Løbet oplevede med ProTourens komme i 2005 en opsigtsvækkende fremgang på den internationale cykelkalender og gik fra at være et løb hjælperytterne kunne skrabe points sammen i, til at være et løb på niveau med
Paris-Nice og Tour de Suisse.
Det kan godt være at UCI deler lige mange points ud i Tour de Pologne som i de to ovennævnte løb, men derefter holder lighedspunkterne også op. Tour de Pologne har endnu ikke manifesteret sig som en europæisk cykelbegivenhed og er uden den historie og det drama, der giver andre cykelbegivenheder deres prestige.
Idéen fra UCI var ellers god nok, hvis man anskuer cykelsporten ud fra den vinkel, at den skal skrabe så mange penge til sig som muligt. Polske virksomheder har i mange år sponsoreret bunkevis af mindre polske hold og det kan ikke afvises at UCI havde håbet at en stor international begivenhed ville lokke en virksomhed til at sponsorere et hold på ProTouren.
Det er ikke sket endnu og arrangørerne formår heller ikke at integrere Polens ellers meget varierede geografi i løbet, der således rutemæssigt plejer at være en kopi af forrige års begivenheder. Set i det lys er vi heldige i år, idet der i det mindste er sket lidt nytænkning i forhold til tidligere års udgaver, for man har valgt at indlede løbet med en holdtidskørsel, der kun er tre kilometer lang og foregår på en rundkørsel, der kun er én kilometer lang.
Det lyder faktisk en smule vanvittigt, men det er en glimrende måde at vise holdene frem på og at det foregår i hovedstaden Warszawa betyder, at der vil være et massivt fremmøde fra lokalbefolkningen. Ellers er løbet bygget op omkring en længere række flade etaper, hvoraf to er på imponerende + 240 kilometer og så ellers to afgørende etaper, hvor man kører op af og omkring dobbeltstigningen Karpacz Górny, der skal gennemkøres ti gange de sidste to dage.
Yderst tilskuervenligt, men næppe særlig interessant for rytterne, der omvendt får et glimrende kendskab til den stigning, der kommer til at afgøre hele løbet. Favoritterne er naturligt nok de ryttere, der normalt er stærke i de kuperede endagsløb, klassikerrytterne, hvilket markeres af at de seneste to års vindere har været Stefan Schumacher og Kim Kirchen.
Kim Kirchen må igen være en af løbets favoritter selvom det ikke er til at sige, hvor han er henne formmæssigt efter en lang sæson, der ikke har indbragt nogen sejre, men masser af meriterende resultater, særligt i Tour de France. Han skal i første omgang holde øje med Danilo di Luca (der er let at få øje på i sin hvide ProTour-førertrøje) og dennes holdkammerat Filippo Pozatto.
Thomas Voeckler fra Bouygues Telecom har ikke mange resultater borte fra fransk jord, men fremviser i øjeblikket en sådan form, at det ville være dumt at fraregne ham en rolle i løbet og også Discoverys Vladimir Gusev må forventes med helt fremme, særligt fordi den unge russer overraskende endnu ikke har en kontrakt for næste sæson.
Blandt løbets andre ryttere skal der holdes øje med Lampres Alessandro Ballan, Rabobanks Robert Gesink, Saunier Duvals Riccardo Ricco, Gerolsteiners Fabian Wegmann og Caisse d’Epagnes José Ivan Gutierrez.
CSC stiller til start med et stærkt tempohold, men satser ifølge holdets hjemmeside ikke 100 % på morgendagens indledende etape af frygt for rutens beskaffenhed. Med Schleck-brødrene og Jens Voigt i spidsen kan man måske forvente gode resultater i det kuperede terræn, men ingen af holdets rytter har lavet topresultater i de kuperede endagsløb, der er blevet kørt op til løbet.
Den danske deltagelse må siges at være glimrende. For CSC stiller Matti Breschel, Allan Johansen og Kasper Klostergaard til start, mens også Frank Høj (Cofidis), Jacob Piil (T-Mobile) og Troels Vinther (Unibet) er på stregen. I øvrigt skulle Brian Vandborg (Discovery) også være der selvom han ikke fremgår af den officielle startliste. I den samlede danske delegation kan der nok forventes de bedste resultater af Matti Breschel, hvis den gode form fra august ellers er bibeholdt.