Optakt: Vuelta a Asturias

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

I 1990erne havde stort set alle regioner deres eget etapeløb, men mange af dem er nu enten forsvundet, blevet forkortet eller reduceret til et endagsløb. Selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Vuelta al Pais Vasco har været tæt på at blive aflyst, men heldigvis har de begge afværget krisen for nu. Forholdene er vanskeligere for de mindre løb. Vuelta a Murcia og Vuelta a la Rioja er nu bare endagsløb, Vuelta a Castilla y Leon afvikles nu over bare tre dage, og listen over løb, der er forsvundet helt, er alenlang.

Et af de få løb, der har klaret at overleve, er Vuelta a Astuias, men løbet er slet ikke, hvad det tidligere var. Med en historie, der rækker tilbage til 1925, er det et af Spaniens ældste løb, og det kan ikke undre, da Asturien med sit bjergrige terræn er et fantastisk område til cykelløb. Efter de første fire år blev det kun kortvarigt genoplivet i 1947 og 1950, indtil det blev afviklet hvert år mellem 1953 og 1957, hvor Federico Bahamontes vandt to gange.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Det var imidlertid først i 1968, at det blev en fast del af den spanske kalender, og efter adskillige år domineret af spaniere blev det et stort internationalt løb. Det blomstrede i 90erne, hvor ryttere som Piotr Ugromov, Alex Zülle, Erik Breukink, Miguel Indurain, Laurent Jalabert og Joseba Beloki alle tog den samlede sejr, men derefter startede overlevelseskampen langsomt. I løbet af 00erne blev startfeltet gradvist svagere og svagere, og det blev igen et løb primært for spanske ryttere.

De virkeligt hårde tider startede, da den økonomiske krise ramte Spanien, og den da har løbet kæmpet for sin eksistens. Tidligere blev det afviklet i forbindelse med endagsløbet Subida al Naranco, hvilket gjorde det til en fantastisk cykeluge i Asturien. Det løb forsvandt imidlertid i 2011, hvor det i stedet blev lagt ind under Vuelta a Asturias, og bare et år efter blev det fem dage lange etapeløb forkortet til bare 3 dage. Lavpunktet kom i 2014, da løbet blev aflyst på et meget uheldigt tidspunkt for Nairo Quintana, der havde planlagt at bruge det som sin sidste test før Giroen. Heldigvis lykkedes det arrangørerne at få det tilbage på kalenderen i 2015, ganske vist kun som et to dage langt løb, men tingene ser ny lysere ud, idet det siden sidste år igen har været afviklet over tre dage.

Løbet er dog stadig ikke, hvad det var engang. Som de fleste andre spanske løb er det ny hovedsageligt en affære for de spanske hold, der får selskab af kontinentalhold, hovedsageligt fra Portugal og Colombia. Tv-dækningen er for længst en saga blot, og løbet får ikke megen international opmærksomhed. Derudover skipper de største navne som regel løbet, men det har i stedet udviklet sig til en testscene for unge talenter på Movistar-holdet og ryttere, der jagter en plads i Giro-truppen hos det spanske storhold.

I år er der imidlertid udsigt til ekstra opmærksomhed. Trods de kedelige erfaringer fra 2014 har Quintana igen udset sig løbet som sidste forberedelse inden Giroen, og denne gang er der ingen risiko for aflysning. Derfor vil mange i de kommende dage holde et mere opmærksomt øje på Asturien, end de ellers ville have gjort, for at se, hvordan den største Giro-favorit er kørende efter sin træning i Colombia.

Sidste år måtte Movistar se sig slået. Selvom man vandt etaper med både Carlos Betancur og Daniel Moreno, fik man klø af Caja Rural-duoen Hugh Carthy og Sergio Pardilla på kongeetapen til Alto del Acebo, hvor de sikrede sig en dobbeltsejr både på etapen og i den samlede stilling. Moreno blev bedste Movistar-rytter på tredjepladsen. Carthy er skiftet il Cannondale og forsvarer derfor ikke titlen, men Pardilla vender tilbage for at fortsætte Caja Rurals momentum. Heller ikke Moreno er med denne gang, da Movistar-mandskabet primært er bygget op af Quintana og hans Giro-tropper.

Ruten

Asturien er et af de mest bjergrige områder i Spanien, og der er vel næppe en eneste flad kilometer vej. Derfor har Vuelta a Asturias altid været et løb for klatrere, og det forholder sig bestemt ikke anderledes i 2017, hvor der er stigninger på programmet alle tre dage. De hurtige folk kan få chancen på 1. etape, hvis de kan overleve en kategori 3-stigning i den absolutte finale, inden det store slag mellem klassementsrytterne skal slås på 2. etape, der byder på den klassiske afslutning på det frygtede bjerg, Alto del Acebo. Slutteligt venter en svær etape mandag, hvor man genbruger den vanskelige finale fra sidste år. Det betyder, at man mod slutningen skal over en meget svær kategori 2-stigning, inden en flad finale venter, og dermed er der mulighed for at ændre klassementet helt frem til løbets sidste kilometer.

1. etape

Sidste år blev løbet næsten afgjort med det samme, da man lagde ud med kongeetapen til Alto del Acebo. Denne gang starter man mere moderat, idet første etape er løbets letteste. Som regel byder løbet på mindst én chance for hurtige folk, der samtidig kan klatre hæderligt, og disse ryttere vente at stjæle rampelyset på førstedagen, hvor der skal tilbagelægges 169,2 km mellem Oviedo og La Pola L. Lena.

Fra starten bevæger sig mod øst for siden at sætte kursen mod syd, hvor man undervejs skal op over kategori 3-stigningerne Carbayin Alto (1,3 km, 6,9%) og Alto de la Trapa (5,5 km, 3,7%)efter hhv. 21,6 og 36,7 km. Målstregen passeres for første gang efter 57 km, hvorefter man tilbagelægger en omgang på en 55,7 km lang rundstrækning, der inkluderer kategori 3-stigningen Alto de Carabanzo (5,3 km, 2,6%)efter 64,8 km. Målstregen krydses igen efter 112,7 km, og derefter begiver man sig ud på samme rundstækning igen, hvormed stigningen igen passeres med 48,7 km. Mod slutningen foretager man imidlertid en lille afvigelse og kører op over stigningen en tredje og sidste gang med bare 6,2 km til mål, inden man kører ned til en flad strækning, der leder til den let stigende sidste kilometer, der byder på to bløde sving, det sidste med 500 m igen.

Etapen byder på ganske mange højdemeter, men den sidste stigning er ikke særlig svær. Derfor vil de mest hårdføre af sprinterne kunne sidde med op over, og da klassementet endnu ikke er sat, vil Movistar sandsynligvis kontrollere løbet for ikke at miste tid. Derfor ligner det en reduceret massespurt inden de to sværeste etaper.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Pola de Lena var målby for 2. etape sidste år, hvor Carlos Betancur slog Roberto Ferrari og Alexander Vdovin i en reduceret massespurt. I 2013 lykkedes det Amets Txurruka at holde en forfølgergruppe bag sig med 4 sekunder, og derfor gav det kun en andenplads, at Jorge Montenegro slog Mikel Landa i spurten.

2. etape

I de seneste år har den berygtede stigning Alto del Acebo været løbets vanskeligste udfordring, og det vil igen være tilfældet i 2017, hvor bjerget igen er mål på kongeetapen. Rytterne skal søndag ud på en rute, der i anden halvdel er identisk med den, der blev benyttet for 12 måneder siden, og hvor de bedste klatrere vil slås om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges 177,1 km mellem Soto Ribera og toppen af Alto del Acebo. Fra starten bevæger man sig igennem relativt fladt terræn mod nord og ud til kysten, og det er kun kategori 3-stigningen Alto del Eschampiero der efter 25,5 km vil volde lidt vanskeligheder. Herefter vender man med det samme rundt for at køre mod sydvest og tilbage ind i landet, hvor etapen skifter karakter, når man rammer kategori 2-stigningen Alto de la Espina (8 km, 5,33%), der har top efter 107,3 km. Den leder op til et plateau, hvor man efter 125,5 km skal op over den lille kategori 3-stigning Alto de Piedratecha (3 km, 4%), inden man igennem relativt fladt terræn sætter kursen mod syd. Her venter slutteligt en nedkørsel, der leder frem til bunden af den afsluttende kategori 1-stigning, der stiger med hele 8,1% over 9,5 km. På den sidste kilometer bugter vejen kun ganske svagt.

Dette er Nairo Quintanas store dag, hvor han skal teste Giro-benene. Derfor vil det blive en dag, hvor Movistar vil lægge løbet i et jerngreb, inden colombianeren skal træde i karakter på den sidste stigning. Alto del Acebo er et modbydeligt bjerg, der kan gøre stor skade, og det vil være de rene klatrere, der vil stjæle rampelyset på en dag, hvor alle vil gøre deres bedste for at følge Quintana.

Sidste år tog Hugh Carthy en solosejr foran holdkammeraten Sergio Pardilla samt Gairkoitz Bravo. Forud for det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste besøg på bjerget, der ellers har været anvendt som mål hverte eneste år i dette årtusinde inden det. Javier Moreno (2011), Fabio Duarte (2010), Francisco Mancebo (2009, Tomasz Marczynski (2008), Alberto Fernandez de la Puebla Ramos (2007), Oscar Sevilla (2006), Xavier Tondo (2005), Jonathan Gonzalez (2004), Fabian Jeker (2003), Leonardo Piepoli (2002), Alberto Lopez De Munain (2001), Joseba Beloki (2000) og Fernando Escartin (1999) er de seneste vindere, langt de fleste ved at komme alene til stregen.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

3. etape

Vuelta a Asturias er et bjergløb, og man har som regel sørget for, at klassementet også kan blive ændret på sidste etape. Det vil også være tilfældet i år, hvor man genbruger sidste års svære afslutning i Oviedo, der byder på en grim stigning i finalen, hvor de bedste klatrere kan forsøge at gøre en forskel inden den flade finale.

I alt skal der tilbagelægges bare 120,9 km mellem Cangas del Narcea og regionens hovedby Oviedo. Stort set hele dagen bevæger man sig mod øst og nordøst, inden man i finalen slår en lille sløjfe nord om målbyen for at ramme den svære Alto el Violeo. Den første halvdel af etapen er meget enkel, idet det falder jævnt hele vejen, indtil man midtvejs skal op over kategori 3-stigningen Alto de la Cabrunana (4,9 km, 6,7%), der har top efter 61 km. Herefter stiger det svagt over ca. 20 km, inden en lille nedkørsel leder frem til bunden af den stejle kategori 2-stigning El Violeo (3,6 km, 8,2%), der har top med bare 7,3 igen. Herefter venter en ganske kort nedkørsel og en flad finale. De sidste 3 km falder kun let og byder på to rundkørsler kort før den røde flamme og derefter to bløde kurver og en 500 m lang opløbsstrækning.

Sidste år viste det sig ikke overraskende, at de bedste klatrere kunne gøre en forskel på El Violeo, og vi kan utvivlsomt forvente endnu et slag mellem klatrerne. Spørgsmålet er, om Quintana finder behov for at levere endnu en magtdemonstration og tage en solosejr, eller om han vil køre mere defensivt og måske give en holdkammerat en mulighed for at vinde. Derfor kunne vi sagtens se en Movistar-klatrer køre alene hjem, men det mest sandsynlige er en solosejr til Quintana, eller at en håndfuld ryttere skal spurte om sejren - hvis altså ikke Movistar lader et tidligt udbrud køre hjem.

Samme finale blev benyttet sidste år, hvor Daniel Moreno slog Sergio Pardilla og Hugh Carthy i en tremandsspurt. Året forinden vandt Jesus Herrada etapen til Oviedo, mens de øvrige vindere i storbyen i dette årtusinde er Victor Cabedo (2011), Constantino Zaballa (2010), Angel Vicioso (2009), Pablo Urtasun (2008), Rodrigo Garcia (2007), Ruben Plaza (2006), Mikhaylo Khalilov (2005), Miguel Angel Martin Perdiguero (2004), Angel Edo (2003), Pedro Lopes (2002), Igor Bonciucov (2001), Angel Edo (2000) og Fabio Roscioli (1999). Finalerne har imidlertid været forskellige fra år til år, og El Violeo har kun været benyttet i 2015 og 2016.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Favoritterne

Vuelta a Asturias har altid været et løb for klatrere, og det forholder sig bestemt ikke anderledes i 2017. Tværtimod er det som vanligt en rute med masser af stigninger, og det vil utvivlsomt være den bedste af de mange bjerggeder, der løber med den samlede sejr. Det meste vil afhænge af kongeetapen til Alto del Acebo, hvor langt de største tidsforskelle vil blive etableret. Historien viser, at vinderen her også ofte ender med den samlede sejr. De sidste to år har imidlertid vist, at Violeo-stigningen på sidste etape er hård nok til at skabe spredning, men som regel kan vinderen af kongeetapen også følge med her. Det kan ikke udelukkes, at noget vil forandres på sidste etape, men som udgangspunkt er del Acebo, der vil afgøre det hele.

Vejret har ofte spillet afgørende rolle i Asturien, hvor det kan være ganske regnfuldt. Det kan det gøre igen i år. Lørdag vil ganske vist byde på risiko for byger og svag vind fra syd, og mandag vil der være solskin og næsten vindstille. Søndag ser imidlertid ud til at blive ekstremt regnfuld og byder på en hård vind fra vest. Det vil kun gøre kongeetapen endnu hårdere og måske endda skabe risiko for sidevind i det hektiske indløb til Acebo. Der vil imidlertid være medvind på stigningen, og derfor vil modvind ikke gøre det vanskeligere at skabe udskilning.

Med udsigt til at løbets bedste klatrer vil vinde, vil det måske være årets største overraskelse, hvis ikke Nairo Quintana ender øverst på skamlen. Colombianeren er i særklasse løbets bedste rytter, og selvom man ikke stiller til start med det stærkeste hold til at støtte ham, bør Movistar ikke få problemer med at dominere totalt i et felt som dette. Quintana er netop vendt tilbage til Europa efter sin træning i Colombia og siger, at han ikke kunne have ønsket sig en bedre forberedelse til Giroen. Tidligere har han brugt det lille Route du Sud som tilsvarende opvarmning til Touren, og hver gang har han vist sig at være fremragende kørende. Det vil derfor være en sensation, hvis ikke Quintana vinder på Acebo. Han vil let kunne forsvare sig på 3. etape, hvor han måske også kan køre hjem til en solosejr, og han bør vinde suverænt samlet.

Den eneste, der har bare en lille chance for at true Quintana, er sidste års nummer 2 Sergio Pardilla. Spanieren har haft en stille start på sæsonen, men i Tour of the Alps viste han, at formen er ved at være der. Han må formodes at være endnu bedre i dette løb, der er et stort mål for ham, og på papiret er han løbets næstbedste klatrer. Sidste år slog han bl.a. Contador på kongeetapen i Burgos - ganske vist delvist i kraft af et taktisk spil - og det viser, at han er god nok til at udfordre de bedste. Det bliver ikke nemt at matche Quintana, men hvis nogen kan gøre det, er det ham. Caja Rural har også veteranen David Arroyo, men han er på vej tilbage efter en skade og har generelt været langt fra tidligere tiders niveau. Fabricio Ferrari kan også gøre det godt, men han klatrer ikke godt nok til at ende på podiet.

Gode gamle Oscar Sevilla er ikke færdig endnu. Tværtimod fortsætter han med at køre stærkt i Colombia, og han sluttede i januar nummer 2 bag Bauke Mollema i Vuelta a San Juan. Siden har han ikke kørt UCI-løb, men han har en evne til at præsterehver gang, han er til start. Denne bjergrute passer ham som fod i hose, og det kan meget vel blive til endnu en podieplads for den 40-årige veteran.

En anden veteran er Rinaldo Nocentini , der i Volta ao Algarve dokumenterede, at han stadig kan begå sig på højeste niveau. Acebo er en betydeligt længere stigning, der ikke passer så godt til den eksplosive italiener, som ovenikøbet viste dårlig form i Tour of the Alps. Det ændrer ikke på, at han i Algarve klatrede så godt, at han er en af de få, der kan begå sig med de allerbedste, hvis han har forbedret formen siden sidste uges italienske etapeløb.

Euskadi stiller til start med Garikoitz Bravo, der vare bliver bedre og bedre. I år har han været med fremme i alle de svære spanske løb, og han må formodes at være i topform til et løb, hvor to år i træk er kørt i top 5. Det gør ham naturligt til en af favoritterne til et løb, der passer ham godt. Holdet har også Mikel Bizkarra, men han har ikke været på sit bedste niveau i år.

Veteranen David Belda ville normalt være en stensikker podiekandidat i et bjergløb som dette, men han har ikke ramt topformen i de seneste to år. Derfor udestår det at se, om han stadig kan finde de gamle takter, der tidligere gjorde ham til en af de allermest stabile i spanske bjergløb som disse.

Den spanske klatrer Oscar Pujol slog aldrig til på WorldTour-niveau, men har nu fundet sig en niche i Asien, hvor han er en dominerende skikkelse i de hårdeste etapeløb. Han har udset sig dette løb samt Tour of Japan som sine store mål i år og meldes at være i topform til et bjergløb, der passer ham. Ukyo kan også satse på Benjamin Prades, der har været i fremragende form på det seneste.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Manzana Postobon stiller med et fint hold med fire gode bud på succes. Størst forventninger skal man have til den tidligere Caja Rural-rytter Ricardo Vilela, der sidste år blev nummer 6 i Route du Sud og tidligere er blevet nummer 6 i Volta a Portugal. Han har haft en løbspause, så formen er ukendt, men nærmer han sig sit bedste, kan han komme langt her. Aldemar Reyes imponerede med sin 6. plads på den svære Barcelona-etape i Catalonien og har dermed vist, at han kan begå sig på WorldTour-niveau. Sidste år kom han i top 5 i de store U23-bjergløb Valle d’Aosta og Ronde de l’Isard, og hans potentiale er derfor kolossalt. Bernardo Suaza har tidligere vundet Valle d’Aosta, men er desværre gået lidt i stå de senere år. Endelig har man også Hernan Agirre, der sidste år blev nummer 6 i Valle d’Aosta.

Det er usandsynligt, at man får lov til at køre om sejren på et hold, hvor alt handler om Quintana, men der er et par ryttere på Movistar, der måske kan køre sig til et godt samlet resultat. Det gælder specielt Jose Herrada, der før er kørt i top 15 i Vueltaen, men desværre ikke er ved fordums styrke. Også Dayer Quintana og det unge talent Hector Carretero kan måske vise sig langt fremme.

Gustavo Cesar Veloso og Alejandro Marque er altid blandt de bedste i Volta a Portugal, men da de sjældent viser noget på andre tider af året, ventes de ikke at brillere her. Til gengæld bliver det spændende at se, hvad Egor Silin kan lever. Russeren klatrede fremragende i sidste års Vuelta, men han har ikke vist form siden skiftet til kontinentalniveau i Portugal sidst i februar. Hvis formen er ved at være der, bliver han imidlertid meget farlig.

Veteranen Davide Rebellin har vist god form i Asien, men Acebo er nok for svær en stigning for ham. Det er den til gengæld ikke for Oscar Sanchez, der netop er blevet nummer 10 samlet i Kroatien og en solid klatrer. Det samme er russeren Alexander Vdovin, der sidste år blev nummer 3 på en etape i dette løb.

***** Nairo Quintana

**** Sergio Pardilla, Oscar Sevilla

*** Rinaldo Nocentini, Garikoitz Bravo, Ricardo Vilela, David Belda, Oscar Pujol, Aldemar Reyes, Bernardo Suaza

** Gustavo Cesar Veloso, Davide Rebellin, Egor Silin, Alejandro Marque, Oscar Sanchez, Benjamin Prades, Alexander Vdovin, Hernan Agirre, Mikel Bizakrra, Jose Herrada, Hector Carretero, David Arroyo

* Ricardo Mestre, Joaquim Silva, Salvador Guardiola, Cesar Paredes, David Livramento David De La Fuente Dayer Quintana, Fabricio Ferrari, Jose Manuel Diaz

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.