Optakt: PostNord Danmark Rundt 2016

Danmarks største cykelløb skifter identitet. Post Danmark er blevet til PostNord. Det får nu indvirkning på firmaets mangeårige sponsoraftale med DCU. PostNord Danmark Rundt føles ikke helt lige så godt på tungen. Løbets designmæssige kendetegn skifter også en smule. Løbet vil fremadrettet bruge PostNords farver, hvorfor løbet går fra dannebrosrød til en mere blålig baggrund. Dette sætter sit præg på løbets visuelle udtryk. En konkret manifestation heraf er, at førertrøjen nu ikke længere vil være gylden, men blå.

Der sker altså et brud med traditionerne, og, ja, det kan man så blive sur over hvis man er til den slags. Men man kan også se på perspektiverne. PostNord Danmark Rundt er et presset løb, hvis mulige vækst altid vil være begrænset af, at Danmark er et mindre marked og at vores landskab lettere fladt. PostNord er som bekendt et svensk-dansk foretagende, og det vil være spændende, om fremtiden vil byde på etaper på den svenske side af Øresund. Det kunne der være muligheder i, både geografisk og markedsmæssigt.  

PostNord Danmark Rundt vil dog altid være mest presset af sin kalenderplacering. Danmark Rundt elsker at placere sig i slipstrømmen på Tour de France. Det giver fin mening: vejret er godt, folk har stadig ferie, og danskernes cykelentusiasme er på sit højeste. Men det giver også problemer, ikke mindst fordi dette er et OL-år, hvorfor der er kortere tid mellem Tour de Frances afslutning og starten af PostNord Danmark Rundt. Der er samtidig så mange løb at konkurrere med på denne tid af året, som fx Tour de Wallonie og Clásica de San Sebastián og ikke mindst de mange indbringende gadeløb, der køres rundt omkring Europa på denne tid af året.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Af samme grund er årets felt temmelig svagt. Der er ingen verdensstjerner og der mangler endda også slemt mange danske profiler - flere af dem forbereder sig til OL. Men dette har også en plusside, ikke mindst, at de danske forhåbninger bliver større. Danske ryttere har vundet fem ud af de seneste otte udgaver. Det er historisk godt. Disse positive takter kan sagtens forventes at fortsætte.

Men løbet vokser også på andre parametre. 2015 blev lidt af et gennembrud for Danmark Rundt: For første gang siden Bjarne, Rolf, Bo, Brian og Jesper førte sig frem i 1990erne kunne løbet følges direkte på tv. Det bliver heldigvis også tilfældet i år, hvor DR endda opjusterer dækningen efter sidste års positive respons. I år kan hele løbet følges; de første kilometer på DR.dk og de sidste to timer af hver etape på hovedkanalen. Det bliver fedt.

Hvorfor er det så fedt? Fordi tv-dækning giver os mulighed for at opleve vores land på en ny måde; gennem cykelløb, akkurat som franskmændene, hollænderne, belgierne og italienerne har gjort i lang tid. Det bliver godt. Men, som altid, så er det bedste ved Danmark Rundt, at det er en faktisk anledning til at bevæge sig ud i det danske landskab for at følge feltet langs de danske veje.

Ruten

Arrangørerne har sammensat en rute, som er traditionel i sine udfordringer og struktur, men som også gør op med vanerne. Her det vigtige: årets udgave er på kun fem etaper. Det er én etape kortere end sædvaneligt; løbet køres som altid over fem dage, men traditionelt har 4. og 5. etape været såkaldte deletaper. Denne ordning er droppet i år. Dette skyldes flere ting: at deletaper øjensynligt er sværere at producere til TV, men forklaringen er også, hverken UCI eller rytterne bryder sig om konstruktionen - rytterne kommer senere i seng og skal gøre sig klar flere gange på én dag. Så der er nok lidt gruppepres i spil. Det er lidt en skam, for undertegnede elsker deletaper. Sportsligt burde det dog ikke få den store betydning. Det er stadig meget let at forudsige, hvilke etaper der kan forventes at blive afgørende for løbets klassement.

Første etape er den traditionelle ’sidevindsetape’. Den går fra Herning til Esbjerg. For en Herningdreng med en baggrund som ishockeyspiller er dette en ond rute, der bringer minder om lange busture og slagsange om fiskebyernes særlige odør. Men etapen kan blive rigtig spændende. Starten går fra Torvet i Herning, over Bjarne Riis’ famøse mindeplade, hvorefter feltet føres ad mindre veje gennem Brande, Blåhøj, Grindsted, Ansager, Sig og siden Varde. Ruten går videre sydpå gennem Bramming og Gredstedbro. Fra Ribe bliver feltet ført ud til Vesterhavet og over den meget smalle bro Kammerslusen, og generelt bliver der kørt på smalle strækninger. Så går turen til Tjæreborg inden de afsluttende omgange i Esbjerg. Finalen minder om den fra 2011, hvilket vil sige at rundstrækningen indeholde Hulvejen-stigningen og har opløb foran Musikhuset. Nøglen i denne etape skal findes langs kysten og Kammerslusen; særligt om disse kan skabe udskilning som det var tilfældet i 2011. Med tanke på, at Kammerslusen næppe vil overraske nogen i denne omgang, bør man forvente en helt almindelig massespurt.

Anden etape er den småkuperede etape. Man starter ved Havneby på Rømø, hvorfra feltet føres syd langs den sønderjyske vestkyst. Herefter følger man den tyske grænse øst ind i landet, bl.a. gennem Møgeltønder og Tønder. Sønderhav-stigningen passeres undervejs. Inden stigningen er der et skarpt sving, hvorfor feltet bliver tvunget helt ned i fart inden de skal op ad den korte, stejle bakke. Så går vejen mod Gråsten - gennem selve byen og dens mange smalle, skæve veje - og siden følger Vester Sottrup og Sandbjerg Gods. Finalen udspilles i Sønderborg og er naturligvis både smuk og hård. Rundstrækningen køres på smalle veje med masser og sving. Rundstrækningen indeholder Jomfrustien-stigningen, der bare er ”pissesvær”, som en lokalkendt fortalte mig. Målstregen ligger på toppen af Dybbøl Mølle. I 2013 vandt Matti Breschel dette opløb. Det kan både blive en hård bakkespurt, men det kan også sagtens tænkes, at nogen slipper afsted i finalen. Det bliver i hvert fald både smukt og tæt.

Fredagen er den nu automatiske kongetape i Vejle centreret omkring Gl. Kongevej og særligt Kiddesvej. I år indeholder etapen 1.800 højdemeter. Starten går i Aabenraa hvorpå feltet føres mod nord gennem Genner, Diernæs, Kelstrup Strand og siden Haderslev. Man når ud til vandet ved Hejlsminde og rammer Skamlingsbanken på vejen til Kolding. Fra Egtved og fremad bliver det mere kuperet ind mod Vejle. Benene trættes således i kuperet terræn inden den afgørende rundstækning i Vejle, hvor Kiddesvej med sine 450 meter og 11,1 % i gennemsnit plejer at skabe mindre huller.  Foruden enkeltstarten, er det denne etape, der byder på størst mulighed for spredning, men det skal noteres, at etapen som oftest vindes med få sekunder.

Fyn må i år nøjes med en enkelt etape, men til gengæld er den uhyre vigtig. Årets enkeltstart køres i og omkring Nyborg. Det er anden gang enkeltstarten køres i Nyborg; det var her Ivan Basso i 2005 udraderede alle rivalerne. Enkeltstarten er på hele 19,6 kilometer, hvilket er længere end normalt. Ruten er varieret med både lange lige stykker samt kuperede passager. Selvom feltet kan være brækket halvt over i siddevinden og selvom Kiddesvej vil have rusket lidt i klassementet, er det på denne etape Danmark Rundt afgøres.

Femte og sidste etape er den traditionelle etape med mål på Frederiksberg Allé. Der er start ved Karrebæksminde hvorfra rytterne passer Næstved, Fensmark, Holme Olstrup og endda Bon Bon Land, hvor jeg har hørt det er skide skægt. Derfra bliver landskabet mere kuperet gennem Storskoven og Karise, hvor de pt. forsøger at bygge en mere bæredygtig fremtid. Inden København føres man forbi Vallø Slot og siden Køge. Den afsluttende rundstrækning er seks kilometer lang og skal køres 10 gange. Den indeholder Valby Bakke, men etapen slutter formentlig med en festlig massespurt på Frederiksberg Allé.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Rutevurdering

1. etape (27/7): Herning - Esbjerg, 200 km (**)
2. etape (28/7): Rømø - Sønderborg, 180 km (**)
3. etape (29/7): Aabenraa - Vejle, 185 km (****)
4. etape (30/7): Nyborg - Nyborg, 19,6 km TT (*****)
6. etape (31/7): Karrebæksminde - Frederiksberg, 175 km (*)

Favoritterne

Vinderen vil være en allrounder, der kan lidt af hvert. Koncentration og et stærkt hold belønnes hvis siddevinden kommer i spil. En god afslutning kan give vigtige bonussekunder, og man kan ofte være heldig med at slippe væk med angreb i finalerne, men de afgørende etaper vil, som oftest, være Vejle-etapen og enkeltstarten. Særligt enkeltstarten.

Vores favorit er vinderen fra 2014, nemlig Michael Valgren (Tinkoff). Valgren er den eneste der kommer med Touren i benene. Det kan både være en fordel og en ulempe. Vi tror Valgren kommer ud af Touren med fart i benene, hvilket underbygges af, at danskeren sluttede Touren med nydelig præstationer i bjergene. Valgren er ikke TT-specialist, men han er ganske solid. Og så har han så meget andet kørende for sig. Han har et stærkt hold der kan lave ballede i sidevinden, og han er favorit på Vejle-etapen. Og han kender løbet. Vinder Valgren i Vejle vil det give ham vinger på enkeltstarten.

Bag Valgren har vi to ryttere, der skal forsøge at holde sig til indtil enkelstarten. Først er der Jos Van Emden (Team LottoNL - Jumbo), en yderst begrænset rytter, men som besidder en giftig enkeltstart. Van Emdens fordel er, at Vejle-etapen ikke er hårdere, end at han stadig burde være i spil med en super enkeltstart - lidt som da Lieuwe Westra vandt i 2012. Søren Kragh Andersen (Team PostNord Danmark) er sprunget over til de professionelle hos Giant-Alpecin. Han har haft en rigtig fin sæson, hvor han pletvist har storimponeret på enkeltstarterne. Søren Kragh Andersen er også hurtig nok til at gøre sig i massespurterne og stærk på kortere stigninger. I form er han et vinderbud.

Der er flere seriøse kandidater. Lars Boom (Astana) kørte et flot Danmark Rundt i fjor men faldt i gennem i Vejle. Formen er uvis, og hollænderen har haft en skidt sæson, men i teorien er løbet ham skræddersyet. Det samme kan man sige om Manuele Boaro (Tinkoff), der førte Post Danmark Rundt inden sidste etape i 2014, men måtte grundet taktiske dispositioner overgive den samlede sejr til Valgren. Boaro klatrer bedre end nogensinde og tilhører favoritterne på Vejle-etapen - han vandt en suveræn sejr her i 2014 - men italienerens enkeltstart er ikke hvad den har været.

Mest lovende er muligvis U23-verdensmesteren i enkeltstart, Mads Würtz Schmidt (Team Trefor), der har gang i en skør sæson. På den ene side har han skuffet på enkeltstartscyklen. På den anden side har Würtz Schmidt vist nye sider af sit talent ved at køre stærkt i en række kuperede løb. Mads Würtz Schmidt har efter sigende PostNord Danmark Rundt som et stort mål i denne sæson. Det tegner godt, for danskeren er ualmindelig god til at forberede sig til specifikke mål, så forvent at det bliver her, at vi atter ser Würtz Schmidt dominere på enkeltstartscyklen - og muligvis også på andre etaper.

Outsiderne er en blandet flok. Marco Marcato (Wanty - Groupe Gobert) har egentlig gang i en fin sæson og er god til det hele - stærk på bakker, kører en hæderlig TT - men, ja, det bliver næppe til mere end en fin sekundær placering. Martijn Keizer (Team LottoNL - Jumbo) kører ofte gode prologer, men dette løbs enkeltstart virker lidt for lang. Daniele Bennati anno 2007 ville være favorit på nærmest alle Danmark Runds etaper,  men kalenderen skriver desværre 2016. Dmitriy Gruzdev (Astana) kan blive giftig på enkeltstarten i Nyborg men vil næppe kunne undgå at miste for meget tid undervejs.

Bora 18 sender en utrolig spændende trekløver i form af Jose Mendes, Scott Thwaites og Silvio Herklotz. Herklotz var blandt de mest interessante u23-ryttere for nogle år siden og har kørt en OK sæson. Jose Mendes blev for nyligt portugisisk mester og har kørt sig i top-10 i løb som Tour of Norway og Tour de Slovénie og kører en god enkeltstart. Scott Thwaites var et af de mest stabile navne i årets brostenssæson og burde sidde med i Vejle, men englænderen har endnu ikke rigtig vist noget på enkeltstartcyklen.

Trods disse internationale hipsternavne så er noget af det mest spændende ved dette løb at man får mulighed for at se de danske talenter udfolde på den store scene. Der er dels gamle kendinge som Rasmus Guldhammer (Stölting Service Group) og Martin Mortensen (One Pro Cycling), der ofte gør det godt i Danmark. Orica-GreenEdge-danskeren Magnus Cort stiller op for landsholdet og kan blive farlig, ikke mindst på 2. etape. Og så er der alle de andre danske håb som den danske mester Alexander Kamp (Stölting Service Group), en af favoritterne i Vejle, og ikke mindst Mads Pedersen (Stölting Service Group), et af de mest lovende danske cykeltalenter i lang tid.      

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Michael Valgren

****: Søren Kragh Andersen, Jos Van Emden

***: Mads Würtz Schmidt, Lars Boom, Manuele Boaro

**: Marco Marcato, Martijn Keizer, Jose Mendes, Dmitriy Gruzdev  

*: Daniele Bennati, Scott Thwaites, Rasmus Guldhammer, Mads Pedersen, Alexander Kamp, Silvio Herklotz