Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Quick-Step Floors Cycling Team/ Tim De Waele

Optakt til en stor onsdag med tre etapeløb

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

15.02.2017 kl. 13:14 af Emil Axelgaard.

Den tredje uge af februar er som vanligt en af de travleste i professionel cykelsport. Således går sæsonforberedelserne endnu et gear op, når der i løbet af ugen afvikles etapeløb i Oman, Andalusien, Algarve og Haut-Var. I stedet for at lave vores sædvanlige detaljerede optakter, vil vi hver aften lave en samlet optakt, hvor vi ser frem mod, hvad der venter dagen efter i de fire løb.

Onsdag gælder det 2. etape i Tour of Oman samt 1. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve. Tour du Haur-Var indledes på lørdag.

 

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.15 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live.

 

Tour of Oman - 2. etape

Ruten

De rene sprintere vil træde i baggrunden på dag to, der forventes at skabe den første lille udskilning i klassementet og give klassikerytterne en chance for at gå efter sejren. Finalen i Al Bustan har udviklet sig til lidt af en klassiker og har i de senere år repræsenteret den første lille test for de ryttere, der drømmer om den samlede sejr, og det vil igen være tilfældet i 2017. Samtidig har modvind før givet sprinterne mulighed for at få efter triumfen, og det har skabt rammen om et uforudsigeligt cykelløb.

 

Årets etape er med sine 145,5 km en ganske kort sag, der bringer rytterne fra ørkenbyen Nakhal til Al Bustan, der er en østlig forstad til hovedstaden Muscat helt ude ved kysten. Fra starten bevæger rytterne sig mod nordøst og ud mod vandet, hvilket betyder, at de første 20 km er jævnt faldende. Herefter brydes monotonien af lidt mere kuperet terræn, når de rammer Fanja-stigningen (1 km, 9,5%), hvis top nås efter 38 km. Herefter flader terrænet igen ud, mens feltet passerer syd om Muscat forbi den første indlagte spurt i Saal efter 62,5 km.

 

I etapens anden halvdel bevæger man sig ind i bakkerne sydøst for hovedstaden, hvor de rammer stigninger, der er velkendte af de fleste ryttere. Først mødes de af Bousher Al Amerat (3,4 km, 8,8%), der er en klassiker i løbet, og som altid spiller en nøglerolle på den etape, der i år kommer på dag 4. Dens top er placeret efter 96,5 km, og herefter fortsætter man ad flade veje mod øst til den traditionelle finale, der med sine to stigninger er helt uforandret i forhold til tidligere. Den består af en lille tur frem og tilbage nær kysten øst for Muscat og indeholder to stigninger. Den første udskilning foretages på Al Hamriyah-stigningen (0,8 km, 9,8%), hvis top nås med bare 22,5 km til mål. Dernæst fortsætter man af faldende veje til Al Jissah, hvor dagens sidste spurt kommer bare 9,5 km fra stregen. Dagens afgørende udfordring er herefter Al Jissah-stigningen, der stiger med 9% over 1,4 km. Toppen kommer med bare 5 km til mål og efterfølges af en nedkørsel, der fortsætter helt frem til de sidste 1500 m, hvorfra det flader ud. 900 m fra mål når feltet kystvejen via et venstresving i en rundkørsel. I 2014 ramte feltet herefter en lille stigning, men siden 2015 er afstanden til toppen af Al Jissah blevet afkortet med én kilometer, og målstregen kommer i stedet i bunden af denne lille bakke.

 

Etapen er som sagt velkendt og har været brugt hvert år siden 2013. Dengang satte Sky et hårdt tempo på den første af de to finalestigninger, inden Rinaldo Nocentini og Alberto Contador angreb på den sidste bakke. De blev hentet, og derefter blev 50 ryttere samlet. Der var imidlertid ikke mange hjælperyttere, og derfor lykkedes det Martin Elmiger, Vincenzo Nibali og Tony Gallopin at stikke af på de sidste 2 km. Peter Sagan kørte op, og i stedet for at vente på spurten kørte han direkte forbi til en imponerende solosejr.

 

I 2014 blev feltet igen decimeret på stigningerne, men da der var en stærk modvind på den sidste af disse, overlevede André Greipel og flere andre sprintere. Efter at Chris Froome, Sagan, Zdenek Stybar og Fabian Cancellara var blevet hentet på den sidste kilometer, slog tyskeren Sagan og Nacer Bouhanni i en reduceret massespurt. I 2015 angreb klassementsrytterne på stigningen, og det skabte en gruppe på 19 ryttere, der spurtede om sejren. Sagan var den store favorit, men han blev kun nummer 5 bag Fabian Cancellara, der vandt foran Alejandro Valverde og Greg Van Avermaet. Sidste år var der igen udsigt til en spurt i en gruppe på bare 16 ryttere, men Bob Jungels overraskede rivalerne og kørte hjem til en solosejr.

 

 

 

 

Vejret

Onsdag vil være en anelse mere skyet end vanligt, men der vil stadig være masser af sol på programmet. Temperaturen vil nå behagelige 27 grader, og der vil være en jævn vind fra nordøst. Det giver en dag med sidemodvind det meste af dagen. I finalen vil der være sidevind på de to sidste stigninger, inden man med 2800 m til mål drejer over i modvind. Der er sidemodvind på de sidste 900 m.

 

Favoritterne

Alexander Kristoff var som ventet helt suveræn i dagens massespurt, hvor et styrt desværre ødelagde det for flere af favoritterne, herunder Tom Boonen, der selv ramt asfalten. De to store sprinterhold, Katusha og Quick-Step, kontrollerede hele dagen, og i sidste ende levede Kristoff op til holdkammeraternes tillid ved at fuldende et perfekt lead-out fra Marco Haller og Michael Mørkøv.

 

Kristoff er nu i førertrøjen, men han har ikke selv den store tro på, at han kan forsvare føringen på 2. etape. Historien viser imidlertid, at man kan forvente næsten alt på denne etape, og meget afhænger af vinden. Hvert år angriber klassementsrytterne på den sidste stigning, men deres forsøg holder sjældent hjem. Hvis der er modvind, er der stor chance for, at en større gruppe skal spurte om sejren, men er der medvind, bliver gruppen mindre, og så er det muligt at angribe på det flade stykke mod mål, som er svært at kontrollere. Efter at man i 2015 flyttede målstregen tættere på toppen af stigningen, er der kun 900 flade meter, og det har givet aggressive ryttere en langt bedre chance. Samtidig er det den første lille test for klassementsrytterne, og man har ofte set nogle store navne tabe tid på denne etape.

 

Kun én gang er det lykkedes sprinterne at komme med hjem - i 2014, hvor André Greipel vandt. I 2017 kan det ikke helt udelukkes, at det kan ske igen. Der er primært sidevind på de to sidste stigninger, men på den sidste bakke har det mere karakter af sidemodvind. Der er også modvind på et stykke efter toppen, og det kan gøre det sværere for en lille gruppe at holde hjem og lettere for sprinterne at organisere en jagt.

 

Ikke desto mindre formoder vi, at det bliver for hårdt, selv for en holdbar mand som Kristoff. Som sagt er det kun én gang lykkedes for de hurtige folk at overleve, og dengang var der meget hård modvind. For Kristoff er det ikke lykkedes, hverken i 2015 eller 2016, hvor han ellers var i fremragende form. Samtidig er der masser af interesse i at gøre løbet hårdt. Greg Van Avermaet og Nathan Haas er blandt de ryttere, der har kig på denne etape, og de vil med stor sandsynlighed benytte deres hold til at sætte tempo på de sidste to stigninger. Det bør skabe en solid udskilning.

 

I den indledende fase forventer vi ikke, at Katusha vil kontrollere meget, men derimod vil BMC, Bahrain-Merida og Dimension Data med stor sandsynlighed sikre, at udbruddet ingen chance har. Vinden bør ikke udgøre en fare, da der hovedsageligt vil være sidemodvind, og dermed bør det hele blive afgjort blandt de bedste på de sidste stigninger.

 

Der vil utvivlsomt komme angreb på begge bakker, og mange af klassementsrytterne vil være helt fremme på den sidste stigning. Det er endnu aldrig lykkedes en gruppe at køre hjem helt fra toppen, og det er usandsynligt, at det kan lade sig gøre denne gang. Derimod har det ofte vist sig, at det er helt umuligt at kontrollere det sidste flade stykke, og som vi så sidste år med Bob Jungels, kan det lade sig gøre med succes at angribe her.

 

Det giver anledning til tre scenarier. Enten lykkes det mod forventning en eller flere ryttere at køre afgørende væk på sidste stigning. Alternativt er det en mindre gruppe, der skal spurte om sejren. Endelig kan det lade sig gøre at gentage Jungels’ kunststykke og angribe på det sidste flade stykke.

 

Med modvind på en del af det flade stykke er det mest sandsynlige, at vi får en spurt. Bahrain-Merida bør have Sonny Colbrelli med i finalen, og han bør have Giovanni Visconti hos sig til at holde tingene samlet. Også Greg Van Avermaet bør have Ben Hermans og Kilian Frankiny hos sig, ligesom Nathan Haas (og måske Kristian Sbaragli) vil have Merhsawi Kudus og måske Lachlan Morton. Der bør derfor være interesse i at sikre en spurt.

 

Hvis det bliver slutscenariet, sætter vi vores penge på Sonny Colbrelli. Dette er en etape lige efter italienerens smag. I 2016 forbedrede han sine klatreevner voldsomt og blev blandt andet nummer 3 i Amstel Gold Race. Stigningerne her bør være overkommelige for den talentfulde italiener, der syntes at være i fremragende form i Dubai Tour. Han blev tillige nummer 3 på dagens etape, der normalt vil være alt for nem for ham, og det er blot endnu en bekræftelse på hans form, at det skete efter en punktering med bare 10 km til mål! Den store udfordring bliver at holde det samlet til en spurt, men hvis Visconti og måske Tsgabu Grmay og Valerio Agnoli kan gøre det hårde arbejde for ham, bør der ikke være nogen, der kommer i nærheden af Colbrelli i en spurt.

 

Greg Van Avermaet har før været tæt på at vinde denne etape, og denne gang håber han, at det lykkes. Den sidste stigning er skræddersyet til ham, og selvom han har været sat lidt tilbage af sin skade, viste han i Valencia, at han som altid er i god form. Han er så god, at han måske kan køre hjem fra bakken i et lille udbrud, men hans bedste chance er at satse på en spurt. Han er hurtigst i en spurt op ad bakke, men efter et hårdt løb er han også god på flad vej. Colbrelli bliver en hård nød at knække, men det er bestemt ikke umuligt.

 

Blandt sprinterne er det Kristian Sbaragli, der har de bedste muligheder for at overleve stigningen. Mens han ikke længere synes helt så hurtig som tidligere, bliver han mere og mere holdbar. Det viste han ved at sidde med feltet hjem på 2. etape i Valencia, og dermed er formen allerede god. I dag blev han endda nummer 2 på 1. etape, og det må motivere ham kolossalt til at gå efter førertrøjen. Den sidste stigning er på grænsen for, hvad han kan klare, men kommer han med over, har han en formstærk Nathan Haas til at køre lead-out og bør være en af de hurtigste.

 

Hvis Sbaragli ikke kommer med over, ryger ansvaret automatisk på Dimension Data automatisk over til Nathan Haas. Australieren fik et mindre gennembrud med sin forrygende kørsel i Tour Down Under, hvor han blev nummer 2 på kongeetapen, og han var tillige en af de allerstærkeste i Cadel Evans Great Ocean Road Race. En hård finale som denne er perfekt for Haas, der både kan angribe på stigningen og slå til i en spurt. Desværre er der et par stykker, der må formodes at være en anelse hurtigere.

 

Blandt de hurtige folk er Sondre Holst Enger klart en af de bedste klatrere. Nordmanden har imidlertid sjældent været god i februar, og da dette er hans første løb i år, er der ingen, der ved, hvor han står. På sine bedste dage er dette imidlertid en stigning, han kan overleve, og er han med hjem, vil han med stor sandsynlighed være en af de allerhurtigste. Desværre taler historikken lidt imod ham.

 

Oliver Naesen hører til blandt feltets allerstørste talenter, og efter sine fantastiske præstationer i Plouay og Eneco Tour bliver han en af de helt store oplevelser på brostenene. Han viste fornuftig form i Valencia, og denne finale burde passe ham fint. Den sidste stigning er måske en anelse for stejl, men han burde kunne komme med over og derefter forsøge sig i spurten. Efter et hårdt løb er han ganske hurtig - husk hans spurt mod Dylan Groenewegen i Tour de l’Eurometropole - men hans bedste chance er måske alligevel at forsøge sig med et sent angreb.

 

Nippo-Vini Fantini satser på Marco Canola, der ligeledes er specialist i at spurte i en lille gruppe. Hans form er lidt et åbent spørgsmål, og han var ikke helt skarp i GP Costa degli Etruschi. Når han er på 100%, er etapen imidlertid skræddersyet til ham, og selvom der er hurtigere folk end ham, har han bestemt en mulighed, hvis han er med over stigningen.

 

Manuel Belletti er en anden sprinter, der måske kan overleve stigningen. Han viste forrygende form med andenpladsen i det hårde GP Costa degli Etruschi. Denne finale er imidlertid en anelse vanskeligere, og umiddelbart bør det være for hård for ham. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at han med sin gode form kan komme med hjem. Alternativt har holdet Filippo Pozzato, der er hurtig nok til at vinde en spurt som denne. Hans form er imidlertid svær at aflæse, og han kørte skidt i Trofeo Laigueglia.

 

Tom Boonen meldes i superform, og derfor har belgieren måske en chance for at komme med over stigningen. På papiret bør det være for vanskeligt, men med de rygter, der går om belgieren, er det ikke umuligt. Desværre styrtede han i dag, og det kan sætte ham tilbage. Også Alexander Kristoff og Sacha Modolo kan på en superdag komme med hjem, og sker det, er de naturligvis blandt de hurtigste.

 

Danske Søren Kragh Andersen bør også finde sig til rette på en etape som denne, men han har desværre ikke klatret supergodt, siden han blev professionel. På papiret er det imidlertid en god finale, og er han med hjem til spurten, har han en fin chance. Det samme har Marco Marcato, der tidligere ville have været blandt favoritterne, men som ikke længere er så hurtig som tidligere. Også Simone Ponzi er specialist i en finale som denne, men italieneren synes at være meget langt fra formen, og han skal vise markant fremgang, hvis han skal med hjem.

 

Endelig vil vi pege på Alexey Lutsenko og Bob Jungels. Begge er hurtige, men næppe hurtige nok til at vinde en spurt. Til gengæld er de meget farlige på det flade stykke, hvor de sagtens kan sætte et afgørende angreb ind.

 

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Greg Van Averamet, Kristian Sbaragli

Outsidere: Nathan Haas, Sondre Holst Enger, Oliver Naesen

Jokers: Marco Canola, Manuel Belletti, Tom Boonen, Alexander Kristoff, Sacha Modolo, Filippo Pozzato, Søren Kragh Andersen, Marco Marcato, Bob Jungels, Alexey Lutsenko, Simone Ponzi

 

Vuelta a Andalucia - 1. etape

Ruten

Løbet er ofte blevet indledte med en enkeltstart, men som det var tilfældet i 2016, kommer årets kamp mod uret i år senere i forløbet. Sidste år fik sprinterne chancen på første dag, men det gør de ikke i 2017. I stedet vil den vanskelige stigning Puerto de Monachil skabe betydelig udskilning i finalen, men da toppen kommer med 18,9 km til mål, er det ikke en dag, hvor løbet kan vindes. I stedet ventes en spurt fra en reduceret gruppe at afgøre, hvem der skal have førertrøjen.

 

Etapen er 155,0 km lang og fører rytterne fra Rincon de la Victoria på den spanske solkyst til Granada. Efter en flad start langs kystvejen drejer man efter ca. 25 km mod nord og begiver sig ind i landet. Her bliver terrænet straks kuperet, og over de næste 60 km skal rytterne over intet mindre end fire stigninger. Den første er en lang opkørte af kategori 1-bjerget Puerto de Zafaraya (11,7 km, 5,4%), der har top efter 43,8 km. Dernæst kommer kategori 3-stigningere Alto del Navazo (4,0 km, 3,8%) og Alto de Alhama (4,2 km, 4,5%) samt kategori 2-stigningen Alto del Lucero (5,4 km, 5,2%) hurtigt efter hinanden. Den sidste top nås med 72 km til mål, og herefter bevæger rytterne sig mod nordøst og mod Granada i betydeligt mere fladt terræn.

 

I stedet for at fortsætte direkte til mål tager man imidlertid en lille afstikker ind i bjergene sydøst for byen. Her venter kategori 1-stigningen Puerto de Monachil, der stiger med 6,3% over 11,2 km. Toppen i 1410 m højde nås med 18,9 km til mål, og herfra går det mod vest ad en lang nedkørsel mod Granada. Bunden nås med 5,8 km til mål, og herefter er det kun let faldende. Finalen er helt ukompliceret, idet den eneste udfordring i de sidste 3 km er en rundkørsel, der passeres med 400 m til mål. Den svagt faldende opløbsstrækning er kun 300 m lang og bare 5 m bred.

 

Granada har ikke været vært for en etapeafslutning siden 2002, hvor Erik Dekker vandt fra et udbrud på sidste etape. Året inden leverede Mikel Artetxe en tilsvarende bedrift, mens Jo Planckaert og Tom Steels vandt massespurter i henholdsvis 2000 og 1999. Også Vueltaen har tit lagt vejen forbi, senest i 2008, hvor Liquigas vandt en holdtidskørsel på 1. etape. I 2007 slog Samuel Sanchez Manuel Beltran i en 2-mandsspurt, mens Tom Danielson fik ram på Alexandre Vinokourov på en mindeværdig dag i 2006, hvor kasakken lagde grunden til sin samlede sejr med sin andenplads. I 2005 vandt Denis Menchov en prolog i byen, og Santiago Perez tog en solosejr i 2004.

 

 

 

Vejret

Alt tyder på, at rytterne får fantastisk vejr til hele løbet. Onsdag lægger vi ud med høj solskin og 19 grader samt en svag vind fra sydøst. Det betyder, at rytterne vil have sidemodvind det meste af dagen. I finalen vil der være sidemodvind på stigningen og sidemedvind på nedkørslen og hele vejen til mål.

 

Favoritterne

Årets åbningsetape er af den type, hvor der ikke er en oplagt favorit. Puerto de Monachil er et rigtigt bjerg, og det burde gøre det umuligt for sprinterne at komme i spil. På den anden side kommer stigningen for langt fra mål til, at klassementsrytterne kan se nogen ide i at forsøge sig. Da der samtidig ikke er nogen førende rytter, kan det ofte være uklart, hvem der skal tage ansvar for jagten, og det er bestemt set før - eksempelvis flere gange i Volta a Catalunya - at et udbrud er kørt hjem på en etape som denne.

 

Det bør give anledning til en mere animeret start, end det normalt er tilfældet på en 1. etape. I sidste ende må man imidlertid formode, at Movistar og Trek, der både har gode bud på etapevindere samt de to største favoritter til den samlede sejr, vil påtage sig ansvaret for at sikre, at et dumt udbrud ikke pludselig løber med det hele. Dermed kan vi forvente, at det hele skal afgøres af feltet på den sidste stigning.

 

Som sagt er det ikke en dag, hvor favoritterne skal forsøge sig, idet de helt sikkert foretrækker at spare på kræfterne til torsdagens kongeetape. Derfor burde tempoet blive relativt moderat, og det kan åbne døren for nogle af klassikerrytterne, der ellers normalt vil betragte et bjerg på 11 km som for hård kost. Movistar må imidlertid formodes at sætte en fornuftig fart, der kan gøre det af med sprinterne, men det kan blive en større gruppe, end man umiddelbart ville forvente. Der vil samtidig med stor sandsynlighed komme sene angreb, og det kan ikke helt udelukkes, at de kan holde hjem, specielt da der er medvind i finalen. Nedkørslen er imidlertid ikke teknisk og favoriserer klart et felt, hvor vi må formode, at Movistar og Trek vil jagte.

 

Dermed er det mest sandsynligt, at en reduceret massespurt skal afgøre etapen, og her er det meget vanskeligt ikke at have Fabio Felline som favorit. Italieneren er en af feltets mest alsidige rytter og magter stort set alle sportens facetter. Han er som skabt til kuperede etapeløb som Vuelta al Pais Vasco, hvor han ofte har blandet sig i de mange reducerede massespurter, og det er ikke uden grund, at han før har vundet en etape i det løb. Dermed har han vist, at han kan vinde spurter i grupper, der er meget større end den, vi venter på denne etape. Da han samtidig er blevet så god til at køre opad, at han var meget tæt på at vinde et par deciderede bjergetaper i sidste års Vuelta, burde selv et bjerg som Monachil ikke være et problem. Endelig viste han med sejren i Trofeo Laigueglia, at han er i storform, så det syne usandsynligt, at han ikke er med til at spurte om sejren. Sker det, er han den klare favorit.

 

Manden, der har størst chance for at slå ham i et spurtopgør, er Alejandro Valverde. Spanieren er hurtig nok til at blande sig i deciderede massespurter - han er eksempelvis blevet nummer seks på sidste etape af Vueltaen - og dermed bør han kunne slå de folk, der ventes at være med hjem på denne etape. I de senere år har han ikke spurtet helt så ofte som tidligere, og på papiret er Felline hurtigere. Valverde er imidlertid ekstremt snu i en finale og viste i Murcia, at han er i forrygende form. Jo hårdere, jo bedre vil være Valverdes tilgang, og derfor er det ikke utænkeligt, at Movistar vil prøve at trætte folk, inden de sætter deres kaptajn op til en spurtsejr.

 

Simon Clarke skiftede sidste år til Cannondale, og det gav pludselig mulighed for at gå efter sine egne chancer. Han viste, at han er ganske hurtig i en spurt i en mindre gruppe, blandt andet med en fjerdeplads på en etape i Tirreno og en femte- og en sjetteplads i Baskerlandet Rundt. Dette er hans sæsondebut, og derfor er hans form lidt et spørgsmål, men normalt burde han kunne overleve en stigning som denne, hvis ikke klassementsrytterne spiller med musklerne. Samtidig er han ikke bange for at angribe i finalen, og da han ikke er en umiddelbar trussel i klassementet, kan han få frihed. Han kan således både vinde en spurt eller gå efter en udbrudssejr.

 

Normalt ville denne etape være for hård for Pim Ligthart, men hollænderen viste overraskende god form, da han spurtede sig til en andenplads bag Tony Martin på 2. etape i Valencia. Som sagt regner vi med, at tempoet på stigningen vil være moderat, og det kan give Ligthart en chance for at overleve. Han synes at være topmotiveret efter skiftet til Roompot, og der er næppe tvivl om, at han vil gøre alt for at vinde den etape i løbet, der passer ham bedst.

 

Maciej Paterski forsøger stadig at finde den form, han havde i sin fantastisk 2015-sæson, men foreløbig synes han ikke at være helt på sit gamle niveau. Han er ikke klatrer, og hvis tempoet er for højt, overlever han helt sikkert ikke denne stigning. På sine gode dage kan han imidlertid komme med over, og han er hurtig i en mindre gruppe, hvilket han blandt andet viste med en top 10-placering i søndagens sprinterløb, Clasica de Almeria.

 

Jerome Baugnies hører til blandt de mest ustabile ryttere i feltet. På sine gode dage er han fremragende, men andre gange kører han meget svagt. Desværre er han sjældent god fra sæsonstart, og det tyder heller ikke på, at han er i topform. Hans præstation i Marseille viser imidlertid, at han er bedre end vanligt, og kan han overleve denne stigning, vil han helt sikkert have en chance i en spurt.

 

Det samme vil Florian Senechal. Franskmanden er klassikerspecialist og dermed i sit es på korte stigninger. Monachil bør således være for lang og hård for ham, og vi vil blive overraskede, hvis han kommer med over. Han er imidlertid et stort talent, der før har overrasket med sin holdbarhed, og vi vil ikke helt udelukke, at han kan blande sig i en spurt her.

 

Blandt sprinterne er det Eduard PradesBryan Coquard og Roman Maikin, der har den bedste chance for at komme med over stigningen. Normalt vil den være for hård for dem alle, men hvis tempoet er moderat, kan de overraske. Prades og Coquard er de bedste klatrere, men begge synes at være et stykke fra topformen. Maikin derimod synes at være i forrygende form, men hans klatreevner er ikke helt på samme niveau.

 

Vi vil også pege på Yukiya Arashiro. Japaneren har ikke været på sit højeste niveau i de senere år, men hans top 10 i Amstel Gold Race for et par år siden, vidner om, at han klatrer fint, når han er i form. Samtidig er han hurtig på stregen. Vi tvivler på, at han har formen til at være med her, men vi vil ikke helt afskrive ham.

 

Endelig må vi pege på Tim Wellens. Belgieren viste med sine to sejre i Mallorca, at han er i helt forrygende form. Han er her egentlig for at køre klassement, og derfor bør han spare kræfter til torsdag. Wellens kører imidlertid aldrig kalkuleret, og hvis han ser en chance, vil han angribe. Det kan ikke udelukkes, at han er i stand til at gøre det færdig på samme spektakulære vis, som han så ofte har gjort det.

 

Feltet.dks vinderbud: Fabio Felline

Øvrige vinderkandidater: Alejandro Valverde, Simon Clarke

Outsidere: Pim Ligthart, Maciej Paterski, Jerome Baugnies

Jokers: Florian Senechal, Eduard Prades, Bryan Coquard, Roman Maikin, Yukiya Arashiro, Tim Wellens

 

Volta ao Algarve - 1. etape

Ruten

I mange år har det været en tilbagevendende tradition, at løbet indledes med en sprinteretape med en teknisk vanskelig og småkuperet finale i Albufeira. Den har både givet en mulighed til hurtige afsluttere og til klassikerryttere, der kan angribe i finalen, og krævet opmærksomhed fra klassementsrytterne, der har skullet undgå de mange huller, der altid syntes at opstå. For første gang siden 2009 slutter 1. etape imidlertid ikke i Albufeira, der i stedet er startby for en rute, der slutter i Lagos, hvor en mere enkel finale skulle blive rammen om en massespurt.

 

Etapen er 182,9 km lang og går fra starten i Albufeira ved middelhavskysten ind i landet og tilbage til vandet og målet i Lagos. Straks fra start forlader man havet, og derfor stiger det hovedsageligt indtil man når toppen af dagens eneste kategoriserede stigning, Sitio da Picota (1,7 km, 7,9%), der har top efter 22,4 kmHerfra bevæger man sig mod øst og siden tilbage mod vandet gennem let faldende terræn.

 

Efter dagens første indlagte spurt i Campinas efter 51,7 km sætter man kursen mod nord og drager tilbage ind i landet. En lang, gradvis opkørsel fører til spurten i S.B. Alportel efter 66,3 km, inden man drejer mod vest. Herfra er terrænet hovedsageligt fladt, indtil en svag nedkørsel fører mod dagens sidste spurt. Der kommer efter 153,1 km. Nogle få kilometer senere sættes kursen mod syd og dermed mod kysten. Et par ganske små bakker bryder monotonien, inden man rammer Lagos. Her venter en helt flad finale, der er relativt enkel, indtil man drejer til venstre i en rundkørsel med 1200 m til mål, derefter drejer til højre i endnu en rundkørsel 100 m senere og til slut svinger til venstre i en sidste rundkørsel bare 900 m fra stregen.

 

Lagos har i de senere år primært været startby, men frem til 2011 var det hvert år rammen om en sprinteretape. John Degenkolb er den seneste vinder i byen, mens André Greipel vandt i 2010 i en meget sær finale, hvor han og Jurgen Roelandts kørte væk fra feltet. Inden det var det Koldo Fernandez, Tomas Vaitkus, Alessandro Petacchi, Bernhard Eisel, Alexei Markov, Martin Garrido og Candido Barbosa, der var de hurtigste i byen.

 

 

 

Vejret

Ideelle forhold venter rytterne i årets løb. Allerede på 1. etape kan de regne med høj solskin og en temperatur på 18 grader. Der vil være en jævn vind fra sydøst, hvilket giver modvind først på etapen og siden medvind det meste af dagen. I finalen drejer man ind i sidevind, hvilket varer ved helt frem til stregen.

 

Favoritterne

Volta al Algarve har altid haft appel til sprinterne, men i år er feltet af hurtige folk intet mindre end fremragende. Marcel Kittel, Elia Viviani, Bryan Coquard, Alexander Kristoff, Peter Sagan, Caleb Ewan og Giacomo Nizzolo er ikke til start, men derudover er stort set alt, hvad der kan samles af topsprintere draget til Portugal. De har to chancer for at vinde en etape, og dermed er det utænkeligt, at onsdag ikke bliver en dag for sprinterne. Et tidligt udbrud vil blive sendt afsted, og derefter vil Quick-Step, Lotto Soudal og Dimension Data tage ansvar for at sikre, at det hele bliver samlet.

 

I finalen drejer man ind i sidevind, når man igen begiver sig ud mod kysten, men det bør ikke give anledning til den store dramatik. Det vil helt sikkert skabe nervøsitet og kan måske resultere i styrt, men vinden synes ikke at være stærk nok til at skabe splittelse. Dermed er der lagt op til en helt traditionel massespurt i den relativt ukomplicerede finale i Lagos.

 

Etapen er første mulighed meget længe for Fernando Gaviria til at teste sig selv mod Mark Cavendish og André Greipel, og vi tror, at colombianeren viser klassen ved at sætte de to stjerner til vægs. Han har således vist fremragende form i Vuelta a San Juan, hvor han nærmest fik Elia Viviani og de øvrige sprintere til at ligne juniorryttere, og faktisk var det kun Viviani, der kunne holde hans hjul, når han åbnede op. Han har tidligere slået både Cavendish og Greipel i direkte opgør, og i begge tilfælde har han endda gjort det med ganske overbevisende margin.

 

Gaviria er sandsynligvis længere fremme formmæssigt, og samtidig har han i dette løb både Maximilano Richeze og Matteo Trentin til at køre lead-out. Det betyder, at han har et af feltet allerbedste tog, og det vil ikke være en overraskelse, hvis de dominerer finalen. Samtidig er Gaviria god til at manøvrere selv, så hvis tingene glipper, vil han stadig være i stand til komme i position. I øjeblikket tvivler vi på, at de øvrige kan matche den suveræne colombianer, der er vores vinderbud.

 

Hans største rival er sandsynligvis Mark Cavendish. Briten havde ikke meget helt i de tre spurter, han kørte i Dubai. Han punkterede på 1. etape, blev lukket inde på 2. etape og havde gearproblemer i spurten på 5. etape. Han syntes imidlertid at være i fin form og havde tydeligvis farten til i det mindste at udfordre den suveræne Marcel Kittel. Hans store problem er, at han i dette løb er uden støtte fra sit vanlige tog, og her har han kun Scott Thwaites og Edvald Boasson Hagen til at køre lead-out. Dermed er han den af topsprinterne, der har det dårligste hold. Han er imidlertid forrygende til selv at manøvrere i spurten, og han får stort set altid det hjul, han søger. Sker det, er han hurtig nok til at slå alle.

 

André Greipel er utvivlsomt en af de hurtigste, men det er dårligt nyt for tyskeren, at der er så mange topsprintere til start. Han er således ikke nogen fan af positionskampen, og dette kan godt blive en anelse for hektisk for tyskeren. Til gengæld har han med Nikolas Maes, Jurgen Roelandts og Jens Debusschere det eneste tog, der kan matche Quick-Step. På den anden side mangler han stadig Marcel Sieberg, der er syg, og han plejer at være styrmand i lead-outet. Maes har aldrig tidligere kørt med holdet, og det kan give lidt vanskeligheder. Får de det imidlertid til at fungere, er Greipel naturligvis hurtig nok til at slå dem alle.

 

Dylan Groenewegen bekræftede i Dubai, at han nu er i stand til at udfordre de allerstørste navne. Samtidig viste LottoNL-Jumbo, at deres tog bliver bedre og bedre, og i dette løb bliver de ovenikøbet styrket med Robert Wagner og Lars Boom. De kan stadig ikke matche de allerbedste hold, men de har vist, at de kan aflevere Groenewegen i en god position, og den hollandske mester har vist, at han kan slå selv de allerhurtigste.

 

Normalt vil en hektisk massespurt være et stort problem for Arnaud Demare, der er elendig til at positionere sig. Det ændrede sig imidlertid i Etoile de Besseges, hvor nyerhvervelsen Jacopo Guarnieri viste, at han er lidt af et kup for franskmanden. Guarnieri er således en af verdens allerbedste lead-out men, og da resten af toget med Marc Sarreau og Michael Delage samtidig er ganske godt, er FDJ nu i stand til at tage kampen op med de allerbedste. Dermed kan Demare endelig få glæde af sin topfart. At vinde mod alle disse supersprintere, bliver svært, men efter to sejre over Kristoff er Demares selvtillid stor.

 

Nacer Bouhanni er helt klart en af de allerhurtigste i feltet, men desværre er han sjældent i topform i februar. Det synes han heller ikke at være i år, og samtidig har hans ellers normalt fantastiske tog slet ikke fået det til at fungere. Det ændrer imidlertid ikke på, at Bouhanni er fremragende til at manøvrere i kaos, og at han er hurtig nok til at vinde på dette niveau.

 

John Degenkolb kunne forlade Dubai med stor selvtillid og en etapesejr. Vigtigst af alt var det, at hans nye Trek-tog viste sig at være et af de allerstærkeste, hvilket er godt nyt for en mand, der ofte har haft det svært med positionering. I dette løb er de yderligere styrket, og de har mildest talt et imponerende hold bygget op omkring kaptajnen. De kan sagtens ende med at dominere finalen, men desværre er Degenkolb næppe helt hurtig nok til at vinde en nem etape som denne.

 

Cannondale er til start med Wouter Wippert, der er helt ren sprinter og har farten til at blande sig på dette niveau. Desværre får han sjældent glæde af det, fordi hans positionsevne er ret katastrofal. I dette løb har han imidlertid hele Cannondales klassikertrup til at støtte sig, og det kan måske give ham en mulighed for endelig at gøre brug af sin topfart

 

Afslutningsvis vil vi pege på Coen Vermeltfoort. Hollænderen viste fremragende form, da han med et sent angreb var lige ved at snyde sprinterne på sidste etape i Valencia. Han skulle have kørt lead-out for Raymond Kreder, men i dette løb får han sin egen chance. Det bliver meget svært at vinde i dette selskab, men den formstærke hollænder kan sagtens ende i top 5.

 

Også Michael Schwarzmann, Carlos Barbero, Baptiste Planckaert, Lukasz Wisniowski, Dylan Page, Alexey Tsatevich, Sebastian Molano, Jetse Bol, Andre Looij, Andrea Pasqualon, Pieter Vanspeybrouck, Vicente Garcia, Colin Joyce, Oscar Gatto, Filipe Cardoso, Fabio Silvestre og Samuel Caldeira kan tænkes at blande sig i spurten, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, André Greipel

Outsidere: Dylan Groenewegen, Arnaud Demare, Nacer Bouhanni

Jokers: John Degenkolb, Wouter Wippert, Eric Young, Coen Vermeltfoort

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk