Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Overraskende sejr til Ben Swift i Baskerlandet

Overraskende sejr til Ben Swift i Baskerlandet

11. april 2014 17:32Foto: Sirotti

Efter fem hårde stigninger og 160 kilometer i varmen lykkedes det noget overraskende for Sky’s sprinter, Ben Swift, at hive sejren hjem på dagens femte etape af Baskerlandet Rundt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens etape var på forhånd udset til at kunne blive både fugl og fisk. Med fem kategoriserede stigninger undervejs, og med morgendagens enkeltstart i udsyn, lignede det dog mest en dag, hvor et tidligt udbrud kunne få lov at køre hjem. Men Movistar ville det anderledes og fik det hele samlet op ad etapens sidste stigning. Trods flere angreb fra favoritterne var det et nogenlunde samlet favoritfelt, der kom ned til målbyen Markina.

 

Her blev polske Michal Kwiatkowski afleveret perfekt til spurten af Tony Martin, men britiske Ben Swift havde sneget sig med over dagens stigninger og skød forbi polakken i spurten. Alejandro Valverde blev for anden dag i træk nummer to, mens Kwiatkowski måtte tage til takke med endnu en tredjeplads.

 

Alle fra top ti sad med hjem, og der skete derfor ingen væsentlige forskydninger i klassementet, hvor Alberto Contador stadig fører løbet med 12 sekunder foran Alejandro Valverde, inden morgendagens sidste etape - en 26 kilometer lang, kuperet enkeltstart.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Etapens udvikling
Femte etape af årets Baskerlandet Rundt tog sin begyndelse i gårsdagens målby, Eibar. 160 kilometer senere kunne rytterne køre i mål i Markina-Xemein, efter de havde passeret fem kategoriserede stigninger, heriblandt en enkelt kategori 1 stigning. Efter denne kørte rytterne 15 kilometer nedad, inden opstigningen af den sidste stigning begyndte. Blot ni kilometer fra mål rundede rytterne toppen, inden det gik nedad helt ind til mål.

 

Endnu en gang var det en start i tørvejr uden udsigt til regn, hvilket har været gældende for hele løbet.

 

Hektisk start
Etapens profil og længde lignede en oplagt mulighed for, at et tidligt udbrud kunne holde hele vejen til mål. Det var der også mange af rytterne, der havde set, og derfor blev der kørt meget aggressivt. Efter 98 kilometer lykkedes det så 16 mand at slippe væk. De 16 ryttere var: Ruben Plaza (Movistar), Nelson Oliveira (Lampre-Merida), Michael Albasini (Orica-GreenEdge), Phillipe Gilbert (BMC), Xabier Zandio (Sky), Bob Jungels (Trek), Koldo Fernandez (Garmin-Sharp), Maxim Iglinsky (Astana), Bauke Mollema (Belkin), Davide Malacarne (Europcar), Tim Wellens (Lotto-Belisol), Pieter Serry (OPQS), Warren Barguil (Giant-Shimano), Daan Olivier (Giant-Shimano), Luis Leon Sanchez (Caja Rujal) og Omar Fraile (Caja Rujal).

 

Udbruddet fik aldrig rigtig mere end to minutter til feltet, hvor Tinkoff-Saxo tog det meste af slæbet for at forsvare Alberto Contadors førertrøje, og da mange ryttere i udbruddet primært sad og sparrede kræfter, havde de svært ved for alvor at finde ind i et godt samarbejde.

 

Movistar gik frem
På vej op af etapens tredje stigning gik Movistar så frem, på trods af at de havde Ruben Plaza ude i udbruddet. Det spanske mandskabs forcering kunne hurtigt ses på udbruddets forspring. Lynhurtigt røg forspringet nemlig ned under minuttet, og nu begyndte uoverensstemmelserne også oppe i front.

 

Kort efter toppen af kategori 3 stigningen angreb Nelson Oliveira (Lampre-Merida), og han fik sig hurtigt et lille forspring til de øvrige udbrydere. I bunden af kategori 1 stigningen var portugiseren dog hentet igen. I stedet blev der lagt hårdt pres på i udbruddet, og rytterne begyndte så småt at falde fra.

 

Splittelse i front
Det hårde tempo i front gav en afgørende udskilning i udbruddet, hvor Tim Wellens, Bob Jungels og Bauke Mollema kørte væk. Specielt Bob Jungels så stærk ud, hvilket hans kraftige føringer hele dagen også havde bevidnet om. Den unge luxemburger kørte også aggressivt på nedkørslen og slog et hul til sine følgesvende. Nede på det flade stykke kom de dog op igen.

 

I feltet var det stadig Movistar der førte hvilket de gjorde helt ind til bunden af den sidste stigning. Her gik Tony Martin imidlertid frem, hvilket var dødsstødet for de tre ryttere i front.

 

Finalen
Den første til at prøve sig af på stigningen var hollandske Pieter Weening (Orica-Greenedge). Hurtigt fik han et forspring på 18 sekunder, inden Roman Kreuziger gik frem og forcerede farten kraftigt i feltet, hvilket kostede livet for mange af rytterne i feltet. Forceringen betød samtidig at Weenings forspring blev lukket på få hundrede meter. Da Kreuziger slog ud var det, lidt overraskende, Tony Martin, der gik i front med Michal Kwiatkowski og Wout Poels på hjul.

 

Læs også
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

 

400 meter fra toppen angreb Alejandro Valverde så med Alberto Contador på hjul. Noget overraskende lukkede Wout Poels hullet alene, og de var nu altså tre ryttere i front. Henover toppen havde de tre i front 10 sekunder. I feltet var det nu BMC, der gik i front med Samuel Sanchez.

 

Men nede på det flade stykke kom resten af favoritgruppen op til de tre, og straks gik Tony Martin i front med Kwiatkowski på hjul. Den lille polak åbnede spurten 200 meter fra mål, men rundt i det sidste sving var det Ben Swift (Sky-Pro Cycling), der havde kæmpet sig over dagens stigninger og skød frem og vandt etapen foran Valverde og med Kwiatkowski på tredjepladsen. Alberto Contador tabte ikke tid, og fører fortsat løbet med 12 sekunder foran Alejandro Valverde.

DEL
INFO
Alejandro Valverde
Nyheder Profil Resultater Statistik
Team Sky
Nyheder
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?