Quintana flåede trøjen af Uran

Der blev dramatik på flere fronter, da Giro-feltet i dag skulle bide skeer med hele tre stigninger på mere end 2.000 meter. Ligesom det har været tilfældet på flere andre etaper, viste vejrguderne sig nemlig heller ikke fra den medgørlige side, og som om det ikke var nok, så opstod der stor forvirring om, hvorvidt nedkørslen fra Stelvio med de 48 sving blev neutraliseret eller ej.

Snevejr, radioproblemer og stigningsprocenter et godt stykke over de ti fik dog ikke Movistars Nairo Quintana til at ryste i bukserne. Den lille colombianer vandt en flot solosejr og satte konkurrenterne så eftertrykkeligt, at han nu fører den samlede stilling med et komfortabelt forspring ned til konkurrenterne.

16. etape bliver dog formentlig ikke bare husket for Movistar-kaptajnens flotte kørsel. Forvirringen omkring arrangørernes beslutning om en neutralisering, og efterfølgende indrømmelse af at have givet forkerte udmeldinger, som helt tydeligt ikke nåede ud til alle, skal nok får diskussionen til at bølge frem og tilbage.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapens udvikling
16. etape var en af dem med mytisk karakter og potentiale. Man ville måske ikke vinde Giroen i dag, men man kunne så afgjort tabe den, som det så populært siges.  Den var hård at komme igennem for rytterne - og vil sikkert bliver endnu vanskeligere at glemme.

Etapen var bare 139 kilometer lang, men med masser af udfordringer i form af tre stigninger, alle over 2.000 meter høje - Passe Gavia (2.618 m, kategori 1, 16.5 kilometer med 8 % i snit, dernæst årets højeste punkt, Passo Stelvio (2.758 m, udenfor kategori, 21.7 kilometer med 7.1 % i snit) og afslutningsvis op til den debuterende målby, Val Martello (2.059 m, kategori 1, 22,4 kilometer med 6,4 % i snit).

Helt som man kunne have forventet, lå der ikke kun meterhøj sne i siden af vejene i de højere luftlag, sneen dalede også ned over de kæmpende cykelryttere.

Tidligt på etapen kom en gruppe af sted bestående af Dupont og Vuillermoz (Ag2r), Pelllizotti  og Rosa (Androni Giocattoli), Chalapud og Pantano (Colombia), Niemiec (Lampre-Merida), Cataldo (Sky) og Kiserlovski (Trek).

Cataldo alene over Stelvio
Feltet tog den med ro op ad Gavia, men på Stelvio skete der en smule. Movistar tog længe ansvaret, men så satte Europcar sig frem og øgede tempoet. De blev afløst af Tinkoff-Saxo, hvor Nicolas Roche tog fronten, og i løbet af kort tid var udbruddet på vej til at blive kørt ind.

Roches fart fik mange til at falde fra, men alle konkurrenterne til toppen af klassementet sad med: Uran, Evans, Majka, Aru, Quintana, Pozzovivo, Kelderman og Rolland.

Samtidig forlød det, at planer om at afbryde etapen var aflyst, mens der opstod noget forvirring om, hvorvidt man ville neutralisere væddeløbet ned ad Stelvio. Nogle havde øjensynligt fået bedsked om, at nedkørslen ville forgå under rødt flag, mens andre ikke havde hørt beskeden.

Få kilometer fra toppen var afstanden stort set væk. Dario Cataldo havde imidlertid angrebet, og han passerede toppen som første rytter. Ikke længe efter passerede feltet også, og flere ryttere stoppede op for at få varmt tøj på, mens andre fortsatte uden at stoppe.

Stor forvirring nedad
Cataldo holdt en høj fart ned ad, og intet i hans kørsel antydede, at løbet skulle være neutraliseret. Endnu mere talte for, at løbet rent faktisk blev afviklet helt som planlagt, da feltet blev sprængt på nedkørslen fra Stelvio.

Rigoberto Uran, indehaveren af den lyserøde førertrøje, men også Majka, Evans og Aru blev hurtigt hægtet af og kørte i det hele taget ganske forsigtigt, mens blandt andre Pierre Rolland, Ryder Hesjedal og ikke mindst Nairo Quintana strøg af sted. 

Bagved, nede i dalstykket frem mod dagens sidste stigning, sad Tinkoff-Saxo, Astana og Omega Pharma-QuickStep og arbejdede hårdt for at lukke hullet. Her sad blandt andre Uran, Majka, Aru, Pozzovivo og Evans.

En allerede speciel og dramatisk etape havde fået tilført lidt ekstra krydderi i form af forvirring, irritation og væddeløb langt udefra.

Sidste bjerg
Ved foden af opstigningen til dagens sidste bjerg fastholdt Cataldo et forspring på omkring et minut til forfølgergruppen med Ryder Hesjedal (Garmin), Nairo Quintana og Gorka Izaguirre (Movistar), Matteo Rabottini (Neri Sottoli), Pierre Rolland (Team Europcar), Alexis Vuillermoz og Hubert Dupont (Ag2r La Mondiale) og Pantano (Colombia).

Favoritgruppen med den lyserøde førertrøje lå yderligere små to minutter efter, men de halede stille og roligt ind.

Quintana satte tempo og fik Rollands med sig, de hentede Cataldo, men fik også tilslutning bagfra af Hesjedal. De to sidste måtte dog slippe kort efter, men lykkedes minsandten begge med at køre sig tilbage. Det antydede, at farten ikke var høj nok hos Quintana og Rolland.

Med 17 kilometer til mål var afstanden mellem udbryderkvartetten og favoritgruppen omring halvandet minut. Forfølgerne havde dog langt fra opgivet at hente de forreste, og især Michael Rogers og Astanas Landa satte et højt tempo, og især Tinkoff-Saxos australier fik taget nogle gevaldige føringer.
 

Angreb på trøjen

Oppe i front blev Cataldo indledningsvis sat, mens Hesjedal, Quintana og Rolland fortsatte. Senere var det Hesjedal, der måtte kæmpe for at holde trit. Intet af det lod dog til at anfægte Movistars lille colombianer. Quintana vejrede ikke bare etapesejr, for ham var den rosa førertrøje indenfor rækkevidde, og ikke overraskende var det ham, der tog det største ansvar oppe i frontgruppen, idet han nærmest kørte sit helt eget løb foran alle andre.

Med 7,5 kilometer til toppen fik Quintana helt tydeligt besked nede fra sportsdirektørbilen, at han nu havde hentet forspringet, Uran havde inden etapen, for han iværksatte et angreb og fik med det samme skabt et lille hul til de andre.

Nede i feltet slog Michael Rogers ud efter et langt og stærkt arbejde for sin kaptajn. Uran så ud til at være mør, og det fik Majka til at forsøge et angreb. Uran formåede dog at svare igen og lukke hullet, værre så det ud for Evans, som lignede en mand i problemer.  Majka og Wilco Kelderman fra Belkin lagde sig på hjul af Uran, som uden held forsøgte at ryste træet i forfølgergruppen. Det lykkedes dog ikke.

Ikke for tøsedrenge

På et af de stejle stykker skruede Rafal Majka endnu engang op for gassen og fik sammen med Kelderman skabt et lille hul, som Uran endnu engang måtte ud og lukke sammen med Pozzovivo. Cadel Evans, som ikke bryder sig om de pludselige ryk, blev efterladt, og han måtte derefter arbejde hårdt for at forsøge at køre afstanden ind igen. Helt oppe foran havde Quintana fået følgeskab af Ryder Hesjedal, og de to arbejdede godt sammen på det lidt fladere stykke inden det sidste stejle stykke op mod mål. Da stigningen satte ind måtte canadieren dog opgive at følge med den lille colombianer, som alene kørte under den røde flamme og ind på 14 %-stigningen op mod målstregen. Med ni sekunders forspring til Hesjedal sikrede Quintana sig sejren på etapen. Pierre Rolland (Europcar) blev treer.

Dagens store taber var Rigoberto Uran, som nærmest bogstaveligt talt fik flået førertrøjen af sig. Han satte mere end fire minutter til overfor Quintana, men Cadel Evans måtte også indkassere en colombiansk lussing på næsten fem minutter. Tinkoff-Saxos Rafal Majka krydsede målstregen kort før Uran.