Optakt til en stor torsdag med tre bjergetaper

Torsdag gælder det 3. etape i Tour of Oman samt 2. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve. Tour du Haur-Var indledes på lørdag.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of Oman, Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve. Senere vil du også kunne læse en optakt til Tour du Haut-Var.

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.15 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Tour of Oman - 3. etape

Ruten

Anden etape kunne betragtes som den første lille test af klassementsrytterne, men den første virkelige prøve kommer på dag tre, hvor feltet vender tilbage til finalen på stigningen i Quriyat, der med succes gjorde debut i 2016. Afslutningen er ganske vist ikke meget hård, men sidste års udgave af løbet viste, at den kan gøre forskelle, og derfor skal klassementsrytterne være på stikkerne på torsdagens etape.

Ruten fører rytterne fra starten ved Sultan Qaboos University i den vestlige udkant af Muscat over 162 km til afslutningen i Quriyat, der ligger i det meget mere kuperede område øst for storbyen, og bortset fra en helt marginal ændring på de allerførste kilometer er der tale om en identisk kopi af sidste års 2. etape. Fra starten fører fladt terræn dem til Bousher al Amerat stigningen (3,4 km, 8,85), der allerede blev passeret på 2. etape og vil være den helt afgørende udfordring på 4. etape. Toppen kommer efter 33 km, og derefter vender man tilbage til fladlandet, mens den østlige rejse fortsættes.

Den første indlagte spurt kommer efter 81 km umiddelbart før forplejningszonen, og herefter kører rytterne ned til kysten, hvor terrænet er lidt mere kuperet. Med ca. 30 km til mål vender de rundt og vender tilbage mod målbyen Quriyat, inden de dyster om point i den sidste indlagte spurt med 22,5 km til mål.

Rytterne når Quriyat med 7,5 km igen, men modsat tidligere års udgave slutter de ikke inde i byen. I stedet fortsætter de ad flade veje til de omkringliggende stigninger, hvor etapen slutter på toppen af en bakke, der stiger med 6,5% over 2,8 km. Den har to hårnålesving tæt på den røde flamme, og derefter bøjer vejen svagt til venstre, inden rytterne når den 100 m lange opløbsstrækning.

Den sidste stigning gjorde debut sidste år og viste sig at passe til et mix af puncheurs og klassementsryttere, der spurtede om sejren på bakken. Ni ryttere sluttede således i samme tid, og af dem var Edvald Boasson Hagen hurtigst foran Vincenzo Nibali og Greg Van Avermaet. Yderligere seks mand tabte 6 sekunder, mens 35 mand sluttede inden for et minut af vindertiden.

Quriyat var også vært for løbet i 2014, hvor man sluttede inde i byen. Her vandt Alexander Kristoff en massespurt foran Leigh Howard og Tom Boonen.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Vejret

Endnu en perfekt dag venter rytterne, der kan regne med høj solskin og en temperatur på 27 grader. Der vil være en jævn vind fra nordøst, hvilket betyder, at rytterne vil have sidevind stort set hele dagen. Det gælder også i finalen, indtil feltet drejer ind i medvind med ca. 8 km til mål. Med 2 km til stregen får de igen sidevind, indtil der kommer mere medvind på den korteopløbsstrækning.

Favoritterne

En sen ændring af dagens etape betød, at målstregen blev flyttet til kort efter toppen af sidste stigning, og det ændrede fuldstændigt løbets dynamik. I stedet for at være en etape for hurtige folk, der kan klatre, blev det pludselig en dag for klassementsryttere og puncheurs. Den korte, stejle stigning og den relativt hårde vind i finalen betød, at det var en perfekt finale for mere kraftfulde typer som Ben Hermans, Rui Costa og Jakob Fuglsang, mens de mindre folk som Romain Bardet og Fabio Aru havde nok at gøre med at følge med. Set i det lys var det imponerende, at lille Merhawi Kudus kunne angribe i finalen og sikre sig en fjerdeplads. Det lover godt forud for Green Mountain, hvor det er de virkelige klatrere, der vil træde frem.

Ændringen af etapen betød, at finalen pludselig blev meget lig den, der venter torsdag. Her er målstigningen længere, men knap så stejl. Sidste års udgave af etapen viser, at det næppe er en dag, hvor løbet kan vindes, men man kan sagtens tabe værdifuld tid i en finale, der passer mere til eksplosive typer end til rene klatrere. Feltets puncheurs håber på at gentage Edvald Boasson Hagens triumf, mens klassementsrytterne skal undgå dumme tidstab inden lørdagens kongeetape. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en af løbets favoritter kan tage sejren og score vigtige bonussekunder, hvis vedkommende besidder tilstrækkeligt punch på denne korte stigning.

Onsdagens etape blev kørt i et hæsblæsende tempo, hvor det tog næsten en time, inden udbruddet blev etableret. Det er meget muligt, at vi får et lignende scenarium denne gang, men der må være meget stor interesse i at sikre an favoritafgørelse på den sidste stigning. BMC, Dimension Data og UAE Abu Dhabi må alle have luret dette som en god mulighed for at sikre sig en sejr, og de bør kontrollere løbet så hårdt, at det hele bliver samlet. Der vil være sidevind hele dagen, og det vil skabe nervøsitet. Den bør imidlertid ikke være stærk nok til at skabe splittelser.

Dermed skal det hele afgøres på sidste stigning, hvor Boasson Hagen med sin triumf har vist, at en bred skare af ryttere kan gøre sig gældende. Det store problem bliver imidlertid for de hurtige folk at kontrollere løbet på stigningen. Nathan Haas og Greg Van Avermaet vil begge gerne spurte om sejren, men som dagens finale viste, kræver det et stærkt hold at holde styr på angrebene. Dimension Data har mange gode klatrere, men Kudus er nødt til at fokusere på klassementet. Det samme er Hermans for BMC, og dermed kan det ikke udelukkes, at en stærk rytter kan udnytte det taktiske spil til at angribe i finalen. Specielt Astana, Ag2r og Quick-Step har flere kort at spille og må være ivrige efter at udnytte deres overtal.

Dimension Data har imidlertid stadig Mekseb Debesay og Lachlan Morton til at forsøge at holde det samlet, og dermed tror vi, at det som sidste år bliver en spurt. Her sætter vi vores penge på en yderst formstærk Nathan Haas. Australieren blev nummer 2 på kongeetapen i Tour Down Under og samlet nummer 4, og også i Cadel Evans Great Ocean Road Race viste han, at han er flyvende på korte stigninger. Han vandt i dag feltets spurt om femtepladsen, og det vidner om, at han har bevaret formen. Han viste i Australien, at han er meget svært at slå i en spurt op ad bakke, og hvis det ender med, at en gruppe skal afgøre det, må han være favorit. Derfor tror vi på australsk sejr.

Hans største rival må naturligvis være Greg Van Avermaet, der ligeledes er skræddersyet til denne etape. Overraskende valgte belgieren at angribe i modvinden med en kilometer til mål på dagens etape, og hans acceleration manglede power. Det er tydeligt, at han er sat lidt tilbage af sit træningsstyrt i november, men han er stadig på et så højt niveau, at han bør spille en rolle i finalen. Hans bedste chance er at vente på en spurt, og ender det i det scenarium, vil han naturligt være en af de helt store favoritter. Spørgsmålet er, om han har formen til at slå Haas.

Rui Costa har allerede vundet kongeetapen i San Juan og viste igen i dag, at han er i storform. Portugiseren er hurtig i en spurt op ad bakke og har stor kraft på en stigning, der aldrig bliver meget stejl. Det viste han i San Juan, og det gør denne etape god for ham. Han er ikke så hurtig som Haas og Van Avermaet og skal derfor håbe på et hårdt løb. Finalen er imidlertid vanskelig nok til, at han kan håbe på en sejr.

Ben Hermans var allerede stærk i Valencia, men i dag viste han nærmest skræmmende styrke. Han var klart stærkeste mand i finalen, og da denne afslutning minder om dagens stigning, må han igen kunne komme i spil. Han er ganske kraftfuld og hurtig i en spurt op ad bakke, og hvis Van Avermaet mangler benene, vil manden i førertrøjen være klar til at slå til.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Som sagt er det ikke utænkeligt, at et modigt angreb kan fungere, og her har vi specielt blikket rettet mod David De La Cruz . Spanieren forsøgte sig allerede i dag, men desværre var det for tidligt. Han synes imidlertid at være i storform og følte efterfølgende, at han havde været stærk nok til at vinde etapen. Han vinder ikke en spurt, men han er god nok til med succes at angribe i finalen.

Det samme er Janier Acevedo, der sad helt fremme på dagens etape. Colombianeren synes at have forbedret sig siden Herald Sun Tour og vil være mindre overvåget end rivalerne. Han har et ganske fint punch på en stigning som denne og kan få den nødvendige frihed til at gå efter sejren.

I dag led Giovanni Visconti af vejrtrækningsproblemer, men alligevel lykkedes det ham at komme hæderligt op ad stigningen. Det tyder på, at formen er ganske god, og dette er normalt en afslutning, der passer ham fint. Vi ved endnu ikke, om problemerne er af længere varighed, men hvis han er tilbage på 100%, er han lynende hurtig i en sådan spurt op ad bakke.

Søren Kragh Andersen overraskede med en stærk præstation på dagens etape og er tydeligvis i fremragende form. Morgendagens stigning bør være for hård for ham, men da den ikke er helt så stejl som dagens, kan han måske hænge på. Lykkes det, er han meget hurtig i en spurt op ad bakke. Også Delio Fernandez og Alexey Lutsenko er hurtige i en finale som denne, men de manglede lidt for at følge de bedste i dag.

I dag imponerede Merhawi Kudus med et imponerende angreb i en finale, der ikke passer ham. Han skrev sig med ét ind som en af de helt store favoritter på Green Mountain. I morgen er hovedopgaven at vinde etapen med Haas, men Kudus er så stærk, at han måske alligevel kan føle sig fristet til et angreb.

Endelig vil vi pege på Jakob Fuglsang. Mens Fabio Aru ikke får frihed til at forsøge sig og ikke er hurtig nok til at vinde en spurt, er danskeren mere upåagtet. Det var tydeligt i dag, hvor han igen understregede sin gode form. Hans problem er, at Hermans vil holde øje med ham, men i det overordnede spil om klassementet er han stadig lidt en underdog, og det kan give ham frihed.

Feltet.dks vinderbud: Nathan Haas

Øvrige vinderkandidater: Greg Van Avermaet, Rui Costa

Outsidere: Ben Hermans, David De La Cruz, Janier Acevedo

Jokers: Giovanni Visconti, Søren Kragh Andersen, Delio Fernandez, Alexey Lutsenko, Merhawi Kudus, Jakob Fuglsang

Vuelta a Andalucia - 2. etape

Ruten

Bjergrytterne har igen i år kun én chance for at gøre en forskel på en målstigning, og det handler om at være klar fra start, idet årets bjergafslutning allerede kommer på 2. etape. Det store slag skal i år slås på Puerte Peña del Aguila, der ikke er verdens længste stigning, men er stejl nok til at gøre afgørende forskelle i et løb, der synes at blive en ganske tæt affære.

Den 179,9 km lange etape starter i Torredonjimeno og slutter på toppen af stigningen i udkanten af byen Mancha Real. Først kører rytterne en rundstrækning syd for startbyen, hvor de møder dagens første udfordring, kategori 1-bjerget Alto Valle Puerto Viejo (8,4 km, 5,3%), der har top efter 28,7 km. Efter stigningen vender de tilbage til Torredonjimeno, som de passerer igen efter 62,6 km. Dernæst begiver de sig ud af startområdet, først mod nord og siden mod øst, igennem hovedsageligt fladt terræn.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Efter 113,7 km når man byen Jaen, hvorefter terrænet igen bliver vanskeligere. En lille ukategoriseret stigning op til La Guardia er opvarmning forud for kategori 2-stigningen Puerto de Siete Pilillas (7,1 km, 5,9%), der har top med 43,6 km til mål. Herfra kører man ned til målbyen Mancha Real, men i stedet for at køre direkte ind på den sidste stigning, køer man en lille rundstrækning på 30-35 km i området nord for byen. Efter en faldende indledning rammer man kategori 3-stigningen Puerto de Torres (12,8 km, 2,6%), der er opvarmning til den sidste udfordring. Toppen nås med bare 13,8 km til mål, og efter en kort nedkørsel tilbage til Mancha Real kører man ind på kategori 1- stigningen Puerto Peña Aguila, der fører til mål. Den stiger med 9,2% over 5,3 km, og bjergpointene uddeles bare 100 m fra stregen. Stigningen er stejlest i bunden, idet de sidste 3 km stiger med et gennemsnit på 6% og den sidste kilometer med bare 1,5%. Stigningen har fem skarpe sving, men det sidste kommer med 1900 m, og herefter er der kun en blød kurve på den smalle bjergvej

Stigningen har ikke været vært for et stort cykelløb i mere end et årti, og det har heller ikke byen Mancha Real for bunden af bakken.

Vejret

Det perfekte vejr fortsætter. Rytterne vil have høj solskin og en temperatur på 18 grader i bunden af sidste stigning. Der vil være en svag vind fra øst, hvilket betyder, at rytterne hovedsageligt vil have modvind. På den sidste rundstrækning vil der først være mod- og siden medvind. På stigningen vil der først være sidemodvind og siden modvind.

Favoritterne

Alberto Contador skuffer aldrig! På en dag, hvor de fleste sportsdirektører havde sagt, at man ventede en spurt i en gruppe på 20-25 mand, skabte spanieren med sine utrættelige angreb et helt forrygende cykelløb. Dermed blev første etape langt hårdere end ventet og gav allerede interessante svar. Således blev det klart, at den ellers formstærke Tim Wellens slet ikke er på samme niveau som for et par uger siden, og det blev tydeligt, at Thibaut Pinot stadig ikke er på 100% efter sin sygdom. I sidste ende blev der ikke gjort nogen reel forskel mellem de bedste, men det blev tydeligt, hvem der er de stærkeste ryttere i løbet.

Ikke overraskende viste det sig at være Alberto Contador og Alejandro Valverde, der klart er et niveau over deres rivaler. Dermed er der lagt op til, at de to skal slås om etapesejren på kongeetapen, og de er også favoritter til den samlede sejr. Valverde begik imidlertid måske en fejl på dagens etape ved ikke at samarbejde med Contador. De to kunne reelt have kørt de andre ud af klassementet, men det nægtede Movistar-stjernen. Dermed vandt de ikke tid på enkeltstartsspecialisten Ion Izagirre, der ligner ”the best of the rest”, og hvis han i morgen kan begrænse sit tidstab, har han en reel chance for at slå de to favoritter.

Torsdagens etape er den eneste reelle chance for klatrerne til at vinde tid i løbet, og dermed er der udsigt til et stort slag på den sidste stigning. Etapen er undervejs ganske kuperet, men da den næstsidste stigning er meget let, er der ikke terræn til at forsøge sig fra distancen. Trek og Movistar vil kontrollere løbet og sikre, at der er samling i bunden af sidste stigning. Det amerikanske mandskab vil utvivlsomt prøve at gøre det så hårdt som muligt allerede på næstsidste bjerg, men den reelle kamp skal stå på målstigningen.

Stigning har stejle procenter i bunden, der kan gøre stor skade, men den er kort og flader ud mod toppen, og dermed er det ikke en dag, der vil skabe store forskelle. Det er bestemt ikke uden betydning at have punch og en god spurt på en relativt eksplosiv stigning, der i høj grad vil være med til at afgøre, hvem der skal vinde årets Ruta del Sol. Samtidig Contador, der kender stigningen, advaret om, at den er hårdere på papiret, end den er i virkeligheden.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

I dag var Contador sandsynligvis en anelse bedre end Alejandro Valverde, og spanieren måtte grave virkelig dybt for at lukke hullet tidligt på stigning. Til sidst kunne han bruge sin eksplosivitet til at gøre en forskel på den sidste lille rampe, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at han er stærkere end Contador. Torsdag har han imidlertid fordel af, at stigningen flader ud mod toppen, og derfor skal Contador gøre forskellen i bunden. Samtidig er det et relativt kort bjerg, og det favoriserer den eksplosive Valverde.

Baseret på dagens etape tvivler vi på, at Contador kan sætte Valverde på de stejle del, der kommer for tidligt til, at en eksplosiv rytter som Valverde er blevet mør. Den sidste del er relativt let, og derfor kunne det meget vel være Movistar-rytteren, der gentager dagens taktik med at lave sit uimodståelige ryk mod toppen. Det vil Contador næppe kunne svare på, og derfor tror vi på, at Valverde tager sejr nummer 100 i sin lange karriere.

Hans værste rival er naturligvis Alberto Contador. Spanieren skal som sagt gøre forskellen på den stejle del i bunden. Det lykkedes kortvarigt på dagens etape og kan ske igen. Contador er en bedre klatrer end Valverde, og han har åbent indrømmet, at han er aldeles begejstret for de tal, han har leveret under træning. Dagens etape bekræfter, at spanieren er flyvende, og da han nu har en løbsdag i benene, er det bestemt ikke umuligt, at han sætter alle til vægs i en uimodståelig soloopvisning, som han gjorde det på 1. etape i dette løb for to år siden.

Sky har fordel af, at de potentielt kan have fire mand med i finalen, og selvom de ikke er de stærkeste, kan de sagtens vinde alligevel. Hvis Valverde og Contador kigger for meget på hinanden, kan der opstå en regruppering, og Sky viste i dag, at de er klar til at angribe. Deres bedste kort er Diego Rosa, der virkede meget stærk i dag, og da han ikke er specielt god på en enkeltstart, kan han få den nødvendige frihed.

Wout Poels var ikke langt fra de bedste i dag, men han var ikke helt på Rosas niveau. Samtidig er han den bedste enkeltstartsrytter fra det britiske hold, og dermed bliver det svært at få samme frihed. På den anden side passer den kortere, mere eksplosive stigning ham bedre, og også han kan lukrere på den interne rivalisering mellem Contador og Valvede.

I dag var Ion Izagirre den bedste af de øvrige, og han var ikke langt efter de to toprivaler. Spanieren bekræftede dermed den gode form, han viste i Murcia. Han vil imidlertid næppe få meget frihed af de to stjerner grundet sine gode enkelstartsevner, og derfor bliver det svært at vinde etapen. Han kan imidlertid måske lukrere på den interne rivalisering og køre væk til en solosejr, hvis de tre er samlet i finalen.

Det samme kan Mikel Landa. Baskeren er tydeligvis ikke på sit højeste niveau endnu, men han viste i dag, at han har passet sin vintertræning. Han angreb utrætteligt, og det vil han helt sikkert gøre igen i morgen. Hvis de bedste tøver, kan han sagtens vinde etapen.

Det samme kan Sebastien Reichenbach, der igen i dag bekræftede, at han bliver bedre og bedre. Schweizeren er kommet sig over sit styrt i Valencia og har fordel af, at etapen denne gang slutter på en stigning. Han er ikke nogen stor enkeltstartsrytter og lidt af en underdog, og det kan give ham frihed.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Også Rigoberto Uran viste i dag god form og måtte først slippe mod toppen af stigningen. Colombianeren bør derfor spille en rolle i finalen, og med en løbsdag i benene vil han sikkert være stærkere. Han er meget eksplosiv og hurtig i en finale som denne og kan måske tage kampen om med Valverde, hvis der skal spurtes om de sjove placeringer.

Endelig vil vi pege på Ondrej Cink. I sit blot andet landevejsløb viser mountainbike-rytteren, at han har et kolossalt potentiale. Han hang længe på de bedste i dag, men tabte lidt terræn på det sidste stykke og på det flade stykke mod mål. I morgen bør han drage fordel af en kortere stigning samt det forhold, at målet ligger på toppen, og det kan måske give anledning til, at han får sit store gennembrud.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Alberto Contador, Diego Rosa

Outsidere: Wout Poels, Ion Izagirre, Mikel Landa

Jokers: Sebastien Reichenbach, Rigoberto Uran, Ondrej Cink

Volta ao Algarve - 2. etape

Ruten

I de sidste tre år har 2. etape signaleret starten på klassementskampen, og hver gang har etapen skabt tidsforskelle, der har vist sig at være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr. De første to år skete det på en kuperet rundstrækning omkring byen Monchique, men sidste år valgte man som noget nyt at inkludere en ekstra bjergafslutning på regionens højeste bjerg, Alto da Foia. Som ventet gjorde den nye etape betydeligt mere skade end forgængeren, og arrangørerne var tilsyneladende tilfredse med formatet, idet de har valgt en tilbagevenden i 2017. Faktisk har man designet en etape, der er en næsten tro kopi af sidste års udgave.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 189,3 km mellem Lagoa og toppen af det berømte bjerg i 900 m højde. Fra starten nær Middelhavskysten slår man først en lille sløjfe i området vest for startbyen, inden man i næsten helt fladt terræn sætter kursen mod vest langs kysten. Efter 52,5 km gælder det dagens første indlagte spurt, inden man passerer gennem den forrige dags målby, Lagos. Herfra forsættes videre mod vest, indtil man når Vila do Bispo, der er placeret næsten helt nede i hjørnet af Den Iberiske Halvø.  Herefter drejer man mod nord og følger den flade kystvej til Aljezur, der nås efter 119,8 km.

Etapen ændrer i de sidste 70 km karakter, når man drejer mod øst og drager ind i landet. Straks fra start møder feltet kategori 3-stigningen Eirinha (4,7 km, 6,4%), hvis top nås efter 128,1 km. Herefter fortsættes af småkuperede veje til den tidligere målby Monchique, hvor dagens sidste indlagte spurt er placeret med præcis 30 km til mål.

Den sidste del af etapen udgøres af en kuperet tur rundt om Monchique. Først begiver man sig mod nord og op ad kategori 2-stigningen Alto da Pomba (3,6 km, 8,5%), der har top med 18,5 km til mål. Herfra leder en nedkørsel tilbage mod Monchique, men i stedet for at fortsætte ind til byen, kører mod til den vestlige udkant, hvor man rammer målbjerget, kategori 1-stigningen Alto da Foia. Den 9,1 km lange stigning stiger med 6,2% i gennemsnit, men disse tal snyder en anelse. Således er den stejlest i bunden, hvor den stiger med 9,6%, men herefter ligger stigningsprocenten hovedsageligt på 5-6%. De sidste 3 km stiger med 5,5%. Rytterne følger en snoet bjergvej med flere bløde sving, inden en blød U-kurve leder ind op den 100 m lange opløbsstrækning.

Da etapen gjorde debut sidste år, var det Luis Leon Sanchez, der med sin store power gjorde forskellen på den vindblæste sidste kilometer og tog sejre et sekund foran Geraint Thomas og tre sekunder foran Primoz Roglic og Ion Izagirre. Thibaut Pinot mistede fem sekunder, mens Fabio Aru var yderligere fire sekunder bagude. Hele 18 mand sluttede imidlertid inden for 20 sekunder af vindertiden, herunder kraftfulde folk som Tony Martin og Tiesj Benoot. Den store taber var Alberto Contador, der havde en sjælden dårlig dag og tabte 24 sekunder som nummer 21. Tidligere er bjerget blevet besøgt i 2002, hvor Alex Zülle tog en solosejr. Jose Azevedo vandt i både 2001 og 2000, mens en ung Andreas Klöden var hurtigste mand på stigningen i 1999.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Vejret

Igen torsdag venter der fine forhold. Det vil ganske vist være ganske skyet, men med en temperatur på 15 grader i bunden af sidste stigning vil det være ganske behageligt. Dr vil være en jævn vind fra sydøst, der løbende vil aftage og vil være svag i finalen. Dermed vil man først have sidemedvind, så sidevind og derefter sidemodvind, når man rammer stigningerne. I finalen vil man dreje ind i medvind til de sidste kilometer. Således vil der også være medvind på første del af stigningen, indtil man med 1800 m til mål drejer ind i sidevind. I den sidste kilometer vil der være sidemodvind.

Favoritterne

Efter dagens sprinterslag er det tid for bjergrytterne at træde i karakter på 2. etape. Dermed starter løbet reelt forfra, og det hidtidige klassement kan ikke bruges til meget. Således vil Quick-Step intet gøre for at forsvare den trøje, som Fernando Gaviria på imponerende vis spurtede sig til på dagens etape, og i stedet vil det være op til rytterne med ambitioner i den samlede stilling at tage ansvar.

Med en mere kuperet profil kan vi vente hård kamp om at komme med i dagens udbrud. Herefter forventer vi, at Quick-Step, Astana, Sky og måske LottoNL-Jumbo vil tage kontrol og sikre sig, at det hele bliver samlet forud for den hårde finale. Der vil være nervøsitet, når man rammer sidevinden langs kysten, men vinden bør slet ikke være stærk nok til at skabe splittelse.

Løbet vil for alvor tage fart, når vi rammer den næstsidste stigning, der klart er den sværeste. Her vil stærke hold som Quick-Step, Sky og Astana sandsynligvis forsøge at gøre løbet hårdt. Sidste år var der mange angreb i denne fase, men da klassementet fortsat er tæt, vil vi formentlig få samling i bunden af den sidste stigning. Næstsidste stigning kan imidlertid gøre det af med nogle af de tungere folk, der ellers let vil kunne klare bjerget op til mål. Det giver incitament for flere af holdene til at holde høj fart her.

Alto da Foia er ganske vist lang, men det er ikke en svær stigning. Sidste års besøg viste, at den passer bedre til mere kraftfulde typer end de rene klatrere, ikke mindst fordi det sidste år blæste voldsomt. Torsdag vil der imidlertid ikke være meget blæst, og dermed vil det i højere grad blive muligt for de minde klatrere at komme i spil. Det ændrer imidlertid ikke på, at punch og spurtstyrke er helt afgørende på en stigning som denne, og selvom der hovedsageligt vil være medvind, er det ikke utænkeligt, at en relativt stor gruppe skal spurte om sejren på den sidste kilometer.

Det er absolut perfekt for Daniel Martin. Ireren er ganske vist ikke i topform - det er han aldrig på denne tid af sæsonen - men han viste i Valencia, at han er konkurrencedygtig. Dermed bør han være med fremme på en stigning, hvor det bliver svært at gøre den store forskel, og hvor det hele meget vel kan blive afgjort af punch og eksplosivitet på den sidste kilometer. Martin er i forvejen den på papiret bedste klatrer, men han er også en sand mester i at spurte op ad bakke. Sidste år vandt han lignende etaper i både Valencia og Catalonien, og det kan han meget vel gøre igen. I Valencia var han langt fra 100% for 12 måneder siden, men alligevel vandt han. Det tror vi på, at han gør igen i morgen.

Tiesj Benoot er ikke kendt som klatrer, men han er langt mere alsidig, end mange tror. Således har han klatret fabelagtigt i år. På Mallorca var han den eneste rytter, Valverde ikke kunne sætte, og i Murcia var han med i gruppen lige bag Valverde. Denne type stigning passer ham helt perfekt, og han er samtidig hurtig i en spurt. Benoot synes at være en af feltets allermest formstærk, og derfor kan han meget vel løbe med sejren.

Det samme kan hans holdkammerat Tony Gallopin. Franskmanden har i både Etoile de Besseges og Murcia vist, at han er bedre end vanligt på denne tid af året. Også han må være begejstret for en stigning som denne, hvor han kan drage fordel af sin gode spurt i finalen. Skal det afgøres i en lille gruppe på den sidste kilometer, vil Gallopin være en af de helt store favoritter.

Læs også

Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord

Sidste år vandt Luis Leon Sanchez denne etape, og det kan han gøre igen. Han vil ærgre sig over, at det denne gang ikke blæser, og derfor kan han ikke på samme måde gøre brug af sin store fysik. Det ændrer imidlertid ikke på, at det er en fremragende stigning for en stor og spurtstærk fyr som Sanchez, der har haft et program, der minder meget om sidste års. Han var således på nogenlunde samme niveau i Tour Down Under, og hvis det betyder, at han er lige så stærk som sidste år, bliver han svær at slå. Desværre er Martin, Benoot og Gallopin nok en anelse hurtigere.

Løbets formstærke klatrer og favorit til den samlede sejr er Primoz Roglic, der sidste år blev nummer 3. Denne etape er imidlertid ikke ideel for sloveneren, idet han havde foretrukket en stejlere målstigning. Han blev imidlertid nummer 3 sidste år og kan derfor sagtens begå sig i denne finale. Hans præstation i Valencia viser i hvert fald, at han er i storform, og han har et ganske solidt punch.

Det samme har Sky-duoen Michal Kwiatkowski og Gianni Moscon , der begge er forrygende hurtige i en spurt op ad bakke. På papiret er Kwiatkowski udråbt til kaptajn, og finalen passer også glimrende til polakken. Desværre var han dårligt kørende i Valencia, og han har allerede meldt ud, at han i år vil forsøge at ramme formen en anelse senere. Vi tvivler på, at han har formen til at vinde, men da finalen passer den hurtige polak godt, vil vi ikke afskrive ham. Slår han ikke til, vil supertalentet Moscon være klar til at tage over i en finale, hvor også han kan drage fordel af sin eksplosivitet og hurtighed.

Sidste år vandt Edvald Boasson Hagen på en lignende stigning i Tour of Oman, og han er ofte i fantastisk form på denne tid af året. Alto da Foia er på grænsen af, hvad han kan klare, men det kan ikke udelukkes, at han kan hænge på de bedste. I dag kørte Cavendish for ham i spurten, og det kunne indikere, at han går efter det samlede klassement og bonussekunder. Det indikerer, at han igen er i god form, selvom det er hans sæsondebut. I en spurt op ad bakke er han svær at slå.

I Tour Down Under imponerede de to nyprofessionelle Ruben Guerreiro og Enric Mas. Begge kan gøre det godt på en stigning som denne, specielt fordi de begge er hurtige i en spurt. Også supertalentet David Gaudu bliver spændende at følge, men denne stigning er nok for let for den stærke franskmand, der tillige har været ramt af sygdom.

Med tredjepladsen på kongeetapen i Valencia viste Amaro Antunes, at han igen i år er i fremragende form til dette løb, hvor han sidste år var blandt de allerbedste. Han bør være med helt fremme, men han er næppe hurtig nok til at vinde på en stigning som denne. Også hans landsmand Edgar Pinto bør gøre det godt, og han har også en god spurt.

Endelig vil vi pege på Stephen Cummings og Davide Villella. Førstnævnte er altid skræmmende stærk i februar, og denne stigning passer ham helt perfekt. Han er ikke bange for at angribe fra distancen, og slår han først hul på en stigning som denne, er han meget svær at fange. Villella var helt forrygende stærk sidste efterår. Dette er hans sæsondebut, så formen er usikker, men han er Cannondales erklærede kaptajn og dermed næppe helt dårlig. Også han er hurtig i en spurt.

Feltet.dks vinderbud: Daniel Martin

Øvrige vinderkandidater: Tiesj Benoot, Tony Gallopin

Outsidere: Luis Leon Sanchez, Primoz Roglic, Gianni Moscon, Edvald Boasson Hagen, Michal Kwiatkowski

Jokers: Ruben Guerreiro, Enric Mas, Amaro Antunes, Stephen Cummings, Davide Villella, David Gaudu, Edgar Pinto