt, viser historien imidlertid, at de stærke folk har en chance for at vinde i Kuurne. Det var således tilfældet i 2016, 2014 og 2010, hvor Bobbie Traksel vandt en mindeværdig udgave i rædselsfuldt vejr med kun 25 fuldførende ryttere.

 

Meget af løbets prestige stammer fra dets lange historie. Det blev første gang afviklet i 1945 og er siden kun aflyst tre gange, hver gang på grund af dårligt februarvejr. Som det er tilfældet for mange af de historiske løb - med Milano-Sanremo som den markante undtagelse - er navnet en anelse misvisende, da rytterne ikke længere når Bruxelles, inden de vender rundt og vender tilbage til Kuurne. I stedet er vendepunktet nu i Ninove, ca. 25 km vest for den belgiske hovedstad. Ikke overraskende er sejrlisten domineret af belgiere, og mange af de største klassikerstjerner fra værtslande har vundet i Kuurne mindst én gang. Den første ikke-belgiske og ikke-hollandske rytter, der vandt løbet, var tyskeren Gregor Brain i 1982, men i de senere år er løbet blevet langt mere internationalt.

 

Sidste års udgave var en af de sjældne, hvor klassikerrytterne snød sprinterne. Med ca. 40 km til mål blev der etableret en meget stærk 16-mandsgruppe med folk som Tom Boonen, Greg Van Avermaet, Luke Rowe, Magnus Cort, Dylan Groenwegen og Jasper Stuyven. Med 17 km til mål kørte Stuyven solo, og mens resten af gruppen blev hentet, lykkedes det med en imponerende præstation for det belgiske stortalent at tage karrierens første klassikersejr. Alexander Kristoff slog Nacer Bouhanni og resten af feltet i kampen om andenpladsen. Stuyven vender i år tilbage for at forsvare sin sejr og vil igen være oppe mod Kristoff og Bouhanni, der vil forsøge at gøre det bedre end sidste år.

 

Ruten

Kuurne-Bruxelles-Kuurne er en ægte flamsk klassiker i den forstand, at det afvikles i det samme lille område i De Flamske Ardenner, hvor de fleste af de store belgiske endagesløb finder sted, men det har alligevel en helt anden natur end løb om Flandern Rundt, E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Omloop Het Nieuwsblad. De løb har alle samme opbygning bestående af et indledende fladt stykke frem mod stigningerne, hvor man snor sig rundt i det kuperede område og benytter de samme veje og bakker igen og igen, inden man af flade veje bevæger tilbage til målbyen.

 

Som navnet afslører, har ruten til søndagens løb et langt mere uforandret format, hvor man fra starten i Kuurne bevæger sig mod øst, indtil man vender rundt og returnerer til startbyen. Ruten berører kortvarigt De Flamske Ardenner på vejen ud til vendepunktet og passerer så tværs gennem hjertet af klassikerterrænet på hjemturen, men der er mere tale om en direkte rejse mellem Kuurne og vendepunktet end den zigzaglignende tur, der kendes fra de andre klassikere. Ruten er ikke designet med det formål at gøre det så svært som muligt, og den mere direkte passage af området betyder, at der er langt færre stigninger på programmet. Hvis man dertil lægger, at de ekstra kilometer, der skal give en distance på mere end 200 km, ikke findes i den kuperede zone, men ved at køre to omgange på en flad 15,3 km lang rundstrækning i Kuurne, har man recepten til en løb, der er mere tilpasset sprinterne.

 

Arrangørerne varierer som regel ruten en anelse fra år til år, men de grundlæggende karakteristika er altid de samme. Efter at man sidste år gjorde løbet en anelse hårdere ved at lægge Kluisberg ind kort efter Oude Kwaremont, løbets traditionelle nøglestigning, har man igen i år givet løbet et lidt hårdere format, denne gang ved at lægge Onkerzeleberg ind som en 12. stigning tidligt i løbet. Distancen på 200,7 km er imidlertid helt uforandret, og overordnet er der tale om ganske små justeringer.

Fra starten i Kuurne bevæger rytterne sig i en hovedsagelig østlig retning mod den belgiske hovedstad, Bruxelles. De passerer gennem klassiske cykelbyer som Anzegem, Oudenaarde og Brakel, men i stedet for at passere tværs gennem De Flamske Ardenner, følger man en rute, der går nord om bakkerne, og derfor er Edelareberg (1500 m, 4,2%, max. 7%), der kommer efter 29,9 km den eneste stigning i første halvdel af løbet. Bortset fra denne udfordring er første halvdel af løbet helt flad, og med mindre det blæser meget, tjener denne del kun som formål at skabe det tidlige udbrud og opbygge træthed foud for finalen.

 

Efter 55,2 km når man byen Voorde lige uden for Ninove, og her vender man rundt for at sætte kursen tilbage mod Kuurne. Rytterne når således aldrig frem til Bruxelles, men vender rundt ca. 20 km før den belgiske hovedstad. Inden man sætter kursen mod vest, bevæger man sig imidlertid lidt sydpå, og det betyder, at hjemturen går tværs gennem De Flamske Ardenner.

 

Rytterne passerer gennem Geraardsbergen kort efter vendepunktet, men man undviger behændigt den berømte Muur. I stedet starter den kuperede del et par kilometer før, når man rammer den nye stigning, Onkerzeleberg (2100 m, 3%, max. 7,5%) efter 68,2 km. Dernæst følger La Houppe (1880 m, 4,8%, max. 10%) ved 83,4 km-mærket, og i løbet af de næste 60 km følger i alt 10 af de 12 hellingen. Det er således her, udskilningen skal etableres.

 

Efter La Houpe følger den stejlere Kanarieberg (1000 m, 7,7%, max. 14%), der kommer efter 90 km, og 7 km senere gælder det Kruisberg (1875 m, 4%, max. 9%). Bare 2 km skal derefter køres, inden man rammer Hotondberg (2,7 km, 3,1%, max. 7,5%), der er en relativt ny tilføjelse. Cote de Trieu (1260 m, 7%, max. 13%) er næste udfordring bare 7 km længere nede ad vejen. På dette tidspunkt kommer stigningerne hurtigt efter hinanden, og derfor er det typisk, nervøs belgisk kørsel, hvor positionering er nøglen til succes, og hvor alle vil være fremme. Det giver som regel automatisk forøget fart, og det er ikke usædvanligt, at de første angreb kommer i denne fase.

 

Det er imidlertid på den berømte Oude Kwaremont (2200 m, 4%, max. 11,6%), at den afgørende forskel skal gøres. Det er en lang, hård stigning, der er kendt som en af de allerhårdest i området. Den kommer efter 115,5 km, hvor der fortsat resterer 85,2 km, og det er typisk her, klassikerrytterne tester benene. På toppen er der som regel etableret en restriktiv gruppe af de stærkeste, og det er nu tid for dem at finde ind i et samarbejde.

 

Det er imidlertid ofte svært for dem at holde feltet bag sig, da mange hold har samlet deciderede sprinterhold, og mens nogle måske har sendt ryttere i angreb, er det sandsynligt, at der er mange til at organisere jagten. I 2014 hjalp Tiegemberg, der kom umiddelbart efter Kwaremont, udbruddet med at holde afstanden, men i 2015 manglede der en opfølgende stigning. Det blev der rådet bod på i 2016, hvor man inkluderede Kluisberg (1100 m, 6%, max. 11%) bare 7 km efter Kwaremont, og den er igen med på programmet, hvormed der er mindre tid til at komme sig.

 

Efter Kluisberg er der en mulighed for at organisere jagten, idet Tiegemberg (750 m, 5%, max. 9% først kommer 15 km senere, når der resterer 62 km. Derefter gælder det Holstraat (1000 m, 5,2%, max. 12%) bare fem kilometer senere, og herfra er der yderligere 7 km frem til dagens sidste helling, Nokereberg (350 m, 5,7%, max. 7%), der imidlertid er en meget nem stigning. Efter toppen resterer der fortsat 50,1 km. De sidste tre stigninger kan benyttes som rampe for et sent angreb og give lidt udfordringer for sprinterholdene, men der er sjældent grund til panik, da der efterfølgende er god tid til at jagte.

 

Fra toppen af sidste stigning passerer feltet gennem kendte flamske byer som Waregem, Desselgem og Harelbeke, inden man når frem til målet i Kuurne. Hvis løbet var sluttet her, ville klassikerryttere have haft en langt bedre chance, idet der kun er 19,5 km fra toppen af Nokereberg til første passage af målstregen, men sprinterholdene får en ekstra chance for at skabe samling.

 

Løbet afsluttes nemlig med to omgange på en helt flad 15,3 km lang rundstrækning, som fører feltet fra Kuurne til Kortrijk og tilbage til Kuurne. Bortset fra et par sving i de to byer, er den uden tekniske udfordringer, og derfor er det det perfekte sted at organisere en jagt i feltet. Derfor udvikler denne sidste fase af løbet sig typisk som en traditionel sprinteretape i en grand tour, hvor feltet jagter et tidligt eller et sent udbrud i et forsøg på at sikre sig en massespurt.

 

De sidste 4 km er ganske nemme, idet rytterne passerer lige gennem en rundkørsel og dernæst drejer til venstre, inden de når 3 km-mørket. Herfra er det en lige vej frem til det sidste skarpe venstresving med 600 m til mål, hvorefter man er på opløbsstrækningen, der har været rammen om nogle dramatiske spurtopgør.

 

Hvad der kan ændre løbets manuskript er vejret, idet blæsende og kolde betingelser gør løbet langt hårdere og mere selektivt. Hvis forholdene er rigtige, kan det blive et sand udskilningsløb i de kuperede og blæsende dele, men hvis ikke sker det sjældent, at sprinterne misser chancen for at dyste om sejren i Kuurne.

 

 

 

Vejret

Der findes ikke mange løb, der er så følsomme over for vejret som Kuurne-Bruxelles-Kuurne. På en flot dag ender det næsten altid i en massespurt, mens dårligt vejr kan gøre løbet yderst selektivt og dramatisk, som det eksempelvis skete i 2009. I år venter der en overskyet dag med en 25% risiko for lidt regn mod slutningen. Det vil være usædvanligt varmt med en temperatur på 13 grader.

 

Det vigtigste er naturligvis vinden. Der vil være en jævn til frisk vind fra sydvest, hvilket giver sidemedvind på turen ud til vendepunktet og hovedsageligt sidemodvind på turen hjem. Der vil imidlertid være et længere stykke med sidemedvind efter Kwaremont og frem til Nokereberg. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være modvind på første del og medvind på anden del, og der vil ikke være meget sidevind. Der vil være modvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Kuurne-Bruxelles-Kuurne har ry som et sprinterløb, men i de senere år er det blevet sjældnere og sjældnere, at det er blevet samlet til en massespurt. Således er det kun en af de sidste tre udgaver, der er blevet afgjort af de hurtige folk, og det viser, at det bestemt er muligt at ændre på det ventede udkomme. Det kræver imidlertid som regel, at vejrforholdene er dårlige.

 

Det er lidt svært at blive klog på, hvad vi skal forvente i 2017. Der vil ganske vist være en del sidevind i løbet af dagen, og det bør tale for et hårdt, selektivt løb. I den afgørende del er det imidlertid mere sidemodvind, og der vil stort set ikke være sidevind på rundstrækningen. Det kan gøre det sværere at benytte vejret til at skabe den nødvendige udskilning.

 

Det ændrer imidlertid ikke på, at der helt sikkert vil blive forsøgt. Quick-Step har i den grad noget at revanchere efter dagens uheldsramte Omloop Het Nieuwsblad. Det samme har Lotto Soudal, og også Trek og BMC har det gjort det klart, at deres mål er at splitte feltet. Dermed er der ingen tvivl om, at fire af de stærkeste hold vil gøre deres yderste for at reducere størrelsen på gruppen, og der vil helt sikkert blive kørt hårdt på Kwaremont. Som vanligt vil der på nøglestigningen blive etableret en lille gruppe af de største favoritter, men om de kan holde skansen er tvivlsomt. Som sagt er vindretningen ikke optimal i de sidste 40-50 km, og samtidig er der mange hold, der er kommet her for at spurte. Det gælder LottoNL-Jumbo, Cofidis, FDJ, Direct Energie og Katusha, og de kan ventes at få hjælp af flere af de mindre hold som Veranda’s Willems og Veranclassic. Også Orica-Scott må tro på Magnus Cort - hvis ikke danskeren er med i front - og der er derfor rigelig interesse i en massespurt.

 

Vejrforholdene er på grænsen af at være svære nok til at skabe nok kaos til at undgå en massespurt. Vi tror derfor på, at der bliver skabt samling, men vil ikke udelukke, at en mindre gruppe kan afgøre det. Det vil specielt kunne lade sig gøre, hvis Quick-Step virkelig spiller med musklerne og får mange mand med i første gruppe, som de gjorde det i 2014. Vi sætter imidlertid pengene på, at sprinterne skal dyste om sejren.

 

Det betyder imidlertid ikke, at det bliver et fuldt felt. Quick-Step vil gøre deres yderste for, at løbet bliver så hårdt som muligt for sprinterne, og derfor vil det være nogle trætte folk, der skal spurte om sejren i Kuurne. Det giver en helt anderledes spurt end vanligt og tiltaler de stærke folk.

 

Alligevel vil vi gøre Dylan Groenewegen til vores favorit. Hollænderen har ganske vist ry som sprinter, men han er så meget mere end det. Han har tidligere givet indikationer på, at han faktisk er ganske holdbar, men alligevel leverede han lidt af et gennembrud i dagens Omloop Het Nieuwsblad. Selvom han var punkteret lige inden den absolutte finale, lykkedes det ham at sidde med i den store forfølgergruppe, og det var først ved den allersidste udskilning, at han faldt fra. Det forklarer, hvorfor LottoNL pludselig besluttede, at han skulle køre løbet. De indså, at han er i storform, og at han havde en chance i et løb, der egentlig ville være for hårdt for ham.

 

Med den styrke er Groenewegen måske stærk nok til at køre med de bedste på Kwaremont, men hans største chance er naturligvis i en massespurt. Her er han på papiret feltets hurtigste mand. Han har kørt fremragende spurter i år, først i Dubai og siden i Algarve, hvor han kørte en helt fantastisk spurt op ad den hårde bakke på 4. etape. Med den holdbarhed, han viser, bør han også være stærk efter et hårdt løb. Han har ikke det bedste tog, men LottoNL har vist, at de er stærke, og Groenewegen er god til at positionere sig. I øjeblikket er han i så god form, at vi tror, at han bliver meget svær at slå, og derfor er han vores favorit.

 

For Alexander Kristoff endte dagens løb lidt som en katastrofe. For første gang syntes nordmanden at føle sig stærk i et løb, han altid har haft det svært i, og han satte sit Katusha-hold frem for at kontrollere. Desværre styrtede nordmanden på Donderij og måtte udgå af løbet. Han har kun slået sit skinneben, og Katusha melder ud, at han er klar til at gå efter sejren i Kuurne. Det er naturligvis ikke optimal forberedelse, men Kristoff er sejere end de fleste, og vi tvivler på, at han lader sig mærke.

 

Kristoff har aldrig været stærk nok til at køre med de bedste på Kwaremont - hans dieselmotor egner sig ikke til eksplosive stigninger i et så nemt løb - men han vil ikke være langt efter. Han er normalt næsten umulig at slå i en spurt efter et langt løb, og specielt denne modvindsspurt burde passe ham helt ideelt. Han er på papiret en af de hurtigste i dette felt, og selvom han mangler Marco Haller, har han et af de bedste tog. Ganske vist er der enkelte ryttere, der er hurtigere end ham, men hvis Quick-Step gør det hårdt, og det i sidste ende bliver samlet, er Kristoff fremragende.

 

Hele cykelverdenen har været dybt imponeret over Arnaud Demare i den indledende del af sæsonen. En sjetteplads på enkeltstarten og et angreb i bjergene i Algarve siger lidt om hans forrygende form. I dag var han langt fremme, men kunne ikke helt følge de bedste i et løb, der normalt er en anelse for hårdt til ham. I morgen har han langt bedre chancer. Han skal håbe på en spurt, hvor han endelig kan vise, hvor hurtig han er. Tidligere har han haft svært ved at positionere sig, men med Jacopo Guarnieri, Mickael Delage, Marc Sarreau og Daniel Hoelgaard har han måske løbets bedste tog. Det gjorde han brug af til at sætte Kristoff markant til vægs i Besseges, og i Algarve leverede han en helt fantastisk spurt på 4. etape. Den spurt var op ad bakke, og han er desværre ikke helt så hurtig på flad vej. Det ændrer imidlertid ikke på, at han med sit gode tog har gode chancer for at vinde.

 

Sammen med Groenewegen er Nacer Bouhanni nok feltets hurtigste mand. Franskmanden har modsat de øvrige favoritter sparet på kræfterne i dag og er dermed helt frisk. Han har før vist, at han kan begå sig i de lettere brostensløb, hvor han er stærk nok til at sidde med feltet. Naturligvis kører han ikke med, hvis løbet bliver hårdt, men i en spurt vil han altid være en af favoritterne. Han støttes at sit meget stærke tog, der klart er et af løbets bedste, specielt med en formstærk Christophe Laporte som sidste mand. Normalt ville han være en af vores to topfavoritter, men desværre synes han som vanligt ikke at være i superform i februar. Han er stadig hurtig nok til at vinde, men ikke med den overlegenhed han normalt ville gøre det.

 

Som sagt vil Quick-Step gøre alt, hvad de kan for at splitte løbet, og lykkes det, må Tom Boonen være manden, der skal slås. Han styrtede ganske vist to gange i dag, men meldes ikke at have slået sig voldsomt. I en spurt efter et langt, hårdt løb er Boonen i stand til at slå de fleste, og derfor vil han have fine chancer i en massespurt, specielt fordi han har Matteo Trentin til at køre lead-out. I det tilfælde vil han dog kun være en outsider. Hans bedste chance kommer, hvis Quick-Step kan placere adskillige ryttere i en lille frontgruppe, som de gjorde for tre år siden. I dette tilfælde vil Boonen helt sikkert være med og med stor sandsynlighed være den hurtigste.

 

I det scenarium vil Peter Sagan naturligvis også være med. Slovakken viste i dag, hvor fantastisk en form han allerede har, og han har ofte vist, at han uden problemer kan køre med to dage i træk. Der er ingen tvivl om, at han vil være meget aktiv på Kwaremont og de øvrige stigninger, og drømmescenariet for ham vil være et hårdt løb. I en spurt fra en lille gruppe er han med stor sandsynlighed sammen med Boonen den hurtigste - Van Avermaet har ikke samme chancer i en flad spurt - men problemet for verdensmesteren er, at han med stor sandsynlighed er isoleret. Han har også muligheder i en stor massespurt, men her er han mere outsider end storfavorit, da der er hurtigere folk end ham i en flad massespurt.

 

Magnus Cort bekræftede i dag, hvor langt han er kommet i sin udvikling, og han banker på døren til sin første store klassikersejr. Kuurne-Bruxelles-Kuurne er en endnu bedre mulighed end Omloop. Løbet er mindre hårdt, og vi vil bestemt ikke udelukke, at han kan sidde med, når de bedste kører på Kwaremont. Med de spurter, han har kørt i de sidste par måneder, vil han i det scenarium være i stand til at tage kampen op med Boonen og Sagan, specielt hvis han har Jens Keukeleire med som lead-out. Også i en massespurt er han ikke uden chancer med Keukeleire til at køre sig frem og sin gode positioneringsevne. I fraværet af de hurtigste sprintere kan han slå de fleste.

 

Også Bryan Coquard var blandt de mange, der styrtede i dag, men heller ikke han har slået sig voldsomt. Han er en af de allerbedste klatrere blandt sprinterne, men han er mindre god på brosten, hvor hans lave vægt er en ulempe. Han har imidlertid før været fremme i brostensløbene, og hvis det ender i en spurt, bør han være med. En flad spurt er bestemt ikke ideel for Coquard, men han har allerede vundet to løb og vist, at han kan slå folk som Bouhanni og Cort. Samtidig har han i Thomas Boudat og Adrien Petit to gode folk til at holde ham fremme finalen, hvor han meget ofte har haft det svært med sin positionering.

 

Sky stiller til start med Danny Van Poppel, der både sidste efterår og i Tour Down Under viste, at han er hurtig nok til at slå de fleste. Han har sat folk som Kristoff, John Degenkolb og Demare til vægs, og i dette felt er han bestemt ikke uden chance, specielt fordi han er god efter et hårdt løb. Han leverede et fantastisk arbejde for sit hold i dagens løb og ser ud til at have ramt formen. Heller ikke han kan køre med de bedste på Kwaremont, men i en spurt har han en chance. Hans største problem er, at han ikke har det bedste lead-out.

 

Når vi taler om lead-out, er ingen vel bedre stillet end Edward Theuns. Belgieren er måske ikke feltets hurtigste mand, men han har før slået de fleste i dette felt. I dag var han en af de allerstærkeste på stigningerne, og derfor kan han måske køre med, når udskilningen sker på Kwaremont. I en lille gruppe har han en chance for at vinde en spurt. I en massespurt kan han drage fordel af, at han med Fabio Felline, Jasper Stuyven og Boy Van Poppel har et tog, som kun FDJ og Cofidis kan matche.

 

Vi glæder os meget til at se Timothy Dupont i dagens løb. Belgieren havde en fantastisk 2016-sæson og er nu klar til at tage det næste skridt i sin karriere ved at køre større løb. Han har slået mange af de bedste sprintere og er ovenikøbet bedst, når spurten kommer efter en lang, hård dag. Han var skidt kørende tidligere på året, men hævder selv, at formen nu er ved at være der. Han bør uden problemer sidde med feltet hjem, og i en massespurt vil han være en farlig outsider.

 

Vi vil også pege på Jempy Drucker. Luxembourgeren har før vist, at han kan sidde med endda i hårde brostensløb, og det er ikke umuligt, at han kan køre med i et hårdt, selektivt løb. Samtidig har han endda vundet en massespurt i Vueltaen, så han er hurtig nok til at slå de fleste. Også i en decideret massespurt kan han begå sig i dette felt, specielt hvis løbet har været hårdt. Han er fremragende til at positionere sig, og det gør ham til en sikker mand i top 10, hvis det hele skal afgøres af en større gruppe.

 

***** Dylan Groenewegen

**** Alexander Kristoff, Arnaud Demare

*** Nacer Bouhanni, Tom Boonen, Peter Sagan

** Magnus Cort, Bryan Coquard, Danny Van Poppel, Edward Theuns, Timothy Dupont, Jempy Drucker

* Moreno Hofland, Daniel McLay, Jasper Stuyven, Sonny Colbrelli, Jurgen Roelandts, Greg Van Avermaet, Jens Keukeleire, Roy Jans, Sam Bennett, Fabio Felline, Oliver Naesen, Lars Boom, Matteo Trentin, Daniel Oss, Rudy Barbier

 

Danskerne

Der er igen rig dansk deltagelse. Som sagt er Magnus Cort en af løbets favoritter, og han støttes igen af Christopher Juul. Også Matti Breschel må kunne køre sin egen chance på Astana med støtte fra Michael ValgrenMichael Mørkøv får en nøglerolle som sidste mand for Alexander Kristoff i Katushas tog.

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk