Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Unipublic / Graham Watson

Optakt til lørdagens to kongeetaper

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

25.02.2017 kl. 12:30 af Emil Axelgaard.

Efter en hektisk uge med hele fire etapeløb går det lige så travlt for sig i denne uge, hvor der skal afvikles hele tre store etapeløb samt fem endagesløb. Det tre dage lange Tour La Provence afvikles fra tirsdag til torsdag, Tour de Langkawi køres fra onsdag til onsdag og WorldTour-løbet Abu Dhabi Tour afholdes fra torsdag til søndag, mens de mange klassikere finder sted i weekenden. Hver dag kan du finde en artikel med optakter til dagens etaper i de tre begivenheder, der afvikles over flere dage, mens vi vil have separate optakter til de fem endagesløb.

Lørdag gælder det 4. etape af Tour de Langkawi og 3. etape af Abu Dhabi Tour.

 

Du kan finde en samlet optakt til Tour La Provence, Tour de Langkawi og Abu Dhabi Tour samt til Omloop Het Neuwsblad og Classic de l’Ardeche og vil senere også kunne finde optakter til de tre endagesløb Kuurne-Bruxelles-Kuurne, samt Drome Classic.

 

Husk, at du fra torsdag til søndag hver dag kan følge Abu Dhabi Tour på www.feltet.dk/live, og at du i weekenden tillige kan følge både Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne samme sted.

 

Abu Dhabi Tour - 3. etape

Ruten

For klatrerne handler Abu Dhabi Tour mest om overlevelse i de mange timer, der tilbringes i fladt terræn, samt at spare på energien frem mod en stor kraftudfoldelse. Mod slutningen af tredje etape får de brug for alle deres opsparede kræfter, når det arabiske løb skal afgøres på løbets kongeetape. Mens den første del af etapen primært handler om at promovere byen Al Ain, er det på bjerget Jebel Hafeet, at løbet ændrer karakter, og den samlede vinder af den tredje udgave skal findes. Igen er der tale om en rute, der minder meget om den, der blev benyttet sidste efterår, men det indledende stykke i ørkenen er blevet betydeligt forlænget.

 

Årets etape er 186 km lang, indledes ved Sheikh Hazzad bin Zayed Stadium i Al Ain og slutter på toppen af Jebel Hafeet i byens sydlige udkant. Fra start begiver man sig ud på en stor, rektangulær rundstrækning i ørkenen nordvest for byen. Her er vejene, lange, lige og muligvis vindblæste, og der er ingen variation, hvad terræn angår. Til slut vender man tilbage til Al Ain fra vest, hvorefter man sætter kursen mod syd og det mægtige bjerg, der vil afgøre løbet. Her venter den første indlagte spurt ved Al Ain Zoo efter 160,2 km, hvorefter man fortsætter ud af byen til Green Mubazzarah, hvor dagens sidste indlagte spurt kommer med bare 13,5 km til mål.

 

Med 15 km til mål ændrer etapen karakter. Fra at have været helt flad begynder det langsomt at stige, inden det for alvor går løs på den 10,8 km lange målstigning, der stiger med 6,6% i gennemsnit. Efter en relativt blød start ligger stigningsprocenten stabilt på 7-8%, indtil den kortvarigt når et maksimum på 11% med ca. 3 km til mål. Herefter bliver stigning betydeligt nemmere med et stykke på 4-5%, inden en kort nedkørsel venter lige efter den røde flamme. De sidste 300 m stiger igen med 4%. Det sidste hårnålesving kommer med 3 km til mål, hvorefter en let snoet bjergvej leder frem til stregen, der kommer efter et U-sving bare 80 m før afgørelsen

 

Da stigningen først blev brugt i 2015, endte det i et drama, hvor Wout Poels havde sat Esteban Chaves efter en spændende duel. Hollænderen styrtede imidlertid i det sidste meget skarpe sving, og det gav Chaves mulighed for at tage sejren. Sidste år skilte Tanel Kangert og Nicolas Roche sig ud, og her var det esteren, der på det sidste stejle stykke fik sat sin rival.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Forud for lørdagens kongeetape vil der være en lille vejrændring. Efter en solrig morgen bliver det en overskyet eftermiddag, og der er endda 30% risiko for en lille byge. Temperaturen vil være 29 grader, og der vil være en let til jævn vind fra nord og nordvest. Det betyder modvind først på etapen, dernæst sidevind og et medvindsstykke, inden sidevind fører tilbage til byen. Endelig vil der være medvind på sidste stigning.

 

Favoritterne

Det har været to stressende finaler for klassementsrytterne, der har skullet holde sig ude af problemer på de lange flade sektioner. Heldigvis har der ikke været megen vind, og alle favoritterne er således fortsat i samme tid. Eneste lille uheld var gårsdagens styrt for Alberto Contador og Bauke Mollema, men de slap begge helt uden skrammer.

 

Dermed er scenen sat til det helt stor slag på Jebel Hafeet. Etapen er en af de meget specielle, hvor en lang, flad dag afsluttes med en hård stigning. Det ændrer dynamikken betydeligt i forhold til en hård dag i bjergene, hvor alle er trætte ved ankomsten til sidste stigning. Selvom der er tale om en lang stigning og et decideret bjerg, betyder den flade indledning, at det stadig er en relativt eksplosiv sag, hvor rytterne ikke skal køre fuld gas i mere end en halv times tid. Dermed er det ikke en dag for de store dieselmotorer.

 

Sidste år blev feltet splittet i sidevinden allerede inden stigningen, men det synes usandsynligt, at det vil gentage sig denne gang. Ganske vist er der to relativt lange sidevindsstykker, men den relativt svage vind betyder, at det næppe er nok til at skabe splittelse. Alle vil imidlertid have sidste års etape i frisk erindring, og derfor vil det med stor sikkerhed blive ekstremt nervøst og derfor også et hurtigt indløb til stigningen. Det i sig selv betyder, at det tidlige udbrud ingen chance vil have. Derudover vil Movistar, Trek og måske Bahrain-Merida og Astana påtage sig det fornødne ansvar og sikre sig, at etapen skal afgøres mellem favoritterne.

 

Det er værd at bemærke, at Jebel Hafeet ikke er en meget svær stigning, og at specielt de sidste 3 km er lette. De rene klatrere skal derfor gøre forskellen relativt tidligt. Mislykkes det, vil mere kraftfulde og hurtige typer have en klar fordel. I sit udgangspunkt er det derfor en dag for de bedste klatrere, men punch og spurtstyrke kan komme i spil, hvis flere ryttere fortsat er samlet, når de lette finale nås. Det er samtidig af stor betydning, at rytterne vil have medvind på den relativt åbne stigning. Det øger chancerne for, at de bedste kan slå et hul.

 

Det er perfekt nyt for Nairo Quintana, der i Volta a la Comunitat Valenciana viste, at han som vanligt er i fremragende form straks fra sæsonstart. På papiret er han løbets bedste klatrer, og hans suveræne opvisning på den stejle Alto Mas de la Costa i Valencia, viser med al tydelighed, at han er klar til opgaven. Han har således også måttet indrømme, at han føler sig fremragende kørende.

 

Det store spørgsmål er, om Jebel Hafeet er hård nok til, at Quintana kan komme af med rivalerne. Han skal af med sine konkurrenter på det stejle stykke inden de sidste 3 km. Har han stadig selskab af hurtigere typer ved 3 km-mærket, er det usandsynligt, at han vinder. Da stigningen ikke er meget svær, og konkurrencen er skarp, er det ikke givet, at Quintana kan gøre en forskel. Et helt afgørende element er i den sammenhæng medvind, der gør det langt nemmere at skabe udskilning, og så burde en regulær stigning på 7-8% være nok til, at en formstærk Quintana kan sætte rivalerne til vægs. I lyset af opvisningen i Valencia sætter vi derfor vores penge på en sejr til den colombianske stjerne.

 

Alberto Contador valgte først i sidste øjeblik at inkludere løbet i sin kalender for således at få lidt flere løbskilometer i benene inden årets første store mål, Paris-Nice. Han har ganske vist sagt, at han primært kommer for at hjælpe Bauke Mollema, men det er med stor sandsynlighed sagt i loyalitetshensyn med sin holdkammerat, der har været lovet en kaptajnrolle. Efter ankomsten til Abu Dhabi har han også modificeret de udtalelser betydeligt. I et så simpelt løb som dette er det benene, der vil gøre forskellen på stigningen, og her er det uomtvisteligt, at Contador er en bedre klatrer end Mollema. Der er ingen tvivl om, at den spanske stjerne vil gøre sit yderste for at følge Quintana, og han er på papiret den, der har den største chance for at følge løbets favorit.

 

I Ruta del Sol viste Contador, at han igen i år er i god form straks fra sæsonstart, og han kunne vanskeligt skjule sin begejstring over den følelse, han havde undervejs. Han blev ganske vist hentet af Thibaut Pinot på løbets kongeetape, men viste med sit ryk, der satte en meget formstærk Alejandro Valverde til vægs, at han stadig har sit gamle kick. Det synes usandsynligt, at han kan sætte Quintana, men han kan være stærk nok til at følge med, specielt hvis han denne gang kører lidt mere afventende. Skal det hele afgøres mellem de to i en spurt i den relativt nemme finale, er det en relativt åben duel mellem to ryttere, der ikke er hurtige. Umiddelbart har Contador imidlertid overtaget, og det kan give ham sejren.

 

Det er vanskeligt at forestille sig, at man kan køre fra Quintana, men det bestemt muligt, at et par ryttere kan følge med colombianeren. Kan han ikke gøre forskellen, åbnes døren for et taktisk spil, hvor et soloangreb fra en stærk klatrer kan give pote. Samtidig er er der en vis sandsynlighed for, at det i givet fald skal afgøres i en spurt på toppen, og derfor er de største konkurrenter til Quintana og Contador ryttere med en vis spurtstyrke.

 

Blandt disse finder vi Julian Alaphilippe. Der synes ikke at være nogen ende på, hvad den talentfulde franskmand kan opnå, og selvom man tidligere ville have sagt, at denne stigning er for lang og hård for en Ardennertype som ham, viste han i sidste års Dauphiné, at han kan følge de bedste i de høje bjerge. Han tog det endnu et skridt ved OL, hvor han endda kørte fra selveste Chris Froome på en stigning, der ikke var meget kortere end denne. Der er ingen grund til, at han i år ikke er endnu bedre, og derfor kan han sagtens vise sig at kunne følge de bedste her. Sker det, bliver han helt umulig at slå i en spurt på toppen af stigningen. Det store spørgsmål er hans form. Han har kun kørt Dubai Tour, hvor han helt og holdent arbejdede for holdet. Meldingen er imidlertid, at han er velkørende - hvilket han i øvrigt altid er - og derfor har vi store forventninger. Alaphilippe er manden, der kan snyde de store favoritter.

 

Det samme kan Ilnur Zakarin. Russerens klatrepotentiale er ubegrænset, hvilket han specielt viste sidste forår, hvor han var stærkeste mand på stigningerne i Liege-Bastogne-Liege og var i stand til at matche Quintana på den første store bjergetape i Romandiet. Samtidig er han ganske hurtig i en spurt på toppen af en stigning, som han viste i både Romandiet og Paris-Nice. Han var ikke i særlig god form i Valencia, men det var heller ikke tilfældet i hans sæsondebut i 2016. Alligevel var han flyvende et par uger senere i Paris-Nice, og derfor er der en vis sandsynlighed for, at han er på et langt højere niveau til dette løb. Quintana og Contador skal af med russeren inden toppen, hvor han vil sætte dem begge til vægs i en spurt.

 

Som sagt er Bauke Mollema officielt Treks kaptajn, og det kan bestemt ikke udelukkes, at hollænderen kan vinde. Således viste han i sidste års Tour, at han har nået et helt nyt niveau som klatrer, og den samlede sejr i Vuelta a San Juan var en understregning af den gode form, han har ved begyndelsen af sæsonen. Mollema kører naturligvis ikke fra Quintana, men han har den store fordel, at også han er meget hurtig i en spurt. Kan han følge de største favoritter, bliver han ikke nem at slå op toppen af Jebel Hafeet.

 

Vincenzo Nibali var bestemt ikke flyvende i Vuelta a San Juan, men det betyder ikke, at vi ikke skal have højere forventninger i dette løb. Siden januar har han trænet på Mount Teide, og sidste år gav en lignende satsning stort udbytte. Her var han også bag om dansen i sæsondebuten i Argentina, men et par uger senere satte han Romain Bardet til vægs i Tour of Oman. Han har givet udtryk for, at han regner med at køre med om sejren i dette løb. Alle ved, hvor god en klatrer Nibali er, men det kan stadig blive svært for ham at vinde. Han kan næppe sætte Quintana, og heller ikke han er hurtig i en spurt. På den anden side er han sandsynligvis stærkere end både Quintana og Contador i en finale, der inkluderer en lille nedkørsel og et teknisk sving meget tæt på mål.

 

Abu Dhabi Tour markerer sæsondebuten for Tejay van Garderen. Historien viser, at amerikaneren altid er flyvende i februar, hvor han altid kører med om sejren i sit første etapeløb. Meldingen fra BMC er, at han også denne gang er på et meget højt niveau, og det bør gøre ham konkurrencedygtig på en stigning, der passer ham glimrende. Selvom hans 2016-sæson var halvsløj, har han i de senere år vist, at han har forbedret sig kolossalt som klatrer. Derfor bør han være en af de stærkeste på kongeetapen i dette løb. Det er måske lidt svært at se, hvordan han skal vinde løbet, men en podieplads er ganske sandsynlig.

 

Fabio Aru fik med andenpladsen på kongeetapen i Tour of Oman en glimrende sæsondebut og bekræftede dermed sine egne ord om, at han er velforberedt til en sæson, hvor han planlægger at vinde meget mere i den første del af året. Den længere stigning i Abu Dhabi bør passe ham bedre end det eksplosive Green Mountain i Oman. Han er ikke i topform, men er allerede nu på et konkurrencedygtigt niveau. Om det er nok til at følge de bedste, er måske en anelse tvivlsomt, men kan han følge med, kan han drage fordel af, at han ikke er helt langsom i en spurt op ad bakke.

 

Normalt er Rui Costa ikke i stand til at match de allerbedste på et bjerg som dette, men det betyder ikke, at man kan afskrive portugiseren. I 2016 klatrede han bedre end nogensinde, og så sent som i sidste uge blev han nummer 3 på Green Mountain i Oman, der med sine stejle procenter passede ham langt dårligere. Dette bjerg er mere moderat og derfor langt bedre for en stor fyr som Costa, der har været flyvende, siden han vandt kongeetapen i San Juan. Med sin gode spurt er han en af de folk, der skal sættes inden toppen. Ellers kan den tidligere verdensmester sagtens løbe med det hele.

 

Vi er meget spændte på at se Tom Dumoulin i dennes sæsondebut. Hollænderen satser i år på Giro d’Italia, og derfor har han allerede arbejdet grundigt på sin klatring under en træningslejr i Sydafrika. Hvor langt han er kommet, får vi svaret på i denne uge. Det synes trods alt usandsynligt, at han på denne tid af året kan følge Quintana på et bjerg som denne, men Dumoulin kan som ingen anden begrænse sit tab. Er der blot lidt taktisk spil mellem favoritterne, kan han sagtens komme tilbage og så drage fordel af sin gode spurt på toppen.

 

Et af de åbne spørgsmål er, hvordan Romain Bardet vil præstere. Franskmanden fik en skidt start i Tour of Oman, hvor han styrtede på løbets kongeetape og derfor ikke kunne yde optimalt på Green Mountain. I dette løb får vi en reel udmåling af hans form. Det er svært at sige, hvor stor effekt styrtet reelt har haft, men han er vanligvis god i februar og så stærk ud på de første etaper i Oman. Vi tvivler på, at formen er til at vinde, men han bør være konkurrencedygtig.

 

Også Rafal Majka er et af løbets spørgsmålstegn. Polakken har før været ganske god i februar, og da han i år satser på Tour de France, er der en vis sandsynlighed for, at han i år vil nå et højere niveau først på året. Hidtil har han kun kørt på Mallorca, hvor han ikke var flyvende, men heller ikke på det lave niveau, man før har set. Han vinder næppe her, men han kan sagtens vise sig som en af de stærkeste.

 

Robert Gesink stiller til start for første gang siden Tour Down Under, og han må formodes at være konkurrencedygtig. Hollænderen er altid i god form, og han burde kunne lide en stigning som denne. Mange har afskrevet ham, men det er en stor fejl. Hovedparten af de mindre gode resultater kan forklares med de mange helbredsproblemer, og han viste i sidste års Vuelta og i Touren 2016, at han stadig er en sublim klatrer. Samtidig er han faktisk ganske hurtig i en spurt på toppen af en stigning som denne.

 

Endelig vil vi pege på en outsider i supertalentet Louis Vervaeke. I 2016 fik den unge klatrer endelig chance for at vise, hvad han kan, og han præsterede på et meget højt niveau i Romandiet, inden han måtte udgå med helbredsproblemer. Ved debuten i Mallorca så han ud til at være flyvende. Han vinder naturligvis ikke, men vi er meget spændte på at se ham blande sig med de store på en stigning som denne.

 

Feltet.dks vinderbud: Nairo Quintana

Øvrige vinderkandidater: Alberto Contador, Julian Alaphilippe

Outsidere: Ilnur Zakarin, Bauke Mollema, Vincenzo Nibali, Tejay van Garderen, Fabio Aru

Jokers: Rui Costa, Tom Dumoulin, Diego Ulissi, Romain Bardet, Rafal Majka, Robert Gesink, Louis Vervaeke

 

Tour de Langkawi - 4. etape

Ruten

Efter tre dage for sprinterne er det endelig tid til løbets kongeetape, der for andet år i træk går til toppen af Cameron Highlands. De 174,4 km starter i Seri Manjung og slutter på toppen af stigningen og kan inddeles i to vidt forskellige dele. De første 120 km er stort set helt flade, men derefter går det op ad resten af vejen til målet i 1412 m højde. Der er imidlertid tale om en lang, gradvis opkørsel i stedet for et bjerg i europæisk forstand, og stigningen bliver aldrig for alvor stejl. Over 55 km stiger det med bare 2,9% i gennemsnit, og det meste af tiden ligger stigningsprocenten på 2-5%. Med 13,6 km er der en bjergspurt i kategori 1, og derefter følger en lille nedkørsel, inden det igen stiger op mod mål med procenter på 4-5%. Det hele slutter med en bjergspurt uden for kategori.

 

På profilen ser Cameron Highlands skræmmende ud, men det er sigende for sværhedsgraden, at det i de senere år er lykkedes Youcef Reguigui og Reinardt van Rensburg at sidde med favoritterne, selvom de begge er kendt som holdbare sprintere. Det kræver en meget god klatrer at gøre en forskel, som Miguel Lopez gjorde for 12 måneder siden, hvor han kørte 35 sekunder fra favoritgruppen. Det mest sandsynlige er imidlertid, at en lille gruppe skal spurte om sejren.

 

Før Lopez og Reguigui har Meiyin Wang taget en solosejr i 2013, Takeaki Ayabe vundet en spurt fra en lille gruppe i 2011, Anthony Charteau vundet fra et udbrud i 2007, Saul Raisin vundet en tomandsspurt i 2006, Marlon Perez taget en solosejr i 2005, Paolo Lanfranchi vundet en 5-mandsspurt i 2001 og Kam Po Wang vundet solo i 2000.

 

 

 

 

Vejret

Der er stort set ingen forandring, hvad vejret angår. Også lørdag bliver en varm dag, men temperaturen daler naturligvis i højderne. Således vil man maksimalt nå 24 grader i målområdet. Igen er der en risiko for 80-100% for tordenbyger, og det kan undervejs regne meget kraftigt. Der vil være en svag vind fra vest, hvilket betyder, at rytterne hovedsageligt vil have medvind. På den sidste stigning vil de primært være sidemedvind.

 

Favoritterne

For favoritterne handler den første del af Tour de Langkawi om at komme helskindet frem til foden af Cameron Highlands-stigningen. Det er desværre ikke lykkedes for alle, idet danske John Ebsen er blandt dem, der tabte tid på grund af det store styrt på 1. etape. De fleste har imidlertid holdt sig fint til, og modsat tidligere år var der endda mulighed for at varme klatrebenene op på den lidt hårdere 2. etape, hvor en første udskilning blev gjort. Nu er scenen så sat til det, vi alle har ventet på: det store slag om, hvem der skal vinde løbet samlet.

 

Stigningen til Cameron Highlands er imidlertid ikke nem at blive klog på. Sidste år vandt en ren klatrer som Miguel Angel Lopez i suveræn stil, og det viser, at det bestemt ikke er fladt terræn, der venter i Malaysia. På den anden side blev favoritgruppens spurt om tredjepladsen vundet af Reinardt van Rensburg, der vel bedst kan betegnes som holdbar sprinter. Det meste af gruppen udgjordes af klatrere, men van Rensburg havde overlevet. Året forinden var det hans holdkammerat Youcef Reguigui, der på mange måder er meget lig sin sydafrikanske kollega, der var hurtigst i en spurt i en gruppe, der også hovedsageligt bestod af klatrere. En anden holdbar sprinter, Leonardo Duque, blev først sat til allersidst.

 

De to seneste udgaver af etapen viser, at det hovedsageligt er klatrerne, der vil være med fremme, men at stærke klassikertyper kan sidde med. Det kræver sublime klatreegenskaber at gøre som Lopez og sikre sig en solosejr. Det mest sandsynlige er, at en restriktiv gruppe skal spurte om sejren på toppen, og derfor ligger løbet bedst til en punchy Ardennertype, der er hurtig på stregen.

 

Det gør det vanskeligt at analysere etapen. Feltet består hovedsageligt af rene sprintere, for hvem 4. etape er alt for hård, eller klatrere, for hvem kongeetapen er for nem. Samtidig er der hurtige folk som Filippo Pozzato og Tanner Putt, der på en god dag kan sidde med og afgøre løbet til deres fordel i kraft af deres gode spurt.

 

I år mangler der en klatret på Lopez’ niveau, men et navn skiller sig ud som manden, der måske kan gøre forskellen på den afgørende stigning. Egan Bernal, der netop er fyldt 20 år, er den næste colombianske superklatrer og viste i 2016, at han allerede i sit første år som professionel kan blande sig med de bedste på stigningerne i Italien. I år er han igen i god form, idet han blev nummer seks på kongeetapen i Vuelta a San Juan på en stigning, der også var for let til at passe en klejn klatrer som ham. Det er således ikke uden grund, at Androni-mandskabet bygger hele deres fremtid på Bernal, og de vil elske at vinde med deres talent i Langkawi, hvor de tidligere har vundet med sydamerikanske ryttere. Allerede på 2. etape tog de kontrol og forsøgte at gøre løbet hårdt. Det vil de igen gøre lørdag, og med Ivan Sosa og Fausto Masnada har de holdet til det. Det bliver ikke nemt at gøre en forskel på Cameron Highlands, men er der en, der kan, må det være Bernal.

 

Hans værste rival kunne meget vel blive en landsmand. Daniel Jaramillo blev sidste år nummer 2 på kongeetapen og viste der, at han har det rette punch til at gøre en forskel på en stigning som denne. Siden da har han været en af de bedre klatrere på den amerikanske scene. Han er ikke på Bernals niveau - det blev blandt andet tydeligt på kongeetapen i San Juan - men han er modsat sin colombianske landsmand ret hurtig på stregen. Det er vigtigt på en stigning som denne, og det kan være det, der giver Jaramillo den samlede førsteplads.

 

Vi er meget spændte på at se, hvad Filippo Pozzato kan præstere. Italieneren klatrer nogenlunde på samme niveau som van Rensburg og er nøjagtig som sydafrikaneren hurtig på stregen. Dermed har han alle forudsætningerne for at vinde dette løb. Det er klart, at en lang stigning som denne er på grænsen af, hvad han kan klare, men det er ikke umuligt at hænge på. Sker det, kan han gøre som Reguigui i 2015 og vinde en spurt fra en mindre gruppe. Han viste med andenpladsen på 2. etape, at formen er i fremgang. Desværre styrtede han samme dag, og det kan sætte lidt spørgsmålstegn ved hans form,

 

En rytter, der minder meget om Pozzato, er Tanner Putt. Unitedhealthcare-rytteren er også stærk i småkuperet terræn og meget hurtig i en spurt. For ham gælder det også, at denne stigning er på grænsen af, hvad han kan klare, men med sin flotte præstation i Herald Sun Tour viste han, at han er i storform. Han sad fint med på 2. etape, og gør han det igen, bliver han svær at slå i en spurt og dermed i kampen om den samlede sejr.

 

En anden rytter af samme støbning er Enrico Barbin. Italieneren er meget svingende i sine præstationer og får sjældent chancen for at køre for sig selv. Derfor kan det være svært at vurdere hans form, men umiddelbart er det ikke noget, der tyder på, at han er flyvende. På den anden side er dette en stigning, han sagtens burde kunne klare, og da han er hurtig i en spurt på toppen, er han en solid kandidat til den samlede sejr. Han har holdt sig til i spurterne på de første etaper, og det indikerer, at han har ambitioner.

 

Cameron Bayly var sidste år tæt på en gennembrudssejr i Tour of Taihu Lake, men det hele blev ødelagt af et dumt styrt på sidste etape. I år har han været meget stærk i de australske mesterskaber og i Herald Sun Tour, hvor han blev nummer 11. Han er klart en af de bedste klatrere og er samtidig ganske hurtig på stregen, hvilket han blandt andet viste med 9. pladsen på 2. etape.

 

Dimension Data har vundet løbet to gange i træk, men denne gang stiller de op uden en hurtig mand som van Rensburg eller Reguigui, der kan begå sig i dette terræn. I stedet må de håbe, at deres klatrere Mekseb Debesay og Ben O’Connor kan gøre forskellen på stigningen. Af disse er Debesay det bedste bud. Han blev sidste år nummer 3 på kongeetapen i Abu Dhabi Tour og har dermed vist, at han kan slå de allerbedste. Han var i fornuftig form i Oman, men mangler måske det rette punch til en let stigning som denne. O’Connor har også vist fin form i Australien.

 

Timothy Roe klatrede fremragende i Herald Sun Tour og er klart en af de mest formstærke ryttere. Han er samtidig en af de bedste klatrere, men han mangler måske spurtstyrken til at vinde på en stigning som denne. Det har til gengæld hans holdkammerat Robbie Hucker, der også har vist god form. Det samme gør det colombianske veteran Victor Nino, der imidlertid altid er konkurrencedygtig i de asiastiske løb. Han har imidlertid ødslet med tiden på de flade etaper, og det indikerer, at han ikke tror på et resultat.

 

Vi vil også pege på to talenter. Jacopo Mosca viste med en top 10-placering i sidste års Tour of Britain et stort potentiale, og på papiret er han blandt favoritterne. Desværre synes han ikke at have formen til for alvor at gøre sig gældende. Det gør til gengæld Andronis andet supertalent Ivan Sosa, der imidlertid nok må underordne sig Bernal.

 

Endelig er vi meget spændte på at se, hvad Ryan Gibbons kan præstere. På papiret bør det være for hårdt for manden i førertrøjen, men holdet har sagt, at de tror på, at deres sprinter kan klare mosten. Vi har været meget imponerede over, hvad han hidtil har præsteret, og vil ikke udelukke, at han kan gøre, hvad van Rensburg og Reguigui gjorde i de seneste to udgaver af løbet. En anden hurtig mand, der måske kan overleve er Yevgeniy Gidich.

 

Feltet.dks vinderbud: Egan Bernal

Øvrige vinderkandidater: Daniel Jaramillo, Filippo Pozzato

Outsidere: Tanner Putt, Enrico Barbin, Cameron Bayly, Mekseb Debesay, Timothy Roe

Jokers: Ben O’Connor, Robbie Hucker, Victor Nino, Jacopo Mosca, Ivan Ramiro Sosa, Ryan Gibbons, Yevgeniy Gidich

 

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk