Rundt om Garmin-Sharps Tour-trup

Garmin-Sharp. Eller bare Garmin. GPS-firmaet har været trofast sponsor for holdet i mange år, mens en række mindre firmaer undervejs har været inde over som co-sponsor. Holdet er bygget på en amerikansk stamme, med undtagelse af cyklerne, som bliver leveret af den schweiziske producent Cervelo.

Som jeg nævnte før, så har Garmin for vane at diske op med en eller anden form for overraskelse, når kalenderen siger Tour de France, eller i det hele taget bare står på Grand Tour. I 2008 overraskede Christian Vandevelde alt og alle ved at tage den samlede fjerdeplads, en bedrift som Bradley Wiggins fulgte op på året efter ved at slutte som nummer tre. Det viste sig som bekendt at være grundstenene til hans senere Tour sejr. I 2010 var det blevet Ryder Hesjedals tur til at overraske, da han kæmpede sig til en flot sjetteplads, hvilket for ham var starten på det der mundede ud i Giro sejren i 2012.

Siden da har de forsøgt at køre klassement, blandt andet med aldrende Tom Danielson, mens Tyler Farrar har forsøgt sig i massespurterne, hvilket aldrig rigtigt blev til den helt store succes. I år er mulighederne dog anderledes, da man for første gang ligger inde med vinderen af Criterium du Dauphiné, Andrew Talansky, og kan han bevare den form, så bliver han et giftigt bud på en top placering.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

The Captain - Andrew Talansky
Der er en ny sherif i byen og hans navn er Andrew Talansky. At kalde ham et talent er nok forkert, da han efterhånden er blevet 25 år gammel, men det er først i år, for lidt over en uge siden, at amerikaneren fik sit endelige gennembrud. Med en imponerende indsats på sidste etape, ikke blot af Talansky men hele Garmin holdet, så lykkedes det ham at fravriste Alberto Contador førertrøjen.

Det var en overraskende sejr, da Talansky egentlig primært har sin forcer på enkeltstarten. Tidligere i karrieren har han været amerikansk U23 mest i disciplinen, så for ham er det en bet, at der blot er en enkelt etape i kampen mod uret.

Og hvad så? Hvor langt kan den her unge amerikaner nå. I år skal han nok være glad for en top-10, med den form han viste i Dauphiné, kan man godt frygte at han topper for tidligt, som man så de med Janez Brajkovic i 2010. Men de skal holde øje med ham, for er han inden for rækkevidde, så er han en type rytter der  kan hente meget tid på den sidste enkeltstart, og så er han måske ikke langt fra at blive den næste Garmin overraskelse.

Foto: Sirotti

Lottokuponen - Janier Acevedo
Colombianske Janier Acevedo er en gedigen lotokupon. Holdet hentede ham til forud for denne sæson fra det lille Jamis-Hagens Berman hold, efter at han leverede nogle flotte præstationer i de amerikanske etapeløb. Siden skiftet har han vist et stabilt niveau, dog uden for alvor at ligne en super-signing. Han har vist sig som en god støtte i bjergene, selvom han er bedst til den aggressive kørsel, ligesom de fleste andre colombianere.

Hvis han for alvor rammer formen, så bliver han en afgørende faktor for hvorvidt Talansky får et stort resultat eller ej. Omvendt, falder Talansky igennem, så har Acevedo kompetencerne til at jagte etapesejre i bjergene.

New Zealands tempokonge - Jack Bauer
Nej, Garmin-Sharp har ikke udtaget actionhelten fra tv-serien 24 timer. De har i stedet udtaget en stærk New Zealandsk tempokører, der helt klart har sine forcer på de lange flade strækninger. Men over årene har den 29-årige rytter udviklet ganske glimrende egenskaber i det kuperede terræn. Det skaffede ham en sejr i sidste sæsons sidste løb - Japan Cup.

Også i år har Jack Bauer hentet en sejr, da han vandt prologen i Herald Sun Tour, og der er heller ingen tvivl om at Bauer gerne så en ekstra enkeltstart i årets Tour de France. Da han må tage til takke med den ene der er, kan han i stedet rette sit fokus mod vigtigere opgaver, som at holde Andrew Talansky ude af vinden, samt forberede finalerne for Tom-Jelte Slagter.

Talansky light - Alex Howes
Skulle man finde en rytter på det her Garm-Sharp hold som minder mest om kaptajn Talansky, så ville man nok pege på Alex Howes. Han er bevet 26 år, og er ikke længere en af de yngste på holdet. Da han samtidig ikke har hevet de store sejre i land, er han groet fast i rollen som hjælper.

Den udfylder han dog også ganske glimrende, og med evner både i det flade og kuperede terræn, så er han en mand der blive vigtig for Garmin-Sharp.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Domestique - Ben King
Ben King får samme rolle som Alex Howes, bare med mere fokus på de flade etaper. Trods sine blot 25 år har en massere af erfaring, og han har styrken til også at dirigere sin kaptajn rundt i feltet. Skal der indhentes udbrud, så er Ben King også manden der kan få den slags til at ske.

Det er også realistisk at se Ben King i et længere morgenudbrud, men i så fald skal man ikke forvente at se ham afslutte det til egen fordel. Kun én gang tidligere er det lykkedes ham at vinde et cykelløb, og det virker derfor mest realistisk at han skal bruge sin energi som hjælper.

Brostensspecialisten - Sebastian Langeveld
I mange år håbede man i Holland på, at Sebastian Langeveld ville blive det nye store klassiker håb. Med stærke præstationer allerede tidligt i karrieren, blandt andet med to etapesejre i Sachsen Tour tilbage i 2009, så lignede han fremtidens mand. I 2011 så han så ud til endelig at forløse potentialet, da han med et flot solo angreb sikrede sig sejren i Omloop Het Nieuwsblad. 

Men siden da gik karrieren i stå, og ikke en gang et skifte til australske Orica-GreenEDGE hjalp. Derfor skiftede den hollandske rytter til Garmin-Sharp forud for denne sæson, og det ser nu ud til at give pote. For det er ikke mere end en lille uge siden at Langeveld så endelig fik sin første sejr siden den belgiske klassiker, da han tog sig af det hollandske mesterskab.

I Tour de France kommer det afgørende moment for Langeveld allerede på femte etape, når de famøse brosten skal forceres. Hvor mange af de andre store klassikerryttere formegentlig er låst til holdet, så kan man forvente at se Sebastian Langeveld i offensiven på netop denne etape.

Litauisk sejrsmaskine - Ramunas Navardauskas
I 2012 startede Giro d’Italia med en prolog i Danmark, inden løbet senere fortsatte med en holdtidskørsel i Italien. Her så de fleste danskere frem til at Alex Rasmussen nok ville tage den lyserøde førertrøje, og dermed modtage en masse hæder. Men Rasmussen blev sat på en bakke, og i stedet overtog Ramunas Navardauskas trøjen.

Det var næppe mange danskere der havde bidt mærke i litaueren inden det løb, men derefter blev han kendt som ham der stjal Rasmussens trøje. I hvert fald indtil 2013, hvor Navardauskas igen beviste sit værd, da han tog en flot sejr på løbets hårde 11. etape.

Foto: RCS Sport

Talentet - Tom-Jelte Slagter
Faktisk kunne det hele være slut for Tom Slagter, inden det for alvor begyndte. I 2011, som blot 21-årig, var Slagter til start i Giro d’Italia, hvilket nær havde kostet ham livet. Blot få dage efter Wouter Weylandts tragiske ulykke, styrtede Tom-Jelte Slagter, og mange frygtede for hollænderens liv. Heldigvis kom han tilbage, og i starten af 2013 sæsonen var han tilbage på sit gamle niveau.

Det blev til en fremragende sæsondebut i Tour Down Under, hvor Slagter vandt en etape samt den samlede sejr. Det fulgte han så op på i år, ved at vinde to etaper i Paris-Nice, og dermed stadfæste sin position som et af fremtidens håb.

Foto: Sirotti

Paris-Roubaix vinderen - Johan Vansummeren
Det var nok de færreste der havde sat deres sparepenge på Johan Vansummeren i 2011 udgaven af Paris-Roubaix. Ikke desto mindre gik den lange belgier i et langt angreb, og mod finalen havde ingen overskuddet til at bringe ham ind igen.

Den sejr har defineret ham siden da, for det er i den grad begrænset, hvilke resultater han siden har kunnet hente. I stedet har han helliget sig hvervet som hjælperytter, hvilket han har haft stor succes med. Hvor Langeveld nok får en fri rolle på løbets femte etape, så er Vansummeren udset til at skulle guide unge Talansky sikkert over de brogede underlag.