Optakt: Tour La Provence

Løbets rolle og historie

Mens nye løb er opstået uden for Europa og i nyere cykellande som Norge, har der været en negativ tendens i de historiske europæiske nationer. Spanien har mistet de fleste af deres mange etapeløb, og den tidligere så rige italienske endagesscene er en skygge af sig selv. I Frankrig er det gået bedre, og de fleste løb har overlevet. Alligevel er der blevet sagt farvel til løb som Circuit de Lorraine, Criterium International, Tour de Picardie og Tour Mediterraneen, mens løb som GP Plouay og 4 Dage ved Dunkerque have kæmpet for overlevelse.

Sidste år blev trenden kortvarigt brudt. I Spanien blev Volta a la Comunitat Valenciana genetableret, og i Frankrig blev der afholdt to nye løb. La Méditerranéenne overtog positionen efter Middelhavet Rundt, mens Tour La Provence blev skabt som en helt ny begivenhed i Sydfrankrig.

Tilføjelsen af de to løb gjorde den franske februarkalender ganske imponerende og gav perfekte forberedelsesmuligheder forud for større begivenheder. Efter de første løb GP La Marseilleaise og Etoile de Besseges gav de tre korte etapeløb La Méditerranéenne, Tour du Haut-Var og Tour La Provence de franske ryttere mulighed for at køre i hjemlandet hver eneste uge i en måned, der er meget vigtig for resten af sæsonen. Slutteligt endte det hele med de to endagesløb Classic Sud-Ardeche og Drome Classic, og der var således hele 17 løbsdage i landet, inden vi overhovedet var nået til marts. I år er La Méditerranéenne desværre forsvundet igen, men landet har stadig en imponerende løbsserie.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Løbene afholdes alle i Sydfrankrig og er ganske ensartede. De afholdes på de kendte smalle og snoede veje med små stigninger, der har gjort området til et ideelt træningsområde for både motionister og professionelle. Der er ingen store bjerge, og terrænet gør det til løb for puncheurs og stærke sprintere, og de rene sprintere har som regel også noget at komme efter.

Enkeltstarten gør Etoile de Besseges lidt anderledes, men Tour du Haut-Var og Tour La Provence passer begge til den samme type ryttere. På papiret er sidstnævnte imidlertid det lettetest af de to, men det har stadig en svær sidste etape, hvor afslutningen på en lille bakke vil give klassikerrytterne en chance. De første to etaper er imidlertid skræddersyet til sprinterne.

Sidste år havde løbet tiltrukket et stærkt felt med fire WorldTour-hold. I år er man imidlertid i konkurrence med WorldTour-løbet Abu Dhabi Tour, og da det kommer efter en af årets travleste uger, har man haft svært ved at få fat på de store hold. Ikke desto mindre har man igen fire hold fra det fineste selskab med, idet UAE Abu Dhabi og BMC gør de to hjemlige hold Ag2r og FDJ selskab. De vil alle bruge løbet til at blive klar til de kommende klassikere, idet terrænet er perfekt som forberedelse til endagesløbene, og Frankrig kan meget vel i fremtiden blive et vigtigere sted for klassikerryttere.

Sidste år lykkedes det Thomas Voeckler at vinde den første udgave af løbet ved at køre alene hjem fra et langt udbrud på den hårde første etape. Davide Martinelli og Fernando Gaviria vandt de to sidste etaper i massespurter, og således kunne Voeckler tage den samlede sejr for Petr Vakoc og holdkammeraten Lilian Calmejane. Voeckler vender tilbage for at forsvare titlen, men hverken Vakoc eller Calmejane vil være til start.

Ruten

Terrænet i Provence er bestemt ikke fladt, og det afspejledes i sidste års rute og igen i årets rute. Der er stigninger på programmet alle tre dage, og der er masser af smalle snoede veje. Der er imidlertid ingen lange stigninger, og det er bestemt ikke et løb for klatrere. I stedet er det et perfekt løb for puncheurs, der igen i år kan ventes at slås om den samlede sejr.

Sidste år bestod løbet af en hård etape på førstedagen og dernæst to sprinteretaper. I år er grundmodellen den samme, men denne gang er der vendt rundt på rækkefølgen. Således kan de hurtige afsluttere ventes at komme i aktion tirsdag og onsdag, inden de bedste puncheurs skal slås om den samlede sejr på den afgørende sidste etape.

1. etape

Som sagt er der i år vendt rundt på rækkefølgen af etaperne, og det betyder, at sprinterne kan se frem til en mulighed på første etape. Den strækker sig over 205,9 km mellem Aubagne i udkanten af Marseille og Istres og har en ganske brutal start. Straks fra begyndelsen skal rytterne op ad den 10,4 km lange kategori 2-stigning Col de l’Espigoulir, der stiger med 5,2% i gennemsnit. Dernæst flader terrænet imidlertid ud på den lange rejse mod nord og vest. Efter ca. 140 km begiver man sig mod syd og rammer den lille kategori 3-stigning i Antiques (3,8 km, 4%), der har top med 58,5 km til mål. Dernæst går det ad flade veje til Istres, hvor løbet afsluttes med to omgange på en flad 6,3 km lang rundstrækning, hvor en teknisk finale venter med et skarpt sving bare få hundrede meter fra stregen. Der er en ganske lille bakke, der har top med 2,5 km til mål, men derefter falder det let ned til stregen.

Starten er ganske vist brutal, men stigningen kommer alt for tidligt til at gøre en forskel. Der er masser af tid til, at sprinterholdene kan organisere sig og skabe samling forud for finalen. Vinden kan altid spille en rolle i denne region, men det ligner en stensikker massespurt med en meget teknisk afslutning, hvor lead-outs bliver af stor betydning.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

2. etape

De sprintere, der skuffede på 1. etape, får straks en chance for revanche på andendagen, hvor 169,6 relativt flade kilometer mellem Miramas og La Ciotat venter. Fra start begiver man sig gennemfladt terræn mod syd ad en vej, der er ganske tæt på Middelhavskysten. Man når vandet efter 32 km, og herefter fortsætter man ad kystvejen mod øst, indtil man kører ind i landet og op ad kategori 3-stigningen Cote de Carry Le Rouet (3 km, 4,7%), der har top efter 45,2 km. Herefter fortsætter man gennem nemt terræn mod øst, inden man drejer mod syd og ind i et mere kuperet område efter ca. 100 km. Efter 106,9 km når man toppen af kategori 3-stigningen Petit Galibier (5,9 km, 3,9%), og herefter venter der en lille ukategoriseret bakke, der har top med ca. 30 km til mål. I de sidste ca. 20 km falder det jævnt ned mod målet ved Middelhavskysten. Faktisk r det kun den sidste kilometer, der er relativt flad. Finalen er ukompliceret, da de sidste 2 km stort set er lige, men der er et blødt sving med bare 300 m til mål.

Det meste af etapen foregår langs kysten, og derfor kan det udvikle sig til et sidevindsdrama. Hvis ikke det sker, er terrænet imidlertid ganske nemt, og etapen bør blive afgjort i en massespurt. Her vil den faldende finale betyde, at sprinterne opnår enorme hastigheder i deres sidste dyst i årets løb.

3. etape

Efter to dage for sprinterne skal løbet afgøres af de bedste puncheurs på sidste etape, der fører feltet over 168,2 km fra Aix-en-Provence til storbyen Marseille. Første del af etapen er relativt flad, når rytterne bevæger sig mod øst gennem let terræn, hvor kun den lille kategori 4-stigning Col du Porte (3 km, 4,5%) efter 17,4 km vil udfordr rytterne. Herefter sætter man kursen mod syd og de berømte bakker i området øst for Marseille, hvor en ganske kuperet finale venter. Den indledes med kategori 3-stigningen Montee de Mazaugues (4km, 5,4%), der har top efter 95 km og efterfølges af Col de l’Espigoulier, som rytterne besteg fra den anden side på førstedagen. Herefter fortsættes mod vest ned mod kysten, inden man skærer hen over en lille højderyg på vejen mod Marseille. Her venter de ikke kategoriserede Col de l’Ange og Col de la Gineste, der kendes fra finalen af GP Marseillaise. De har top med henholdsvis 40,5 og 16 km til mål. Herefter kører man ned til Stade Velodrome i centrum af Marseille, hvor GP Marseillaise slutter. Man fortsætter i stedet forbi stadion, og etapen slutter i stedet på toppen af en lille 2 km lang bakke, hvis sidste kilometer stiger med 4,5% i gennemsnit, og hvis første kilometer er endnu stejlere. Finalen er meget teknisk med hele fire sving på den sidste kilometer, først tre i træk og siden et meget skarpt sving bare 100 m fra stregen.

Dette er ubetinget løbets sværeste etape og dagen, hvor kampen om klassementet skal slås. Dels kan vinden komme i spil, og dels har GP La Marseillaise vist, at bakkerne i finalen er ganske hårde. Vi skal imidlertid ikke vente, at det kan lade sig gøre at køre hjem fra distancen, og i stedet skal løbet sandsynligvis afgøres i en spurt op ad den lille bakke i Marseille, hvor punchy Ardennerspecialister bør finde sig til rette.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Favoritterne

Sidste år blev Tour La Provence fuldstændig afgjort på den hårde 1. etape, mens de to øvrige etaper blev afgjort i massespurter. I år synes vi meget vel at kunne få et lignende scenarium, denne gang blot med 3. etape som den afgørende. Her vil de bedste puncheurs slås om etapesejren, og det er de ryttere, der gør sig gældende her, der også vil være i spil til den samlede sejr.

Der er ikke bonussekunder i løbet, og det betyder, at de to første etaper ingen rolle vil spille, hvis de bliver afgjort i de ventede massespurter. Det er imidlertid værd at notere sig, at de begge finder sted i en vindblæst kystregion. Vinden spiller meget ofte en rolle i disse franske løb, hvor der ikke skal meget til at splitte et felt uden mange WorldTour-hold.

I skrivende stund viser vejrudsigten, at rytterne får smukt solskin hver eneste dag, og at onsdag og torsdag begge bliver stille dage uden megen vind. Til gengæld vil der tirsdag blæse en frisk til hård vind fra nordvest, og dermed har rytterne sidemedvind på hele anden halvdel af 1. etape. Det vil undre os meget, hvis ikke det spiller en rolle, og hvis ikke der sker splittelser undervejs.

Sammenfattende kan vi derfor sige, at vinderen af løbet er en rytter, der kan sidde med i sidevinden på 1. etape og begå sig blandt de bedste i den eksplosive finale på 3. etape. Uden bonussekunder er der mulighed for, at flere ryttere vil ende i samme tid. Bakken mod slutningen på torsdagens etape er ikke af typen, hvor der nødvendigvis vil være huller mellem de allerbedste. Er der ikke det, vil det være summen af etapeplaceringer, der afgør slaget. Derfor vil det være vigtigt for klassementsrytterne at holde sig til i de flade finaler og placere sig langt fremme i massespurterne.

De fleste af de ryttere, der dominerede Tour du Haut-Var er ikke til start i Provence, og feltet er umiddelbart en anelse svagere. Løbet skal imidlertid afgøres i terræn, der kan sammenlignes med det, der bestemt udfaldet i weekenden, og derfor kan det to dage franske løb bruges som en god rettesnor for, hvem der vil blande sig i kampen om sejren.

På papiret har Francesco Gavazzi alle karakteristika til at vinde dette løb, og italieneren er vores favorit til den samlede sejr. Han har som vanligt været med helt fremme i alle de kuperede løb i den indledende del af sæsonen. Han lagde ud med en tredjeplads i Etruschi, blev nummer seks i Laigueglia og sikrede sig en femteplads på 1. etape af Tour du Haut-Var, hvis finale er meget lig den, der venter på torsdag. Han skuffede på 2. etape, men det er stort set den eneste mindre gode dag, han har haft indtil videre. Ingen af de specialister, der slog ham i lørdags er til start i dette løb, og umiddelbart er han løbets bedste mand til at spurte op ad bakke. Samtidig er han hurtig på flad vej og kan holde sig fremme på de første etaper, selvom hans hold vil køre spurterne for Matteo Malucelli og Rafaello Bonusi. Den største udfordring er sidevinden, mn i dette felt bør en stærk rytter som Gavazzi kunne håndtere det. Kan han klare de to første etaper, vil det ikke overraske os, hvis han sikrer sig den samlede sejr ved at vinde i Marseille på torsdag.

Umiddelbart er hans største konkurrent Mauro Finetto. Også han har været absolut flyvende i februar måned. Faktisk har han siddet med frontgruppen hjem i hvert eneste løb, siden han gjorde debut i Marseille, og umiddelbart er han feltets stærkeste rytter. Han er ikke så hurtig som Gavazzi i en spurt på flad vej, men i en finale som den, der venter torsdag, kan han sagtens slå sin landsmand. Vores eneste betænkelighed er, at han skuffede fælt i sine to spurter i weekenden, og selvom han på papiret er hurtig, er han ikke altid helt stabil i afslutningerne.

Direct Energie stiller ganske vist med den forsvarende vinder Thomas Voeckler, men han synes at være langt fra formen. I stedet vil holdet sandsynligvis satse på Jonathan Hivert, der endelig synes at have fundet formen. Efter en sløv start var han stærk i weekenden, hvor han både var med i spurten på bakken på 1. etape og sad med de bedste hjem på den hårde 2. etape. Er han på 100%, er han specialist i en puncheur-finale som den, der venter torsdag. Han måtte imidlertid se sig slået markant i lørdags, og det tyder på, at han stadig mangler et par procent. På den anden side er formen klart opadgående, og i et svagere felt vil han være blandt de helt store favoritter til at vinde både kongeetapen og samlet.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Der er ingen tvivl om, at BMC har det stærkeste hold til start, og de har utallige vinderkandidater. Derfor vil de sandsynligvis forsøge at skabe kaos i sidevinden på 1. etape og gøre 3. etape så hård som muligt. De har imidlertid ikke en decideret specialist i at spurte op ad bakke, og derfor skal de udnytte deres mange muligheder. Af disse er Damiano Caruso utvivlsomt det bedste bud. Italieneren viste i Haut-Var, at han er i god form. Han blev nummer 7 i spurten på 1. etape og sad med de bedste på 2. etape. Han er hurtig i en spurt som den, der venter på torsdag, og han er samtidig fremragende til at holde sig til på flade etaper. Han havde håbet på en hårdere finale, men det er bestemt ikke umuligt, at han kan vinde 3. etape og dermed sikre sig den samlede sejr.

FDJ er uden Arthur Vichot, og i stedet satser de på Anthony Roux, der arbejdede for sin holdkammerat i weekenden. På papiret er løbet skræddersyet til franskmanden, der måske er den allerbedste til at spurte op ad bakke, og samtidig kan blande sig i massespurter på flad vej. Desværre har vi lidt betænkeligheder, hvad angår hans form. Han var skuffet over sig selv i Tour Down Under, og han brillerede bestemt ikke i Haut-Var, hvor han burde have siddet hos Vichot i finalerne. Det tyder på, at formen ikke er optimal. Det kan imidlertid også være udtryk for, at han har arbejdet hårdt for holdet, og er han i form, vil han blive svær at slå på 3. etape og dermed i kampen om den samlede sejr.

BMC er også til start med Rohan Dennis , der primært vil bruge løbet til at komme i gang i Europa. Australieren har imidlertid meget svært ved at skjule sin begejstring for sin gode form, som han allerede stillede til skue i Tour Down Under. Han er ikke decideret specialist i at spurte på en bakke, men alle, der så ham vinde en etape i Californien for et par år siden, vil vide, at han har et fint punch. Dertil kommer, at han meget vel kan udnytte BMCs overtal til at angribe, og får han først et hul i finalen på torsdag, bliver han næsten umulig at fange.

BMCs tredje gode kort er Brent Bookwalter, der også viste fremragende form i Haut-Var. Også amerikaneren er hurtig i en spurt, hvilket han flere gange har vist i de amerikanske etapeløb. Han er imidlertid ikke helt så hurtig som Caruso, og skal han vinde, skal han derfor nok udnytte BMCs styrke til at angribe. Det er han imidlertid stærk nok til at gøre.

En af de mest ustabile ryttere i første del af sæsonen har været Julien El Fares. På sine gode dage har han været blandt de allerbedste i kuperet terræn, men på andre dage har han været skuffende. Han så imidlertid stærk ud i søndags, hvor han blev nummer 2 på den meget svære 2. etape, og det gør ham til en stærk kandidat her. Hans problem er, at han trods en fin spurt er oppe imod hurtigere folk, og han kan blive bedt arbejde for Finetto. På den anden side har de to i de fleste løb kørt hver deres finale, og med den form, han for nylig har vist, kan det ikke udelukkes, at han kan vinde her.

Ag2r har ladet deres specialister blive hjemme, og derfor føres de an af Alexandre Geniez. Dette løb er ikke ideelt for den franske klatrer, der mest er kendt for sine egenskaber i de høje bjerge. Det er imidlertid værd at huske på, at han sidste år vandt en spurt i en mindre gruppe i Tour de l’Ain, og at han ikke er langsom på stregen. I weekenden sad han med de bedste på 2. etape, men måtte vente på holdkammeraten Samuel Dumoulin. Det bliver svært at slå specialisterne, men det kan ikke udelukkes, at han kan gøre det.

Det fjerde stærke BMC-kort er Silvan Dillier . På papiret er schweizeren skræddersyet til dette løb, idet han både kan blande sig i spurterne på flad vej og på 3. etape. Desværre var han meget skuffende i weekenden, hvor han burde han været helt fremme på begge etaper, og det gør, at vi tager visse forbehold.

Fortuneo-Vital Concept er desværre uden den meget formstærke Romain Hardy, og i stedet må de satse på Maxime Bouet. Han var meget stærk i Marseille, men efter at han blev ramt af sygdom i Besseges, har han været lidt under niveau. Han er faktisk ganske god til at spurte op ad bakke, men vi tvivler på, at han har formen til at vinde dette løb.

Endelig vil vi pege på Matej Mohoric. Sloveneren har haft en meget svær start på sin professionelle karriere, men nu synes der endelig at være hul igennem til de gode ben. Således sad han med de bedste i den meget svære finale i Laigueglia, og det må have givet ham selvtillid forud for dette løb, hvor han kan køre sin egen chance. Han er hurtig i en spurt, men det kan blive svært at vinde i et felt, der har hurtigere konkurrenter.

***** Francesco Gavazzi

**** Mauro Finetto, Jonathan Hivert

*** Damiano Caruso, Anthony Roux, Rohan Dennis

** Brent Bookwalter, Julien El Fares, Alexandre Geniez, Silvan Dillier, Maxime Bouet, Matej Mohoric

* Nicolas Edet, Odd Christian Eiking, Hubert Dupont, Eduardo Sepulveda, Romain Combaud, Jan Polanc, Joey Rosskopf, Davide Rebellin, Marco Frapporti, Mattia Cattaneo, Thomas Voeckler, Armindo Fonseca, Simone Petilli, Leo Vincent

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.