29455
registrede brugere
I dag blev det offentligt kendt, at Nicolas Roche i den kommende sæson skal køre for Team Saxo Bank-Tinkoff Bank, hvilket er et hold, som han ser som et af verdens bedste.
Team Saxo Bank-Tinkoff Bank har længe været ude efter nogle gode hjælperyttere til Alberto Contador i bjergene, og i dag kom det så frem, at Tour de Frances nummer 12 i den samlede stilling, Nicolas Roche, skal køre for det danske hold i den kommende sæson.
”Jeg er glad for at offentliggøre, at jeg, efter at have cyklet på franske hold i otte år, har besluttet at gå i en ny retning, og har skrevet en to-årig aftale med et af de stærkeste hold i verden,” siger Roche til Irish Independent.
Den stærke irske rytter har længe været ude efter at prøve noget nyt, og da han første gang snakkede med holdejer Bjarne Riis, så havde han en fantastisk fornemmelse.
”De få minutter vi brugte på at snakke om muligheden for, at jeg kunne komme på holdet, gav mig næsten gåsehud,” udtaler Roche.
Hos Team Saxo Bank-Tinkoff Bank er der i den kommende sæson en klar rollefordeling, da Alberto Contador er den store kanon, og vil blive holdkaptajn i næste års Tour de France, men Roche ser stadig gode individuelle muligheder på holdet.
”Det er alt for tidligt at snakke om mit løbsprogram for næste år, men jeg tror ikke, at Contador vil komme til at køre alle tre Grand Tours, så man ser mig måske køre et af de andre to som holdkaptajn,” lyder det fra den irske bjergrytter, der også slutter af med en sjov bemærkning:
”I flere år har min far fortalt alle, der har gidet høre efter, at jeg har behov for en stærk og karismatisk sportsdirektør, der kan tage mig i hånden og har viden og flere års erfaring til at hjælpe mig med udviklingen. Så det er næppe overraskende at høre, at han synes, jeg lavede en god beslutning med at skifte til det danske hold,” afslutter Roche.
| Competition pulver 1000g dåse 149.00kr. | Carnitin energibar abrikos 15 stk x 40g 180.00kr. |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk