Optakt: Trofeo Serra de Tramuntana

Løbets rolle og historie

For tredje år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagesløb, der har lidt for enhver smag.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hård for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men foreløbig er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. Traditionelt har de første to løb været tilpasset sprinterne, inden rytterne har ramt bjergene i de sidste to løb, men for tredje år i træk er sprinterløbene placeret i hver sin ende af serien.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

Løbsserien har altid haft mindst to dage i kuperet terræn, hvoraf specielt det løb, der siden 2012 har været kendt som Trofeo Serra de Tramuntana har budt på adskillige højdemeter. I de senere år har det været afviklet på tredjedagen, men i 2017 kommer det én dag tidligere. Efter det indledende slag mellem sprinterne giver det således klatrerne deres første chance for at teste deres form efter en lang vinter med træning.

Sidste år var det imidlertid ikke en klatrer, der vandt. Fabian Cancellara overraskede favoritterne ved at angribe langt udefra, og han fik den perfekte indledning på sin sidste sæson ved at tage sejren 17 sekunder foran en lille gruppe, hvorfra Michal Kwiatkowski spurtede sig til andenpladsen foran Tiesj Benoot. Cancellara er naturligvis ikke tilbage for at forsvare sin titel, og også Kwiatkowski er fraværende. Benoot returnerer imidlertid i et forsøg på at få endnu en god sæsonstart.

I 2014 leverede Alejandro Valverde en imponerende soloopvisning, mens Kwiatkowski leverede en tilsvarende præstation i 2013. Valverde vandt en spurt i en kvartet i 2013, mens løbet blev aflyst på grund af sne i 2012.

Ruten

I de senere år har ruten til Trofeo Serra de Tramuntana været relativt ensartet, og årets rute er også relativt nært beslægtet med den, der har været benyttet i de senere år. Faktisk havde man oprindeligt planlagt et løb, der stort set var en tro kopi af sidste års udfordring, men desværre har det dårlige vejr på Mallorca forhindret, at man kan forcere den kendte Coll de Soller straks fra start. Det giver en lette start på løbet end tidligere, men herefter er ruten stort set uforandret.

Året løb er 153,9 km langt og bringer rytterne fra Soller til den nærliggende by Deia. Faktisk indledes løbet med at passere gennem målbyen efter bare 7 km, inden man bevæger sig langs kysten ud til en 26,4 km lang rundstrækning. Modsat tidligere år kører man en hel omgang her, hvor man således forcerer dagens første tigning Coll den Claret (10,3 km, 2,4%). En anden omgang påbegyndes også, og dermed skal stigningen passeres to gange. Inden man når helt rundt anden gang, fortsætter man imidlertid mod nordøst for at tage hul på dagens næste stigning, Coll d’Honor (6,1 km, 5,2%), der er i kategori 2.

Toppen kommer efter 76,1 km, inden en efterfølgende nedkørsel leder frem mod det afgørende punkt. Det er dobbeltstigningen Coll de Sa Battalla (8,6 km, 5,9%) og Coll de Puig Major, der begge er i anden kategori, og stort set udgør en sammenhængende stigning med kun en lille nedkørsel undervejs. Den sidste top i 935 m højde nås med 24,8 km igen, og herfra leder en lang nedkørsel tilbage til startbyen Soller. Med 9,3 km til mål rammes dagens sidste stigning, kategori 3-stigningen Coll den Bleda (4,1 km, 6,3%), der har top bare 5,2 km fra stregen. Herefter gør det nedad i et par kilometer, inden det til sidst stiger let over de sidste 2400 m til målet i Deia. I finalen er vejen let snoet, men der er ingen reelle sving.

I alt byder løbet på 2904 højdemeter.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Vejret

Mallorca har været ramt af rædselsfuldt vejr på det seneste, hvorfor mange hold har afkortet deres træningslejre. Det er blevet bedre, men desværre vender det dårlige vejr tilbage forud for fredagens løb. Således ventes der regn fra midt på eftermiddagen, og i alt skal der falde 10 mm ved målet i Deia. Temperaturen vil være ca. 13 grader, men det vil være betydeligt koldere på toppen af Puig Major. Der vil være en let vind fra syd og dermed modvind i første del, dernæste medvind, mens der vil være sidemodvind fra bunden af Puig Major og hele vejen til mål.

Favoritterne

Desværre har arrangørerne været nødt til at skippe Coll de Soller i løbets indledning, og det gør umiddelbart ruten lettere end tidligere. Hovedparten af løbet er imidlertid uforandret, og dermed vil ændringen næppe have den store indvirkning på resultatet. Dermed ved vi også, hvad vi kan vente os af en finale, der er velkendt af de fleste.

Desværre betyder det dårlige vejr, at der er en reel risiko for, at løbet må forkortes, og at man ikke kan passere toppen af Puig Major i næsten 1000 m højde. Som tingene står nu, håber de imidlertid at kunne gennemføre løbet uforandret, og vi baserer derfor denne analyse på, at den planlagte rute kan opretholdes. Under alle omstændigheder vil vejrbetingelserne imidlertid gøre løbet meget hårdere, og flere ryttere vil være forsigtige på nedkørslerne, idet et styrt i et forberedelsesløb vil være den værst tænkelige start på sæsonen.

Historien viser, at det ofte er muligt for den stærkeste rytter at gøre en forskel. I 2015 var det Alejandro Valverde, der kørte fra alt og alle, og i 2014 var det Michal Kwiatkowski. I 2016 leverede Fabian Cancellara en lignende bedrift, men modsat Valverde og Kwiatkowski gjorde han forskellen ved at foregribe favoritternes angreb og benytte sin styrke på nedkørslerne og det flade. Bag Cancellara var det en relativt stor gruppe, der spurtede om andenpladsen.

Det er dermed klart, at ruten er hård nok til at gøre en forskel på denne tid af året, og resultatlisterne viser, at man skal være en god klatrer for at være langt fremme. Historien viser imidlertid også, at klassikerryttere kan komme langt, hvis de er i god form. For at finde favoritterne skal vi således holde øje med de bedste etapeløbsryttere, klatrere og de mest holdbare klassikerryttere.

Det er værd at bemærke sig, at der i finalen er sidemodvind. Det vil gøre det vanskeligere for en enkelt rytter at holde til mål, hvis der kan samarbejdes i forfølgergruppen. Omvendt kan vejrforholdene gøre løbet så hårdt, at meget få hold vil have flere mand med i favoritgruppen, og dermed vil det taktiske spil betyde, at det er en fordel at være alene. Under alle omstændigheder er finalen kun svagt stigende, og da der er mere end 5 km fra toppen af den sidste stigning, er en spurt bestemt ingen ulempe.

På papirer stiller de fire WorldTour-hold, Movistar, Sky, Bora-hansgrohe og Lotto Soudal, med klart de bedste klatrere, og dermed vil det være op til dem at tage initiativet. Førstnævnte er på hjemmebane og spillede slet ingen rolle i dagens sprinterløb. Til gengæld har de bragt både Alejandro Valverde og Nairo Quintana ind til fredagens løb, og det indikerer, at de er opsatte på at gå efter sejren. Dermed vil alle have øjnene rettet mod spanierne, der må forventes at kontrollere løbet.

Historisk har løbet været meget aggressivt, og der er ofte kommet en meget stærk gruppe afsted fra start. For to år siden angreb Valverde således meget langt udefra. Da Movistar ikke har det stærkeste hold, er det ikke utænkeligt, at Quintana og Valverde vil forsøge sig fra distancen, og hvis de fire storhold alle har stærke klatrere i frontgruppen, kan de bedste fra det tidlige udbrud sagtens holde hjem. Det er under alle omstændigheder vigtigt for favoritterne at være klar fra start, idet løbet kan blive afgjort tidligere, end man ville forvente.

Uanset det taktiske spil mp Alejandro Valverde imidlertid være den store favorit. Spanieren er kendt for sit ekstremt høje bundniveau og en af de få, der kan nå sin topform uden forudgående løbsdeltagelse. Derfor er han altid skræmmende stærk i løbene på Mallorca, og han har altid været blandt de bedste i dette løb.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I år er formen lidt usikker, idet Valverde styrtede under træningen først i januar. Han slog sig ikke slemt, men mistede et par træningsdage. Det har næppe haft de store konsekvenser, men det kan ikke udelukkes, at han ikke vil være helt så skarp som vanligt.

På den anden side er feltet ikke så stærkt som tidligere, og det er vanskeligt at forestille sig, at nogen kan køre fra Valverde på stigningerne. Han er samtidig den hurtigste af favoritterne i en spurt, så den store udfordring bliver det taktiske spil. Det er han vanligvis god til at læse, og han er ikke bange for at angribe fra distancen. Han har Quintana, Andrey Amador og Dayer Quintana til at kontrollere løbet i finalen, og dermed har han de bedste kort på hånden. Han kan vinde fra snart sagt enhver situation, og dermed er han vores favorit til sejren.

Sidste år blev Tiesj Benoot nummer tre, og hvis nogen er begejstrede for vejrudsigten, må det være belgieren. Benoot er således notorisk kendt for sine fantastiske evner i regnvejr, og dermed passer forholdene ham godt. Han er naturligvis ikke ren klatrer, men i dårligt vejr kører han imponerende godt opad. Det viste han eksempelvis på kongeetapen i sidste års Polen Rundt, hvor det regnede voldsomt. Han er samtidig kendt for at være stærk allerede tidligt på sæsonen og er tillige hurtig i en spurt. Det bliver svært at matche Valverde på stigningerne, men kan han hænge på, er han ikke uden chance i en spurt fra en lille gruppe.

Sky stiller til start uden deres kaptajner, og det burde gøre hierarkiet åbent. Vi har store forventninger til Peter Kennaugh, der må være opsat på at starte sæsonen stærkt efter et skadesramt 2016. Han nåede et fint niveau i sidste års Vuelta, og det har sat ham godt op til vintertræningen. Sidste år startede han forrygende godt med en sejr i Cadel Evans Great Ocean Road Race, og hvis han er i lignende form, vil han være en af de allerbedste på stigningerne. Han er en god klatrer, stærk på flad vej og hurtig i en spurt, og dermed er han skabt til dette løb.

Lotto Soudal har mange kort at spille. I tillæg til Benoot har de også Tim Wellens , der før har været stærk i de hårde løb på Mallorca. I år har han imidlertid meldt ud, at han satser på at forsinke formtoppen en anelse, og derfor er han muligvis ikke på samme niveau. Som han har vist i Eneco Tour og Polen Rundt er han imidlertid en mester i lange soloridt i dårligt vejr, og han må være inspireret af en rute, der passer ham. Han vil ikke være bange for at forsøge sig fra distancen, og gør han det, viser erfaringen, at han er svær at fange.

Movistar kører umiddelbart for Valverde, men vi vil ikke blive overraskede, hvis de spiller Nairo Quintana ud fra distancen. Colombianeren er aldrig langt fra topformen, og de senere år har han været godt kørende i Argentina. Dermed må han formodes igen at være på et højt niveau, og hvis han befinder sig i et stærkt udbrud, som Movistar ikke jagter, er det vanskeligt at se, hvem der skal hænge på ham på stigningerne.

Louis Vervaeke er en af feltets mest talentfulde klatrere, men han har haft en svær start på karrieren. Han viste imidlertid i foråret, at han er på rette vej, og vi formoder, at han tager endnu et stort skridt i 2017, hvor han kan blive en af de store åbenbaringer. Han beskrev i et tweet i går sin vinter som perfekt, og det indikerer, at han er i fremragende form. På papiret er han en af de bedste klatrere i løbet, og det bør gøre ham konkurrencedygtig, hvis han har den ventede form.

Rafal Majka gør debut for Bora-hansgrohe, men det er usikkert, hvor han står formmæssigt. Han har før været stærk fra sæsonstart, men det har ikke altid været tilfældet. Den hårde rute passer ham fint, hvis han i år har passet vintertræningen, og da han satser på Touren og ikke Giroen kan han være på vej mod en formtop i foråret. Desværre har han ikke mange chancer i en spurt, og han er ingen fan af det dårlige vejr.

Caja Rural stiller til start med supertalentet Jaime Roson. Spanieren vandt sidste år kongeetapen i Tyrkiet Rundt, og holdet melder, at han er i fremragende form. Det gør ham naturligt til en kandidat på en hård rute som denne. Som Majka har han imidlertid det problem, at hans manglende spurtstyrke betyder, at han helst skal nå mål alene.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Hvis en mindre gruppe skal spurte om sejren, håber Bora-hansgrohe på Patrick Konrad. Østrigeren er en talentfuld klatrer, der samtidig har et fornuftigt punch og er hurtig i en spurt. Han hører imidlertid til blandt feltets mest svingende ryttere og synes kun sjældent at ramme topformen. Det har imidlertid før gjort tidligt på sæsonen, og hvis det er tilfældet i år, er han ikke uden mulgiheder.

Ian Boswell skal i år køre flere mindre løb, hvor han kan tage sin egen chance i et ellers fastlåst Sky-hierarki. Hovedmålet er Tour of California, men han må være opsat på at vise sig allerede her. Hans form er et åbent spørgsmål, og der er bestemt ingen garanti for, at han allerede nu er konkurrencedygtig. Han er imidlertid en glimrende klatrer, der desværre skal alene i mål, hvis han skal have en chance.

Endelig vil vi pege på den yderst talentfulde Pierpaolo Ficara fra det lille Amore e Vita-hold. Italieneren imponerede stort sidste forår, men ramte ikke formen sidst på sæsonen. Der er stor sandsynlighed for, at han endnu ikke har formen til at matche de bedste på dette niveau, men han er en af de få, der har potentialet til at skabe en stor overraskelse.

***** Alejandro Valverde

**** Tiesj Benoot, Peter Kennaugh

*** Tim Wellens, Nairo Quintana, Louis Vervaeke

** Rafal Majka, Jaime Roson, Patrick Konrad, Ian Boswell, Pierpaolo Ficara

*  Tao Geoghegan Hart, Pawel Poljanski, Ivan Rovny, Nicolas Edet, Eduard Prades, Jose Mendes, Garikoitz Bravo, Bart De Clercq, Emanuel Buchmann, Silvio Herklotz, David Lopez, Remy Mertz, Sergey Firsanov, Kevin Ledanois, David Belda