Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om Team Skys Tour-trup

Rundt om Team Skys Tour-trup

01. juli 2015 21:05Foto: A.S.O./X.Bourgois

Christopher Froome jagter igen sejren i Tour de France, men han er bestemt ikke glad for dette års Tour-rute, hvor han særligt frygter brostenene i det nordlige Frankrig, der allerede venter på 4. etape. Vi gennemgår her Team Skys Tour-trup

Artiklen fortsætter efter videoen.

Da dette års Tour-rute blev offentliggjort var Christopher Froome klar til helt at melde afbud til det franske etapeløb. Det virkede nærmest som om, at han opfattede det som et personligt angreb, at arrangørerne igen havde lagt brosten ind på ruten samt foretaget en kraftig reduktion i antallet af enkeltstartskilometer. Efter modne overvejelser og snak med holdledelsen blev den beslutning dog ændret. Forklaringen er formentlig ganske enkel, idet Tour de France fortsat er verdens største cykelløb og det vigtigste løb i løbet af året.

 

Christopher Froomes nervøsitet er imidlertid formentlig ganske reel. Brosten er bestemt ikke noget han kan lide. Teknisk er han ikke blandt de bedste ryttere i feltet, og han holder sig normalt langt væk fra de brostensbelagte forårsklassikere. Sidste år nåede han endog ikke engang frem til brostenene. Allerede dagen inden var han styrtet med et brud på hånden som resultat, og da han kort forinden brostenene styrtede to gange i positionskampen var en kort proces for Froome at beslutte, at løbet var slut for hans vedkommende.

 

Dertil kommer, at Froome formentlig heller ikke kan formente den helt store hjælp på brostenene. Til gengæld er truppen uovertruffen når løbet rammer bjergene. Der er således ingen tvivl om, at holdet har en enorm bredde i netop bjergene, hvor det formentlig også på mange etaper vil tage styringen og forberede angrebet for kaptajnen.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

 

Christopher Froome - kaptajnen

For en rytter som Christopher Froome var 2014 lidt en skuffelse. Det til trods for blandt andet en samlet sejr i Tour de Romandie og en andenplads i Vuelta a Espana. Men er skal sejre til i de store toure før det for alvor kan regnes for succes hos Froome.

 

Christopher Froome har igen i foråret vist, at han er en af verdens absolut bedste etapeløsbsryttere. Han indledte sæsonen med samlet sejr i Vuelta a Andalucia og han tog også sejren i den sidste opvarmning i Criterium du Dauphine.

 

Men sejren i Criterium du Dauphine kom bestemt ikke så glat, som Team Sky havde håbet. Holdet kørte et lidt skuffende holdløb og på løbets første store bjergetape måtte han se sig slået af en klogt kørende Tejay van Garderen. Siden tog han imidlertid revanche og vandt løbets to afsluttende etaper, og kunne lige akkurat ved hjælp af bonussekunder tage den samlede sejr. De små udfordringer til trods må konklusionen være, at Christopher Froome igen går ind i det franske etapeløb blandt de absolutte favoritter.

 

Froomes styrke er i bjergene og han har udviklet et giftigt angreb, hvor han angriber med et meget højt antal pedalomdrejninger i minuttet, der nærmest får det til at se ud som om, at han sidder og spurter. Dertil kommer en meget god enkeltstart, hvor han typisk tager tid til de øvrige konkurrenter, hvilket dog i år er svækket med ganske få enkeltstartskilometer. Svagheden findes i en relativ dårlig teknik, der betyder, at han i høj grad frygter brostensetapen i Cambrai, og måske frem for alt de hårde positionskampe. Derudover har han tidligere haft problemer på nedkørsler, særligt hvis de er teknisk svære og våde.

 

Endelig er det afgørende for Froome, at der er varmt. Han er opvokset i Kenya og han holder sig hele sæsonen stort set kun til løb i det sydligste Europa. Hvis det bliver koldt og med dårligt vejr er det absolut ikke til Froomes fordel - et handicap som stort set ingen af de øvrige favoritter har.

 

 

Ritchie Porte - superløjtnant

Ritchie Porte er flere gange blevet spået et stort gennembrud i en grand tour efter han i 2010 sluttede på en samlet 7. plads i Giro d’Italia. Men endnu er det ikke kommet. Potentialet er der dog ingen tvivl om og Ritchie Porte har adskillige gange i kortere etapeløb vist, at han bør regnes blandt de bedste bjergryttere og en fremragende enkeltstartsrytter. Portes svaghed er tilsyneladende, at helbredet i løbet af tre uger på et eller andet tidspunkt svigter, og han ender derfor ofte med at lide store tidstab på en eller to etaper.

 

Denne sæson har været tilrettelagt efter et topresultat i Giro d’Italia. Det så længe ganske godt ud. Han kørte langt ind i det italienske etapeløb lige på med Alberto Contador og Fabio Aru i bjergene, men blev slået ud af styrt og ærgerlig og meget omdiskuteret tidsstraf, og valgte helt at forlade løbet efter løbets 15. etape. Forud har Porte haft et fantastisk succesfuldt forår med samlede sejre i Paris-Nice, Volta a Catalunya og Giro del Trentino.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Porte har de seneste år affundet sig med, at han i Tour de France er superhjælperytter for Christopher Froome, og den rolle vil han formentlig også indtage i dette års løb. Han er således den sidste i Team Sky kanonen, hvis Froome har blæst til offensiv, og han er ofte så stærk, at kun ganske få kan være med når han sætter tempoet. Men egne ambitioner er hidtil sat i baggrunden, og han har endnu ikke bevidst, at han selv kan være med helt oppe i toppen af klassementet selv, trods de åbenlyse styrker i både bjerge og på enkeltstarter.

 

 

Geraint Thomas - ny superrytter

Team Sky har fundet en helt speciel formel, hvor de evner at udvikle dygtige baneryttere til fantastiske etapeløbsryttere. Det har de tidligere vist med blandt andet Bradley Wiggins og nu igen med Geraint Thomas, som indtil nu må anses for dette års helt store positive overraskelse. Allerede i februar tog han sejren i Volta ao Algarve, i marts vandt han semiklassikeren E3 Harelbeke og senest var han sekunder fra den samlede sejr i Tour de Suisse.

 

I dette års Tour de France er han imidlertid hjælperytter. Han har vist, at han er klar til at ofre sig, hvis holdets kaptajner stiller til start. Det vidste han i Paris-Nice, hvor han kørte for Ritchie Porte - og selv tog en samlet tredjeplads - og i Tour de Romandie, hvor han kørte for Christopher Froome.

 

Geraint Thomas kan faktisk alt og derfor også en fantastisk styrkelse for Christopher Froomes chancer for den samlede sejr. Han er god på brosten, stejle bakker, stærk i bjergene og en meget dygtig holdstidsrytter. Han ofrer med al sandsynlighed egne ambitioner, men han vil uden tvivl blive en meget synlig rytter i dette års Tour.

 

 

Peter Kennaugh - dobbelt britisk mester

Peter Kennaugh har efterhånden etableret sig som en af Team Skys mest betroede hjælperyttere. Han er særligt i denne sæson rykket lidt op i hierarkiet og har et par gange fået mulighed for at køre sin egen chance, blandt andet i Tour of California, hvor han endte som nummer ni samlet. Dertil tog han en flot etapesejr på første etape og derved førertrøjen i Criterium du Dauphine.

 

Peter Kennaugh er en ganske dygtig bjergrytter, dog uden at kunne blande sig blandt de bedste. Han vil formentlig blive brugt til at lægge pres på tidligt på stigningerne, og han vil holde sig blandt de bedste i lang tid på de lange bjergetaper. Dertil er han en habil enkeltstartsrytter og gøre en god figur på holdløbet.

 

Han gjorde som tidligere nævnt en god figur i Criterium du Dauphine og tog senest for andet år i træk det britiske mesterskab.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

 

Nicolas Roche - god etapeløbsrytter

Nicolas Roche havde tidligt i karrieren ambitioner om selv at køre klassement i Tour de France og er også flere gange sluttet lige uden for top-10. Men et egentligt topresultat er det aldrig blevet til. Derfor har han nu sadlet om og slår sine folder som en super dygtig hjælperytter. Først for Alberto Contador på Tinkoff-Saxo og nu på Team Sky.

 

Nicolas Roche har i denne sæson ofret alle egne ambitioner og udelukkende ageret hjælperytter. Det er derfor svært at udpege egentlige personlige højdepunkter i dette forår. Men hans position på holdet kan ikke mindst måles på, at han faktisk har været til start i en række større world tour-etapeløb.

 

Roche styrker er i bjergene, hvor han dog ofte er udfordret, når de bedste bjergryttere folder sig ud. Men han er ganske stærk som hjælperytter, der kan sætte sig i fronten af feltet på lange strækninger i bjergene, og derved sætte pres på alle før den egentlige afgørelse. Det er formentlig den rolle han vil få i dette års Tour. Dertil er han efterhånden også meget rutineret og gør sig udmærket i holdløb.

 

 

Leopold König - tjekkisk bjergrytter

König er endnu en rytter i rækken af fremragende etapeløbsryttere på det britiske mandskab. Den tjekkiske rytter fik et flot gennembrud sidste år, hvor han i Tour de France-debuten kørte sig til en samlet 7. plads. Det var ikke en kæmpe overraskelse eftersom han allerede året før havde kørt sig ind i top-10 i Vuelta a Espana, men det er alligevel sjældent, at en rytter klarer sig så godt i første forsøg med det franske etapeløb.

 

König kunne uden tvivl have fortsat som kaptajn for Team Giant-Alpecin-mandskabet og havde efter alt at dømme også flere tilbud på hånden, men den 27-årige rytter valgte i stedet at fortsætte karrieren hos Team Sky. En del af forklaringen kan måske findes på bankkontoen, men det er ikke sådan, at König med skiftet skulle droppe alle egne ambitioner. I stedet var han sammen med Ritchie Porte kaptajn i Giro d’Italia, hvor han særligt i den sidste del af løbet kørte flot og endte på den samlede 6. plads.

 

Giro d’Italia var næsten sidste forberedelse forud for Tour de France. Det er dog i sidste uge blevet til to andenpladser ved de tjekkiske mesterskaber, i hhv. enkeltstart og linjeløb.

 

Königs spidskompetence er i bjergene, men han kører også en ganske udmærket enkeltstart. Det er også i bjergene, at han for alvor skal vise sit værd i dette års Tour de France.

 

Læs også
Optakt: Presidential Tour of Türkiye

 

 

Wouter Poels - dygtig hollænder

Poels er en glimrende etapeløbsrytter. Der var derfor ikke overraskende mange hold, der bejlede til den hollandske rytter forud for denne sæson. Til slut valgte Poels et skifte til Team Sky, først og fremmest fordi han gerne vil forbedre sig i etapeløbene, og han fik lovning på, at han gennem sæsonen nok skulle få mulighed for også at køre sin egen chance.

 

Poels indledte sæsonen stærkt med en etapesejr, førertrøje og samlet syvendeplads i det stærkt besatte Tirreno-Adriatico. Meritter han dog ikke helt har kunnet gentage i den øvrige del af sæsonen. Han var senest med i Criterium du Dauphine, hvor han var en vigtig hjælperytter for Christopher Froome, og flere gange en af de ryttere, der skulle sætte de sidste punch ind før Froome selv gik i offensiven. Den gode kørsel betød, at Poels selv kom i mål som 8. bedst på den sidste bjergetape.

 

Selvom Poels er lovet bestemte friheder hos Team Sky, så ved han godt, at han i Tour de France er hjælperytter for Froome, og han er formentlig en af de ryttere, der tidligt skal sætte pres på i bjergene på det britiske mandskab.

 

 

Luke Rowe - dygtig klassikerrytter

Luke Rowe er stille og roligt steget i graderne hos Team Sky og får nu sin debut i Tour de France. Det har nok spillet pænt ind på beslutningen, at han i dette forår fik et lille gennembrud i forårsklassikerne med en ottendeplads i Paris-Roubaix. En disciplin, hvor Team Sky ikke er helt dårlige, men hvor holdet er forholdsvist tyndt besat.

 

Ud over at kunne gøre sig på brosten, så er Rowe også udmærket i kampen mod uret, og kan derfor også tænkes at gøre en god indsats på holdstidskørslen, ligesom han uden tvivl får rigeligt at se til på de flade etaper, hvor han støtte Froome bedst muligt mod vejr og vind. Han var som flere på holdet med i Criterium du Dauphine, hvor han udgik efter 6. etape. Derudover blev han firer ved de nationale mesterskaber i enkeltstart.

 

 

Ian Stannard - stærk hjælperytter

Ian Stannard hentede en af sæsonen mest opsigtsvækkende sejre, da han alene mod tre Etixx-QuickStep-ryttere tog sejren i Omloop Het Niewsblad. Det belgiske mandskab havde skabt en markant splittelse i feltet, men tog det roligt og satte sig pænt på hjul indtil finalen, hvor han så slog dem alle på de sidste hårde kilometer til mål.

 

I det hele taget er Stannard en meget stærk ryttere, der er fremragende på flad vej og altid gør sig en godt i forårsklassikerne, hvor den helt store sejr dog endnu mangler.

 

Stannards vigtigste opgave i Tour de France bliver at hjælpe Froome bedst muligt på de flade etaper, hvor han har en vigtig rolle med at holde Froome langt fremme i feltet og skærme ham for vind. En helt afgørende opgave, hvis Froome skal holdes ude af problemer.

DEL
INFO
Team Sky
Nyheder
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Rundt om Tour-holdene
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?