Optakt: Vattenfall Cyclassics

WorldTouren rummer mange forskellige løb, hvor man har en tendens til at tænke "hvorfor?". Omloop Het Nieuwsblad (1.HC), Tour of California (2.HC) og Strade Bianche (1.1) er alle smukke og ganske prestigefyldte løb, som er blevet forbigået, da der blev uddelt WorldTour-licenser. I stedet er de gået til GP Ouest-France, Tour of Beijing og Vattenfall Cyclassics, som også var en del af den tidligere World Cup. Bevares, sidstnævnte er i og for sig et fint løb, og det giver jo også mening, at der er et løb på WorldTour-kalenderen, som er lavet til sprinterne. Men prestigen? Den er til at overse.

Vattenfall Cyclassics er et ungt løb, der blev kørt for første gang i 1996. At man iagttager, når man skimmer listen af vindere af løbet, at Tyler Farrar er den rytter, der har vundet løbet flest gange - det vil sige to gange -, giver en tydelig indikation af, at løbet måske ikke er så ... ja, interessant.

Med kalenderplaceringen samtidig med starten på Vuelta a España er der god mulighed for at tiltrække nogle af verdens bedste sprintere, idet de sjældent tager turen til Spanien for de fire-fem chancer, de får i løbet af de tre ugers cykelløb. Det er også sket i år, da et flottere sprinterfelt simpelthen ikke er at finde, og løbet fungerer derfor som en god opvarmning til de mange kommende sprintervenlige endagsløb, som fylder efterårskalenderen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Ruten

Faktisk har løbet potentialet til at blive rigtig godt. De 247,2 km i og omkring Hamburg byder på flere stejle bakker, hvor Waseberg bliver den afgørende. Den er 800 meter lang og stiger med gennemsnitligt 15 %, og hvis sprinterne skal nægtes en massespurt, så er det her, angrebet skal sættes ind.

Arrangørerne har muligvis fundet inspiration hos Amstel Gold Race, da de lagde ruten, for den fører rytterne ud af Hamburg mod vest, ind igen på en halv rundstrækning, videre gennem byen, tilbage til rundstrækningen, ind til midtbyen igen, ud af Hamburg mod syd, tilbage til byen igen og ud på rundstrækningen for at vende tilbage til midtbyen, hvor målstregen befinder sig. Forvirrende? Forhåbentlig ikke for rytterne, men for os, der sidder og kigger på kortet over ruten, kan der godt snige sig en smule forvirring ind.

Indledningsvis er der en masse transportkilometer, som skal overkommes. De første 100 km er rimelig begivenhedsløse og flade og bruges blot til at etablere dagens udbrud, og først herefter begynder det at blive interessant. Rytterne passerer Waseberg første gang efter 137 kilometers kørsel - bare lige for at trætte benene lidt.

Endnu en tur op ad Waseberg køres efter 178 km, og her kan de første angreb på finalen måske komme. Hvis ikke indledes den endelige finale efter 218 km, 28 km fra målstregen, hvor Waseberg passeres for tredje gang. Sidste chance for at spille med musklerne på stigningen er 15 km fra mål, og herfra er det i høj fart direkte ind mod målstregen i Hamburg.

Favoritterne

I og med løbet ofte ender i en spurt, er det ikke overraskende, at mange af de store hold har taget deres bedste sprintere med for at score nogle WorldTour-point; 80 point er der at hente til vinderen og 60, 50, 40 og 30 til resten af top fem. Det er altså noget, der batter i et så forholdsvis nemt løb.

Men kampen om sejren i den forventede massespurt er benhård, idet hele perlerækken af verdens bedste sprintere er til start. Faktisk mangler vi kun Nacer Bouhanni og måske Peter Sagan, for at vi har hele den store palet af sportens frygtesløse gladiatorer. Samtidig er der masser af stærke semisprintere med, som næsten altid sniger sig op på podiet. Matti Breschel gjorde det i 2009, hvor kun Tyler Farrar var hurtigere end danskeren.

Løbets længde og bakkerne undervejs tiltaler de mere holdbare sprintere, så selvom verdens måske nok bedste sprinter, Marcel Kittel (Giant-Shimano), er på startstregen på søndag, så hører han ikke til blandt de største favoritter til sejren. I stedet må den ære tilfalde Alexander Kristoff (Katusha), som har specialiseret sig i de hårde spurter efter et langt løb. Spurten om fjerdepladsen i Flandern Rundt 2013, om niendepladsen i Paris-Roubaix 2013 og naturligvis sejren i Milan-San Remo i år er tydelige eksempler på, at når der skal spurtes efter et langt, hårdt løb, så er Kristoff blandt de allerbedste i hele verden.

Der er ingen tvivl om nordmandens form i øjeblikket; i det nyligt overståede Arctic Race of Norway vandt han to etaper og var meget tæt på at køre med de bedste klassementsryttere på de to afgørende etaper, og han endte derfor på den samlede andenplads i løbet. Han viste desuden med sine to etapesejre i Tour de France, at han har topfarten til at lege med de helt tunge drenge. Den burde næsten ligge lige til højrebenet for Kristoff.

De to store hjemmebanefavoritter har modsat Kristoff ikke vist særligt god form på det seneste. André Greipel (Lotto-Belisol) vendte tilbage efter Tour de France til Eneco Tour, hvor han aldrig fik gang i stængerne og måtte udgå på 4. etape. Tyskerens bundniveau er nu engang bare så højt, at han må regnes som en kandidat til sejren i Hamburg, for han er præcis så holdbar, at han sidder med over Waseberg uden problemer og derfor har overskuddet til at køre en god spurt til sidst. Marcel Kittel fik en fjerdeplads på 2. etape som det bedste i Arctic Race of Norway og ligner slet ikke en mand, der kan få cyklen med sig over Waseberg, hvilket han heller ikke var i stand til sidste år. I stedet bør Giant-Shimano satse mere på stjerneskuddet Luka Mezgec, hvis evner passer perfekt til Vattenfall Cyclassics.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Lidt samme type som Greipel er Arnaud Démare (FDJ.fr). Franskmanden vandt løbet for to år siden foran netop Greipel, og han har også holdbarheden til at sidde med over Waseberg med overskud. Det store spørgsmål er formen hos den franske mester, som ikke var særligt overbevisende i Tour de France og i Tour du Limousin slet ikke har gjort væsen af sig. Han har dog en tendens til at komme op som en trold af en æske, og det er meget muligt, at han gentager sejren fra 2012, hvis han får bagdelen med over Waseberg.

Ben Swift fik lidt overraskende ikke lov til at stille op i Vuelta a España, hvor det i stedet er alt for Chris Froome på Team Sky. Derfor stiller han op som en del af et tohovedet monster, hvor han kan dele kaptajnrollen med Edvald Boasson-Hagen. Nordmanden må forventes at skulle tage den angribende rolle på holdet, hvilket giver Swift muligheden for at søge sin chance i spurten. Briten er netop blevet nummer to i RideLondon Classic, så formen er ikke dårlig, og måske er det i Hamburg, at han sætter trumf på sin hidtil bedste sæson. Tredjepladsen i årets Milan-San Remo viser i hvert fald, at han kan håndtere de hårde cykelløb.

En anden, der har haft sin bedste sæson i karrieren, er Sacha Modolo. Lampre-Merida-rytteren startede sæsonen som lyn og torden med fire sejren inden udgangen af februar, men især sejren foran Peter Sagan, John Degenkolb og Alexander Kristoff i Tour de Suisse vidner om, at italieneren har taget et skridt op i sin udvikling. Han måtte udgå på anden etape af Tour de France og er siden også udgået af Polen Rundt og Eneco Tour, så formen er noget uvis. Til gengæld har han de karakteristika som rytter, der passer perfekt til Vattenfall Cyclassics.

Greg Van Avermaet (BMC) stiller op som en del af et stærkt hold, hvor også Thor Hushovd og Daniel Oss kan få chancen. Van Avermaet har dog vist den seneste tid, at hans form er fremragende, og han bliver derfor holdets kaptajn til løbet. Sejren på Geraardsbergen i Eneco Tour vidner om, at belgieren har holdt formen siden Tour de France, og hans eneste problem er, at der er hurtigere folk end ham til start. Han er den rytter - måske sammen med Lars Boom (Belkin) og Boasson-Hagen -, der kan smadre løbet til atomer, hvis han har dagen. Han skal angribe udefra og satse på at komme hjem i en lille gruppe, eller han kan forsøge at spurte med, hvis løbet er hårdt nok. En podieplacering er særdeles mulig.

På Omega Pharma-QuickStep har de Julian Alaphilippe, Gianni Meersman, Mark Cavendish, Mark Renshaw og Matteo Trentin, som alle vil kunne køre med om sejren på en god dag. Cavendish er naturligvis den hurtigste på papiret, men briten er stadig på vej tilbage efter sit Tour-styrt, og selvom formen ikke er dårlig, tror vi, Meersman er holdets bedste bud på en topplacering i Hamburg. Belgieren viste i Tour de l'Ain, hvor Cavendish agerede lead out-mand, at formen er fremragende i øjeblikket, og han er i hele feltet muligvis den sprinter, som kører over Waseberg med allermest overskud.

Der er ganske mange danskere til start i Hamburg på søndag, og de største forhåbninger skal knyttes til Matti Breschel. Han får selskab af landsmændene Christopher Juul-Jensen og Nicki Sørensen samt Manuele Boaro, men formstærke Breschel må betegnes som kaptajnen, hvis det ender i en spurt, hvor Boaro så må søge chancen udefra. Hos Lotto-Belisol skal Lars Bak agere trækdyr som så mange gange før, mens Lasse Norman Hansen er en del af et ganske stærkt Garmin-Sharp, der kan spille mange kort ud, og hvor Tyler Farrar bliver trumfen i massespurten. Vi sidder alle og håber, at Sebastian Lander får chancen hos BMC, men med det hold er han langt nede i hierarkiet, og det bliver nok nærmere en trækdyrsrolle eller måske som lead out-mand, hvis han sidder med så længe, at Lander får sin eksponering.

Favoritvurdering

*****: Alexander Kristoff

****: André Greipel, Arnaud Démare

***: Ben Swift, Sacha Modolo, Greg Van Avermaet, Gianni Meersman

**: Giacomo Nizzolo, Luka Mezgec, Edvald Boasson-Hagen, Mark Cavendish

*: Matti Breschel, Sam Bennett, Giovanni Visconti, Lars Boom, Tyler Farrar, Jens Keukeleire, Marcel Kittel