29449
registrede brugere
I går var Brian Holm i skarpe vendinger ude efter TV2's Tour de France dækning, hvor han i særdeleshed var hård ved de såkaldte eksperter, Jørgen Leth og Henrik Jul Hansen. I dag er det så DCU Sportschef, Lars Bonde, som lufter sine holdninger om samme emne.
”Gamle romantiske tosser” og ”gamle dagdrømmer”. Det var nogle af ord, den danske Omega Pharma-QuickSteps sportsdirektør, Brian Holm, i går i sin klumme på Ekstra Bladet brugte til at kritisere særligt Jørgen Leth, men også Henrik Jul Hansen, som Holm mener ikke har ”fattet noget” og stadig agerer eksperter ud fra gamle forestillinger og idealer om, hvordan cykelløb køres.
Men, skriver Holm, ”en ny generation af ryttere er kommet til, og derfor er det slut med de overjordiske præstationer” – med en mere jævnbyrdig generation er det ”bedre og ægte cykelløb, vi nu får at se”.
Udfaldet var ganske vist primært rettet mod to af TV2’s eksperter, men var på sin vis også møntet på TV2’s generelle indstilling og dækning, som Holm altså mener er alt for præget af falske og gammeldags forestillinger om hvordan cykelløb køres, og hvad der i dag kan kaldes et kedeligt Tour de France. Selv var Holm godt underholdt.
For mange følelser
Hverken TV2 eller Jørgen Leth har ønsket at reagere på Brian Holms kritik, og i dagens udgave af Ekstra Bladet tager i stedet den danske sportschef i DCU, Lars Bonde, bladet fra munden. Og han bakker faktisk op om Holms kritik – og nuancerer den også.
Udover at Lars Bonde mener, at TV2’s dækning – med de tre kommentatorer Jørgen Leth, Rolf Sørensen og Dennis Ritter som frontfigurer – næppe tilfredsstiller de mere vidende Tour-seere, så synes han også, TV2 er for lemfældige. De forfalder til at gå efter ”laveste fællesnævner”.
”Kommentatorerne er simpelthen for følelsesmæssigt involverede i cykelsporten og dens hovedaktører,” siger Lars Bonde til Ekstra Bladet. ”De kører hinanden op, så de nærmest sidder med tårer i øjnene alle tre. Alt bliver malet så følelsesmæssigt rosenrødt. Jørgen Leth ER jo følelsernes mand, og det er helt ok, men det bliver simpelthen for meget med alle de følelser, når det også er der hos Ritter og Rolf.”
Uenighed giver mere dybde
Sportschefen savner både, at TV2’s kommentatorer – og eksperter – er mere i armslængde til det, de ser og forholder sig til, og at de er mere skarpe, når der er behov for det. At de kan lægge følelserne fra sig, tør kritisere og ”siger det rent ud, når noget er noget lort” – uden nødvendigvis at være rørende enige om alt.
”Jeg tror godt, de kan lægge en linje, der også udfordrer 'juli-sofaseerne', som kun ser cykelløb under Tour de France,” udtaler Lars Bonde, som dog pointerer, at der er tale om en personlig holdning og ikke et officielt synspunkt fra DCU.
Han har forståelse for, at TV2 skal dække anderledes end fx Eurosport. ”Men der savner jeg så, at de går dybere ind i nogle analyser af ryttere, hold, teknologi, træning osv. Rolf er jo rigtig godt med i, hvad der sker i cykelsporten, så han kunne godt gå mere ind i de ting,” foreslår Lars Bonde.
| Flydende energi gel PLUS med neutral smag 252.00kr. | Rasmus Henning - Udfordringen |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk