29438
registrede brugere
Nick Gates, sportsdirektør på Team Saxo Bank - Tinkoff Bank, omkring dagens etape i Touren.
Team Saxo Bank – Tinkoff Bank skal forsøge at ramme udbruddet på dagens etape, da det meget vel kan vise sig at et udbrud kommer til at holde hjem. Det må forventes at alle udover Chris Anker Sørensen, Juan Jose Haedo og måske Jonathan Cantwell vil forsøge at komme med i dagens lange udbrud.
”Det bliver en svær etape at kontrollere. Hvordan den køres afhænger af nogle få hold – Sky, Orica-GreenEDGE og Lotto – og hvordan de vil gribe dagen an. Det er en lang etape og alle er trætte. Vi må se hvordan løbet udvikler sig,” fortæller sportsdirektør på Team Saxo Bank – Tinkoff Bank, Nick Gates.
Det kan dog også være, at det ender i en spurt. Hvis ikke holdet rammer udbruddet vil Nick Gates i samråd med blandt andre Bjarne Riis måske sende holdet frem for den argentinske sprinter. ”Det afhænger af hvad Lotto og GreenEDGE beslutter sig for at gøre. Vi vil måske arbejde for JJ hvis ikke vi er i udbruddet, men vi må se. Vi kommer til at køre et aggressivt løb.”
Michael Mørkøv skal forsøge endnu engang at ramme udbruddet – og Gates forsikrer om, at han er klar til dagens etape og ikke har tankerne på OL endnu.”Han tænker virkelig på i dag. Vi er tilbage i det fladere terræn og alle drengene er motiveret for at få en mand med i udbruddet,” lyder det fra sportsdirektøren på LeTour.fr.
Dagens etape er gået i gang - men et udbrud er endnu ikke kørt væk. Følg etapen her.
| Carbo loader 1200g 179.00kr. | MERCKX: Halvt menneske, halvt cykel |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk