Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Optakt: Scheldeprijs

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

05.04.2017 kl. 15:28 af Emil Axelgaard.

Favoritterne til Paris-Roubaix får en chance for at få gang i benene igen forud for søndagens Helvede i Nord, mens sprinterne stjæler rampelyset i onsdagens klassiker Scheldeprijs. Det flade løb omkring byen Schoten er kendt som sprinternes verdensmesterskab og en af de vigtigste begivenheder i foråret for de hurtige folk. Det giver anledning til en af de mest spændende massespurter på hele året, når en næsten udtømmende liste af topsprintere, der inkluderer alle topnavnene, kæmper om en af de smukkeste sejre, de kan vinde - i år efter et løb, der som Tom Boonens sidste på hjemmebane er designet til at ære den belgiske stjerne.

Løbets rolle og historie

Serien af brostensløb i Flandern afsluttes med en begivenhed, der afviger en anelse fra dem, der har domineret i de foregående uger. Scheldeprijs er ganske vist et flamsk løb, indeholder brosten og afviklesi Den Hellige Periode i belgisk cykelsport, men det finder sted i en anden del af regionen, langt fra de hellingen, der karakteriserer de øvrige flamske klassikere, og derfor giver det anledning til en helt anden slags cykelløb.

 

Med dets flade rute markerer Scheldeprijs på perfekt vis overgangen fra de kuperede flamske løb til de flade pavéer i Paris-Roubaix. Som dem franske klassiker er løbet helt fladt, og de værste udfordringer er de få lader pavéer, men bortset fra de fællestræk er der tale om vidt forskellige løb. Mens Paris-Roubaix er et af de mest selektive løb på sæsonen, er Scheldeprijs i den helt modsatte ende af skalaen. Broeckstraat-pavéen - løbets hovedudfordring - er slet ikke hård nok til at gøre en nævneværdig forskel, og derfor er løbet et af de mest eftertragtede for sprinterne.

 

Kalenderen er fyldt med flade endagesløb, specielt i Belgien, men Scheldeprijs er i sin egen liga. Ingen stor sprinter kan være fuldt tilfreds med karrieren, hvis ikke han har sikret sig en sejr i løbet, der er kendt som sprinternes verdensmesterskab. Hvad der får det til at skille sig ud fra de øvrige fladbaneløb er dets lange historie. Scheldeprijs blev afviklet første gang i 1907 og er dermed et af sportens historiske løb, endda det ældste i hele Flandern. Sejrsliste indeholder navnene på mange af sporyens allerhurtigste folk, og med folk som Mark Cavendish, Marcel Kittel, Alexander Kristoff, Tyler Farrar, Alessandro Petacchi og Tom Boonen som tidligere vindere ar mange af den nuværende generation af topsprintere allerede sat deres aftryk i den traditionelle afslutning i Schoten lige uden for Antwerpen. Som mange andre belgiske løb er det blevet domineret af værtsnationen i de tidlige år, men efterhånden som sporten blev internationaliseret, og løbet vandt prestige, blev vinderlisten mere varieret, og nu skal man helt tilbage til Boonens sejr i 2006 for at finde den seneste belgiske vinder.

 

I mange år blev Scheldeprijs afviklet onsdagen efter Paris-Roubaix og var det sidste løb i brostenssæsonen. Med få kilometer på brosten havde de store klassikerspecialister begrænsede muligheder for at gøre en forskel, og de store stjerner fra Flandern Rundt og Paris-Roubaix valgte derfor ofte at afslutte deres forårssæsonen på velodromen i Paris-Roubaix tre dage før Scheldeprijs. I stedet blev det lidt af et vedhæng til en af de meste spændende dele af sæsonen, afviklet på et tidspunkt, hvor mange af dets mulige profiler var trætte.

 

I en generel omstrukturering af forårskalenderen i 2010 overtog Scheldeprijs Gent-Wevelgems plads i kalenderen om onsdagen mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og det viste sig at være et klogt valg. I stedet for at være et overflødigt tillæg til en allerede lang forårssæson tilbyder løbet nu klassikerspecialisterne en mulighed for at holde kroppen i gang og få en sidste test på brosten i løbstempo inden deres store mål næste søndag. Brabantse Pijl har overtaget den gamle dato, og det giver samtidig en langt mere naturlig overgang fra brosten til de mere kuperede løb i Ardennerne.

 

Som en konsekvens har løbet været i stand til at tiltrække et meget stærkere felt, der ikke bare består af sprintere. Nu om dage blander de hurtige folk sig med favoritterne til Paris-Roubaix, men de to ryttertyper har helt forskellige ambitioner. Mens folk som Tom Boonen, Peter Sagan, Oliver Naesen, Luke Rowe og Ian Stannard bare skal teste benene på brostenene, inden de falder tilbage eller helt udgår, har sprintere som Marcel Kittel, Mark Cavendish, André Greipel, Nacer Bouhanni og Dylan Groenewegen løbet som et af de vigtigste mål i foråret, og de vil gøre alt for at vinde. Det gør løbet til en sjov blanding af forberedelse og højdepunkt. Uheldigvis har det været skæmmet af mange styrt, og det er derfor altid en vanskelig balance for Roubaix-rytterne at vurdere, om det overhovedet er risikoen værd at stille til start.

 

Arrangørerne er opmærksomme på deres ry som lidt af en styrtfestival, og specielt i de senere år har vi set nogle grimme styrt i finalerne. Forud for 2016-udgaven tog man derfor en række forholdsregler for at forbedre sikkerhed. Først og fremmest forkortede man opløbsstrækningen, hvilket gør det vanskelige at ændre position i finalen, og når der kommer færre ryttere bagfra, burde det blive mindre farligt. Derudover har man reduceret størrelsen på feltet i det håb, at færre ryttere på de smalle veje vil gøre en forskel.

 

I de seneste år har løbet været domineret af to sprintere, der begge har været blandt de hurtigste i de seneste årti. Marcel Kittel og Mark Cavendish har vundet løbet henholdsvis fire og tre gange, og efter at de begge måtte droppe løbet i 2015, var det Kittel, der sidste år skrev historie ved at blive den første rytter med fire sejre. I år er de begge tilbage i løbet i det håb, at de kan styrke deres position i løbets historiebøger, og med undtagelse af topnavne som Giacomo Nizzolo, Sam Bennett, Bryan Coquard, Alexander Kristoff, Fernando Gaviria, Caleb Ewan og John Degenkolb vil stort set alle verdens topsprintere igen være at finde på startstregen.

 

Sidste år skrev Kittel som sagt historie ved i en fantastisk tæt spurt at slå Cavendish, mens en tilfreds André Greipel, der netop var kommet tilbage efter en skade, fuldendte podiet. De tre giganter vil alle være at finde på startstregen igen i 2017, hvor Kittel og Cavendish går efter henholdsvis femte og fjerde sejr, mens Greipel håber at vinde et af de store sprinterløb, han endnu ikke har sikret sig en triumf i.

 

Ruten

Ruten i Scheldeprijs følger altid et meget traditionelt format, og selvom der som regel er enkelte modifikationer fra år til år, er der aldrig store overraskelser for løbets favoritter. Nøglepunkterne er således altid de samme. Efter en stor indledende rundstrækning afsluttes der med tre omgange på en rundstrækning, der inkluderer den lille pavé Broeckstraat, der er løbets højdepunkt, og denne del af ruten er uforandret år efter år.

 

Som sagt lavede arrangørerne i 2016 et par små justeringer for at forbedre sikkerheden. Den velkendte 16,8 km lange rundstrækning blev kun ændret svagt, men målstregen blev flyttet, hvorved opløbsstrækningen blev kortere. Derudover havde løbet det velkendte format, dog i en lidt forlænget udgave.

 

I 2017 vil man ære Tom Boonen i hans allersidste løb på belgisk grund, og det gør man ved at flytte starten fra Antwerpen nogle få kilometer fra målet i Schoten til Boonens fødeby Mol, der er lokaliseret ganske langt øst for området omkring den store havneby. Det betyder, at første del af løbet er ændret fuldstændigt, og i stedet for en stor rundstrækning tilbringer man nu tiden med at køre mellem start- og målbyerne igennem fladt terræn. Det hele afsluttes dog med den klassiske rundstrækningsfinale, der er helt uforandret, og dermed vil ændringerne næppe have den store effekt.

 

I 2017 skal der tilbagelægges i alt 202,4 km mellem Mol og Schoten. Den neutrale start gives som sagt i Boonens fødeby, men det er først i byen Balen øst for Mol, hvor den belgiske stjerne i dag bor, at det reelle startskud lyder - affyret af Boonens bedstefar. Herefter består første del af løbet af en lille rundstrækning i det flade terræn øst og syd for startbyen, inden man efter ca. 40 km når tilbage til Mol. Herefter sætter man kursen mod vest i retning mod målbyen Schoten, og herefter tilbringes det næste lange stykke tid med at bevæge sig mellem start og mål uden de store retningsændringer og igennem helt fladt terræn. Her nærmer man sig området omkring Schelde-floden, hvor løbet traditionelt har fundet sted, som er placeret langt fra De Flamske Ardenner kendt fra de øvrige forårsløb og hvis helt flade karakter forklarer, hvorfor løbet er kendt som sprinternes verdensmesterskab. Tæt på Schoten rammer man den gamle rute, hvor den første 1000 m lange pavé kommer efter ca. 125 km.

 

Med 60,8 km til mål når man frem til byen Wijnegem for første gang, og her rammer man løbetshovedudfordring, den 1700 m lange Broeckstraat-pavé, for første gang. De har her ramt rundstrækningen og tager dernæst et højresving for at køre tilbage mod Schoten fra en vestlig retning.

 

Efter 152 km krydses målstregen for første gang, og dagen afsluttes nu med tre omgange på den 16,8 km lange, helt flade rundstrækning. Den er næsten rektangulær, og for det meste kører rytterne enten mod øst eller vest. Der er ikke mange tekniske udfordringer, og den eneste reelle udfordring er Brockstraat, der kommer inden for de sidste 10 km. Derfra følger man en hovedsageligt lige vej, og målstregen er placeret på den lange Churchilllaan i Schoten. Der er et skarpt sving lige efter 3 km-mærket, hvorefter der følger to sving lige efter hinanden kort efter den røde flamme. Herefter går det ligeud frem til stregen.

 

Løbet udvikler sig traditionelt som en klassisk sprinteretape i en grand tour, og det vil den nye rute næppe ændre på, da de sidste mere end 70 km er helt uforandrede. Et tidligt udbrud vil tage plads i rampelyset i den tidlige del, mens sprinterholdene organiserer en jagt, og herefter bliver positionskampen gradvist mere intens, efterhånden som man nærmer sig Schoten for første gang.

 

Det er vigtigt at være i en god position på Broeckstraat. Selvom det ru underlag sjældent skaber stor udskilning, ser man ofte, at ryttere med ambitioner i Paris-Roubaix ser det som en mulighed for at teste benene på en af de fire passager af pavéen. De bevæger sig frem og accelererer på brostenene, mens ryttere bagfra ofte mister kontakten.

 

Når man igen er tilbage på asfalt, falder løbet imidlertid ofte til ro, og det giver som regel anledning til en regruppering, mens sprinterholdene kan forsætte temposætningen for at hente eventuelle udbrud. Løbet er som regel lidt mere aggressivt end en flad grand tour-etape, og der er flere sene angreb. Succesfulde udbrud er imidlertid meget sjældne, og det vil være en overraskelse, hvis de store hold ikke sikrer samling forud for en stor massespurt i Schoten.

 

 

 

Vejret

Tidligere har Scheldeprijs være skæmmet af dårligt vejr, der har gjort brostenene våde og spurten ekstremt farlig. Vi har set nogle grimme styrt i de senere år, men det slipper vi forhåbentlig for i år. Der er ganske vist udsigt til en relativt skyet onsdag med kun få kig til solen, men der er ingen risiko for regn. Temperaturen vil være 14 grader.

 

Mere afgørende er det imidlertid, at det vil være relativt blæsende med en jævn til frisk vind fra nodvest. Det giver sidemodvind stort set hele dagen, indtil man når til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på første del, siden sidemodvind, inden man får sidemedvind på de sidste 2500 m.

 

HUSK AT SÆTTE PICKS TIL LØBET

Favoritterne

Så snart et løb får ry som et sprinterløb, bliver det ofte en selvopfyldende profeti. Der er ganske vist enkelte hold, der alene stiller til start i Mol for at forberede sig til Paris-Roubaix, men ethvert hold med ambitioner i onsdagens løb møder op med en hurtig afslutter og et stærkt hold til at støtte ham. Som et af de får store endagesløb, sprinterne faktisk kan vinde, er det udpeget som et stort mål for mange af dem, der har forberedt sig helt specifikt. De vil ikke lade denne mulighed gå til spilde, og de fleste hold går ind til løbet med den plan, at det hele skal slutte i en massespurt.

 

Når de fleste hold har den ambition, er det eneste, der kan skabe udskilning, styrt eller vind. Broeckstraat vil naturligvis tære på kræfterne og måske betyde, at sprinterne mister position, mens andre ryttere vil blive sat. Historien viser imidlertid med al tydelighed, at selv ikke de hårdeste accelerationer på pavéen har kunnet skabe store huller, og derfor er det primært en chance for Paris-Roubaix-rytterne til at teste benene. Det har sjældent nogen stor indvirkning på løbet.

 

2017 an imidlertid blive året, hvor der bliver lidt mere udskilning end vanligt. Onsdag bliver ganske blæsende, og med en nordvestlig vind vil der være flere sidevindsstykker, ikke mindst på den afsluttende rundstrækning. Desværre vil der være sidemodvind det meste af tiden, og det vil sandsynligvis kvæle lidt af initiativlysten. Det ændrer imidlertid ikke på, at det var vindforhold som disse, der skabte stort drama på 2. etape af 3 Dage ved Panne, og det viser, at årets Scheldeprijs kan blive mere dramatisk, end det typisk er tilfældet.

 

De fleste hold vil have en massespurt, og der er derfor ikke mange, der møder frem med den specifikke plan at skabe kaos. I vindforhold som disse er det imidlertid ofte en fordel at være proaktiv og komme angrebene i forkøbet. Det er den sikreste måde at være på den rigtige side af eventuelle huller, og derfor vil vi blive overraskede, hvis ikke der bliver forsøgt undervejs. Specielt det stærke Quick-Step-mandskab kunne sagtens tænkes at forsøge sig, selvom de om nogen har interesse i en massespurt. Også Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo har ofte vist initiativ i forhold som disse, og det samme har Trek-mandskabet, der er meget opsatte på at vinde løbet med Edward Theuns, som har brug for, at det bliver så hårdt som muligt.

 

I vindforhold som disse vil løbet under alle omstændigheder blive mere nervøst og sikkert også give anledning til flere styrt. Derfor bliver det en brutal positionskamp, og løbet vil være hårdere end vanligt. I sidste ende vil det sandsynligvis ende med en eller anden form for spurt, også i en relativt stor gruppe, men vi venter et betydeligt mindre og mere træt felt end vanligt.

 

Stor massespurt eller ej, Marcel Kittel må være løbets store favorit. Tyskeren har vundet løbet fire gange i de seneste fem år, og for ham er det forårets helt store mål. Faktisk er det den eneste klassiker, han overhovedet kører, og når han har nået målet i Schoten, er hans næste store ambition at være i form til Tour de France. Derfor vil det være en topmotiveret tysker, der stiller til start, og som håber, at hans forår kan kulminere med endnu en sejr.

 

Kittel har i de arabiske løb i år flere gange dokumenteret, at han er verdens hurtigste i de flade sprinterløb, og hvis det alene er et spørgsmål om topfart, er der ingen, der bare kommer i nærheden af den tyske stjerne. Samtidig har han vist superform i 3 Dage ved Panne, hvor han klatrede bedre end vanligt på 1. etape, sad med i sidevinden på 2. etape, kørte en fabelagtig spurt på etape 3a, som han vandt, og sluttede med næsten at vinde den afsluttende enkeltstart. Med den form er det utænkeligt, at han bliver fanget i sidevinden.

 

Normalt er et hårdere løb ikke til Kittels fordel, og risikoen for, at han bliver slået er større, hvis det har været selektivt. Det skete eksempelvis i De Panne, men alligevel bliver Kittel svær at slå i en boulevardspurt som denne. Hans tog med Davide Martinelli, Tom Boonen, Matteo Trentin og Fabio Sabatini er fremragende, og de bør alle kunne overleve i sidevinden. Kittels store udfordring er altid positionskampen, og Quick-Step har i år ikke altid timet det perfekt, men hvis tyskeren er i en nogenlunde position, bliver han næsten umulig at slå.

 

Nøjagtig som Kittel kører også Mark Cavendish en meget beskeden klassikerkampagne, der udover dette løb alene tæller Milano-Sanremo. Derfor vil også briten være fyr og flamme forud for et løb, han allerede har vundet tre gange. I år er målet at fokusere mere på de rene spurter og mindre på holdbarhed, og derfor har Cavendish skippet de hårdere løb. Det bør komme ham til gavn i Scheldeprijs, hvor det typisk er farten, der afgør det meste.

 

Modsat Kittel har Cavendish ikke vist storform, og derfor er det umiddelbart dårligt nyt, at det bliver blæsende. Cavendish viste imidlertid senest til VM, at han er en mester i at håndtere sidevind, og han bør være i god nok form til at overvinde disse forhold. Samtidig viste hans tog med Bernhard Eisel, Tyler Farrar, Scott Thwaites og specielt Mark Renshaw i Abu Dhabi, at de kommer tættere og tættere på de bedste. Cavendish er tillige en mester i at positionere sig selv, og hvis det er et mindre felt uden organisation, har han derfor en fordel i forhold til Kittel. Han har vist, at han kan afslutte, når det har været hårdt, og selvom han ikke er helt så hurtig som Kittel, er han ikke langt efter. Cavendishs positioneringsevne har flere gange givet ham sejre foran tyskeren, og det kan det sagtens gøre igen.

 

André Greipel har i år haft en anderledes forberedelse til denne uge med Flandern Rundt, Scheldeprijs og Paris-Roubaix, der er hans helt store forårsmål. Han var skuffet over præstationen i Flandern og går nu efter revanche i Schoten, hvor han har sine bedste muligheder. Modsat Cavendish og Kittel har han fordel af, at løbet er hårdt, og selvom han ikke er den allerbedste i sidevinden, er han bestemt ikke dårlig - husk eksempelvis hans flotte sejr på 2. etape af Touren i 2015. Samtidig har han i år spurtet ganske godt, specielt i Algarve og Paris-Nice, og hans positionering er også blevet bedre. Han må formodes at være tæt på topformen, og derfor skal han håbe, at løbet bliver så hårdt som muligt.

 

Som så ofte før er Greipels største styrke hans tog. Ganske vist er de ikke så stærke som tidligere, hvor man stadig havde Greg Henderson, men Marcel Sieberg og Jurgen Roelandts har altid sammen med Greipel været fabelagtige. Nu har man også Moreno Hofland og Nikolas Maes til sin rådighed, og dermed har de holdet til at tage kampen op med Quick-Step. Hvis de kan lave det perfekte lead-out, eller løbet har været hårdt, har Greipel store muligheder for at vinde den belgiske klassiker.

 

Manden, der har størst chance for at true de tre giganter, må være Dylan Groenewegen. I sidste års Eneco Tour viste stortalentet, at han kan vinde, selv når alle de store er til start, og i årets Dubai Tour blandede han sig igen med giganterne. Senest viste han i E3 fremragende form, og det understregede han i lørdagens Volta Limburg Classic, hvor han endda angreb på en rute, der burde være for hård. Han er mere holdbare end Cavendish og Kittel, og hans hold plejer at være gode i sidevinden, men han kan sagtens misse et split på grund af sin manglende erfaring, som det eksempelvis skete i Paris-Nice. Samtidig har han ikke et tog, der kan matche Lotto og Quick-Step, og det er en klar ulempe. Til gengæld er han god til at positionere sig på egen hånd, og befinder han sig i den rigtige position i finalen, har han vist, at han har farten til at slå de store.

 

En anden meget formstærk rytter er Nacer Bouhanni, der ankommer til Belgien efter at have imponeret i Catalonien Rundt. Her vandt han en meget hård etape med en svær stigning i finalen, og det viser, at han efter en sløv start endelig har ramt sit vanlige niveau. Bouhanni er ikke helt så hurtig som de tre giganter, men han mangler ikke meget. Samtidig stiller han til start med Cofidis-toget, der bliver bedre og bedre, og nu er blandt de stærkeste. Kun Christophe Laporte mangler, og da Bouhanni samtidig er fremragende i positionskampen, er der næsten garanti for, at han slutter i top 5. Den største risiko er, at han falder fra i sidevinden, men med sin nuværende form burde Cofidis-stjernen ikke få problemer.

 

Sky har i sidste øjeblik valgt alligevel at stille til start med Elia Viviani. Italieneren har i mange år været an af de allerhurtigste i en flad spurt, men i år har han i stedet arbejdet på sin holdbarhed. Det har kostet lidt på topfarten, og han har ikke været helt så konkurrencedygtig i spurterne som vanligt. Han viste imidlertid i Milano-Sanremo, hvor meget stærkere han er blevet, og det kan komme ham til fordel i et løb, der kan blive ganske hårdt. Sky har et ganske fint hold til at køre lead-out og i sidevind, og dermed har Viviani alle forudsætninger for at vinde. Det afgørende spørgsmål er, om han stadig er hurtig nok til at slå de største.

 

Hvor store risici er Arnaud Demare villig til at tage? Franskmanden har skippet løbet de seneste to år for at være klar til Roubaix, der er hans store mål. Tidligere har han imidlertid forsøgt sig i massespurten, og det vil den formstærke franskmand sikkert gøre igen. Han vil imidlertid ikke jagte en sejr 100%, og da han i forvejen ikke er den bedste i positionskampen, tvivler vi på, at han er i stand til at vinde. På den anden side har han med sit nye tog bestående af Marc Sarreau, Mickael Delage og Jacopo Guarnieri i år nået et helt nyt niveau i spurterne, fordi han har haft et langt bedre hold til at køre sig frem. Kan de dominere finalen, hvilket ikke er umuligt, kan Demare spurte uden de store risici, og han har farten til at blande sig med de bedste. For den formstærke franskmand, der senest i Flandern viste sin store holdbarhed, er drømmescenariet imidlertid, at løbet bliver så hårdt som muligt.

 

Bora-hansgrohe er ganske vist til start med Peter Sagan, men verdensmesteren har altid brugt dette løb til træning. Det er helt utænkeligt, at han vil blande sig i spurten, og i stedet vil han køre for Matteo Pelucchi. Italieneren er helt ren sprinter med en imponerende topfart, og han har flere WorldTour-sejre på CVet. Efter et skidt 2016 viste han i De Panne, at han er tilbage i storform, og han var pludselig langt mere holdbar end vanligt. For ham er blæsten dårligt nyt, og han vil næppe sidde med, hvis det knækker i sidevinden. Bliver det et nemmere løb, har han imidlertid et af feltets bedste tog, og så er et topresultat meget sandsynligt.

 

Sonny Colbrelli har rettet blikket mod Ardennerne, og derfor er Niccolo Bonifazio nu i front for Bahrain-Merida. Italieneren har været i skidt form på det seneste, men i Gent-Wevelgem fandt han pludselig benene. Desværre styrtede han i Flandern, og det kan have en indvirkning på hans indsats onsdag. På den anden side har han tidligere vist, at han kan slå folk som Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og han er helt klart en af feltets hurtigste, specielt hvis det ikke har været alt for nemt. Problemet er, at han ikke har sor erfaring i sidevinden og har et svagt hold. Selvom han er god til at positionere sig, kan det koste de kræfter, han skal bruge i spurten.

 

Trek stiller med Edward Theuns, der her får sine eneste chance som enerådig kaptajn i en klassiker. Belgieren er ikke hurtig nok til at vinde en traditionel spurt, men hvis det bliver et hårdt sidevindløb, er han farlig. Det viste han senest med 2. pladsen på den hårde anden etape i De Panne. Dertil skal lægegs, at han med Mads Pedersen, Kiel Reijnen og specielt Boy Van Poppel har et ganske glimrende tog, der bør sikre, at han kan starte sin spurt fra en god position.

 

Max Walscheid er den næste tyske topsprinter. Det viste han sidste år ved de tyske mesterskaber, inden han sidst på året fik gang i sejrskontoen med flere triumfer i Hainan. Det skete ganske vist på en mindre scene, men han har potentialet til noget stort. I år har han ikke haft mange chancer, men her er han den erklærede kaptajn på Sunweb. Med Ramon Sinkeldam, Phil Bauhaus, Zico Waeytens, Mike Teunissen og Bert De Backer har han et sublimt tog, og hvis de ikke rammes af deres manglende erfaring og kan køre Walscheid frem, har holdet en reel chance for et topresultat. Der må imidlertid ikke ske splittelser i sidevinden, da det sandsynligvis vil eliminere kaptajnen.

 

Endelig vil vi pege på Riccardo Minali. Italieneren viste i de arabiske løb, at han har en imponerende topfart, og her har han faktisk et ganske stærkt hold til at køre for sig. For ham er det imidlertid dårligt nyt, at det bliver blæsende, og det er tvivlsomt, om han har holdbarheden efter et hårdt løb. Bliver det imidlertid en traditionel massespurt, har han potentialet til at overraske.


HUSK AT SÆTTE PICKS TIL LØBET
 

OPDATERING: Dimension Data har i sidste øjeblik trukket Mark Cavendish fra løbet.

 

***** Marcel Kittel

**** André Greipel, Dylan Groenewegen

*** Nacer Bouhanni, Elia Viviani Arnaud Demare, Matteo Pelucchi

** Niccolo Bonifazio, Edward Theuns, Max Walscheid, Riccardo Minali

* Dan McLay, Timothy Dupont, Roy Jans, Baptiste Planckaert, Rudy Barbier, Aidis Kruopis, Tom Van Asbroeck, Ryan Gibbons, Peter Sagan


HUSK AT SÆTTE PICKS TIL LØBET
 

Danskerne

Lars Bak skal hjælpe André Greipel til sejr, mens Mads Pedersen skal spille sin rolle i Edward Theunsø lead-out. Michael Mørkøv er sidste mand for Baptiste Planckaert på Katusha, hvor Mads Würtz Schmidt også skal spille en hjælperrolle. Matti Breschel får til opgave at køre lead-out for Riccardo Minali på Astana.

 

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk