Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Martin Mortensen er en anelse skuffet over hans samlede resultat i Post Danmark Rundt, men med rigtig stærk kørsel på sidste etape lykkedes det ham at hente to trøstepræmier i form af bakketrøjen og fighterkonkurrencen.
Annonce
Team Concordia Forsikring - Riwal løb med bakketrøjen i dette års Post Danmark Rundt, ligesom sidste år i øvrigt, da Martin Mortensen kørte sig i trøjen via et udbrud på sidste etape. Det lignede på forhånd primært en kamp mellem Mortensen, Søren Kragh, som havde trøjen inden etapen, og Rasmus Guldhammer.
Mortensen kom væk uden de to andre og kunne score nok point til at snuppe trøjen. ”Jeg vandt på klogt spil og gode ben,” sagde han til Feltet.dk, inden han uddybede, hvad det kloge spil gik ud på: ”Jeg kunne se, at Søren gerne ville i udbrud, men så endte jeg med at komme væk i et angreb, der dog blev hentet.”
”Jeg kørte med en fra Lotto igen, men TREFOR valgte at holde os i kort snor. Efter første spurt havde vi et fornuftigt forspring, men så kørte de det ned igen. André (Steensen, red.) sagde til mig, at jeg blev nødt til at tage de længste føringer, for så skulle vi nok knække dem, og det gjorde vi,” forklarede Martin Mortensen.
Feltet.dk snakkede også med Concordia Forsikring Riwal-rytteren inden dagens etape, og det var skam planen, at han ville køre efter bakketrøjen: ”Jeg lægger til i bakkekonkurrencen, og jeg har vist, at formen er på vej op. Jeg havde en hård dag i går, men alle er trætte, og Søren er trods alt en ung dreng, så hvorfor skal jeg ikke prøve at vinde bakkekonkurrencen? Jeg tror, det er muligt at stå på Frederiksberg iført bakketrøjen i dag.”
Trøstepræmie
Martin Mortensen har haft en rigtig flot sæson, hvor han har vist sig som en af de absolut stærkeste på den hjemlige scene. Han havde forhåbninger og ambitioner om et godt samlet resultat i Post Danmark Rundt, men det blev det ikke til for danskeren, der har været overladt en del til sig selv på etaperne.
”Jeg synes, at jeg har prøvet at gøre det, jeg kunne. Jeg har været lidt alene. Holdet har forsøgt at bakke op, men der har nok manglet lidt til sidst, for at jeg ikke skulle være alene. Det har været svært at kæmpe om pladserne i feltet alene hele tiden. Jeg er lidt skuffet over resultatet, men jeg er egentlig tilfreds med min indsats,” sagde han.
Trods sejr i bakkekonkurrencen og også i fighterkonkurrencen, og dermed to ture på podiet på Frederiksberg, kaldte Martin Mortensen det derfor for to trøstepræmier, da det ikke var, hvad han oprindeligt kom for. Mens han hold formentlig er rigtig godt tilfredse med udbyttet af Post Danmark Rundt, ville Mortensen nemlig gerne selv mere.
”Det er en fornuftig trøstepræmie med bakketrøjen og fightertrøjen, men for mig er det helt klart en trøstepræmie. For holdet er det dog en succes, at vi vinder bakketrøjen. Jeg synes, benene har været fornuftige hele ugen. Jeg sparede mig lidt i starten, og så har jeg været lidt alene på de etaper, hvor jeg skulle slå til. I dag bekræfter jeg, at formen er, hvor den skal være, og så bygger jeg videre på det.”
Stressende løb
Team Concordia Forsikring Riwal-rytteren har kørt Post Danmark Rundt en hel del gange efterhånden, og han vil faktisk pege på årets udgave som en af de mest stressende udgaver, fortalte han, da Feltet.dk bad ham sætte nogle ord på Danmarks største sportsbegivenheds udgave nummer 23.
”Det har været et stressende Danmark Rundt. Jeg tror snart, det er mit tiende Danmark Rundt, og dette er nok det mest stressende, på grund af de små veje og vinden, men der har været fantastisk vejr og mange tilskuere. Stor cadeau til de mange folk, der har stået langs ruten,” forklarede den danske rytter.
Martin Mortensen slog desuden fast, at han ikke skal på ferie nu, men at han skal fortsætte med at arbejde hårdt og bygge videre på den form, han netop nu har. I første omgang gælder det Post Cuppen, hvor han skal hjælpe Christopher Stevenson, og derefter Fyen Rundt, som er et vigtigt løb for hans hold.
Efterfølgende skal Mortensen selv forsøge at levere resultater, når han kører to løb i Belgien. Her har han specielt har udset sig 1.1-løbet Overijse, der køres om cirka to og en halv uge.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce