Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om Fortuneo - Vital Concepts Tour-Trup

Rundt om Fortuneo - Vital Concepts Tour-Trup

01. juli 2016 16:35Foto: Sirotti

Fortuneo - Vital Concepts kommer til Tour de France med ambitionen om at overraske. Det mindre franske mandskab vil være lykkelige for en etapesejr, og danske Chris Anker Sørensen er blandt de ryttere holdet håber på.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Budgetmæssigt er dette uden tvivl dette års Tour de France mindste mandskab. Der nok heller ikke tvivl om, at hvis det ikke var et fransk mandskab, så havde det haft meget svært ved at få en af løbets wild cards. Det er et hold uden de store stjerner og holdet vil formentlig være lykkelige, hvis de får en etapesejr undervejs i løbet.

 

Blandt holdets lykkeriddere er danske Chris Anker Sørensen, der uden tvivl har udkig efter et par lange udbrud i bjergene, som han gjorde det i 2012, da han senest var med i Touren og blandt blev kåret til løbets mest angrebsivrige rytter. Ellers kan man også holde øje med det argentinske håb Eduardo Sepulveda og holdets sprinter Daniel McLay.

 

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Chris Anker Sørensen - dansk udbrudskonge   

Land: Danmark

Alder: 31

Professionel siden: 2005

Tidligere Tour-deltagelser: 4

Bedste Tour-præstation: 14

Sejre som professionel/sejre i år: 5/0

Største sejr: 8. etape Giro d’Italia, 2010.

 

Efter tre års fravær er Chris Anker Sørensen igen tilbage i verdens største etapeløb. Den danske rytter kørte ellers et fremragende løb i 2012, hvor han blev kåret til løbets mest angrebsivrige rytter og endte på løbets samlede 14. plads. Det i et år, hvor holdet var uden de helt store stjerner, da Alberto Contador havde karantæne.

 

Men trods den flotte Tour blev han allerede året efter sorteret fra til Tour de France, da det dengang danske mandskab kom til start helt uden danskere. Det blev også starten til en uheldig periode i den danske rytters karriere. Han kom godt nok til start i Vuelta a Espana senere på året, hvor han gjorde det udmærket med en samlet 18. plads, men de næste sæsoner var ikke gode for den danske rytter.

 

Sørensen var udset til en fremtrædende rolle i Giro d’Italia i 2014, men et styrt med 70 km i timen satte en brat stopper for den danske rytters muligheder. Fuldstændig forslået fortsatte han etapen ud, men han måtte efterfølgende indrømme, at han faktisk ikke kan huske, hvad han lavede i cirka 20 km. Det blev endvidere efterfølgende konstateret, at han havde brækket håndleddet. Det var slut. Senere på året vendte han tilbage i Vuelta a Espana uden at gøre det store væsen af sig.

 

Men havde Chris Anker Sørensen troet, at problemerne var ovre, så var 2015 formentlig en endnu større skuffelse. Bjarne Riis forlod tidligt på året holdet efter et skrædderi med holdejer Oleg Tinkov, og det resulterede i, at den danske rytter røg lidt i skammekroen. Han var for meget en af Riis drenge, og resultatmæssigt kørte det heller ikke for Sørensen, der må se tilbage på et år, hvor han ikke var med i en eneste af de store tre ugers etapeløb. Kun det flotte danske mesterskab pynter på en ellers skuffende sæson.

 

Det var derfor oplagt, at den danske rytter skulle ud og finde en ny arbejdsgiver, men trods flirt med flere mandskabet faldt valget på det franske Fortuneo - Vital Concepts mandskab. Det har tydeligvis givet ny motivation, men der mangler fortsat de store resultater. Årsbedste er imidlertid en samlet femteplads i Tour La Provence, mens han seneste resultat er en 26. plads i Skoda-Tour de Luxembourg.

 

Chris Anker Sørensen er i topform en fantastisk angrebsrytter, og hans forholdsvis få sejre er fortrinsvis hentet efter lange udbrud, hvor han med en helt fantastisk motor kan snyde favoritholdene. Det har han både gjort i Criterium du Dauphinè og Giro d’Italia tidligere i karrieren.

 

Der er nok ingen tvivl om, at de lange udbrud også er opskriften i år, og der er ingen tvivl om, at han har frie hænder til at forsøge sig, hvor det passer ind i den danske rytters planer, idet holdet reelt er uden kaptajn. Det bliver uden tvivl ganske spændende at følge.

 

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

 

Eduardo Sepulveda - lovende argentiner  

Land: Argentina

Alder: 25

Professionel siden: 2013

Tidligere Tour-deltagelser: 1

Bedste Tour-præstation: Ikke gennemført

Sejre som professionel/sejre i år: 3/1

Største sejr: Classic Sud Ardèche - Souvenir Francis Delpech, 2015.

 

Eduardo Sepulveda debuterede i sidste års Tour de France, men undervejs tog han en virkelig dum beslutning, der kostede ham deltagelsen i løbet.  Han fik defekt på et rigtig skidt tidspunkt, og selvom han fik hjælp fra AG2R-La Mondaile-bilen, som gav ham et nyt hjul, så var det imidlertid kæden, der var knækket, og i stedet for at løbe op til sin egen servicebil, som i første omgang ikke havde set hans uheld og derfor holdt længere fremme, hoppede han ind i det andet holds bil og kørte med op til Bretagne-Seche-bilen. Det må man ikke og straffen var hård. Det var slut for den argentinske rytter i løbet.

 

I år kommer han til start som holdets joker i det samlede klassement. Det bunder i en flot åbning på sæsonen, hvor han tog en etapesejr og løbets samlede andenplads i hjemlandets største etapeløb Tour de San Luis. Siden kørte han også et udmærket Tour of Oman, hvor han endte på en samlet 11. plads.

 

Desværre var Sepulveda ude for et meget usædvanligt uheld, da han i endagsløbet La Drome Classic blev ramt af en barriere, der var revet løs i vinden, og det kostede faktisk en pause helt frem starten af Skoda-Tour de Luxembourg i juni-måned. Han gjorde da heller ikke meget af sig i det luxembourgske etapeløb, mens han var mere synlig Route du Sud senere på måneden, men alligevel endte på en lidt beskeden samlet 19. plads. Der må således fortsat være lidt overvejelser om, hvorvidt formen helt er, hvor den skal være forud for Touren.

 

 

Vegard Breen - norsk hjælperytter   

Land: Norge

Alder: 26

Professionel siden: 2010

Tidligere Tour-deltagelser: Ingen

Bedste Tour-præstation: Ingen

Sejre som professionel/sejre i år: 0/0

Største sejr: Ingen

 

Norge har mange dygtige cykelryttere, men Vegard Breen er en af de mere ukendte professionelle ryttere fra vores nordiske broderfolk. Efter to år hos Lotto mandskabet er han forud for denne sæson skiftet til det mindre Fortuneo - Vital Concepts, hvor han nu får sin debut i Tour de France.

 

Breen har en gang tidligere i karrieren kørt et tre ugers etapeløb, da han i 2014 var med i Vuelta a Espana og blandt andet hentede en 19. plads på løbets sidste enkeltstart. I denne sæson er det svært at få øje på de opsigtsvækkende resultater og han blev senest nummer 42 i Route du Sud.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

Anthony Delaplace - angrebsivrig fransk rytter

Land: Frankrig

Alder: 26

Professionel siden: 2010

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 78

Sejre som professionel/sejre i år: 1/0

Største sejr: La Poly Normande, 2012.

 

Anthony Delaplace er efterhånden en rutineret herre i Tour de France sammenhæng, hvor han er med for sjette gang. Det er imidlertid ikke blevet til de store resultater, selvom han altid har forsøgt at opsøge heldet i de tidlige udbrud, gerne tidligt på de flade etaper.

 

Man skal da også forvente at se en hel del til ham de kommende dage, da han kommer fra Manche-egnen, hvor dette års Tour de France starter. Det kan måske med lidt hel også give en bjergtrøje eller lignende, selvom det også ser svært ud, da han ikke er besiddelse af en speciel god spurt. Til gengæld er han i besiddelse af en udmærket enkeltstart, der dog typisk ikke rækker til topplaceringer, når det kommer til de største løb. Der er konkurrencen simpelthen for hård.  

 

I dette forår er han blevet toer i Paris-Camembert og etapeløbet Boucles de la Mayenne. Senest er det blevet til en samlet 48. plads i Route du Sud.

 

 

Brice Feillu - tidligere etapevinder   

Land: Frankrig

Alder: 30

Professionel siden: 2009

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 16

Sejre som professionel/sejre i år: 1/0

Største sejr: 7. Etape Tour de France, 2009.

 

Brice Feillu har kun en sejr i karrieren (hvis man ser bort fra bjergkonkurrencer). Til gengæld er det en flot etapesejr i Tour de France fra 2009, hvor han kørte solo på etapen til Andorra. Han har dog siden haft svært ved at leve op til resultatet, selvom han i 2014 hentede en samlet 16. plads i Touren, hvilket endnu står hans bedste samlede resultat. Han kan formentlig ramme en placering blandt de 20 bedste, hvis han kører efter det.

 

Derudover er han en rytter, der bemærkelsesværdigt ofte gør det godt i bjergkonkurrencen i mindre etapeløb, formentlig fordi han ofte forsøger sig med lange udbrud. Det er dog svært i Tour-sammenhæng, hvor der på bjergetaperne gives dobbelt point på den sidste stigning, og der er han sjældent med som en af de første. Seneste start var i Skoda-Tour de Luxembourg, hvor det blev til en samlet 19. plads og sejr i bjergkonkurrencen.

 

Læs også
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

 

 

Armindo Fonseca - hurtig rytter

Land: Frankrig

Alder: 27

Professionel siden: 2011

Tidligere Tour-deltagelser: 2

Bedste Tour-præstation: 119

Sejre som professionel/sejre i år: 2/0

Største sejr: Tour de Vendée, 2014

 

Det er tredje gang, at Armindo Fonseca er med i Tour de France og går det som de to foregående, så bliver den en forholdsvis anonym optræden i det franske etapeløb.

 

Fonseca er ellers en hurtig rytter og henter fra tid til anden et resultat eller to i diverse etapeløb. I år er det faktisk blevet til 12 top-10 placeringer, hvor det dog ikke er blevet til sejre. I Tour de France sammenhæng er konkurrencen for hård, selvom det i sidste års Tour blev til et par top-20 placeringer undervejs.

 

I dette års Tour kunne Fonseca godt få til opgave at hjælpe holdets sprinter Daniel McClay

 

 

Daniel McLay - holdets sprinter   

Land: New Zealand

Alder: 24

Professionel siden: 2015

Tidligere Tour-deltagelser: Ingen

Bedste Tour-præstation: Ingen

Sejre som professionel/sejre i år: 3/2

Største sejr: GP de Denain, 2016.

 

Daniel McLay er holdets sprinter og han gør det faktisk ganske udmærket, når det tages i betragtning, at holdet sjældent kører et egentlig tog for ham.

 

I år er det blevet til sejr i GP de Denain, der godt nok ikke er det bedst besatte løb, men som alligevel rangerer som et HC-løb. Godt en måned senere blev det også til sejr i Grand Prix de la Somme, hvor han blandt andet slog Naser Bouhanni. Dertil kommer fire podieplaceringer og yderligere 10 top-10 placeringer i diverse løb i denne sæson. Senest blev det til to femtepladser i Route du Sud.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

I Tour de France sammenhæng er det forventningen, at McClay skal forsøge at hente resultater, men han skal ikke vente den store støtte fra holdet, men snarere håbe på, at han rammer den rette placering i feltet en enkelt dag og derved hente et flot resultat.

 

 

Pierre-Luc Perichon - rutineret rytter

Land: Frankrig

Alder: 29

Professionel siden: 2012

Tidligere Tour-deltagelser: 1

Bedste Tour-præstation: 81

Sejre som professionel/sejre i år: 1/0

Største sejr: Paris-Camembert, 2012.

 

Pierre-Luc Perichon debuterede i sidste års Tour de France. Dog uden at gøre meget væsen af sig og han endte som 82 i klassementet.

 

Han er ellers en udmærket etapeløbsrytter, hvor han ofte kommer i top-10 grundet en udmærket enkeltstart. Dette forår har ikke været særlig godt blandt andet fordi han måtte udgå af Paris-Nice og var ude af løb helt frem til slutningen af maj, hvor han var til start i Grand Prix de Plumelec-Morbihan. Senest var han til start i Skoda-Tour de Luxembourg, hvor han endte som nummer 44.

 

 

Florian Vachon - rutineret rytter

Land: Frankrig

Alder: 31

Professionel siden: 2008

Tidligere Tour-deltagelser: 2

Bedste Tour-præstation: 88

Sejre som professionel/sejre i år:

Største sejr: Paris-Bourges, 2012.

 

 

Det er Vachons tredje start i Tour de France og som flere andre på mandskabet, så er det hidtil været uden de store resultater i det franske etapeløb.

 

Vachon startede sæsonen i fin form og kørte sig til en samlet sjetteplads i La Méditerranéenne, mens årsbedste blev hentet i endagsløbet Tro-Bro Léon, hvor han sluttede som nummer tre. Seneste optræden var i Skoda-Tour de Luxembourg, hvor det blev til en samlet 39. plads.

 

Vachon skal formentlig håbe på, at han kommer med i et udbrud, der holder hjem, hvis han skal gøre sig bemærket i Touren. Det er således også lidt svært at udpege, hvor det er vi eventuelt kan holde øje med ham i denne Tour.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?