Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I næste uge løber årets næstsidste WorldTour-løb af stablen, når det ugelange etapeløb, Eneco Tour, afvikles, og her kommer Peter Sagan for første gang i karrieren til at være til start på et hold, der også tæller Michael Valgren.
Annonce
Peter Sagan har kørt en uforglemmelig sæson iført verdensmestertrøjen, og nu er tiden ved at være inde til et trøjeforsvar. Som led i forberedelsen af et sådant debuterer han i næste uge i Eneco Tour, hvor han vil forsøge sig på etaper og i klassementet, hvilket gerne skulle sikre ham sejren på WorldTouren, hvor han er nogle få point efter Nairo Quintana.
Sagan kommer til at få fin støtte i Holland og Belgien, da Michael Valgren, Maciej Bodnar, Nikolay Trusov, Pavel Brutt, Erik Baška, Matteo Tosatto og Oscar Gatto er udtaget til at hjælpe verdensmesteren i sæsonens sidste WorldTour-etapeløb. Og Sagan beviste senest i sidste weekend, at formen ikke har taget skade af et sats på mountainbike-løbet ved OL, da han blev nummer et og to i de to canadiske endagsløb.
”Det var godt at komme tilbage på sporet i Québec og Montréal i sidste weekend, og jeg forventede virkelig ikke at vinde, så det var godt alligevel at få bevist, at benene stadig er der. Jeg har aldrig kørt Eneco Tour før, men det er et løb, der passer til mine styrker, og sammen med et stærkt hold tror jeg, vi kan gå efter nogle gode resultater,” siger Sagan i forbindelse med offentliggørelsen af holdet.
I årets Eneco Tour er alle supersprinterne til stede som led i forberedelsen påV, men der kommer også til at være etaper, hvor de ikke kan gøre sig gældende, da der både er en individuel enkeltstart, et holdløb og flere etaper i kuperet terræn. Alt i alt noget, der passer Sagan glimrende, og sportsdirektøren Tristan Hoffman siger da også, at Sagan er det altoverskyggende fokuspunkt, men han åbner også døren på klem for, at Valgren kan komme til at markere sig i klassementet.
”Det er klart, at med Peter med her, vil han være den absolutte kaptajn. Og vi har nogle meget stærke gutter omkring ham, inklusiv Bodnar, der burde gøre en god figur på enkeltstarten. Så har vi Valgren, som kunne være en mulighed i klassementskampen afhængig af, hvordan løbet udvikler sig, men vores hovedfokus ligger på Peter.”
Løbet starter på mandag, og det bliver en travl Peter Sagan, der ankommer til Holland, da han i morgen skal forsøge at blive europamester i franske Plumelec.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce