Optakt: Tro-Bro Leon

Løbets rolle og historie

Denne del af april handler næsten udelukkende om Ardennerklassikerne, men for de franske hold er det en af de allervigtigste uger af helt andre årsager. Fire af de 16 løb i Coupe de France-serie skal afvikles på bare syv dage, og det gør det til en helt afgørende tid for alle de ryttere, der har som mål at tage den samlede triumf i konkurrencen.

For at gøre tingene endnu mere komplicerede er løbene vidt forskellige. Tirsdagens Paris-Camembert har traditionelt været et løb for Ardennerspecialister, og torsdagens GP de Denain er kendt som det franske mesterskab for sprinter med dets traditionelle afslutning i en massespurt. De to sidste løb i Bretagne appellerer ikke i samme grad til de hurtige folk, da lørdagens Tour du Finistere blev afviklet i kuperet terræn, mens grusvejene i søndagens Tro Bro Leon har givet det dets kælenavn det bretonske Paris-Roubaix.

Tro-Bro Leon er et af de mest oversete løb på kalenderen. Traditionelt har det være afviklet samme dag som Amstel Gold Race, og derfor er det ofte blevet negligeret af ikke-franske cykelfans, hvad man kan ærgre sig voldsomt over. Med dets mange grusveje i Bretagne er det en helt unik begivenhed, der tillige er et stort mål for mange af bedste franske ryttere. Mens de lokale stjerner ofte har det lidt svært i Paris-Roubaix, er Tro-Bro Leon deres chance for at gå efter sejren i et løb, der mindre meget om Klassikernes Dronning. I den bretonske version af Helvedet i Nord er udfordringen ikke brosten, men grusvejene gør det alligevel meget sammenligneligt med det største endagesløb på kalenderen. I år har man klogeligt valgt at flytte løbet fra søndag til mandag, og det har givet løbet international tv-dækning op Eurosport og dermed udsigt til langt mere international opmærksomhed.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Tro-Bro Leon blev første gang afviklet i 1984 af Jean-Paul Mellouët, der havde brug for at samle penge ind til en skole i den bretonske by Lannilis. Da han fandt de fleste løb alt for ensartede, besluttede han at gøre brug af de berømte grusveje i Bretagne. Løbet var for amatører frem til 1999, hvor det blev åbnet for professionelle, og gradvist er det rykket op i UCI-hierarkier. Siden det nuværende system blev introduceret i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI-kalenderen, og det er tillige en del af Coupe de France.

Løbet har haft udenlandske vindere som Mark Renshaw, Baden Cooke og Ryan Roth, men det har hovedsageligt været domineret af hjemlige ryttere. I de seneste år er det blevet vundet af flere af Frankrigs mest prominente ryttere i brostensklassikerne, da Frederik Guesdon, Vincent Jerome og Adrien Petit alle har stået øverst på skamlen i Lannilis.

Sidste år fik løbet et gennembrud i den danske offentlighed, da Martin Mortensen tog den største sejr i karrieren på de franske grusveje. Efter et aggressivt løb med konstant udskilning bagfra iværksatte han et stort soloangreb, og selvom han senere blev hentet af en lille gruppe, havde han stadig nok tilbage i tanken til at vinde spurten foran ONE-holdkammeraten Peter Williams og Florian Vachon. Mortensens status som forsvarende vinder har sikret ColoQuick-Cult en billet til løbet, og derfor vil danskeren være tilbage for at forsvare titlen. Williams’ ONE-mandskab har imidlertid ikke fået en billet, men til gengæld vil Vachon være tilbage i et løb, hvor han har været i top 10 ikke færre end fem gange.

Ruten

Ruten til Tro-Bro Leon undergår som regel ganske små modifikationer fra år til år, men grundlæggende er der altid tale om det samme løb. I den. 34. udgave står der 203,9 km på programmet, og de findes alle i området omkring Lannilis, en lille kystby nord for Brest i Bretagne. Som mange andre Coupe de France-løb kan det inddeles i en første del, der består af en stor omgang og herefter et par omgange på en finalerundstrækning. Bretagne er kendt for sine mange smalle, snoede veje, dårlige vejr og korte stigninger, og alt dette er en naturlig del af Tro-Bro Leon. Hovedudfordringen er imidlertid de i alt 30 km grusveje fordelt på 25 sektorer

Den store rundstrækning er 189,8 km lang og indeholder 22 af de 25 grusvejsstykker. Starten går i Le Carpont lidt syd for Lannilis, og som i Paris-Roubaix skal man først tilbagelægge en længere strækning på asfalt, inden man første gang stifter bekendtskab med det vanskelige underlag. Den første sektor kommer efter 50,6 km, og herefter kommer de hurtigt efter hinanden uden megen mulighed for at restituere. Således er den længste afstand mellem to på hinanden følgende sektorer 20,3 km (mellem sektor 10 og 11), og i anden halvdel af løbet bliver det særligt intenst. Når man rammer den 11. sektor efter 150,4 km, venter således ikke færre end 12 sektorer i løbet af de næste 30 km! Med sine 2400 m er sektor 6 den længste, men de fleste har en længde på omkring 100 m. Nogle er flade, andre svagt faldende, og nogle stiger svagt. Derudover er vejene ofte meget smalle, og der er adskillige korte, stejle stigninger imellem grusvejsstykkerne.

Efter 186,1 km rammer man den 4,7 km lange finalerundstrækning, og kort efter kører man henover det sidste 700 m lange grusvejsstykke for første gang, inden man krydser stregen. Den sidste del af løbet består nu af tre hele omgange på rundstrækningen, hvilket betyder, at man skal yderligere tre gange henover den sidste sektor. Det er en stort set helt flad rundstrækning med nogle let stigende stykker, men grusvejen er helt flad. Rytterne rammer igen asfalten med 2,1 km igen, og derefter er det stort set fladt frem til stregen, idet kun de sidste 500 m stiger svagt. Det sidste bløde sving kommer med ca. 1 km til mål.

Sammenlignet med sidste år har man forkortet den store rundstrækning og flyttet starten væk fra Lannilis og denne gang kører man mod uret i stedet for med uret. Antallet af grusvejsstykker er uforandret, men den samlede længe er 1900 m kortere. I år skal man samtidig køre tre omgange i finalen mod tidligere to.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Det siger sig selv, at det dårlige bretonske vejr kan have stor betydning i et løb som dette, men det bliver der intet af i år. Tværtimod bliver mandag solrig uden risiko for nedbør og en temperatur på 14 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nord, hvilket hovedsageligt giver medvind på første og modvind på sidste del af den store rundstrækning, men der vil også være lange sidevindsstykker. På den sidste rundstrækning vil der først være medvind, siden sidevind på grusvejen og til sidste sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er ikke nogen tilfældighed, at Tro-Bro Leon er kendt som en mini-udgave af Paris-Roubaix. Grusvejene betyder, at også forløbet er meget lig det, man ser i Roubaix. Ofte er der tale om en gradvis udskilning, hvor kun de stærkeste er tilbage. Ruten er ganske vist hovedsageligt flad, men den er alligevel ganske selektiv, og derfor har man også oftest set solosejre.

Ganske tit ser man en større gruppe komme fri relativt tidligt i løbet, og ofte er det de stærkeste, der sidder med. Hvis de bedste hold alle er repræsenteret, ender de som regel med at afgøre løbet. Grusvejene skaber som regel en gradvis udskilning, og det ender derfor ofte med, at der bare er en håndfuld ryttere tilbage på den sidste rundstrækning. I et løb, der plages af punkteringer, spiller held en stor rolle, og det samme gør taktiske overvejelser. Nøglepunktet er at komme med i den tidligere gruppe, og herefter er det som regel en overlevelseskamp, indtil kun det stærkeste er tilbage.

Som i Paris-Roubaix spiller positionering en afgørende rolle, og i denne slags løb kan de stærke klassikerryttere virkelig excellere. Derfor ser man ofte, at løbet domineres af de ryttere, der også gør det godt i Roubaix. Med en flad finale er en god spurt bestemt ikke nogen ulempe, men nøgleegenskaben er styrke på de flade veje og evnen til at håndtere vind og den konstante positionskamp.

I år er feltet stærkere end sidste år, og stort set alle de bedste franske brostensryttere er til start. Et navn skiller sig dog ud: Arnaud Demare. Franskmanden blev med sin sjetteplads på velodromen bedste land fra værtsnationen, og det fuldendte et flot forår, hvor han helt tydeligt har nået et helt nyt niveau. Holdbarheden er blevet forøget mærkbart, hvilket han specielt viste i Roubaix og med sin flotte kørsel i sidevinden og på stigningerne i Paris-Nice. Han er langt mere end bare end sprinter og er klart en af de mest holdbare i et udskilningsløb som dette. Samtidig er han naturligvis den hurtigste i en spurt, og det gør ham til den oplagte favorit.

Demare viste med sejren i GP de Denain, at han stadig er i god form, og dette er hans sidste forårsmål inden en lille pause. At han har holdt ud yderligere en uge, viser, at dette løb er et mål. Det store problem er, at alle vil køre mod Demare, men han har med Matthieu Ladagnous, Olivier Le Gac og Daniel Hoelgaard et par ryttere, der kan komme langt i et løb som dette og hjælpe med at kontrollere. Det gør Demare til vores bud på en vinder.

Cofidis kunne meget vel vise sig at blive de værste rivaler for FDJ, fordi de har adskillige gode vinderbud. Det bedste er sandsynligvis Christophe Laporte. Han er ganske vist mest kendt som Bouhannis lead-out man, men han er i virkeligheden også en meget talentfuld klassikerrytter. Det har han vist flere gange på brostenene i år, men han har manglet den sidste holdbarhed, selvom han længe har siddet med fremme. Dette løb er imidlertid en tand nemmere, og her bør han være i stand til at overleve. Han er samtidig meget hurtig på stregen, og det gør ham til et oplagt vinderbud.

2017 har været lidt af en renæssance for Sylvain Chavanel, der i år har genetableret sig som en førende klassikerrytter. Specielt i Flandern Rundt kørte han fremragende, og også i Roubaix var han med offensiv kørsel meget synlig. Det viser, at han både har formen og styrken til at være med fremme i et sandt udskilningsløb som dette, hvor han på papiret er en af de mest holdbare. Hvis han har vedligeholdt formen, bliver han ikke nem at følge på grusvejene. Samtidig er han hurtig og kan vinde, hvis han kan komme af med de mest udprægede sprintertyper.

Læs også

Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet

Sidste år viste Dimitri Clayes, at han er et af Belgiens store brostenstalenter, men desværre ødelagde helbredsproblemer det meste af dette forår for ham. Stille og roligt har han imidlertid opbygget formen, og i Roubaix kunne han være kommet rigtig lang, hvis han ikke var blevet ramt af uheld. Han punkterede således ud af den afgørende frontgruppe, og det vidner om, at formen er ved at være der. Han er brølstærk i et løb som dette og er en del af et stærkt Cofidis-hold, der vil have flere folk i finalen. Han er ikke langsom, men skal nok desværre væk fra mange af de øvrige favoritter for at vinde. Cofidis kan også satse på de to hurtige folk Clement Venturini, der med sin crossbaggrund burde kunne gøre det godt her, samt Hugo Hofstetter, der bare bliver bedre og bedre.

Også Frederik Backaert er en af Belgiens mest lovende brostensryttere, men han ramte ikke helt formen til de store klassikere. Nu ser det imidlertid ud til, at han er ved at være der. Han kørte fremragende på den kuperede rute i lørdagens Tour du Finistere, og det gør ham naturligt til en af favoritterne i et løb, der passer ham perfekt. Han er en af de stærkeste på grusvejene, men som Claeys skal han bruge sin styrke til at komme væk fra de hurtigere afsluttere.

Som sagt er Demare kaptajn på FDJ, men han har også gjort det klart, at han ikke vil have noget imod at se en holdkammerat vinde dette løb. Det kunne åbne døren for Matthieu Ladagnous, der tidligere har kørt med helt i front i de store brostensklassikere. Han er ikke længere på samme niveau, men viste i Roubaix, at han stadig er stærk. Samtidig er han relativt hurtig og kan drage fordel af, at alle kigger på Demare. Det samme kan den endnu hurtigere Daniel Hoelgaard, der på sigt kan blive rigtig god i disse løb, selvom det er usikkert, om han allerede nu har holdbarheden.

2017 har været lidt af et gennembrudsår for Pierre-Luc Perichon , der har kørt fremragende siden Paris-Nice. Senest var han fremme i Brabantse Pijl, hvor den kuperede rute dog var lidt for hård. Dette løb passer ham langt bedre, og han er meget stærk i terræn som dette. Samtidig er han ikke langsom i en spurt. Fortuneo kan også satse på de hurtigere Florian Vachon, der altid er fremme i dette løb, og Laurent Pichon, der desværre ikke helt ser ud til at have samme forrygende form som for et par uger siden, samt størke folk som Benoit Jarrier og Anthony Delaplace.

Direct Energie har ud over Chavanel Thomas Boudat, som vi glæder os til at se i dette løb. Han har endelig sat fuld fokus på landevejen, og han har vist potentialet med et fremragende forår. Han er kendt som sprinter, men er meget mere holdbar. Umiddelbart er hans styrke, at han klatrer godt, men vi vil ikke udelukke, at han kan gøre det godt her. Med sin spurt er han livsfarlig, hvis han sidder med i finalen.

Endelig må vi pege på Samuel Dumoulin . Franskmanden kører efter Coupe de France-sejren og skal således gøre det godt her. Løbet er imidlertid ikke ideelt for ham, og selvom han før har været på podiet, er han lidt for let til for alvor at brillere i dette terræn. Samtidig synes han ikke at have ramt topformen. Han har imidlertid stor erfaring og er hurtig på stregen. Et andet kort for Ag2r kunne være den endnu hurtigere Rudy Barbier, men løbet kan vise sig at være for hårdt for ham.

***** Arnaud Demare

**** Christophe Laporte, Sylvain Chavanel

*** Dimitri Claeys, Frederik Backaert, Matthieu Ladagnous, Pierre-Luc Perichon, Thomas Boudat

** Clement Venturini, Laurent Pichon, Florian Vachon, Samuel Dumoulin, Daniel Hoelgaard, Hugo Hofstetter, Rudy Barbier

* Benoit Jarrier, Anthony Delaplace, Stijn Devolder, Timothy Dupont, Jetse Bol, Yannis Yssaad, Julien Loubet, Kevin Le Cunff, Jeremt Lecrocq, Quentin Pacher, Damien Gaudin, Olivier Le Gac, Kristoffer Skjerping

Danskerne

Martin Mortensen vender tilbage som forsvarende mester og står i spidsen for et Coloquick-Cult-mandskab, der også tæller Rune Almindsø Andersen, Magnus Bak Klaris, Dennis Herforth, Christian Moberg, Mathias Krigbaum, Torkil Veyhe og Rasmus Bøgh Wallin.