Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Polen Rundt

Optakt: Polen Rundt

03. august 2014 12:35Foto: Sirotti

Efter tre ugers intens cykelløb i Frankrig, er det nu op til de to World Tour-løb, Clásica San Sebastián og Polen Rundt, at kickstarte den sidste del af cykelsæsonen. Sidstnævnte påbegyndes i dag, og værtsnationen drømmer givetvis om at se årets Tour-bjergkonge i en af løbets hovedroller.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I dag indledes det ugelange etapeløb, Polen Rundt, den 20. af årets 29 begivenheder på World Touren. Polen Rundt har siden 2005 været en del af cykelsportens fornemmeste selskab (en del af UCI ProTour fra 2005 til 2008 og siden 2009 en del af World Touren), og der er derfor vigtige verdensranglistepoint på spil for de deltagende ryttere.

 

Løbet må dog betragtes som en af World Tourens mindst prestigiøse løb. Det skyldes flere faktorer. Dels er løbet placeret lige efter afslutningen på Tour de France, hvor mange cykelelskere er lidt mættede af cykelløb og holder en pause inden de store, cykelmæssige begivenheder i efteråret (Vueltaen, VM, Lombardiet Rundt). Dels har løbet ikke en fornem historie at se tilbage på, idet det først i 1994 tillod professionelle ryttere at stille til start, og fordi Polen Rundt i en historisk kontekst har været det nu afdøde Fredsløbs ligegyldige lillebror.

 

Alligevel er der flere gode grunde til, at Polen Rundt er blevet indlemmet på cykelsportens første klasse. Med UCI’s globaliseringsplaner in mente, giver det rigtigt god mening, at det største land i Østeuropa har et cykelløb af en vis betydning. Samtidig er cykelsporten i Polen inde i en rivende udvikling, hvilket en aktuel tiendeplads på World Tourens nationsliste kan bevidne, og verdensstjerner som Michal Kwiatkowski og Rafal Majka er gode ambassadører for den tohjulede sport i hjemlandet.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Frem til og med 2012 har det polske etapeløb budt på nogle temmeligt tamme ruter, hvor fortrinsvis klassikerryttere som Maurizio Fondriest, Sergei Ivanov, Kim Kirchen, Alessandro Ballan, Daniel Martin og Peter Sagan er løbet med den samlede sejr, og hvor løbet har savnet såvel ægte bjergetaper som tidskørsler. Eksempelvis blev seks ud af syv etaper i 2012-udgaven af Polen Rundt afgjort i enten massespurter eller spurter i et decimeret hovedfelt.

 

Heldigvis foretog arrangørerne sidste år en væsentlig ændring, således at ruten bød på både bjergetaper og enkelstartskilometer, hvilket gav et langt mere underholdende cykelløb. Dette gælder ligeledes for årets Polen Rundt-rute, så man kan derfor sagtens sætte næsen op efter en omgang spændende cykelræs den kommende uge i Polen til at kickstarte cykelsæsonen ovenpå Tourens afslutning. I et relativt stjernefattigt felt imødeses det med spænding, om Tourens bjergkonge og værtsnationens store håb, Rafal Majka, kan fortsætte de fornemme takter fra Tour de France.

 

Ruten

Rytterne skal over syv dage forcere mere end 1.200 kilometer. Groft sagt er løbet inddelt i to faser. Den første fase består af fire etaper for sprinterne, mens den anden og sidste fase består af tre etaper, der forventeligt skal afgøre klassementet, fordelt på to bjergetaper og en individuel tidskørsel.

 

Det vil ikke overraske, hvis samtlige løbets første fire etaper ender i en massespurt. De fire etaper afsluttes i henholdsvis Bydgoszcz, den polske hovedstad Warszawa, Rzeszów samt Katowice. Tre af etaperne er dog forholdsvis lange, hvilket kan åbne op for, at ryttere med et stærkt antrit kan snyde sprinterne og deres møre hjælperyttere på de afsluttende kilometer af etaperne. Samtidig kan også vinden komme til at spille en afgørende rolle.

 

Det er dog overvejende sandsynligt, at sprinterne kommer til fadet de første dage. Forvent derfor at se ryttere som Andrew Fenn, Ben Swift, Edvald Boasson Hagen, Michael Matthews, Tyler Farrar, Roberto Ferrari, Sacha Modolo, Thor Hushovd, Theo Bos, Luka Mezgec og Yauheni Hutarovich med fremme i den indledende del af Polen Rundt.

 

På femtedagen begynder løjerne for alvor. Størstedelen af etapen foregår i Slovakiet, og således tager Polen Rundt endnu engang en afstikker til udlandet, efter at løbet sidste år blev indledt med to etaper i Italien. Rytterne skal køre to omgange på en rundstrækning til sidst, hvilket indebærer, at de i alt skal forcere målstigningen Strbskie Pleso tre gange. Denne er ca. 12 kilometer lang, men med relativt små stigningsprocenter, hvor det kan blive svært at sætte de andre ryttere skakmat. De sidste 1,5 kilometer stiger dog med 6,2 procent, så forvent lidt spredning blandt favoritterne, uden at der er tale om store afstande mellem dem.

 

Sjette etape er den sidste mulighed for bjergrytterne til at vinde tid før den afgørende enkeltstart. Etapen er en ”klassiker” i Polen Rundt-sammenhæng, idet den er blevet kørt hvert år siden 2010. Den afsluttes med tre omgange på en rundstrækning, hvor hver rundstrækning består af tre stigninger. Etapen tilgodeser i højere grad ryttere med speciale i ardennerklassikerne end de rendyrkede klatrere. I de øvrige udgaver af Polen Rundt er en favoritgruppe kommet mere eller mindre samlet til stregen, og der har kun været ganske få sekunder mellem de bedste ryttere. Sidste år lykkedes det dog Christophe Riblon og Darwin Atapuma at vinde 22 sekunder på løbets øvrige klassementsryttere.

 

Til slut afsluttes Polen Rundt anno 2014 med en 25 kilometer lang flad enkeltstart i Kraków, som vil få stor betydning for løbets endelige udfald.

 

Rutevurdering

1. etape (03/08): Gdansk-Bydgoszcz, 226 km (*)

2. etape (04/08): Torun-Warszawa, 226 km (*)

3. etape (05/08): Kielce-Rzeszów, 174 km (*)

4. etape (06/08): Tarnów Gemini Park-Katowice, 236 km (*)

5. etape (07/08): Zakopane-Strbskie Pleso (SVK), 190 km (*****)

6. etape (08/08): Bukovina Terma Hotel Spa-Bukowina Tatrzanska, 174 km (****)

7. etape (09/08): Kraków ITT, 25 km (*****)

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Favoritterne

Polen Rundt hører afgjort til blandt de løb på World Touren, som er sværest at forudsige. Det skyldes blandt andet, at en stor del af Tour-profilerne enten holder løbspause eller kører Clásica San Sebastián (som blev afholdt i går), hvorfor favoritfeltet i Polen i stedet udgøres af nogle få ryttere, som har kørt Touren, samt en del ryttere, der bruger løbet som opvarmning til Vueltaen, uden at vi kan vide os sikre på, hvor de står formmæssigt.

 

For at vinde årets Polen Rundt skal du kunne køre en god enkeltstart og kunne sidde med på stigningerne, især på femte etape i Slovakiet, hvor tidsforskellene sandsynligvis bliver større end den efterfølgende dag i de polske bjerge. Dette er kvaliteter, som den italienske rytter, Dario Cataldo, besidder. I et meget, meget tæt favoritfelt, kan han godt ende med at give Team Sky en tiltrængt revanche ovenpå et miserabelt Tour de France. Især sine egenskaber på enkeltstarten, gør Cataldo til en oplagt kandidat til Polen Rundt-tronen.

 

Rafal Majka vil givetvis modtage en del flere hyldestråb end sine konkurrenter langs de polske landeveje. Ovenpå et mildest talt succesrigt Tour de France, stiller den unge polak op med store ambitioner på sin hjemmebane. Majka var i Tourens sidste uge blandt løbets tre bedste bjergryttere, og har han holdt formen ved lige, bør han være den stærkeste klatrer i Polen Rundt. Men han kunne godt bruge nogle længere og hårdere stigninger for at opveje for sine mangler på enkelstarten. Majka er ikke en dårlig tidskører og blev tier på tidskørslen sidste år, men han vil sandsynligvis tabe tid til flere af sine primære konkurrenter i kampen mod klokken.

 

Løbets forsvarende vinder, Pieter Weening, og sidste års nummer to, Ion Izaguirre, er begge til start i år, og de hører ligeledes til i favoritternes inderkreds. Weening kørte en forbavsende flot enkeltstart sidste år og overraskede de fleste ved at løbe med den samlede sejr, mens Izaguirre også er stærk i kampen alene mod uret og formodentlig er kommet stærk ud af Touren, hvor han i sidste halvdel af løbet var meget aktiv i bestræbelsen på at hjælpe sin kaptajn på Movistar, Alejandro Valverde.

 

Det vil ikke overraske, hvis Peter Velits eller Maxime Monfort indfinder sig højt oppe i den endelige stilling. Bjergene er ikke hårdere, end at de bør kunne sidde nogenlunde med, og begge kører en fin enkeltstart og er relativt stabile ryttere. Velits har måske den fordel (eller ulempe), at han netop har kørt Touren, hvor det blev til en anonym 27.plads.

 

Den altid utilregnelige Thomas De Gendt kan også komme i spil til topplaceringerne, og det samme gælder for stortalentet fra Luxembourg, Bob Jungels. Christophe Riblon gør det traditionelt godt i Polen og blev treer sidste år, men han virkede ikke helt ved vanlig styrke i årets Tour. Desuden bør også den tidligere Giro-vinder, Ryder Hesjedal, og den lidt for ustabile Robert Gesink nævnes blandt løbets outsidere. Og så skal det blive spændende at se, om himmelstormeren fra årets Giro-podie, Fabio Aru, er ved at komme i form igen.

 

Andre ryttere, der potentielt kan blande sig i topstriden, er veteranen Samuel Sanchez, det lokale håb, Przemyslaw Niemiec, den tidligere Polen-Rundt vinder, Moreno Moser, samt tempospecialister som Tobias Ludvigsson og Cameron Meyer.

 

Der er gode danske traditioner i Polen Rundt, eftersom Lars Bak sluttede løbet som samlet toer i 2008 (efter den daværende holdkammerat Jens Voigt), mens Chris Anker Sørensen blev tier i 2013 efter at have udført et stort hjælpearbejde undervejs for Rafal Majka. Man bør dog næppe sætte næsen op efter et nyt dansk topresultat i år. Der er tre danske ryttere til start i løbet, veteranen Nicki Sørensen (Tinkoff-Saxo) og de unge talenter, Sebastian Lander (BMC) og Lasse Norman Hansen (Garmin-Sharp), og det ypperste, de kan opnå, er sandsynligvis deltagelse i et eller flere udbrud undervejs samt måske en god placering til sidstnævnte på den afsluttende enkeltstart.

 

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Dario Cataldo

****: Rafal Majka, Pieter Weening

***: Peter Velits, Maxime Monfort, Ion Izaguirre

**: Thomas De Gendt, Fabio Aru, Bob Jungels, Robert Gesink, Ryder Hesjedal, Christophe Riblon

*: Przemyslaw Niemiec, Robert Kiserlovski, Tobias Ludvigsson, Cameron Meyer, Moreno Moser, Samuel Sanchez

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Pologne
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?