Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om IAM Cyclings Tour-trup

Rundt om IAM Cyclings Tour-trup

30. juni 2015 09:06Foto: IAM Cycling

Det schweiziske mandskab er ikke et med store stjerner, men holdet tror på et godt klassement til Mathias Frank og på en mulig etapesejr. Vi gennemgår her IAM Cyclings Tour-trup.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det er anden gang, at det schweiziske mandskab er til start i Tour de France, og i år er det med et erklæret mål om, at Mathias Frank kan gøre sig i det samlede klassement. Frank har aldrig tidligere gjort sig i det samlede klassement i et tre ugers etapeløb, men der er kommet blod på tanden efter en samlet andenplads i sidste års Tour de Suisse.

 

Derudover stiller holdet til start med altid opportunistiske Sylvain Chavanel, der altid formår at vise sig frem i hjemlandets største etapeløb. Derudover er bredden på holdet også styrket væsentligt i år efter tilkomsten af Stef Clement og Jérôme Coppel, der giver holdet en del gode kort på hånden i forhold til diverse udbrudsforsøg.

 

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Mathias Frank - holdets klassementshåb

Der var store forhåbninger hos Mathias Frank i sidste års Tour de France. Han havde netop kørt sit bedste etapeløbsresultat med en samlet 2. plads i Tour de Suisse og håbede på at kunne udnytte den gode form i Tour de France. Men det hele endte før det for alvor var kommet i gang, da Frank styrtede og brækkede lårbenet allerede på 8. etape, og derved naturligvis var ude af stand til at fortsætte ligesom også efterårssæsonen var mere eller mindre ødelagt.

 

Det samlede resultat i Tour de Suisse har dog givet blod på tanden og Frank og holdet har gennem sæsonen arbejdet ud fra det erklærede mål, at han skulle forsøge sig i dette års Tour-klassement. Indledningen på sæsonen har ikke været specielt bemærkelsesværdig, men i maj kørte han et udmærket Tour de Romandie med en samlet 12. plads til følge. Criterium du Dauphine, som noget atypisk var valgt som sidste forberedelse til Touren, frem for Tour de Suisse i hjemlandet, startede også ganske fint. Mathias Frank kørte sig frem i klassementets top-10 på den første egentlige bjergetape, men gik dagen efter fuldstændig kold og tabte næsten 10 minutter til de bedste i klassementet, og valgte slet ikke at stille til start på løbets sidste etape. Det giver måske frem for alt lidt usikkerhed forud for Touren, hvor Frank reelt ikke helt ved, hvor han står i forhold til konkurrenterne.

 

Mathias Franks force har de seneste år været i bjergene, hvor han år for år har forbedret sig. Han kører endvidere udmærkede enkeltstarter. Til gengæld er han i Tour de France-sammenhæng et ret ubeskrevet blad, og sidste års start var faktisk debuten i det franske etapeløb. Derudover har han heller ikke topresultater fra de øvrige grand tours med i bagagen. Så ambitionerne i klassementet er på alle måder lidt af eksperiment, som bliver rigtig spændende at følge de kommende uger i Frankrig.

 

 

Sylvain Chavanel - erfaren etapevinder

Sylvain Chavanel er uden sammenligning den rytter på holdet, der har størst erfaring i Tour de France. Det er imponerende 15. gang, at han er til start.

 

I sine første år som professionel var der store ambitioner på den franske rytters vegne, der hurtigt blev udråbt som et kommende klassementshåb. Det viste sig dog hurtigt, at Chavanel ikke helt kunne gøre sig i de hårdeste bjerge og i stedet blev der sadlet om, og Chavanel har etableret sig som en dygtig klassikerrytter. I Tour-sammenhæng har han flere gange vist, at han har hvad der skal til for at køre sig til etapesejre, gerne efter lange heroiske udbrud. Det er foreløbigt blevet til tre af slagsen, ligesom Chavanel også prøvet at være i gult.

 

Indledningen på dette års Tour de France passer rigtig godt til Chavanels kvaliteter. Han er en ganske dygtig enkeltstartsrytter, han kan gøre sig på kortere stigninger og er glimrende på brosten. I 2010 var den en meget lignende indledning på Touren, hvor Chavanel kørte sig i gult på en af de mest kontroversielle etaper gennem tiden, idet etapen var i kaos, og stort set alle i feltet var i asfalten på en meget regnvåd etape til Spa og til slut endte med at blive neutraliseret, lige bort set fra, at Chavanel der var i udbrud fik anerkendt hans sejr og tog førertrøjen. Det havde dog kostet så meget for den franske rytter, der dagen efter måtte afleverer førertrøjen på brostensetapen til Arenberg, men han tog alligevel ganske få dage efter på ny en flot solosejr.

 

Selvom det siden er blevet til flere flotte etaperesultater på både linjeløbsetaper og på enkeltstarter, så er sejrene i 2010 faktisk de seneste sejre for Chavanel i Tour de France. Men opskriften på sejr er uden tvivl gemt og med i lommen hos den franske rytter.

 

Forårssæsonen har været udmærket for Chavanel, der kørte sig til en samlet 9. plads i Vuelta a Andalucia og samlet 11. plads i Paris-Nice. Brostensklassikerne var dog ikke specielt succesfulde, mens starten i Giro d’Italia viste, at Chavanel fortsat kører stærkt og han hentede både en anden- og en tredjeplads på henholdsvis 5. og 18. etape.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

 

Jérôme Coppel - tempostærk fransk rytter

Coppel var i mange år regnet for en af fransk cykelsports største klassementshåb. Ikke mindst da han i 2011 som 24-årig kørte sig en samlet 13. plads i Tour de France. Året efter blev til den samlet 20. plads, men derfra har Coppel haft svært ved at leve op til forventningerne i både touren og andre grand tours.

 

Konsekvensen af de lidt svage resultater kom forud for denne sæson, hvor Cofidis-ledelsen ønskede en masse ændringer på mandskabet, og Coppel var blandt de 10 ryttere, der blev bedt om at finde en ny arbejdsgiver.

 

Skiftet har vist sig som en ganske god ide. I hvert fald er det gået ganske godt i foråret, hvor Coppel særligt har vist topresultater i enkeltstartsdisciplinen, blandt andet med en 7. plads på den afsluttende enkeltstart i Tour de Suisse. Evnerne i bjergene har dog endnu ikke helt været på niveau med tidligere, og der skal derfor ikke forventes et nyt topresultat i klassementet fra den franske rytter.

 

Det blev kørt for touren til lidt succes for Coppel, idet han vandt det nationale mesterskab i enkeltstart.

 

 

Matthias Brändle - tempostærk østriger

Brändle har vist, at han bør regnes blandt de absolut bedste i kampen mod uret. Ikke mindst da han i slutningen af 2014 slog timerekorden med 51,825 km på en time. Et flot resultat, der dog siden er blevet slået flere gange i løbet af dette forår.

 

De bedste resultater i foråret er da også på enkeltstarter og han vandt blandt andet prologen i Belgium Tour i år, og det blev en til en tredjeplads på prologen i Tour de Suisse. Selvom åbningsenkeltstarten i Utrecht er lidt længere end disse to prologer, så må Brändle regnes blandt favoritterne på den flade rute.

 

Det er Brändles Tour de France-debut. Han har tidligere gennemført både Vuelta a Espana og Giro d’Italia, men det er faktisk et par år siden, og i begge tilfælde med en relativ anonym indsats. Det er således spændende at se om de seneste års forbedringer kan ses i dette års Tour-resultatliste.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

 

Stef Clement - tempostærk hollænder

Efter adskillige år på det tidligere Rabobank og Belkin mandskab - hvor Clement ikke bare har kørt hele sin professionelle karriere, men også før det på holdets talenthold - så tog Clement forud for sæsonen skiftet til IAM Cycling.

 

Igennem karrieren har Stef Clement haft for vane fra tid til anden at stikke ud af mængden og pludselig hente en sejr eller andet flot resultat. I dette forår har han været relativt konstant, hvor de bedste resultater endnu engang er hentet på enkeltstarter. Han var til start i Giro d’Italia, men udgik lige efter enkeltstarten, hvor han endte med 13 bedste tid. Hvorfor har vi ikke helt kunnet identificere, men han var kort efter til start i Criterium du Dauphine, dog uden de store resultater.

 

Årsbedste kom dog for ganske nylig, hvor han kørte sig til en sølvmedalje til det nye European Games på enkeltstarten kun overgået af Vasil Kyrienka. Det tyder på, at formen er timet rigtig godt forud for Tour de France, hvor Clement kan formentes at køre en rigtig fin enkeltstart og derfra være en god hjælperytter for holdets frontfigurer.

 

 

Martin Elmiger - rutineret rytter

Martin Elmiger ramte virkelig topformen i forårsklassikerne i år, hvor det først blev til en 10. plads i Ronde van Vlaanderen og siden en femteplads i Paris-Roubaix. Det er ikke sådan, at resultaterne er kommet ud af det blå, for Elmiger har tidligere kørt sig i top-10 Ronde van Vlaanderen, men de brostensbelagte klassikere har faktisk ikke været på den rutinerede rytters løbskalender de seneste år.

 

Den gode form er fortsat i de seneste etapeløb. I maj blev det således til en samlet 5. plads i Belgium Tour. Et resultat, der blandt andet blev grundlagt via en rigtig god prolog. Senest er det også blevet til en udmærket optræden i hjemlandet største etapeløb Tour de Suisse, hvor Elmiger på både prologen og enkeltstarten kørte sig i top-15.

 

Disse resultater giver selvfølgelig forhåbninger for Tour-indledningen, der indledes med blandt andet en enkeltstart og en brostensetape. Skulle det ikke straks blive til succes, så har Elmiger vist, at han er ganske dygtig at komme med i udbrud, og kan godt gøre sig i bjergene, uden dog på nogen måde at kunne betegnes som bjergrytter. Men han håber uden tvivl på et ”lucky punch” på en af løbets etaper.

 

Det er Martin Elmigers sjette Tour de France-start og den anden for det relativt nye IAM-mandskab. Han var således med på holdet, da det sidste år var med for første gang, dog uden den store personlige succes. Bedste resultat var en 13. plads på den sidste lange enkeltstart på løbets 20. etape.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

 

Reto Hollenstein - hjælperytter

Reto Hollenstein trækker sjældent de store overskrifter, men er en udmærket rytter, der kan gøre sig i langt de fleste terræner. Det viser han gennem sæsonen, hvor han ofte også får en vigtig hjælperytterrolle for holdets andre ryttere.

 

Det er ikke blevet til opsigtsvækkende resultater i dette forår, der som de tidligere år som profrytter ikke har budt på sejre.

 

Det er Hollensteins anden Tour de France-start, da han også var med på holdet sidste år, hvor han dog måtte udgå på løbets 14. etape. Den schweiziske rytter håber derfor uden tvivl om, at han i år kommer med hele vejen til Paris.

 

 

Jarlinson Pantano - colombiansk klatrer

Det siges, at ethvert professionel mandskab i disse år skal have en colombianer på holdet, og det er nu også tilfældet for IAM-mandskabet.

 

Efter en række år på hjemlandet største professionelle mandskab har Pantano forud for denne sæson taget springet til Europa, hvor han nu også får debut i Tour de France. Det er dog ikke grand tour-debut, da han de seneste to år har været til start i Giro d’Italia, hvor det er blevet til enkelte udmærkede etaperesultater, og hvor han sidste år endte som nr. 32 i klassementet.

 

Pantano markerer sig mest i bjergene, mens enkeltstarter bestemt ikke er den lette rytters kop the. Der er nok ingen tvivl om, at han vil blive udfordret af den hårde indledning i dette års Tour de France, hvor der både venter en enkeltstart, brosten og formentlig også en del sidevindskørsel. Men kommer han godt igennem til bjergene, så er det ganske sandsynligt, at vi får en del at se til ham, for han er ganske offensiv og impulsiv i sin kørestil, hvis benene er til det.

 

 

Marcel Wyss - hjælperytter

Wyss er endnu en udmærket hjælperytter på det schweiziske mandskab, der stiller til start i Tour de France. Han var med sidste år, hvor han kom igennem på en hæderlig 32. plads i klassementet.

 

Wyss er udmærket på stigninger og gør det derfor også udmærket i diverse etapeløb. Årsbedste var indtil det nylige schweiziske mesterskab en samlet 38. plads i Criterium du Dauphine. Det skal nok alligevel ikke forventes, at det bliver meget bedre i Tour de France, hvor Wyss må forventes at agere hjælperytter.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Rundt om Tour-holdene
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?