Optakt: Rund um den Finanzplatz

Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har reddet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i hæj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tysklande havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu EuroEyes Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Rund um den Finanzplatz), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hård af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt sidste år, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Sunweb og Bora-hansgrohe er nu tyske WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Landet har endda tiltrukket sig Tour-starten i år, og som erstatning for det forsvundne løb i Bayern er der planer om fra næste år at genetablere Deutschland Tour i samarbejde med ASO, der ser Tyskland som et vigtigt marked.

Et af de eneste løb, der har overlevet hele vejen igennem, er Rund um den Finanzplatz, og efter adskillige års overlevelseskamp trives det nu som aldrig gør. Med sin faste placering på 1. maj er det en stor begivenhed i Frankfurt-området, og det tiltrækker altid kolossale tilskuermængder på en stor cykeldag, hvor eliteløbet bare er hovedbegivenheden i en lang stribe af motionsløb, børneløb og ungdomsløb, der alle afvikles på dele af den samme rute, som de professionelle benytter.

Under navnet Rund um den Henninger Turm blev løbet første gang afviklet i 1962 med Henninger-bryggeriet som hovedsponsor. Formålet var at promovere Henninger-tårnet, der blev bygget i 1961. Det fik klassikerstatus i 1967, da Paris-Brussels blev fjernet fra kalenderen på grund af trafikproblemer. Siden da voksede det i graderne og var endda i 1995 for et enkelt år en del af den nu hedengangne World Cup, men senere fik det nye HEW Cyclassics etableret sig som det eneste tyske løb i serien. Man blev heller ikke en del af Pro- eller WorldTouren, da disse blev skabt fra 2005.

Løbets store overlevelseskamp startede for alvor i 2007, da Henninger besluttede at trække sig efter 2008-udgaven. Arrangørerne havde held til at redde det under det nye navn Eschborn-Frankfurt City Loop, et navn, der var markerede løbets start i Eschborn og mål i Frankfurt. Ændringen betød, at man ikke længere passerede forbi Henninger Turm.

Løbet er nu kendt under navnet Rund um den Finanzplatz, da det slutter i finanskvarteret i Frankfurt, der er kendt som Tysklands finansielle centrum. I nogle år havde det tabt lidt prestige, men det har altid været et højdepunkt på forårskalenderen og altid tiltrukket et fint felt af internationale stjerner, der har blandet sig med de bedste tyske ryttere. Som et 1.HC-løb har det samtidig rangeret højt i det officielle UCI-hierarki.

I år har det imidlertid nået nye højder, idet det er et af de mange løb, der er blevet en del af den udvidede WorldTour. Samtidig har Tour de France-arrangørerne ASO slået pjalterne sammen med den lokale organisationskomite og viser dermed igen deres store interesse i det tyske publikum. Det har ikke blot sikret løbet dets fremtid, muligheden for at score WorldTour-point har også gjort feltet enormt stærkt. Selvom holdene ikke er forpligtede til at deltage, er det således kun syv WorldTour-mandskaber - Movistar, Sky, Bahrain-Merida, Orica-Scott, FDJ, Astana og Dimension Data - der ikke vil være at finde på startstregen mandag. Samtidig har man med Peter Sagan, Marcel Kittel, John Degenkolb, André Greipel, Alexander Kristoff, Tony Martin, Michael Matthews, Fernando Gaviria og Oliver Naesen sikret sig en helt fantastisk perlerække af stjernenavne, og alle de bedste tyske ryttere vil for første gang være med.

Løbet afvikles i Taunus-bjergene, og det betyder, at det er ganske kuperet. Løbets varemærke er den meget stejle Mammolshainer, der skal forceres adskillige gange, men et langt fladt stykke tilbage til centrum af Frankfurt betyder, at det ofte har været et løb for stærke sprintere. Det afgøres som regel efter en hektisk jagt mellem en stærk gruppe af formstærke klassikerspecialister, der er kommet direkte fra Ardennerne, og et reduceret felt, oftest med sidstnævnte som vindere. I 2014 vandt Alexander Kristoff en reduceret massespurt foran John Degenkolb, men i 2013 og 2012 var det angriberne, der vandt kampen, og det gav sejre til henholdsvis Simon Spilak og Moreno Moser. Degenkolb er den seneste tyske vinder i 2011, men han overgås af Erik Zabel, der med tre sejre har rekorden, og det siger en del om hvilken ryttertype, der klarer sig bedst.

Efter at 2015-udgaven var blevet aflyst på grund af formodede terrorplaner, var løbet tilbage i 2016, og her var det igen sprinterne, der vandt slaget. Kristoff tog sin anden sejr i træk ved at slå Maximilano Richeze og Sam Bennett. Nordmanden vender tilbage i et forsøg på at lave hattrick, og Richeze og Bennett er også med igen. Denne gang skal Richeze imidlertid arbejde for Gaviria og Kittel, og det er stadig uafklaret, om Bora kører for Bennett eller Sagan.

Ruten

Som sagt afvikles Rund um den Finanzplatz i det kuperede terræn i Taunus-bjergene i området nordvest for storbyen Frankfurt, hvor man skal over adskillige stigninger, før man kører ned til målet i byens centrum. Nøglestigningen har altid været den korte, stejle Mammolshainer Berg, der altid er rammen om en sand folkefest med adskillige tilskuere. Den ligger imidlertid ganske langt fra selve Frankfurt, og derfor har det ikke været nemt for arrangørerne at gøre løbet hårdere, som man ellers har tilstræbt. Det har man forsøgt ved at øge antallet af passager, så den nu om dage skal forceres hele fire gange, men da man samtidig har et ønske om at skabe en folkefest i bykernen og derfor slutter løbet med et par omgange på en flad rundstrækning har der altid været god tid til, at der kan ske en regruppering.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Optagelsen på WorldTouren har ikke fået arrangørerne til at ændre på en formel, der fungerer, og derfor er der i alt væsentligt tale om samme rute, som er blevet benyttet i de senere år. Distancen er ganske vist øget fra 206,8 til 215,7 km, men der er alene tale om kosmetiske ændringer. Stigningerne og finalen er helt uforandret.

Løbet starter i Frankfurt-forstanden Eschborn, og herfra går det igennem fladt terræn mod sydøst til centrum af Frankfurt og derefter mod nordvest og Taunus-bjergene, hvor stigningerne venter. Den første af disse er den lange Feldberg (10,8 km, 5%), der har top i 850 m højde efter 55,2 km. Herefter forsætter man med en lille nedkørsel til Kittelhütte-stigningen (1,7 km, 3%), der har top efter 61,7 km. Den markerer det nordvestligste punkt, og herfra fortsætter man igennem faldende terræn mod syd, hvor kun de små stigninger Ruppertshain (1,3 km, 6,7%) og Eppstein (1 km, 6,3%, max. 19%) efter hhv. 74,3 og 82,2 km kortvarigt tester rytternes klatreben.

Terrænet flader ud, efterhånden som man nærmer sig det sydligste punkt, og herefter bevæger man sig mod nordøst gennem mere fladt terræn, indtil man når den 16,4 km lange rundstrækning med Mammolshain-stigningen (1 km, 6,9%, max. 23%). Den består af et kort fladt stykke, den stejle bakke efterfulgt af et stykke med falsk fladt, en nedkørsel og endnu et fladt stykke. Først kører man en hel omgang, hvor toppen af bakken nås efter 113,1 km, men derefter kører man en omgang på en forlænget 30,3 km lang rundstrækning. Her nås toppen af stigningen efter 129,5 km, men der er her et længere fladt stykke efter bakken, inden man igen når tilbage til rundstræknings startpunkt.

Finalen indledes for alvor, når man tager hul på den første af to omgange på den korteste af rundstrækningen. Toppen af Mammolshain nås for tredje gang, når der resterer 55,9 km, og man passerer den stejle stigning for fjerde og sidste gang efter 176 km, når der er bare 39,7 km til mål. Herefter afslutter man rundstrækningen, inden man sætter kursen sydøst for at køre tilbage gennem Eschborn mod centrum af Frankfurt. Denne del af løbet er helt flad. Efter 206,7 km krydser man målstregen for første gang, og derefter afsluttes løbet med tre omgange på en 3,0 km lang rundstrækning. Den er næsten helt flad og byder mest på bløde sving. Der er imidlertid nogle skarpe sving mod slutningen. Det første af disse kommer med 1200 m til mål, og derefter venter yderligere to med hhv. 800 og 500 m til stregen. Opløbsstrækningen stiger let.

Vejret

Der bliver desværre næppe så meget folkefest som vanligt, idet mandag byder på rigtigt møgvejr. Således er der hele dagen 50-75% risiko for regn, og der bliver kun enkelte kig til solen. Temperaturen ventes ikke at nå mere end 12 grader. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket give sidemodvind på første del. Dernæst følger en del primært med sidemedvind. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på stigningen og derefter sidemedvind. Der vil være sidemedvind på stykket tilbage til Frankfurt, mens der på den sidste rundstrækning primært vil være modvind på sidste halvdel, indtil man får medvind på de sidste 500 m.

Favoritterne

Rund um den Finanzplatz er en klassiker, der i mange år har været afviklet på en næsten uforandret rute. Ganske vist har man i nogle år forsøgt at gøre løbet hårdere ved at tilføje flere passager af Mammolshain, men det er har ikke ændret afgørende på løbets natur. Hvert år ender det som en fascinerende forfølgelsesløb mellem feltet og en lille gruppe, der er kommet fri på stigningerne, og historien tilsiger, at det kan gå begge veje.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Ikke desto mindre synes balancen trods tilføjelsen af flere stigninger at være tippet en anelse i sprinternes favør. Hvor man i begyndelsen af årtusindet så flere udbrudssejre, har vi i de fem seneste udgaver haft fem tre reducerede massespurter - og i 2013 var udbruddet så tæt på at blive hentet, at André Greipel, der vandt spurten, sluttede i samme tid som Simon Spilak og Moreno Moser, mens Domenico Pozzovivo som udbruddets tredje deltager endte som nummer 7. Det indikerer, at de hurtige folk i de senere år har haft overtaget.

Det store spørgsmål er, hvilken betydning det får, at løbet i år er kommet på WorldTouren og derfor har tiltrukket et meget stærkere felt. Et blik på startlisten lader imidlertid ikke megen tvivl herske: de fleste hold er kommet til Tyskland med det formål at sikre sig en massespurt. Således medbringer stort alle WorldTour-holdene en topsprinter, og styrkelsen af feltet er i høj grad sket på sprintersiden. Således er det meget svært at finde et tophold, der helt entydigt satser på at undgå en sprinterafgørelse. Det betyder, at det er meget vanskeligt at forestille sig, at det ikke er de hurtige folk, der skal afgøre det.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er hold, der har en interesse i at gøre løbet hårdt. Afhængigt af Peter Sagans form og ambitioner vil Bora-hansgrohe muligvis gerne have udskilning, og det er helt sikkert tilfældet for Sunweb, der har en ekstremt formstærk Michael Matthews. Australieren er netop blevet nummer 4 i Liege, og derfor kan løbet i hans øjne næsten kun være for nemt. Også John Degenkolb har som regel interesse i, at det ikke har været alt for nemt, mens Katusha og Lotto Soudal nok vil være tilfredse, hvis bare vi får en spurtafgørelse.

Det betyder, at vi kan vente et aggressivt løb i den kuperede zone. Faktisk vil vi ikke blive overraskede, hvis Sagan angriber. Da Sam Bennett skal være holdets sprinter i Giroen, vil det være oplagt at give ham chancen i spurten. Derfor kan Sagan spille en mere fri rolle. Hans store problem er, at der er meget få, der giver at køre med ham til stregen. Det vil Matthews imidlertid gerne, og australieren har for nylig udtalt, at han gerne vil være kendt som en mere aggressiv type. Derfor vil vi ikke blive overraskede, hvis netop de to er i offensiven, og hvis en gruppe skal have en chance, skal de to sandsynligvis være repræsenteret.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi tror, at det bliver en spurt. Katusha, Trek, Lotto og Quick-Step vil gøre alt for at holde det samlet, og de vil under ingen omstændigheder køre med Sagan eller Matthews til stregen. Hvis man sætter Tony Martin til at jagte i finalen, er det svært for et udbrud at holde hjem, specielt fordi folk som Sagan og Matthews meget vel kan have dødvægt fra sprinterholdene med. Derfor tror vi, at det skal afgøres i en reduceret massespurt på de våde veje i Frankfurts gader.

Det får os til at pege på Fernando Gaviria som favorit. Efter en længere pause bruger colombianeren dette løb som sin eneste opvarmning til Giroen, og efter træning i sit hjemland må han formodes at være i storform. Ganske vist har holdet også Marcel Kittel til start, men tyskeren er netop kommet tilbage efter en længere pause og har ikke store mål får Touren. For at kunne klare en rute som denne skal han være i topform, og det er han næppe. Samtidig må det være oplagt for holdet at arbejde for Gaviria, der har brug for at teste sin spurt inden den italienske grand tour, og derfor tror vi, at man satser på colombianeren.

Gaviria klatrer fremragende og har glæde af, at løbet bliver så hårdt som muligt. Dertil kommer, at han her har det bedste tog med folk som Maximilano Richeze, Fabio Sabatini og Yves Lampaert, hvoraf i hvert fald først- og sidstnævnte bør overleve stigningerne. Gaviria har vist, at det vel kun er Greipel, Kittel og Cavendish, der måske er hurtigere, og han er som regel god til at positionere sig. Han har ganske vist ikke helt samme topfart efter hårdt løb, men det var kun Kristoff, der slog ham i spurten i Milano-Sanremo. Dette løb er betydeligt kortere, og Gaviria må formodes at have en fordel i forhold til de øvrige sprintere, hvad form angår. Han er frygtløs på de regnvåde veje og teknisk stærk i de sene sving. Derfor tror vi, at Gaviria snupper sejren med opbakning fra et fremragende holde.

Alexander Kristoff er dobbelt vinder af løbet, og efter en skuffende klassikersæson drømmer han om at vinde igen. Løbet passer ham storartet, og det er ingen tilfældighed, at han to gange har triumferet. En spurt efter en hård dag med et par stigninger Kristoffs speciale, og han har i år været tilbage ved fordums styrke i spurterne. Efter et svært 2016 har han bevidst igen arbejdet på sin hurtighed, og det gav resultat i Sanremo og Flandern, hvor han begge gange vandt spurten om de sekundære placeringer. Han slog sågar Kittel i en spurt på sidevindsetapen i De Panne, og det vidner om, at han er tilbage på sit 2014-niveau i afslutningerne efter de hårde løb. Regnvejret er heller ikke en ulempe, men Kristoff kan få et problem, hvad holdstøtte angår. Vi tvivler på, at Mørkøv kan sidde med i finalen, og derfor kan han meget vel være lidt alene på den sidste kilometer. På den anden side er Kristoff en mester i at positionere sig, og med den fart han har efter 215 km, er naturligvis en af de store favoritter.

Næstefter Kittel er André Greipel løbets hurtigste sprinter. Tyskeren har imidlertid aldrig vundet sit hjemmebaneløb, som han kun har kørt få gange. I 2013 var det imidlertid kun, fordi Spilak og Moser akkurat holdt hjem, at han ikke fik sin sejr, og han derfor vist, at han kan overleve stigningerne. Spørgsmålet er, hvad form han har. Han har ikke kørt sin Roubaix, hvor han imidlertid kørte sit livs klassiker, og siden har han forberedt sig på Giroen. Det betyder givet vis, at han har arbejdet mere på hurtighed end på styrke, men hans form kan ikke være langt væk. I lyset af det, han viste i klassikerne, bør han kunne komme med hjem på en rute som denne, og det gør ham naturligvis til en af de store favoritter. Han er imidlertid ikke god til regnvejr og er meget forsigtig i våde betingelser. Da det ikke er sikkert, at hans tog overlever stigningerne - måske har han kun Adam Hansen og Jasper De Buyst til at køre lead-out - er vi derfor lidt bange for, at han ikke kommer frem til en position, hvor han kan bruge sig hurtighed.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

John Degenkolb er en mester i at spurte efter et hårdt løb, og derfor er dette en helt perfekt rute for ham. Ingen kan være i tvivl om, hvorvidt han er motiveret, idet løbet finder sted i hans hjemregion. Formen kan være mere tvivlsom, da også han har holdt pause, men Degenkolb er aldrig langt fra sit topniveau. Han har ingen problemer med at overleve stigningerne, men på papiret er Gaviria, Kristoff og Greipel hurtigere. For at han kan vinde, skal løbet være modbydeligt hårdt. I Jasper Stuyven og Koen De Kort har han imidlertid et tog, der kan konkurrere med Quick-Step, og hvis de kan komme først igennem sidste sving, kan Degenkolb bestemt vinde en spurt som denne.

Som sagt er vi ikke sikre på, at Bora-hansgrohe satser på Peter Sagan, hvis det bliver en spurt. I lyset af Giroen vil det være nærliggende at give Bennett chancen, men på den anden side kan man ikke undervurdere den publicity, der er forbundet med, at verdensmesteren vinder et stort hjemmebaneløb for Bora-hansgrohe. Løbet er ikke ideelt for Sagan, der normalt ikke kan matche folk som Kristoff, Gaviria og Greipel i en flad spurt. På den anden side har han i de seneste to sæsonen spurtet bedre end nogensinde, og han har lukket en stor del af afstanden op til de bedste. Han positionerer sig bedre end rivalerne, og hvi nogen drager fordel af det sene sving og de våde veje, er det Sagan. Derfor kan han sagtens ende øverst på skamlen, hvis det bliver en spurt. Samtidig vil vi som sagt ikke udelukke, at han sammen med eksempelvis Matthews kan køre hjem i en lille gruppe, og her vil han med stor sandsynlighed være den hurtigste.

Hvis Bora ikke satser på Sagan, vil de arbejde for Sam Bennett. Ireren har i mange år vist, at han kan slå selv de allerhurtigste, men hans elendige positioneringsevne har kostet ham dyrt. Sidste efterår slog han imidlertid Cavendish i direkte opgør, og i år har han slået de fleste af topnavnene i dette løb i Paris-Nice. Ha skal være holdets sprinter i Giroen og må være i topform. Samtidig har han i år klatret helt fantastisk og bør derfor have glæde af et hårdt løb. Med Sagan som lead-out man kan han måske endelig overvinde sin dårlige positionering, og så har han farten til at slå de bedste.

Med sin fjerdeplads i Liege viste Michael Matthews, at han er feltets måske mest formstærke rytter. En flad spurt er imidlertid ikke ideel for ham, og vi tvivler på, at han kan vinde i et felt med så mange topnavne. Det betyder imidlertid ikke, at han er uden chance. Som sagt klatrer han så godt, at han har mulighed for at køre væk i en lille gruppe, og hvis han eksempelvis kommer afsted sammen med Sagan, vil der måske være en interesse i at holde den gående. I et sådant scenarium kan han sagtens vinde, også selv Sagan er med - bare tænk på Touren sidste år - og derfor har Matthews bestemt muligheder. En sejr i en større spurt kan heller ikke udelukkes, hvis løbet har væet hårdt.

Når det handler om fart, er Timothy Dupont blandt de allerhurtigste. Det viste han i 2016, hvor han var nærmest altædende og viste, at han er hurtig nok til at slå Gaviria. Samtidig er han meget holdbar, og et løb som dette passer ham derfor perfekt. I år har han imidlertid været ramt af sygdom og derfor langt fra sin bedste form. Han skulle imidlertid være i bedring, og da han ikke har kørt løb længe, er der en vis sandsynlighed for, at han nu endelig er i form. Er han det, kan han være manden, der snyder alle stjernene.

Jempy Drucker har ikke haft mange muligheder for at spurte i år, men efter klassikerne har han valgt at fokusere på netop sin hurtighed. Derfor vil han i den kommende tid skulle sprinte en masse, og derfor bliver det interessant at se, hvad han kan gøre i dette løb. Sidste år vandt han en etape i Vueltaen og viste dermed, at han har hurtigheden til at vinde på WorldTouren. Han er en mester i at positionere sig og mere holdbare end de rene sprintere. Det bliver meget svært at vinde i dette selskab, men Drucker er hurtigere, end mange tror.

Det har været et rædselsår for Sondre Holst Enger, der har været ramt af sygdom og næsten ikke gennemført et eneste løb. Nu er han imidlertid på vej tilbage, og alt tyder på, at han nærmer sig topformen. Er han tæt på 100%, er dette et løb, der passer ham ideelt. Han er således ikke hurtig nok i en almindelig spurt, men efter en hård dag kan han udfordre mange. Det har han eksempelvis ofte vist over for Kristoff i de norske løb. Ag2r har også Samuel Dumoulin og Rudy Barbier, men Enger er den hurtigste af de tre, og hvis han har opbakning fra så fint et tog, kan han komme langt.

Endelig vil vi pege på Marcel Kittel. Som sagt tror vi, at ruten er for hård for tyskeren, der næppe er i topform, og vi tror under alle omstændigheder, at Quick-Step satser på Gaviria. På den anden side har Kittel virkelig klatret flot i år, og hvis han sidder der i finalen, må det være nærliggende at give ham chancen. Selvom han næppe er så frisk som rivalerne, er han trods alt verdens hurtigste mand og har samtidig det bedste tog. Defor kan det ikke udelukkes, at han vinder.

Som sagt tror vi kun, at en gruppe har en chance for at holde hjem, hvis Sagan og Matthews er med, og derfor bliver det svært for en outsider at vinde. Skal man pege på folk, der kan overraske i et udbrud, vil vi imidlertid pege på folk som Oliver Naesen, Jasper Stuyven, Petr Vakoc, Silvan Dillier, Alberto Bettol, Paul Martens og Jan Tratnik.

***** Fernando Gaviria

**** Alexander Kristoff, André Greipel

*** John Degenkolb, Peter Sagan, Sam Bennett

** Michael Matthews, Timothy Dupont, Jempy Drucker, Sondre Holst Enger, Marcel Kittel

* Juan Jose Lobato, Ben Swift, Kenny Dehaes, Leigh Howard, Tom Van Asbroeck, Raymond Kreder, Rudy Barbier, Oliver Naesen, Jasper Stuyven, Petr Vakoc, Silvan Dillier, Alberto Bettol, Paul Martens, Jan Tratnik, Patrick Benvin, Nikias Arndt

Danskerne

Michael Mørkøv skal forsøge at overleve stigningerne, så han kan køre lead-out for Alexander Kristoff. Mads Pedersen skal teste Giro-form ved at støtte John Degenkolb, og Lasse Norman skal arbejde for Leigh Howard på Aqua Blue Sport.